Lookfantastic julekalender 2019

Niks stadig ingen computer… Jeg har igen måtte låne min kærestes, og så har jeg klargjort de næste par blogindlæg, så I har lidt at læse herinde! Dog er dette og de to næste indlæg, nogen der egentlig hørte december måned til, men jeg håber at I vil læse med alligevel!

lookfantastic julekalender 2019 1

Igennem december måned har jeg været meget spændt på, at skulle åbne en ny låge af lookfantastic julekalender 2019 i hele 25 dage – det gode ved engelske julekalendere. Jeg havde nemlig den allerførste julekalender, som de lavede tilbage i 2015. Og den var simpelthen en kæmpe skuffelse og levede slet ikke op til mine forventninger. Jeg har heller ikke haft deres julekalender siden, men opdagede at de allerede havde oppet sig til året efter, og nu fire år efter har vi en virkelig god beautyjulekalender! Og så gør det bestemt ikke noget at der er en låge nr. 25. ♥

Indholdet af lookfantastic julekalender 2019

Låge nr. 1: Morphe 9A Palette (full size). En smuk øjenskyggepalette, med indhold af ni neutrale, varme og lidt mørke skygger, der gør det godt til et varmt smokey eyes look. Der er skygger med både matte og shimmer finish.

lookfantastic julekalender 2019 2

Låge nr. 2: Living Proof Perfect Day (PhD) 5-in-4 Styling Treatment. Et stylingsprodukt, der beskytter håret mod varme op til 230 ᵒC. Det tilfører håret volumen, styrke, glans og gør det mere glat.

Låge nr. 3: Caudalie Vinopure Clear Skin Purifying Toner. En toner der er godt til kombineret hud, da den blandt andet indeholder salicylsyre (BHA), der kan gennemtrænge ophobede materiale og opløse tilstoppede pore. Jeg oplever den dejlig opfriskende.

Låge nr. 4: Luxie 121 & 141 (full size). Bag låge nummer fire gemte sig hele to makeupbørster fra Luxie. Begge børster er til at kreere smukke øjenmakeup looks.

lookfantastic julekalender 2019 3

Låge nr. 5: Elemis Pro-Collagen Marine Cream (full size). Denne ansigtscreme er en anti-age creme, som skulle reducere fine linjer og øge fugtniveauet i huden. Rynkedybden skulle reduceres med op til 78% og så skulle den give synlige resultater indenfor 15 dage. Desuden så har cremen en SPF 30 og PA+++. Dog tror jeg at mine 24 år er for unge til cremen, men jeg har alligevel haft god glæde af den, for det er en lækker ansigtscreme. Den er lidt parfumeret, duften minder om The Body Shops Vitamin E Aqua Boost Sorbet som er udgået.

Låge nr. 6: Illamasqua Nude Collection Lip Liner – Raw (full size). En smuk nude lipe liner, der matcher mine egne læber rigtig fint.

Låge nr. 7: Rituals The Ritual of Ayurveda Dry Oil. Denne serie er virkelig god, du kan læse om flere produkter fra serien HER, jeg har ikke prøvet tørolien før, men den er lækker, dog har jeg ikke haft så god succes med at anvende den i håret, som man også skulle kunne.

Låge nr. 8: Philip Kingsley Elasticizer. Dette er en kult hårkur for blødere hår.

Låge nr. 9: Oskia Renaissance Cleansing Gel. Bag denne låg lå der en ansigtsrens, som jeg tidligere har fået med en af mine LookFantastic beautybokse. Det er en skøn og mild rens så det er et dejligt gensyn.

Låge nr. 10: First Aid Beauty Facial Radiance Pads. Dette er et spændende produkt. Det er en krukke, som indeholder 28 vatrondeller vædet i toner der virker eksfolierende. Huden vil fremstå mere klar og synligheden af pore, rynker og fine linjer vil blive reduceret. De indeholder mælke- og glycolsyrer. Grå myrobalan vil tone huden, og citronskal vil give den glød.

Låge nr. 11: Avant Skincare Moisture Surge Overnight Treatment. En anti-age ansigtsmaske der skal sidde natten.

