Goodiebox april 2019 // Dancing In The Rain

goodiebox april 2019 1

Temaet for månedens boks sender tanker i retningen af sommer og glæde. Allerede da de teasede for temaet vakte det min nysgerrighed, og jeg må også sige at boksen er helt perfekt til temaet. Goodiebox formål med boksen og dens tema er, at gøre øv-dagene; de regnfulde og triste dage skønnere, og har fyldt boksen med midler til at gøre disse dage mere positive.

Goodiebox april 2019 indeholder:

Clean: Rain Eau de Parfum. Jeg elsker Clean og deres dufte. Rain er ingen undtagelse, faktisk så har jeg også tidligere modtaget en Clean Rain Eau de Parfum gennem Goodiebox. Men det er uden tvivl en god duft, der passer helt perfekt til månedens tema.

goodiebox april 2019 2

Daily Concepts: Exfoliating Body Scrubber (full size). Dette er en eksfolierende svamp til kroppen, perfekt til en spa dag i hjemmet, når det regner udenfor. Og er man samtidig så heldig at have et badekar kan den også bruges dér.

Goodiebox: Detangler Brush (full size). Jeg har flere gange forsøgt mig med en Tangle teezer, og det fungere bare ikke for mig, ej heller gør Goodiebox’s egen udgave.

James Read: H2O Tan Drops Face. Ja… Måske I kan huske det sidste produkt fra James Read som jeg testede? Ellers kan du læse min anmeldelse og se det forfærdelige resultat HER. Jeg har fået at vide at flere har haft problemer med lige præcis dét produkt, som det eneste af James Reads produkter. Så jeg er ikke skræmt over at se endnu en selvbruner fra James Read i månedens Goodiebox. Denne gang er det deres H2O Tan Drops Face, der skal blandes i din ansigtscreme eller serum, som dermed også gør den nemmere at kontrollere. Faktisk er det samme slags produkt, som den jeg anmelde fra Ecooking i forgårs, som du finder her HER og som et Tan-luxe produkt jeg også har anmeldt HER.

Miqura: Hair Steam Mask (full size). Jeg har ikke prøvet denne form for hårmaske før. Det er som sådan en badehætte, men den indeholder en masse lækker pleje til håret, blandt andet arganolie, silkeaminosyre og essentielle olier. Når håret er vasket og håndklædetørt, skal det (hvis det er langt nok) sættes op i en løs knold, for så at tage badehætten udover. Den skal sidde på i 10-15 minutter hvorefter håret skal skylles fri for produkt. Og det er i den sidste del at masken taber mig lidt. Det der med at skulle ind og ud af badet flere gange fungerer ikke rigtig for mig. Jeg har den mest fantastiske hårkur som skal sidde i 30 minutter før den skal skylles ud, og det fungerer bare ikke i praksis (for mig).

Nails Inc.: Anti Social Climber Nail Polish (full size). Den her farve er smuk. Det er en støvet rosa der stråler klassisk elegance. Det er en perfekt forårs- og sommerfarve, der passer til alt. Efter min mening er det den mest brugbare lakfarve vi har modtaget gennem Goodiebox i lang tid. Ofte er farverne ikke lige mig. Og så appellere lakkens navn virkelig meget til mig, der elsker middagslure: Anti-social climber (noun) cancle plans, climbs into bed. For optimalt resultat er det selvfølgelig på med både base- og topcoat.

goodiebox april 2019 3

Derudover lå der også en rabatkode på 25 %, ved køb af REN Clean Skincare produkter.

April måneds Goodeibox indeholder seks produkter, hvoraf fire af disse er full size, og så har boksen en samlet værdi af ca. 576 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt hurtigt.

Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Ecooking selvbruner drops som i sommeren er på vej

Ecooking selvbruner drops 1

Ecooking har lige lanceret disse selvbruner drops, og de kommer på det perfekte tidspunkt. Man kan lige snyde sig til en flottere kulør, inden man selv får den opbygget af sommersolen. Eller de kan bruges til at forlænge den kulør du måske allerede har opnåede. Og hvis vejret fortsætter som vi har set det nu, så får vi nok en sommer der kommer tæt på sidste års fantastiske sommer – HUSK desuden at anvende solcreme!

Ecooking selvbruner drops

Ecooking selvbruner drops 2

De nye selvbruner drops er farveløse, lette i konsistens og uden parfume. Og så skulle de også være uden den selvbrunerduft, som mange frygter. Jeg synes dog at den er der alligevel. Den duft jeg forbinder med selvbrunerprodukter er sur, og jeg synes at duften er ret vedholden. Den ingrediens som virker selvbrunende, er dihydroxyacetone (DHA), som stammer fra sukkerroer og sukkerrør. Det er en aktiv ingrediens i selvbrunerprodukter og som giver huden en naturlig kulør. DHA trænger desuden mere jævnt ind i huden end selvbrunerprodukter med kemiske selvbruneringredienser.

