Goodiebox oktober 2018 // Girlboss

goodiebox oktober 2018 1

I’m a woman – what’s your superpower?

Jeg vil starte med et par ord om den smukke boks, som oktober måneds Goodiebox har. Den er nemlig, modsat alle de tidligere skuffebokse, lyserød. Jeg synes den er super fin og jeg er vild med temaet Girlboss. Goodiebox hylder alle kvinder, hvilket boksens indhold også afspejler, da indholdet er fra brands der er grundlagt af kvinder.

Goodiebox oktober 2018 indeholder:

goodiebox oktober 2018 2

Ilse Jacobsen: Sea Buckthorn Eye Cream (full size). Ilse Jacobsen er en power woman, hvis sortiment indeholder både gummistøvler, tøj, beauty og et kurbad. Jeg bruger dagligt øjencreme, jeg synes det er vigtigt at pleje den sarte hud omkring øjnene. Til formålet er en federe, mild og plejende øjencreme perfekt, og ved I hvad? Det er lige præcis hvad denne fra Ilse Jacobsen er. Da jeg så den tænkte jeg umiddelbart ”åh nej”, fordi jeg ikke er vildt begejstret for hvordan mange af brandets produkter dufter, men denne øjencreme er duftneutral og har en super lækker konsistens.

Masque Me Up: Foot Mask Socks (full size). Masque Me Up er faktisk en lillesøster til Miqura, hvilket jeg ikke selv hvad klar over. Bag de to brands står den danske Elsemarie der kombinerer effektiv hudpleje og naturlige ingredienser. I månedens Goodiebox lå der i min boks et par plejende engangssokker, og sådan en omgang er virkelig lækker. Hvis du ikke har lyst til at bruge en formue hver gang du skal forkæle dine fusser, så kan du læse DETTE indlæg.

Pudderdåserne: Alt I En Creme (full size). Pudderdåserne er faktisk indehaver af Danmarks største skønhedsblog, og så har de udviklet deres egen hudplejeserie, hvor Alt I En Cremen blandt andet indgår. Cremen kan anvendes af alle; børn, mænd og kvinder. Den kan anvendes til både krop og ansigt og så er den god til især tør og sart hud.

Rodial: Dragon’s Blood Sculpting Gel. LOOOOVE IT! Jeg har tidligere skrevet om denne sculpting gel fra Rodial . Det var helt klart en yndlingscreme, som forsvandt alt for hurtigt. Den er bare fantastisk lækker og dufter lige så. Rodial er startede af entreprenøren Maria Hatzistefains i 1999, og nu sælges Rodial i 35 lande!

Tromborg: Nail Polish (full size). Her har vi også et skønt brand, hvor danske Marianne Tromborg står bag. Hendes filosofi er, at det skal være let og overskueligt at se godt ud på ingen tid. Jeg har modtaget neglelakken i farven Baubo; en smuk lys, let rosa, nude farve. Dog synes jeg ikke at den er vildt nem at arbejde med, jeg synes ikke resultatet ender ud med at være fantastisk flot.

Jeg må nok indrømme at boksen skuffede mig ved første øjekast. Det er småting som ikke syner af særlig meget, men de ting der ligger i boksen er ret gode alligevel.

Månedens boks har en værdi af ca. 670 kr. Kunne du også tænke dig at modtage den månedlig selvforkælelse i form af Goodiebox, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du når at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, boksene bliver nemlig hurtigt udsolgt.

Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Bio-Oil mod strækmærker og andre hudskavanker

bio-oil

I dag skal det handle om den her meget berømte Bio-Oil. Den har været på markedet i mange år, jeg har bare aldrig slev haft den i hænderne. Men det har jeg fået nu. Nøgleordet for virkningen af Bio-Oil er, at gøre op med de ujævnheder man evt. har i huden. Jeg gætter på at vi alle har minimum én form for ujævnheder et eller andet sted på kroppen. Jeg skal ikke være bleg for at sige at jeg selv har en del strækmærker på ballerne.

Hvad kan Bio-Oli?

Bio-Oil er specialist hudplejeolie, som kan anvendes til rigtig mange forskellige hudproblemer. Desuden indeholder olien ingrediensen PurCellin Oil, som gør formuleringen af olien tyndere, og lettere for huden at absorbere. Ved at anvende Bio-Oil 2 gange dagligt i minimum 3 måneder, skulle man kunne opnå følgende resultater:

  • Den kan forbedre udseendet af nye og gamle ar, ved at hudnuancen bliver mere ensartede. OBS olien må ikke anvendes på beskadiget hud og nye ar, før såret er helet.
  • Den kan mindske dannelsen af strækmærker under graviditet, pubertet eller ved hurtigt vægtøgning
  • Den kan forbedre udseendet af allerede eksisterende strækmærker
  • Den kan forbedre fremtoningen af hormon- og pigmentpletter, og dermed udjævne hudtonen
  • Den kan hjælpe med at udglatte og tone aldrende og rynket hud i både ansigtet og på kroppen
  • Den hjælper med at bevare fugten i huden
  • Den gør huden blødere, glattere og mere smidig
De omtalte strækmærker

Som sagt har jeg en del strækmærker på mine baller. Og det er lige præcis dér jeg har brugt min Bio-Oil. Jeg har ikke taget før og efter billeder… MEN jeg synes de er blevet en smule mindre tydelige. De er ikke væk, men det havde jeg heller ikke forventet. Olien ensarter strækmærkerne med huden, så de syner mindre tydelige.