Låge nr. 12: Prai Throat & Décolletage Crème. I december måneds LF beautybox fik jeg mit første produkt nogensinde fra Prai, jeg havde aldrig hørt om det, og her er endnu et. En anti-age creme til hals og brystkasse. Umiddelbart er det lækre cremer, dog tror jeg at jeg er for ung til dem. Jeg er alligevel overrasket over at cremerne fra Prai ikke er dyre end de er.

Låge nr. 13: Lord & Berry #221 Travel Black. Bag låge nr. 13 gemte der sig en lækker eyeliner fra lækre Lord & Berry. Den er sort, cremet og pigmenteret.

Låge nr. 14: Mellow Cosmetocs Liquid Lip Paint (full size). Dette er en lækker flydende læbestift. Den er godt pigmenteret, sætter sig flot og giver et mat finish, uden at læberne ser tørre ud.

Låge nr. 15: Rodial Dragon’s Blood Lip Mask (full size). Jeg har prøvet denne læbemaske før og den var jeg ikke vild i varmen over. Dragon’s Blood er ellers en fantastisk hudplejeserie.

Låge nr. 16: Molton Brown Fiery Pink Pebber Bath & Shower Gel (full size). Mmmmh den dufter dejligt og luksuriøst.

Låge nr. 17: Emma Hardie Moisture Boost Vit + C Cream. Også denne ansigtscreme er rettet mod den mere modne hud. Jeg har foræret den til min mor, som har lidt pigmentpletter cremen forhåbentligt kan afhjælpe lidt.

Låge nr. 18: Neal’s Yard Remedies Wild Rose Hand Cream (full size). Håndcremen er ikke lige fadet i min smag, jeg bryder mig simpelthen ikke om dens duft.

Låge nr. 19: Bioeffect EGF Serum. Dette serum er jeg blevet virkelig glad for. Jeg synes det er så lækkert! Det er et meget vandigt og så alligevel et fedt serum og jeg kan se på min hud at den kan lide det. Jeg har længe gerne ville prøve nogle af Bioeffects produkter, men jeg har endnu ikke nået det, så deres EGF Serum er et godt førstehåndsindtryk.

lookfantastic julekalender 2019 4

Låge nr. 20: EYEKO Lash Alert Mascara. Jeg har prøvet flere af EYEKO’s produkter og de synes aldrig rigtig at skuffe mig. Også denne mascara er jeg vil med, den gør det godt på min vipper, den skulle bare have været i full size!

Låge nr. 21: Delilah Cosmetics Eye Brow Pencil (full size). Delilah er et dyrere makeupbrand, som jeg tidligere har testet en del fra, læs med HER, HER og HER. Dette brynprodukt er dog ikke et jeg har testet før, men det er et udmærket brynprodukt!

Låge nr. 22: Bubblet Limoted Edition Bath Bomb (full size). Hvem som bare havde et badekar! Men jeg tænker at størrelsesmæssigt, kan de her også fungere fint i et fodbad.

Låge nr. 23: Filorga Meso-Mask. Endnu et af favoritbrandsne er repræsenteret. Meso-Mask har jeg ikke tidligere prøvet, det er en anti-age og fugtgivende maske og den er dejlig behagelig at bruge.

Låge nr. 24: Sleek Makeup Highlighting Palette – Solstice (full size). Det her er så fin en palette og den laver så smukt et highlight af ansigtets højdepunkter.

lookfantastic julekalender 2019 5

Låge nr. 25: Omorovicza Queen of Hungary Mist Limited Edition(full size). Denne ansigtsmist er ekstremt mild I dens spray, eller skulle jeg måske sige forstøver. Jeg kan sprøjte mange gange i ansigtet uden egentlig at bemærke at blive fugtig i ansigtet. Misten har en skøn duft og en fin gave bag den sidste låge. Dog ikke højdepunktet for mit vedkomme.

lookfantastic julekalender 2019 6

Jeg må indrømme at jeg er meget positiv over 2019’s julekalder, det har de gjort godt! Jeg har glædet mig til hver morgen at skulle åben en ny låge, for at se hvad den gemte på. Den har gemt på er flere full size produkter end jeg havde forventet og mange spænde og lækre sager. Dog gjorde kalenderens, ellers smukke skuffedesign, det let at smugkigge, hvilket jeg også kom til i et par af skufferne, da den landede hos mig. UPS…

Hvilke beautyjulekalender(e) har du haft i december?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget julekalenderen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

