Moonlight by Ariana Grande

Moonlight by Ariana Grande 1

Ariana Grande har udgivet en række dufte, og en af dem er Moonlight. Jeg er personligt ret vild med duften. Den dufter luksuriøst af sommer, med sin syrlige men cremede sødme. Duften er feminin hele vejen igennem. Jeg synes den passer perfekt til en sangerinde som Ariana Grande, for hun er simpelthen bare skøn. Moonlight parfumen er en duft jeg sagtens kunne forestille mig hende gå med – trods at jeg ikke kender hende.

”Strålende og fængslende som måneskinnet åbner Ariana Grandes Moonlight med mousserende sorte vinranker og saftige blommer. Duftens hjerte er ultra-feminint og giver en følelse af spænding og mysterium med noter af marshmallows og friske pionerer. Et forførende touch af cremet sandeltræ, sort rav og sensuel vanille giver en langvarig afhængighed.”

Matas *

Moonlight by Ariana Grande 2

Jeg har duften i en mindre og mere transportabel udgave på 7,5 ml. *. Nu har jeg ikke set falkonen for parfumen på 50 ml. i virkeligheden, men jeg går ud fra at den har samme fængslende og fascinerende holografiske ydre. Det er simpelthen så smukt. Jeg kan blive ved med at vende min parfume i lyset for at fange det holografiske. An på vinklen man ser falkonen, så kan den enten se næsten gennemsigtig ud eller have et meget kraftigt men flot metallisk skær af guld, rød og grøn der harmonere sig til at gå op i en højere enhed. Smukt.

Moonlight by Ariana Grande 3

Har du prøvet Ariana Grande Moonlight parfumen?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Goodiebox februar 2018 // The New Yorker

goodiebox februar 2018 1

Forud for udsendelsen af februar måneds Goodiebox kunne man selv være medbestemmende for hvilke produkt man ville modtage i boksen. Man kunne nemlig vælge mellem den classy La Parisienne med røde læber og elegance a la Paris eller den sassy New Yorker med det perfekte, nude city-look. Jeg valgte The New Yorker, hvad valgte du?

Da jeg læste indledningen til månedens Goodiebox i den medfølgende folder, fik jeg den fornemmelse af at temaet The New Yorker og La Parisienne, var grundlag for to helt forskellige bokse. MEN det er altså kun farven på læbeproduktet som man enten har modtaget i en nude eller rød farve.

Goodiebox februar 2018 indeholder:

Benefit: Hoola Bronzer. Denne bronzer er en af Benefits bestsellers. Og den er god. Den farver ikke for meget, man kan stille og roligt bygge intensiteten op, samtidig med at den er meget pigmenteret. Bronzeren er uden shimmer, hvilket er sådan jeg bedst kan lide dem. Resultatet er en fin solkysset hud, og ellers kan man også sagtens anvende den til contour.

Laritzy: NUE palette (full size). Paletten har en række fine farver som ligger tæt op af hinanden. Farverne er varme, cremet, matte og nogen metalliske. De er meget rustne så om sige. Hos de helt lyse er der næsten ikke noget pigment i, men der er ingen problemer med de mørkere farver.

goodiebox februar 2018 2

Manna Karda: Liplocked Priming Gloss Stain, Lucky (full size). Jeg. Elsker. Denne. Den er lækker cremet og pigmenteret. Farven ligger sig op af min egen læbefarve, så den giver bare lige lidt ekstra – super god til hverdag. Desuden har den lidt gloss effekt, uden at klistre på nogen ubehagelig måde. Dog kan den godt udtørre mine læber en smugle MEN hvis jeg bruger en lipbalm under, holder den rigtig godt uden at udtørre.

Miqura: Premium Bubble Mask (full size). Jeg har ikke fået prøvet denne maske endnu. Men jeg glæder mig. Jeg er i gang med at teste og lave anmeldelse af den første bubble maske jeg har stiftet bekendtskab med, men jeg er ret sikker på at jeg vil synes bedre om denne.

Origins: Ginzing Refreshing Eye Cream. Denne øjencreme skulle reducere mørke rande og det synes jeg den gør, den lysner området. Den skulle desuden mindske poser og hævelse under øjnene. Jeg ved ikke om det kun er mig, men jeg synes den sviger grusomt ved anvendelse på den sarte hud, desværre.

Boksen indeholder fem produkter hvoraf tre af dem er full size, samlet giver det en værdi på 660,50 kr. Hvis du endnu ikke modtager Goodiebox kan du tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden af være medlem, det er inkl. fragt og håndtering og så er der ingen binding.