Udover DHA så indeholder Ecooking selvbruner drops også hyaluronsyre, glycerin og agurkeekstrakt der alle fugter huden på hver sin måde. Hyaluronsyre findes naturligt i huden og er med til at berolige og gennemfugte den, uden at den føles fedtet. Glycerin er en vegetabilsk fugtighedsgiver udvundet fra kokos. Agurkeekstrakt har anti-inflammatoriske egenskaber og virker samtidig fugtgivende. SÅ de her dråber fugter og fugter og fugter huden.

Sådan skal du bruge dine selvbruner drops

2-3 dråber skal blandet sammen med din ansigtscreme (eller bruges alene). Jeg blander dem dog sammen med dit serum, da dette er mere tyndtflydende og dermed lettere at mixe. Men hvor meget svare én dråbe til? Jeg er kommet frem til at én dråbe må være ét pump. Det satsede jeg i hvert fald på første gang jeg prøvede selvbruneren. Jeg blandede tre pump, som nok er en smule mere end 2-3 dråber, sammen med mit serum. Men heldigvis vågnede jeg ikke op chokoladebrun i hovedet dagen efter. Til gengæld vågnede jeg op til en fornyet om end svag men sund glød. Det er ikke meget farve den giver, så det er nemt at opbygge en passende farve gradvist.

HUSK at fordele produktet godt og jævnt OG HUSK at vaske hænderne grundigt efterfølgende.

Den opnåede farve holder ikke specielt lang tid. Jeg oplever, at den mindskes i forbindelse med ansigtsrens. En ting jeg specielt godt kan lide ved disse dråber er, at jeg kan blive ved med at bruge de ansigtsplejeprodukter, som jeg normalt bruger, ved at blande dråberne sammen med den hudpleje jeg fortrækker. De kan også anvendes til kroppen, men så skal der altså en hulens masse dråber til, og det synes jeg at disse er for dyre til.

På med solcremen!

Ecooking selvbruner drops 3

Selvfølgelig har Ecooking også et lille sortiment af solpleje, blandt andet finder du denne solcreme med SPF 30. Deres solcremer er opbygget på økologiske ingredienser og naturlige olier som plejer og beskytter huden mod UVA og UVB. Kort forklaret: UVA beskyttelse imod ældning og UVB beskyttelse imod solens skadelige stråler. Ecookings solcreme er let og hvid og så har den en skøn mild og blomstret duft.

Og husk nu den solcreme og det skal være i rigelige mængder og flere gange i løbet af dagen! Huskereglen er en håndfuld til en krop; ca. 40 ml. til et voksens menneske og 20 ml. til et barn. Der er bare ikke noget værre end at blive solskoldet; det gør ondt og personligt synes jeg at det er virkelig ulækkert når den brændte hud kan strækkes af i ødelagte flager.

Ecooking selvbruner drops 4

Bruger du slevbruner at den ene eller anden art?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Talika og deres ansigtsmasker

Først og fremmest vil jeg gerne komme med en lille tilståelse. Siden sheetmasker begyndte at komme frem, har jeg haft en kæmpe modstand mod dem. Mest af alt fordi jeg ikke synes at de gjorde nogen som helst forskel på min hud. Men gennem tiden, som jeg har testet mange forskellige slags, og nærmest tvunget dem ind i en rutine der passede mig, er jeg begyndt at holde af de her spøjse masker. For det første fordi de har udviklet sig og er blevet meget bedre end de var da de begyndte at komme frem. Jeg ser og mærker at de virker. Og for det andet, så er det bare så skide nemt! Jeg behøver ikke at skylle huden eller rense eller noget som helst efter, de tages bare af og så er man videre.

SÅ konklusionen på min tilståelse er, at mit syn på sheetmasker har ændret sig ret meget. De to masker som jeg vil fortælle jer om i dag, er eksempler på sheetmasker der virker.

talika

De to masker er fra brandet Talika. Det er første gang, at jeg stifter bekendtskab med Talika og deres revolutionerende produkter. De laver ansigtspleje, blandt andet i form af forskellige masker, men de laver også lysterapi og vækstprodukter til vipper og bryn i form af serums. Jeg har et vippeserum fra Talika som jeg også skal have testet, men det bliver på et andet tidspunkt.

I sortimentet af ansigtspleje er der som sagt blandt andet en række ansigtsmasker, og mere præcist sheetmasker. Talika har sublime bio-cellulose masker til ansigt, hals og décolleté samt en dybderensende bubble mask. Derudover har de også masker specielt udviklet til læberne og området deromkring, med målrettet anti-age samt masker til øjenomgivelserne.

