Den sødeste Berry On trend edition fra essence cosmetics

essence cosmetics berry on 1

essence cosmetics berry on 2

Berry On er navnet på den seneste trend edition hos essence cosmetics. Og jeg er vild med den. Jeg synes den er så fin og lækker og farverne er bare så kønne. Men det gælder om at være hurtig, når der kommer nye trend editions. For det første skal man lige finde en butik som har udgaven. For det andet så kommer de også kun i et meget begrænset parti. Berry On vil være tilgængelig fra midten af juni til midten af august. I min egen Føtex havde de dem, men jeg nåede ikke at få fat på nogle af produkterne, før de var revet væk. Et par uger senere var jeg tilfældigvis i Bilka, hvor de havde lidt tilbage. Jeg er virkelig glad for at jeg fik fat i de her produkter, for de er virkelig skønne. Som essences produkter som oftest er!

Jeg forbliver imponeret over hvor meget man får for pengene, og hvor god kvaliteten er. Men mig hjem fik jeg øjenskyggepaletten til 60 kr., en af deres highlightere til 32 kr. og en af deres matte læbestifter til 20 kr. fra Berry On trend editionen. Det vil sige sølle 112 kr. for alt dette. Det er ikke en særlig stor trend edition, men det er de som oftest heller ikke. Berry On indeholder en øjenskyggepalette, to hightightere, to flydende matte læbestifter, en eau de toilette og to makeupbørster; en til ansigtet og en til øjenskygge.

Berry On

Berry On er inspireret af sommerens mange lækre og saftige bær, som hindbær, kirsebær og jordbær. Bær der ikke bare smager godt, men også har nogle stærke og flotte farver, som er en fryd for øjnene. Og det er disse bærfarvede toner, som har lagt grunde for Berry On kollektionen. Produkterne afspejler perfekt den sommerlige mangfoldighed af de små bær og udstråler “berry-strong” lykke i enhver makeup samling. Inklusivt i min egen samling.

Berry On eyeshadow palette 01 my cherry! En smuk øjenskyggepalette der indeholder 10 skygger inspireret af bærfarverne, hvoraf 5 er med shimmer og 5 er matte. Jeg synes det er nogle virkelig flotte skygger, og et friskt pust til de jordfarver jeg ellers normalt bruger. Foruden de 10 lækre skygger, så har selve paletten det sødeste lyserøde ydre med hindbær og kirsebær optegnet af sølv. Desuden så indeholder paletten hverken spejl eller makeuppensel, som jeg i øvrigt også synes er overflødigt i en palette. Men tag så lige og kig på de vidunderlige øjenskygger. 60 kr. siger jeg bare:

essence cosmetics berry on 3

Berry On highlighter 01 berry on my mind! Jeg købte highlighteren med det lyserøde skær, den anden de havde var lige mere gylden i farven. Highlighteren er blevet støbt med et kirsebær og teksten ”my cherry” hvilket jeg synes er super fint og passende for kollektionen. Highlighteren er meget lys og godt pigmenteret, man behøver dermed heller ikke at bruge særlig meget produkt.

essence cosmetics berry on 4

Swatches af highlighter og mat flydende læbestift:

essence cosmetics berry on 5

Berry on matte liquid lipstick 01 berry nice. Også her var der to farver at vælge imellem, den anden var mere pink i farven end berry nice. Ligesom med resten af kollektionen, så har denne også et lækkert frugtigt udseende. Jeg er vild med det matte glas, der spiller sammen med den skinnende sølvhætte, samt sølvprintet af jordbær og hindbær. Det fungerer virkelig godt sammen.

essence cosmetics berry on 6

En anden lille detalje, som jeg er vild med, er læbestiftens let syrlige frugtige duft, som får mundvandet til at læbe i vand. Dog synes jeg personligt ikke at læbestiften er i sommerkategorien. Jeg synes den er for pigmenteret, for kraftig og lidt for meget til årstiden. Men den er perfekt som efterårsmakeup!

essence cosmetics berry on 7

Berry On matte liquid lipstick 01 berry nice

Skal du nå at have fat i de nye produkter? Ellers kan du altid trøste dig selv med, at essence cosmetics hele tiden laver nye spændende trend editions!

Kærligst Charlotte

Relaterede indlæg

3 kommentarer

  1. Den læbestift ser så lækker ud, det ligner bare noget man har lyst til at spise xD Og så er jeg bare helt vild med matte læbestifter, det er det eneste jeg bruger. Tak for indlægget!

    1. Haha den er bestemt også lækker! Den har en virkelig god dækkeevne, den er behagelig på og bedst af alt så koster den næsten ikke noget! 😀