Goodiebox februar 2020 // Energize

goodiebox februar 2020 1

Goodiebox sætter i denne måned fokus på opladning af din energi. At tænke på dig selv og lade op, i stedet for altid at sætte andres behov før dine egne. Hvilke der selvfølgelig også skal være plads til en gang imellem, der er intet galt i at glæde andre, men husk på dig selv! Boksen indeholder produkter der booster netop din energi.

Goodiebox februar 2020 indeholder:

Clinique: High Impack Lash Elevating Mascara & Take The Day Of Makeup Remover. Duoen af mascara og makeupfjerner er ikke nogen jeg tidligere har prøvet. Mascaraen er testet af øjenlæger, allergivenlig, 100 % parfumeri og velegnet til sarte øjne. Mascaraen indeholder blandt andet mamey frøolie og polymerer, der buer vipperne. Det er ikke den bedste mascara jeg har prøvet, men den er ok. Og dertil fjernes mascaraen igen med makeupfjerneren. Det er en olie makeupfjerner, som skal skylles af efter brug. MEN hvis du renser huden, som en naturlig del efter at have fjernet din makeup, er dette ikke et problem.

Ecooking: Moisturizing Serum. Ecooking laver generelt nogle virkelig fantastiske produkter, og her er et jeg endnu ikke havde prøvet. Moisturizing Serum er et fugtgivende serum, der velegner sig til alle hudtyper og især er god i vinterhalvåret. Det er også et lækkert serum, men det slår ikke Ecookings Vitamin Serum, som er helt igennem fantastisk.

Human+Kind: Body Soufflé (full size). Denne body soufflé har vi tidligere fået med Goodiebox, dog kun som en lille udgave, og jeg elskede den, så jeg er glad for at se den endnu engang, og denne gang i en noget større version på 200 ml. Det er en meget let kropscreme, som hurtigt absorberes af huden og så dufter den skønt. Faktisk kunne jeg dufte den da jeg åbnede min Goodiebox.

goodiebox februar 2020 2

Niré: Face Prep Tool (full size). Denne rensebørste har jeg i forvejen, da den fulgte med i DETTE glitrende makeupbørstesæt. Ved at påføre dit renseprodukt på børsten og bruge den i cirkulære bevægelser i ansigtet, både renser og eksfoliere den huden.

Oslo Skin Lab: The Solution Anti-Wrinkle Collagen. Dette er en lille pulverpakning med smagsløs collagen, som skal blandes i din mad eller drikke for at glatte huden ud, øge dens elasticitet og forhindre rynker og fine linjer – indefra.

Vitamasques: Crystal Glow Hydrogel Eye Mask (full size). Dette er en smuk klar øjenmaske, som dækker et større område end de almindelige små eye pads gør. Det er en hydrogelmaske beriget med krystalekstrakter. Masken er virkelig smuk, de små glimmerstykker spiller rigtig fint i solen. Den er et koldt gys at få på, men derfor også rigtig god om morgen, til at opfriske øjenomgivelserne og dæmpe eventuelle hævelser.

Desuden lå der et lille “stay tuned…” kort i boksen, som røber at næste boks er en helt særlig award-winning boks – og mon ikke det er årets Goodieboxpris-boks? Det plejer at være en kanon god boks, søg eventuelt “Goodiebox marts” i søgefeltet for at se de tidligere Goodieboxpris-bokse.

Februar måneds Goodiebox indeholder syv produkter, hvoraf tre af disse er full size, og så har den en samlet værdi af ca 639 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER (LINK). Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du når at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Peter Thomas Roth Glycolic Solutions

Peter Thomas Roth Glycolic Solutions 1

De seneste produkter, som jeg har testet fra Peter Thomas Roth er hans Glycolic Solutions serie. Det er en ”syre” serie, der alle indeholder glykolsyre, som er en AHA syre, der forbedre hudens tekstur og udstråling. Glykolsyre er den mest lavmolekylære AHA-syre, med bedst gennemtrængelighed gennem hudens hornlag. Glykolsyre er en kemisk peeling, der nedbryder døde hudceller. Store poreåbninger og uensartede hud afhjælpes, for at den kommer til at fremstå mere ensartede, glat, levnede og klar. Imens hudens yderste hudceller nedbrydes, bliver hudens naturlige fornyelse nemlig fremskyndet nedefra, for en friskere og yngre hud.

Peter Thomas Roth Glycolic Solutions serien indeholder tre produkter; 3 % Glycolic Solution Cleanser, 8 % Glycolic Solution Toner samt 10 % Glycolic Solution Moisturizer. Og selvom disse tre produkter er i en og samme serie, vil jeg ikke anbefale at du anvender dem i en samlet hudpleje rutine, da dette bliver for voldsomt for huden. Jeg selv bruger ansigtsrensen ca hver anden dag om aftenen, toneren 2-3 gange om ugen og cremen også gerne om aftenen. Og det fungerer rigtig godt for min hud. Jeg kan se at hun hud den trives godt med glykolsyren. Dog gælder det om at lytte til hvad din hud fortæller dig, og respektere når den behov for en pause. Generelt når det kommer til produkter der indeholder syre, AHA og/eller BHA, så skal huden vende sig til det.

3 % Glycolic Solution Cleanser

Ansigtsrensen er en eksfolierende en af slagsen. Den renser huden og har en udglattende effekt på fine linjer og rynker. Den giver en mere ensartede, ren og klar hudtone, minimere poreåbninger og giver en mat finish uden at virke udtørrende på huden. Hovedingredienserne er Glykolsyre (AHA), Pro Vitamin B5 (Panthenol) der nære og fugter huden samt Arginin (aminosyre)/Allatonin der beroliger, blødgør og balancere huden.

Rensen er duftneutral og mere behagelig i brug end jeg havde forventet. Den skummer godt op og efterlader huden med en glat og poleret overflade. Jeg selv oplever ikke at min hud efterlades mat.

8 % Glycolic Solution Toner

Også denne toner eksfolierer hudens for en bedre tekstur, minimerer fine linjer og rynker samt porer for en mere ensartede hudoverflade og hudtone. Og det gøres på en ikke udtørrende måde, da huden føles fugtet og med en forbedret udstråling. Hovedingredienserne er Glykolsyre (AHA), Troldhassel der virker astingerende og rensende, Allantoin, Kamille og Aleo Vera der alle virker beroligende, fugtgivende og fugtbevarende samt Sodium PCA der også virker fugtgivende, fugtbindende og styrkende.

Toneren indeholder lidt mere glykolsyre end rensen og virker også mere effektivt end rensen. Den kan godt prikke lidt på hudens overflade. Efter at have masseret produktet ud i ansigtet, med en vatrondel, føles huden lidt stram. Jeg anbefaler derfor også en god fugtgivende creme efterfølgende. Jeg oplever især god effekt i forhold til en forbedret og mere ensartede struktur.

10 % Glycolic Solution Moisturizer

Peter Thomas Roth Glycolic Solutions 2

10 % Glycolic Solution Moisturizer er en fugtighedscreme til dagligt brug med 10 % glykolsyre. Cremen giver øjeblikkelig udstråling og en mere ensartede hudtone der er mere frisk og mere fugtmættet. Samtidig med at glykolsyren peeler huden og giver en forbedret hudtekstur og minimerer porer, linjer og rynker. Hovedingredienserne er Glykolsyre (AHA), Arginin (aminosyre) der beroliger og balancere huden, Aleo Vera der virker fugtgivende, fugtbevarende og beroligende samt Vitamin A og E der er gode antioxidanter.

Det er en super lækker creme, der er meget cremet og fed. Også cremen kan godt prikke en lille smule på de mere sarte hudområder, dette aftager dog hurtigt igen. Og det er noget jeg oftest oplever, når jeg anvender cremen efter at have brugt 8 % Glycolic Solution Toner. Men igen – huden skal vende sig til brugen af syre, så det er med at gøre det i små trin og optrappe brugen og hyppigheden. Cremen trænger hurtigt ind i huden og efterlader den fugtmættet. Jeg havde forventet at min hud ville rødme når jeg brugte cremen, men det sker ikke, hvilket er meget godt. Cremen kan anvendes til dagligt brug, både morgen og aften, men lyt til din hud og respekter hvis den siger fra, og hold så en pause og brug produkterne mindre hyppigt. Både cremen og toneren har en “sprittet” duft, men ikke en duft som jeg er ubehagelig.

Jeg oplever at min hud trives rigtig godt, efter at jeg har integreret trioen i min hudpleje, også selvom det er lidt ad gangen. Jeg oplever at min hun er blevet pænere, mere ensartede og har fået en bedre udstråling og færre urenheder. Sammen med trioen, bruger jeg meget fugtgivende og milde produkter, for ikke at overbelaste min hud, og det fungere super godt.

Mit vigtigste budskab, når det kommer til produkter med AHA og/eller BHA, kan ikke siges nok:
Lyt til din hud!

Peter Thomas Roth forhandles hos Matas, Magasin og Boozt.com.

Har du prøvet nogen af Peter Thomas Roth Glycolic Solutions produkterne?

Kærligts Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Sæt en dæmper på forkølelsen med naturmedicin

naturmedicin mod forkølelse 1

Jeg er så heldig at jeg kun meget sjældent bliver ramt af sygdom, men når det så kommer, kommer det også! Og det har det tilmed, med at komme når jeg har fri eller ferie. Sådan er det bare altid… Men hvis du er ramt af forkølelse, og går ind for brugen af naturmedicin, så skal du læse med på her, hvor jeg har skrevet lidt om to brands indenfor naturmedicin, der booster immunsystemet og lindre forkølelsessymptomer.

Naturmedicin mod forkølelse

Vinterhalvåret er en periode hvor vi alle er ekstra udsat for forkølelse, hoste og dage hvor kroppen ikke helt vil det som vi selv vil. Men det kan naturmedicin, fra brands som Strath og Kan Jang afhjælpe, og er derfor nyttige mod vinterens udfordringer. Det er ikke noget jeg har gjort mig i tidligere, og ej heller hørt om før.

Strath & Kan Jang

Strath er et anerkendt kosttilskud til hele familien. Strath er bl.a. anerkendt for at øge optagelsen af næringsstoffer fra kosten, og er for mange en life-saver i de kolde efterårs- og vintermåneder. Jeg har modtaget deres Immun tabletter. En pakke indeholder 100 tabletter, der består at en unik kombination af urtegær og zink. Zink bidrager til immunsystemets normale funktion og beskytter cellerne mod oxidation stress. Derudover består de som sagt af urtegær. Tabletterne er fremstillet af gær, som er blevet ”fodret” med en lang række urter. Ved at ”fodre” gær med urter, optager gærcellerne stofferne fra urterne, og når vi så spiser tabletterne nedbryder vi gærcellerne og frigiver de her urternes stoffer. Det anbefales, at man tager 2 tabetter 2-3 gange dagligt. Immun tabletterne er ikke kun gode i forbindelse med sygdom af bakterier og vira og forebyggende i forkølelsessæsonen. De er også til hjælp ved stress og følelsesmæssige udsving.

naturmedicin mod forkølelse 2

Foruden immunsystemboostet fra Strath, så er Kan Jang også god at have ved hånde når baktusserne hilser på. Kan Jang, som er et naturlægemiddel, kan anvendes til at lindre forkølelsessymptomer, samt til brug ved træthed og rekonvalescens. Også Kan Jang krukken indeholder 100 tabletter. Det anbefales at man tager 4 tabletter 3 gange dagligt = MANGE. Disse indeholder ekstrakt fra andrographis paniculata (en urte også kendt som grøn chireta) og russisk rod.

naturmedicin mod forkølelse 3

Begge præparater kommer i pilleform. Personligt er jeg ekstremt dårlig til at sluge piller, jeg synes det er frygteligt! Kan Jang tabletterne er ikke så store men det synes jeg til gengæld at Strath Immun tabletterne er. Men det er smart at man kan få lindret sine ubehagelige forkælelsessymptomer, så man kan klare sig gennem den ellers så trælse periode, som heldigvis er ved at få en ende. Det er snart forår og lysere tider er på vej. Det når at lysne lidt når jeg kører på arbejde og det er også længere lyst om eftermiddagen, og det er så dejligt!

Bruger du selv naturmedicin mod forkølelse eller naturmedicin i det hele taget?

Med ønske om et sundt og stærkt helbred – Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Selvbrunende ansigtsmaske fra James Read

james read self tan 1 hour tan glow mask face 1

Jeg har på et tidspunkt modtaget denne selvbrunende ansigtsmaske fra James Read i en Goodiebox. Dog har jeg ikke fået den testet før nu, dels fordi det sidste produkt fra James Read var en KÆMPE fiasko, se selv HER. Men jeg havde et par fridage og tog chancen og testede James Read Self Tan 1 Hour Tan Glow Mask Face.

Masken skulle med sin farveløse selvbrunergel, kunne skabe en flot naturlig solbeskinnet sommerglød på bare en time. Gelen trænger hurtigt ind i huden, eller tørre på huden, den klistrer ikke og er kontrollerbar; den skulle give en gylden glød på 30 minutter, en medium glød på 60 minutter og en dyb bronzefarvet glød på 90 minutter.

james read self tan 1 hour tan glow mask face 2

Den uklare gel har den karakteristiske duft af selvbruner; ferskenyoghurt. Når masken sidder på huden virker den ikke plejende at have på. Den ligger sig bare som en tynd og glat hinde over huden uden at klistre. Det er svært at se om jeg har ramt alle steder af ansigtet og om det jeg har ramt er jævnt. Efter en halv time, hvor den skulle have givet en gylden glød, oplevede jeg ingen forskel. Og det gjorde jeg heller ikke efter en time. Derfor prøvede jeg igen forfram, denne gang med et tykkere og mere gavmildt lag gel. Selv efter 2 x 60 minutter synes jeg ikke at kunne se nogen betydelig forskel.

Resultat efter 2 x 60 minutter med James Read Self Tan 1 Hour Tan Glow Mask Face

james read self tan 1 hour tan glow mask face 3

Denne maske skuffer. Jeg havde håbet på en flot glød og jeg havde håbet på at det ville været et pænt resultat. Men jeg oplevet intet resultat…

Har du prøvet James Read Self Tan 1 Hour Tan Glow Mask Face?

Knus Charlotte
Continue Reading