Bio Enzymes Mask hydrating

Den første af deres masker, som jeg vil fortælle om i dag, er en af deres Bio Enzymes masker i udgaven hydrating. Som navnet antyder er det en fugtgivende maske, der intens fugter huden, udfylder og blødgør samt lindre eventuelle ubehag og irritation. Masken er let kølig på huden og der er ingen irritation at mærke i forbindelse med masken. Efterfølgende når masken er taget af, og det overskydende produkt er masseret ud i ansigtet, er huden blød og fugtmættet så det tydeligt kan mærkes.

Bubble Mask bio-detox

Jeg er blevet rigtig glad for de her bubble masker. Det er en behagelig og lettende måde at maske på, selvom de nogengange godt kan virke tyngende, da det bliver en meget fyldig maske. Masken fra Talika er en dybderensende maske med bambus og kul der virker som en detox. Desuden er bambus også godt imod fedtet hud. Masken renser huden og tilstoppede porer, lysner hudens tone, fugter og blødgør huden.

Jeg elsker denne maske. Den er let at have på ansigtet. Den dufter dejlig rent som træder man ud af bruseren. Masken begynder hurtigt at boble op, og den bobler meget! Det knitrer og prikker på en kildende måde. Det er en meget lækker følelse, men man kan godt komme til at sniffe skum ind med næsen. Masken efterlader huden mere lys, klar og ensartede.

talika Bubble Mask bio-detox

SOS Party Kit

Hvis du godt kunne tænke dig at prøve disse to masker eller bare gerne vil have en ide om hvem Talika er, så kan jeg anbefale dig at prøve deres SOS Party Kit *. Sættet indeholder et styks af begge ovenstående ansigtsmasker, samt et sæt Eye Therapy patch og en Eye Decompress som er en beroligende øjenmaske. Sættets indhold er til før og efter fest. Det ideelle er at anvende Bio Enzymes masken og sættet af Eye Therapy Patch før fest og før makeup. Når du så kommer hjem og har fjernet din makeup (og sikkert er dødtræt), kan du dybderense huden med deres Bubble Mask og lade øjnene og øjenomgivelserne slappe af med deres Eye Decompress.

Sidstnævnte er ret speciel, jeg kunne ikke rigtig finde ud af den første gang jeg så den. Der er to dele i en lille plastik indkapsling. I den ene ligger der noget der ligner en brusetablet, og i den anden side er der en blålig tynd væske. Den lille tablet skal ned i den blå væske og suge det op. Derefter kan den foldes ud til en maske der skal ligges over øjnene i 10 minutter.

Kender du Talika?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Stuhr limited edition 2019

stuhr limited edition 2019

Sidste år lavede Stuhr den smukkeste limited edition jeg har set. Dens design appellerede til mig hele vejen igennem. Dens blomstret design var også grunden til at jeg købte den limited edition shampoo og conditioner. Jeg havde ikke prøvet produkterne fra Stuhr før, men det første der slog mig var deres virkelig skønne duft, som desværre ikke hænger ved i håret ret længe. Men det er en fantastisk duft. Du kan se 2018’s limited edition og læse min anmeldelse HER.

Stuhr limited edition 2019

Dette år har Stuhr igen lavet en limited edition, dog ikke lige så smuk som den blomstret 2018 udgave. I år er designet præget af et smukt leoparddesign i støvede og dæmpede farver. Det er også flot, ingen tvivl om det, sættet pynter rigtig fint på badeværelset. Og så passer makkerparret perfekt til min leopard scrunchie:

bidou leopard scrunchie

Indholdet er det samme som det originale shampoo og conditioner sæt til normalt/tørt hår. Produkterne har en plejende formel med Provitamin B5, et Protein Complex og Kreatin der styrker, reparerer og beskytter håret mod udtørring og krus. Og så kan de bruges af alle hårtyper.

Min anmeldelse af Stuhrs shampoo og conditioner til normalt/tørn hår, er som sådan den samme som sidst jeg beskrev dem. Det er en godt om end meget normalt makkerpar, som efterlader mit hår rent og behageligt. De hverken fedter mit hår eller giver det en underlig struktur, det er bare rent. De er gode til at vaske rester har hårprodukter ud, og så bliver mit hår nemmere at rede ud efterfølgende.

Stuhr og deres limited edition forhandles hos Stuhr frisørsaloner, Matas, Bilka, Kvickly og andre dagligvarebutikker. Men da denne udgave er limited edition, er de kun tilgængelige i en begrænset tid. Sidste år oplevede jeg dog at de havde den blomstret limited edition i meget lang tid.

Skal du i butikkerne og have fat i Stuhr limited edition 2019?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading
1 2 3 5