Goodiebox har gang i nogle gode budskaber for tiden. Tag ejerskab over dig selv og vær den du er, uden at skamme dig det mindste. Omfavn dine uperfektheder, og accepter at det er dine og at de gør dig perfekt uperfekt som du er. Hav det godt med dig selv, tag tid til dig selv, uden at føle dig skyldig – sorry not sorry! Gør hvad der gør dig glad, punktum.
Goodeibox juni 2021 indeholder:
IsaDora: Twist-Up Lip Balm with SPF 15 (full size). Denne er jeg rigtig glad for. Den er behagelig og blød på læberne og den klistre ikke. Den både plejer, fugter og indeholder solbeskyttelse. Dog kunne jeg godt have tænkt mig at den gav lidt mere farve. Trods at farven umiddelbart er koral, så giver den stort set ingen farve til læberne. Se billedet længere nede.
Libresse: intimvask (full size). Jeg bruger i forvejen en intimvask fra Libresse, faktisk den samme bare med mandel og sheabutter. Så denne er jeg glad for at se, og så dufter den også dejligt. En intimvask har den rigtige pH-værdi til underlivet, da dette er vigtigt for et sundt underliv, derfor skal man også gerne holde sig fra at vaske sig med almindelig sæbe dér.
MCo Beauty: Glow Highlighter Stick (full size). En lyserød ferskenduftende highlighter der som så er OK, men ikke den bedste jeg har prøvet. Den er meget lyserød og selvom den kun duppes på, giver den også en tand for meget farve. Dupper jeg den forsigtigt på mine kindben, får jeg en flot Glow, men samtidig ligner det også en højtsiddende Blush. Til gengæld egner den sig perfekt til amorbuen på læberne.
Øverst er highlighteren og nederst kan Lip Balmen svagt anes – som I kan se er det ikke meget farve den giver…
Miqura: Boob Mask (full size). Jeg har ikke nået at få afprøvet denne opstrammende og fugtgivende maske til brysterne endnu. Men jeg grinede da jeg så videoen af hvordan den skal bruges på Goodiebox’ SOME-kanaler.
Rønsbøl: Day Cream SPF 15 (full size). Dette er en lækker ansigtscreme og at den indeholder solfaktor er helt perfekt. Dog skal den påføres i løbet af dagen også. Den yder ikke optimal beskyttelse ved kun at bruge den om morgenen. Men ellers en god og fugtgivende ansigtscreme.
Tromborg: Facial Ice Roller (full size). Et koldt gys der trækker porerne sammen, og det er selvom den ligger i stuetemperatur. Kommer den en tur i køleskabet skulle den virke endnu bedre, men ærligt så kan jeg ikke lide kulde og den er for mit vedkomme kold nok, selvom den bare ligger i min skuffe.
Juni måneds Goodiebox indeholder fem produkter, hvoraf de alle er full size, og har en samlet værdi af ca. 724 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.
Vi tager lige Crush boxen med det samme
Goodiebox Crush juni 2021 // The ‘If You Snooze, You Don’t Really Lose’ Box
Denne Crush boks indeholder produkter der sikre, at kunne gøre sig klar meget hurtigt om morgenen, hvis man nu skulle komme til at snooze lidt for længe.
Goodiebox Crush juni 2021 indeholder:
Elikya Beauty: Highlighter Gold Yellow (full size). Her har vi en highlighter der mener det seriøst. Og så er den 100 % naturlig med æterisk hibiscusolie. Den har virkelig stor WOW effekt. Så meget at det hurtigt bliver for meget. Der skal næsten intet produkt til, før ansigtet stråler i guld.
MCo Beauty: Blush On Stock (full size). Meget rød og meget pigmenteret, denne Blush skal påføres på kinderne med stor forsigtighed. Jeg synes faktisk at den er ret svær at påføre, så den er pæn og ensartede. Foruden at anvende den til kinderne kan den også sagtens kommes på både læber og øjenlågene samtidig.
Rose La Lune Paris: Nailpolish – Peachy Moon (full size). Som match til bluhsen, der kan anvendes til flere dele, er denne flotte og sommerlige koralfarvede neglelak. Denne er dog ikke så optimal at anvende, når det skal gå rigtig hurtigt om morgenen, men man kan jo have lavet forarbejdet dagen forinden.
Teeez Trendy Cosmetics: Fury Lip Liner (full size). Jeg skulle blot prøve denne lip liner én gang, for at finde ud af, at den er et nyt yndlingsprodukt. Farven er så smuk. Den matcher min egen farve på læberne så fint, blot en tand mørkere, hvilket medføre at mine læber får et smukt og naturligt volumen boost.
Lip Liner // Blush // Highlighter
Boksen indeholder fire makeupprodukter, hvoraf de fire er full size produkter, med en samlede værdi på ca. 527 kr. Goodiebox Crush koster 99 kr. hvis du samtidig er medlem af Goodiebox, og 129 kr. hvis du blot ønsker at være Crush medlem. Du kan nemt tilmelde dig på deres hjemmeside HER. Boksen har altid en minimumsværdi af 350 kr. og bliver udsendt hver tredje måned. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding.
Hvad var der i dine bokse? Hvad synes du om månedens Goodiebox?
Knus Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksene til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.