År 2019 er nu nået sin ende

Lidt om året 2019

Meget er sket i mit liv i år. 1. marts overtog min kæreste og jeg vores hus, efter LANG tids søgen efter et sted at bo sammen. Dog skulle vi lige igennem 6 måneders totalrenovering, og først slut oktober kunne vi flytte ind. Det har været en stor omvending for os begge, og ikke mindst for kattedyret Baloo. Baloo har altid været en indekat i lejligheden. Hun er en meget sensitiv kat, der er meget bange af sig. Så at flytte i hus var hun bestemt ikke glad for, selvom hun har fået mere plads og mulighed for at komme ud. Udelivet er hun dog ikke tryk ved endnu, hvilket der ikke er noget under i, så hun holder mest til i skuret når vi ikke er hjemme. Hun kan desværre ikke få lov til at være alene hjemme, da vi er bange for at hun kradser i tapet. Se hvordan der så ud bag sofaen hjemme hos min mor:

godt nytår

Baloo er 5 år gammel. Alle siger at vi bør få hende aflivet og få en mere normalfungerende kat eller hund. Og det ville da også være den nemmeste løsning. Men det kan jeg bare ikke. Hun er min kat og jeg har valgt at tage ansvar for hende. Hun har jo også sine gode sider! Desuden har jeg det rigtig dårligt med tanken om at sende hende til dyrelægen for at blive slået ihjel, og at det er min beslutning… Men nok om Baloo! Hun klare det flot og har ikke ødelagt noget, udover min Kähler fisk… Nu skal vi til noget andet, nemlig min egen lille normeringsrunde der er lidt mere beautyrelateret.

Årets bedste og værste produkter

Årets bedste shampoo og balsam er OGX Marula Oil serien. De to hårplejeprodukter har bare fungeret rigtig godt i mit hår! Læs hele min anmeldelse af produkterne HER.

Årets bedste hårplejeprodukt er uden tvivl Matas Protective Repair Serum. Det er et cremelignende produkt, som du kan læse meget mere om HER, der giver en positiv og synlig effekt af sundere hår lige med det samme.

Årets bedste kropscreme er den velduftende Bodylotion fra Ecooking. Ikke nok med at det er en lækker kropscreme, med ingredienser vi kender fra ansigtspleje, så har cremen også den skønneste duft af blomster. Læs om kropscremen og dens indhold HER.

Årets bedste ansigtsrens er Vie Collection Cleansing Gel. En syreholdig ansigtsrens, som fungerer godt for min hud. Jeg er især glad for at bruge den, når jeg har været til træning og svedt igennem. Læs mere om den HER.

Årets bedste maske er Evovle chokolademasken; Radiant glow Mask. Også her spiller duften en stor rolle. Er du chokoladeelsker, vil du uden tvivl også kunne lide denne maske. Den dufter spiselig godt, og det er en god ansigtsmaske. Du finder min anmeldelse af den HER sammen med deres miracle mask.

Årets bedste dagcreme er Grown Alcehmist Hydra-Repair Day Cream. Det er en lækker ansigtscreme der er let med samtidig god fed. Jeg bruger den som dagcreme, da den fugter huden og giver et dugfriskt finish, desuden er den super under makeuppen som alternativ til en primer. Læs meget mere om Grown Alchemist HER.

Årets bedste mascara er Sandstone Scandinavia Mascara Intens. Det er simpelthen den bedste mascara jeg har prøvet i år! Den er nem at arbejde med og giver et look af mange vipper med et flot løft, da den er rigtig god til at skille dem ad. Og så holder den formen på vipperne hele dagen. Du kan læse min anmeldelse af mascaraen HER.

Årets bedste øjenskygge er budgetvenlige Wet’n Wild Color Icon Eyeshadow Single. De er billige, de er af god kvalitet, de er godt pigmenteret og de er holdbare. Du finder min anmeldelse HER.

Årets bedste duft er Marc Jacobs Pear EDT efterfulgt af Carven Dans Ma Bulle EDP. Jeg har gennem året købt to dufte fra Marc Jacobs uden at have duftede til dem forinden, da Marc Jacobs bare altid er et hit hos mig. Jeg købte Pear som jeg er vild med, og Daisy Love Eau So Sweet, som jeg faktisk slet ikke bryder mig om, og som er lagt i kassen med frasorterede produkter, der skal glæde andre. MEN så fik vi i november måneds Goodiebox en nye duft, nemlig Carven Dans Ma Bulle EDP og den er bare lige mig!