TIP: Brug koden ”selvforkælelse” ved tilmeldelse, så modtager du et ekstra produkt i din første Goodiebox (Comme Deux ansigtsmaske #YellowPaint til en værdi af 129 kr.)

goodiebox februar 2018 3

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

 

Continue Reading

Makeupbord og tips til indretning

Sidder I også nogen gange og drømmer jer væk i ønsketænkning? Jeg gør. Jeg har meget længe gerne ville have et pænt makeupbord. Have en bedre organisering af alle mine ting. Både i forhold til makeup og al min hudpleje. Jeg mangler bare pladsen. Jeg har i flere år brugt et skuffearrangement til min hudpleje, hvor min makeup, har kunne stå ovenpå. Skuffearrangementet har stået op af mit skrivebord, som makeuppen også har bredt sig lidt til. Jeg bruger primært mit store spejl på mit klædeskab til at ligge makeuppen, da et lille spejl ikke egner sig lige perfekt til alle formål.

Inspiration og ønsketænkning fra nettet

makeupbord 1

Efter at have sukket lidt over en masse forskellige makeupborde og organisering af makeup, tænkte jeg at der måtte ske lidt. Bare en lille smugle ville pynte! Jeg har dog stadig ikke helt pladsen, så jeg kan få det som jeg gerne vi have – endnu. Men det kommer en dag!

Der skulle faktisk ikke så meget til, før det pyntet og blev mere overskueligt og ”let” at se på.

Små tips til indretning af dit makeupbord – især hvor pladsen er trang

makeupbord 2

Brug farven hvid

Farven hvid er ren og lys og virker på en måde synligt større. Et hvidt møbel lysner rummet op og stjæler ikke pladsen på samme måde som et sort eller farvet møbel ville gøre. Jeg synes den hvide farve er lettere og renere at se på.

Jeg har al min hudpleje til krop og ansigt, og hvad man nu ellers bruger, placeret i store skuffer. Så ser det heller ikke ser så rodet ud ved at stå fremme. Jeg har trods alt en del! Jeg har kun det makeup stående fremme, som jeg bruger til hverdag, ellers er resten gemt væk.

En flot plakat

Plakater kan gøre underværker. En plakat kan gøre rummet og ikke mindst makeupbordet mere spændende og stilet. Den plakat jeg har stående er fra Kasper Benjamin og hedder Graptoveria, det er en af shoppens mest populære plakater – er det noget under? Jeg synes den er fantastisk flot, og så er jeg vild med at plantens navn er skrevet under billedet. Man er vel lidt en plantepige også. Er du ikke lige til Graptoveria forhandles der også andre planteplakater, blandt andet Hortensia og ”bloggerplanten” Fingerphilodendron.

Rammen jeg har købt, er fra Søstrene Grene, det er et af de billigste steder at købe rammer – som i mine øjne er skamfulde dyre! Jeg forstå ikke at en ramme skal koste så meget? Når men de havde i hvert fald rammen i korrekt størrelse (50×70 cm) i både hvid og træ til 148 kr.

Opbevaring

makeupbord 4

Goodiebox har jo lavet noget helt fantastisk! I januar måned lancerede de deres nye boksdesign, som er de her skuffer, og de er intet mindre end fantastiske. Jeg elsker dem! De er perfekte til nem og pæn opbevaring. Og ellers har både Søstrene Grene og Tiger også mange finde opbevaringsløsninger. Min krukke til makeupbørsterner er f.eks. fra Tiger. Det er dog et par år tilbage siden jeg købte den, men den er blevet fast inventar. Desuden kan man købe flere forskellige opbevaring- og organiseringsstativer til makeup i Normal og til tider i dagligvarebutikker som Føtex og Netto.

Blomster

En buket blomster eller en fin lille plante gør bare det hele meget mere feminint. Som alternativ kan du sammensætte en flot buket blomster af kunstige blomster, da de holder noget bedre end en buket. Den buket jeg har taget billede af hang allerede med næbet efter 2 dage. Det er lidt ærgerligt, men sådan er det med afskåret blomster.

Spejl

Åh hvor ville jeg gerne have et stort spejl med det perfekte lys, men det er en af de ting der må vente til pladsen er til det. Indtil da må jeg nøjes med mit bordspejl og det store spejl jeg har på min klædeskab.

Har du noget tips til et flot makeupbord?

Kærligst C.

Sponsoreret indlæg, da jeg har modtaget plakaten, indhold og holdninger er mine egne.

Continue Reading

Jeg har testet Eyeko og jeg er vild med det

eyeko 1

Jeg har testet tre produkter fra eyeko og især et af dem har overraskede mig enormt positivt, allerede fra første applikation.

