Forkæl din krop med lækkerier fra Filorga

filorga scrub & peel og nutri-modeling

I efteråret 2018 udkom Filorga med en række nyheder, og blandt dem var lidt lækkert til kroppen; scrub & peel samt nutri-modeling. Det er to produkter som jeg især har haft stor glæde ved her i vinteren, hvor krop og sjæl godt kan tåle lidt ekstra omsorg og kærlighed.

Scrub & peel

Filorgas scrub & peel er en dobbelt eksfolierende kropsskrub, som kombinerer både kemisk og mekanisk peeling, med en øjeblikkelig nærende og fugtgivende effekt. Resultatet er en glattere, blødere og mere forfinet hud.

  • Mekanisk peeling: Den mekaniske peeling består af vulkansk sand og perlit (vulkansk glasmineral) som skånsomt eksfolierer huden.
  • Kemisk peeling: Den kemiske peeling består af 10 % peelingskompleks, gylkolsyre og glukonalakton, som booster eksfolieringsprocessen og har en ”new skin”-effekt.

Foruden de to peelingsformer, så indeholder scrub & peel også en ultra fugtgivende duo bestående af polysakkarider og solsikkekerneolie, der straks fugter med langvarig effekt, selv efter skrubben er skyllet af huden. Og det kan mærkes.

TIP: Påfør skrubben på tør hud og masser den ind i huden, hvorefter huden skyldes grundigt med vand.

Scrub & peel skal anvendes 1-2 gange om ugen. Skrubben kan også sagtens anvendes på fugtig hud, men jeg synes personligt at den har bedre effekt og bedre kan mærkes, hvis du følger ovenstående tip, og påføre den på tør hud i stedet. Skrubbens konsistens er meget fed og cremet, og det sjove er at når den skal skylles af og kommer i kontakt med vand, så forvandles den til noget der ligner mælk.

Nutri-modeling

Filorga nutri-modeling er en lækker kropsbalm med en tredobbelt effekt, og jeg er fuldstændig pjattet med den. Balmen anbefalendes til kvinder i alderen 25+. Som sådan er det en meget fed creme, dog vil jeg umiddelbart ikke kalde dens konsistens for en balm. Om ikke andet så er det et ultra nærende kropsplejeprodukt med en fantastisk effekt der definerer kroppens silhuet dag for dag. Nutri-modeling indeholder hyaluronsyra og Filorgas signaturkompleks; NCTF. Og så har den som sagt tre gode effekter: den nærer, definerer og eksfolierer.

  • Opstrammende: Balmen indeholder polysakkarider, som er kombineret med kollagen og NCTF, der tilsammen virker opstrammende for huden.
  • Drænende og redefinerer kroppens silhuet: Planteekstrakt fra blomsten kattehale kombineret med koffein medvirker til dette.
  • Glatter, afgifter og blødgør huden, samt modvirker væskeophobning og cellulitis: En duo bestående af afgiftende olier fra babassu og vedbend, har gode effekter som en glattere, afgiftet og blødere hud.

filorga nutri-modeling

Balmens konsistens er som sagt meget fed, men jeg er overrasket over, hvor nemt den trods alt er at massere ind i huden. Den er inde på et øjeblik og efterlader huden let fugtet med et let olieret touch og med en dejlig mild duft. Jeg synes at den duft hænger ved dagen igennem. Bruger jeg balmen om aftenen efter at have været i bad, kan jeg stadig mærke dens effekt på huden, når jeg vågner morgenen efter.

filorga scrub & peel

Jeg synes at især nutri-modeling balmen er et virkelig lækkert kropsplejeprodukt. Det er super lækkert for kroppen. Skrubben er meget mild hvis den bruges under bruseren, hvor jeg personligt foretrækker en der kan mærkes noget mere. Men det kan den også klare, man skal blot skrubbe huden mens den er tør. Alt i alt er de her to produkter fantastiske!

Kender du Filorga og deres skønne produkter?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

2 kommentarer

  1. God sen aften/nat 🙂
    Filorga er jeg meget glad for at bruge, især når det står på selvforkælelse 🙂
    En resten god weekend ønskes herfra 🙂