Og prisen for årets absolut værste produkt, som jeg har testet går til James Read Illuminating Tan Mist. Og I kan jo klikke HER for at se hvorfor!

Årets tømte produkter

godt nytår

Januar – Februar – Marts – April

Maj – Juni – Juli – August

September – Oktober – November – December

Hver måned har jeg på min instagramprofil delt et billede af månedens tømte produkter. I år 2019 har jeg i alt fået opbrugt 166 produkter i alle dens former og farver. Langt størstedelen af produkterne kan du finde anmeldelser af her på bloggen. Mange af produkterne har været rigtig gode og så er der noget som har været knap så gode. Alt er ikke lige godt!

De 10 mest læste blogindlæg i år 2019

Godt nytår!

Til slut vil jeg gerne sige tak til DIG! Tak fordi du læser med, det er jeg rigtig glad for. Jeg håber at du vil fortsætte med at følge med i det nye år. Har du spørgsmål eller ønsker til test og anmeldelser eller noget helt tredje, så skal du ikke tøve med at skrive til mig, om det er i en kommentar til et indlæg, i en mail, på instagram eller facebook så skal jeg nok se din besked og svare dig hurtigst muligt. Hver dog opmærksom på, at du hvis du skriver en kommentar til et indlæg, så får du ikke besked om at jeg har svaret på din kommentar. I hvert fald er det så dejligt at du vil læse med – uden dig, ingen blog.

godt nytår

Rigtig godt nytår til dig og dine kære!

En lille servicemeddelelse: Min computer er kaput, så derfor er det meget sparsomt med blogindlæg for tiden. Jeg kan simpelthen ikke lave indhold eller billeder til jer, som det ser ud lige nu. Jeg har allernådigst fået lov til at låne min kærestes computer, for at dele dette nytårsindlæg med jer, men det fungerer ikke på sigt. Hvis min computer ikke kan laves, så må jeg købe en ny. Jeg har en masse indlæg klar til jer, I skal blandt andet se indholdet af årets LookFantastic julekalender og årets sidste Goodiebox!

Kæmpe kram fra Charlotte
Continue Reading

NYX Glitter Brillants hjælper nytårslooket godt på vej

nyx glitter brillants 1

Et er at det snart er jul, men lige efter jul kommer nytår, og hvis du vil have lidt inspiration til nytårslokket, så skal du læse videre. Jeg har nemlig for kastet mig ud i at prøve NYX Glitter Brillants. Jeg er typen der EEELSKER glimmer. Men når det kommer til glimmermakeup er jeg ikke så begejstret, det er flot ingen tvivl om det, men det er bare så ubehageligt når glimmeret havner inde i øjnene og så sviner det simpelthen sådan!

NYX Glitter Brillants har heldigvis været en positiv oplevelse. Sammen med NYX Glitter Primer fungerer det virkelig godt. Størstedelen af glimmeret sidder hvor det skal, det kan selvfølgelig ikke undgås, at noget af det drysser ned på kinderne under applikation. Derudover er jeg overrasket over at det ikke sviner mere at bruge end det gør. Jeg har haft en serviet liggende, hvor jeg dryssede glimmeret over på min makeupbørste, for så at duppe glimmeret på øjenlåget med børsten, da dette faldt mig nemmest.

nyx glitter brillants 2

Det har jeg brugt:
Sådan har jeg lavet looket:

Jeg ordende først mine bryn, med concealer og bryn gel. Jeg er blevet virkelig glad for at bruge Anastasia Beverly Hills tinted brow gel, den giver rigtig meget farve og produkt på mine bryn, som jeg ikke var så vild med i starten, men jeg er blevet rigtig glad for det.

Derefter brugte jeg farven Westsider fra Smashbox L.A. Cover Shot Eye Palette på øjenlåget og under øjet for at blendede den rigtig godt ud. Til at blende øjenskygge er Niré #318 altså virkelig godt. Jeg brugte farven Canyon Copper i øjenkrogen. Da øjenskyggen var blendet flot ud brugte jeg en sort eyeliner på den våde kant nederst og lagde en streg på øjnelåget.