Jeg har ikke prøvet nogle produkter fra eyeko før. Jeg elsker at teste nye brands og nye produkter – især brands jeg ikke rigtig har kendskab, forventninger eller fordomme til. Egentlig ved jeg ikke om jeg udtaler brandets navn korrekt ”eye-ko”? I hvert fald synes jeg deres navn er specielt, og minder måske mest af alt om en sødt hundenavn. Det ligger bare rigtig godt i munden.

Når men eyeko produkterne kom hurtigt til at fascinere mig. Produkterne er faktisk ikke kun makeupprodukter, men også plejeprodukter til de områder, hvor de bliver anvendt. Det synes jeg er intet mindre end genialt. Det giver et helt andet mindset når jeg lægger makeup, at vide at f.eks. mine vipper bliver styrket og plejet samtidig.

Brow gel – shape & define

Først og fremmest vil jeg lige fortælle om disse, lidt specielle, tuber som både brow gelen og mascaraen (og mange andre af eyekos produkter) fås i. For det er nemlig meget anderledes, end hvad jeg slev er vandt til. Tuben ligner umiddelbart en creme. Første gange jeg skulle bruge produkterne fungerede det heller ikke oppe i mit hoved, jeg vendte og åbnede den som en creme og ikke som hvad det egentlig er. Men der er en mening med galskaben, for det er faktisk en innovativt og smart ”zero-waste squeeze” emballage.

Brow gelen er meget lig mange andre brow gels, og så alligevel ikke helt. Jeg synes den er mere pigmenteret og påføre brynene mere gel – i forhold til de brow gels jeg selv har. Brynene fremhæves og sættes på en rigtig fin måde. Det jeg især godt kan lide er, at gelen bliver en smugle mat, modsat andre. Og det er ikke fordi gelen størkner og krakelere i løbet af dagen. Desuden bliver brynene hvor de sættes, i og med at hårene bliver en smugle stive.

Som jeg også introducerede er det ikke bare makeupprodukter, men også plejeprodukter. Denne brow gel indeholder vitaminer, antioxidanter, keratin, ginkgo biloba og naturlige proteiner der stimulerer hårvæksten. Lækkert ikke?

Black magic liquid eyeliner – lash-enhancing

Jeg hader hader hader flydende eyelinere, jeg duer simpelthen ikke til dem. Jeg synes de er så svære at arbejde med, og jeg kan bare aldrig få et pænt resultat med en flydende eyeliner. Jeg tester dem selvfølgelig altid men det har altid været det samme – det fungere bare ikke for mig.

MEN denne her er intet mindre end fantastisk! Dens applikator er virkelig spids og ikke særlig bøjelig, så det rent faktisk mega nemt at påføre en skarp og flot FLYDENDE eyeliner. Det har jeg altså ikke oplevede før. Desuden lægger den sig rigtig flot. Den giver ikke et look af en våd plastik streg over øjet. Stregen er skarp, præcis og let mat.

”If you can do liquid eyeliner you can do anything”

Ikke nok med den super nemme applikation og flotte resultat, så indeholder black magic liquid eyeliner faktisk også WIDELASH™ der blandt andet indeholder biotinoyl tripeptide-I, som stimulere vippe væksten. What is not to love?

eyeko 2

Black magic mascara – drama & curl

Denne mascara er en af eyekos bestsellers. Det er en prisbelønnet 3-i-1 formel der både giver volumen, længde og vippebuk. Derudover indeholder black magic mascara plejende keratin og sheasmør. En anden lille lækker ting ved mascaraen er, at der ikke skal andet end varmt vand til at fjerne den igen. Dog synes jeg stadig der er behov for lidt makeupfjerner, da det varme vand ikke tager det hele.

Det er en meget let mascara, som også hurtigt tørre på vipperne. Jeg synes ikke den giver mine vipper så meget volumen eller buk. Til gengæld giver den fin længde – i forhold til den længde mine vipper nu engang har. Den tilføre ikke fibre for ekstra længde, men den fanger mine vipper og fremhæver deres naturlige længde. Jeg synes den er god til at skille vipperne ad og give et meget naturligt vippelook.

Så er der noget der har undret mig. I pakken med black magic mascaraen lå det stykke pap som mascaraen sad fast på. Men udover at mascaraen sad i pappet, så sad der også et guitar plekter? Og jeg forstår simpelthen ikke hvorfor? Hvis du tilfældigvis ved dette, må du meget gerne fortælle mig det i en kommentar nedenfor.

eyeko 3

Har du prøvet nogle produkter fra eyeko? Ellers går min varmeste anbefaling især på deres black magic liquid eyeliner ♥. Eyeko forhandles blandt andet hos Matas *.

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading
1 2 3 5