Sammen med olien har jeg brugt Loofah svampen fra Nomess inden brug af olien, for at fjerne døde hudceller og samtidig stimulere blodcirkulationen. Svampen kan både anvendes tør eller under bruseren hvor den blødes op. Personligt synes jeg, at det fungerer bedst at bruge den mens den er tør under bruseren, hvor huden er våd. Jeg synes ikke den er specielt effektiv, når svampen er blødt op med vand.

VIND
Kunne du tænke dig at prøve Bio-Oil?

Hvis du tænker at Bio-Oil også er noget for dig, så har du lige nu mulighed for at vinde en super lækker pakke. Præmien består af:

Præmien har en samlet værdig på ca. 560 kr. Du kan deltage ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet herunder. Hvis du vil øge dine vinderchancer kan du også deltage på min Instagramprofil. Deltager du her, så husk at angive en mailadresse, som jeg kan komme i kontakt med. Jeg finder én vinder ud fra samtlige deltagere på mandag den 5. november 2018.

Har du prøvet Bio-Oil?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette

Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette 1

I sommers lancerede Rituals en smuk og glødgivende palette, nemlig deres Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette. Det er en limited edition palette, som jeg ikke længere kan finde på Ritulas hjemmeside, men den skulle efter sigende stadig være at finde i de fysiske butikker.

Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette 2

Paletten indeholder, som navnet også antyder, produkter til både øjne og ansigt. Mere præcis, så indeholder den tre smukke øjenskygger, en bronzer og en blush. Selve palettens udformning er virkelig smuk. Som I kan se på det første billede, så er palettens ydre spejlblankt og med den smukkeste kobberfarve. Indeni er paletten udstyret med et spejl.

Og selve makeuppen er også smuk. Alle fem elementer af paletten er godt pigmenteret og nemme at arbejde med. I de tre skygger, er der tre trin af shimmer. Skygge nr. 1 er den lyseste og den med mest shimmer. Skygge nr. 2 er lidt mere neutral, og en tand mørkere end nr. 1, men den indeholder stadig en smule shimmer. Skygge nr. 3, som er den mørkeste, er til gengæld mat hele vejen igennem. Sammen komplimentere de tre skygger hinanden rigtig fint.

Palettens bronzer er dejlig let og nem at arbejde med, og så kan den nemt blendes ud til et flot look. Pudderet er let og løst i konsistensen, hvilket faktisk gælder for dem alle fem.

Blushen har en smuk farve, det er en lysere en af slagsen, den er candyflosslyserød og indeholder en del shimmer. For meget shimmer til at jeg synes det er pænt som blush. Jeg føler at shimmeret sidder helt forkert, at noget er gået galt i min makeup. MEN som highlighter eller øjenskygge er den perfekt. Men ikke som blush.

Jeg har lavet et swatch af paletten:

Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette 3

Fra venstre: 1 eye // 2 eye // 3 eye // bronzer // blush

Er det ikke nogen smukke farver? Jeg kan i hvert fald godt forstå navnet; Miracle sunkissed glow eye & face palette.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

 

Continue Reading

Van Cleef & Arpels Rose Rouge

Van Cleef & Arpels Rose Rouge 1

Van Cleef & Arpels

Rose Rouge

No 19058 NH

Collection Extraordinaire

Van Cleef & Arpels Rose Rouge 2

Den nye duft fra Van Cleef & Arpels, har i sin Collection Extraordinaire fokus på en ekstraordinær blomst, nemlig rosen. En blomst som de fleste har et romantisk forhold til, og som har en kendt og karakteristisk blomsterduft. Rosen har været centrum for opmærksomhed i århundreder, den er kendt som ”Queen og Flowers” og har været en endeløs inspirationskilde for digtere og forfattere, malere og parfumeskabere.

Roser er røde…

Rose Rouge duften er en voksen, moden og sofistikeret duft. Den er tilpas krydret og selvfølgelig med roseduften som den duftkarakter der træder mest frem. Den har en indbydende duft med frugtige topnoter af solbær og pink peberkorn. Duftens hjertenoter består af tyrkisk rose-essens og en unik Rose Essential TM, og så er duftens basisnoter af Kakao Absolute blandet med raffinerede noter af chypre, Patchouli og Vetiver.

Van Cleef & Arpels Rose Rouge 3

Falkonen er smuk og stilren. Den er, som I kan se, klar i glasset, firkantet og med en rund sort hætte. Duften har et lille vedhæng om halsen med brandets stempel trykt på. Og som I kan se, er roser ikke altid røde. Selve parfumen har en smuk, klar orange/rosa farve. Overordnede er dette en rigtig smuk parfume, som jeg med glæde vil have stående fremme til frit skue.

Van Cleef & Arpels Rose Rouge 4

Kender du Van Cleef & Arpels?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget

Continue Reading
1 2 3 5