Og så skal vi til det! Jeg brugte NYX Glitter Primer oven på min skygge, det kan man sagtens uden at ødelægge skyggen, men den er meget drøj i brug! Jeg dryssede Glitter Brillants ud på min makeupbørste og duppede på øjenlåget til jeg havde et tilfredsstillende look. Jeg brugte den blå (Teal) på hele øjenlåget og den i guld (Gold) i øjenkrogen med en let overgang til det blå og så trak jeg guldglimmeret lidt ned under øjet.

Til slut kom jeg godt med mascara på alle vipperne og satte et par vipper på, for ekstra længde og volumen. Et par vipper gør altså lige det ekstra! Hvis du ikke er så hjemvant med kunstige vipper, skal du prøve dig med Eylure vipperne, det er de nemmeste at arbejde med synes jeg selv.

nyx glitter brillants 3

Lav det til julelooket i stedet for

… Ved at anvende en rød mat skygge, i stedet for den mørkeblå Westsider jeg slev har brugt, og vælg en rød Glitter Brillants hvor jeg har den blå. Voila så har du det mest strålende julelook til juleaften eller til en festlig julefrokost.

nyx glitter brillants 4

Går du all in til nytår eller jul for den sagt skyld med et vildt glitterlook?

Julehilsner fra Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

De allersmukkeste makeupbørster jeg ejer er fra Niré Beauty

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon 1

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon 2

Da jeg tilbage i juli måned, fik en glitrende makeupbørste gennem Goodiebox blev jeg forelsket. Makeupbørsten var fra Niré Beauty og nu har de lavet et helt sæt bestående af 10 makeupbørster!! Og det er simpelthen det smukkeste jeg har set. Det er uundværligt og sådan er det bare. Og for resten så er makeupbørsten, der kom med Goodiebox ikke en del af sættet, det er 10 nye makeupbørster. Sættet indeholder et komplet sæt af basis makeupbørster til både ansigt, øjne og løber.

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon 3

Time to sparkle

Glitter Edition indeholder som sagt 10 professionelle makeupbørster til ansigtet og til øjnene, et stort lækkert etui og en cleansing brush. Der følger en cleansing brush med fordi, hemmeligheden til en smuk makeup ligger i en ren hud. Makeupbørsterne kan slevfølgelig anvendes lige præcis som du ønsker, men herunder gennemgår jeg lige dem kort.

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon 4

105 grand powder til applikation af løst og fast pudder. Kan anvendes til både foundationpudder, settingpudder, bronzer, blush med mere.

144 tapered foundation til applikation af foundation og andre flydende makeupprodukter.

211 insta-brows er delt i to. Den ene ende er til applikation af brynprodukt og den anden ende er en brynbørste. TIP: skab defineret bryn, ved at anvende en concealer rundt om brynene.

212 3D blend til applikation af flydende, creme eller oliebaseret concealer for at dække urenheder og mørke rande under øjnene. Børsten kan også anvendes til at blende øjenskygge.

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon 5

213 fluffy detail til applikation af highlighter og shimmer i øjenkrogen, på næsen samt amorbuen, kan også anvendes til at skabe dybde med mørkere skygger.

214 broad pencil til applikation af øjenskygge med intense farver.

215 delicate liner til applikation af flydende gel til både øjne og løber.

305 radiant blush til applikation af både creme og pudder blush, men kan også anvendes til bronzer. Du lægger blushen på med børstens flade sidde og blender med dens spids.

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon 6

318 lavish blending er blendingbørsten over dem alle. Brug den ren når du skal blende din øjenskygge for bedst resultat. Kan også anvendes til highlighter i pudderform.

365 soft dab er en alsidig makeupbørste, der kan anvendes til applikation af concealer, øjenskygge, løst pigment og glitter.

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon 7

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon 8

Essential Glow Set Glitter Editon pynter ikke bare på makeupbordet og i hånden, det er et sæt af lækre makeupbørster af god kvalitet. Makeupbørsterne er håndlavet og bløde. Generelt har jeg været meget positivt overrasket over alle makeupbørsterne, jeg synes de er virkelig gode i brug, de gør det godt.

Jeg bestilte sættet over Amazon som virkelig overraskede med leveringen. Halvanden dag, så havde jeg allerede pakken!

Niré Beauty Essential Glow Set Glitter Editon 9

Kender du Niré Beauty? Måske du også skal have fat i deres Glitter Editon?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading