Goodiebox februar 2019 // Powered By

goodiebox februar 2019 1

Månedens Goodebox er landet. Temaet er Powered By som sætter fokus på styrke i alle dens former. ”For uden me-time og skønne skikke, duer heltinden ikke”. Boksens produkter giver noget ekstra til hænder, hår og negle samt forkælelse der bekæmper misfarvninger og din highlighters nye bedste ven.

Goodiebox februar 2019 indeholder:

Bellápierre Cosmetics: Banana Setting Powder (full size). Den gule farve i en bananpudder, virker korrigerende på hudtonen. Den neutraliserer mørke rande under øjnene og rødmen i huden. Desuden passer den gule farve til alle hudtoner, og så giver en bananpudder desuden huden ekstra glød. Denne udgave er også matterende, og skal bruges som base under makeuppen.

HairLust: Hair Gummies. I månedens Goodiebox har vi modtaget en prøvepakke med hårvitaminer fra HairLust. Glasset indeholder 45 stk. hvor et normalt glas indeholder 90 stk. Vi har også modtaget en rabatkode på 100 kr. til HairLust webshoppen. Vitaminerne/vingummierne styrker håret indefra med biotin, zink, folsyre, B5, B6 og B12 der alle vedligeholder og styrker. Man skal tage 3 vitaminer om dagen i forbindelse med et måltid, dermed rækker 45 stk. heller ikke langt. Deres farve er naturlig og de smager af jordbær. De smager virkelig godt, jeg havde forventet at de ville have en bismag af noget kemisk, men det har de ikke. Det er en type af vitaminer som man ikke skal have stående fremme, så ens kæreste eventuelt skulle komme til at spise hele glasset!

goodiebox februar 2019 2

Luxie: Medium Fan Brush (full size). Sådan en vifte-makeup-børste er fantastisk, jeg har en enkelt en af dem i forvejen og det er imminent til highlighter i pudderform. Og så er det jo bare en smuk børste; lyserød og rosaguld – what’s not to like?

Mesauda Milano: Rock Nail Hardening Base Coat (full size). For det første så har denne lille base coat, som også kan anvendes som top coat, negleforstærker og skinnende lak, et fantastisk smukt og mat ydre. Dens matte ydre gjorde at jeg troede, at det var en matterende top coat. Men lakken både styrker neglene, samt aktiverer og stimulerer hærdningen af keratin og forhindre splittelsen af negle. Den tørre hurtigt og giver et skinnede finish.

Raunsborg: Hand Cream (full size). Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har prøvet et eneste produkt fra det danske brand Raunsborg. Men efter at have prøvet denne håndcreme skal jeg i hvert fald prøve mere. Den er simpelthen så lækker. Den dufter herligt. Den trænger hurtigt ind i huden, uden at efterlade den fedtet. Til gengæld efterlades hænderne med en dejlig blød overflade. Kombinationen af lind og squalane giver fugt og beskyttelse, mens agurkeekstrakt hjælper med at opretholde fugtbalancen. Håndcremen er en prisvindende en af slagsen, og det kan jeg godt forstå. Et lille minus er dog at den er for stor til at ligge i min clutch.

goodiebox februar 2019 3

Februar måneds Goodeibox indeholder 5 produkter, hvoraf fire af disse er full size, og så har den en samlet værdi af 623 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du når at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

En plejende hårkur med farve

björn axén color refresh treatment 1

björn axén color refresh treatment 2

I januar måned lancerede Björn Axén en række plejende hårkure med farvepigmenter; Color Refresh Treatment. Hårkurene er velegnet til at genopfriske sin hårfarve mellem frisørbesøgende, til at tage det værste af ens udgroning, samtidig med at hårets kvalitet styrkes. Nu farver jeg ikke slev mit hår, og jeg er endnu ikke begyndt at kunne se nogle grå hår, men jeg har tidligere testet en lignende hårkur fra Maria Nila, som I kan læse HER, de har et stort udvalg af spændende farver.

Tre forskellige farver

Björn Axéns nye veganske hårkure kommer i tre udgaver, altså i tre forskellige farve. Og man må sige at det er i den naturlige del af hårfarver. Duften i hårkurerne er lækker og allergivenlige, og så holder farven i 3-8 hårvaske.

Cool Silver Blonde: Denne farve er til dig med meget lyst og/eller platinblondt hår, eller gråt hår. Hårkuren virker ligesom en silvershampoo. Den mindsker gulligt skær og giver en kold farvenuance.

Glossy Blonde Beige: Også denne hårkur er til det lyse/meget lyse hår, men kan også anvendes til brunt hår med lyse striber. Hårkuren skulle give en smuk og lækker beige blond farve.

Rich Deep Brown: Dette er hårkuren for mig. Den er til lysebrunt og brunt hår. Hårkuren skulle forbedre den brune farve og give håret glans.

Color Refresh Treatment – Rich Deep Brown

Som sagt er det sidstnævnte farve, som passer bedst til mit mørkebrune hår, og selvfølgelige er det også den som jeg har testet. Hårkuren skal påføres nyvasket og håndklædetørt hår. Og så er det altså vigtigt at du bruger handsker til dette. Hårkuren er nemlig voldsomt pigmenteret. Som I kan se på billedet herunder fik jeg faktisk spor efter den lille klat som sad der i max 30 sekunder… Hårkuren skal arbejde med håret i 10 minutter, hvorefter den skal skylles ud. Det sviner lidt, men ikke et nært så stort svineri som jeg oplevede med Maria Nilas Color Refresh heldigvis.

björn axén color refresh treatment 3

Som jeg også startede med at fortælle, så farver jeg ikke mit hår, og det er altså her, at disse hårkure er bedst. Jeg oplevede overhovedet ingen farveforskel. Jeg tænker at min naturlige hårfarve også har en del at sige her, i og med at mit hår er mørkebrunt, jeg tror at farven matcher mit eget hår helt perfekt, og der derfor ikke er noget at se. Til gengæld så er det en skøn plejende og blødgørende hårkur der også dufter fantastisk. Jeg kommer nok ikke til at bruge den, for kun at bruge den som hårkur, så fantastisk er den heller ikke.

OBS: Disse hårkure dækker ikke gråt hår.

Trods at jeg ikke oplevede noget farveforskel i mit eget hår, og heller ikke har nogen udgroninger at teste det på, så synes jeg at det er et rigtig godt koncept. Der er trods alt rigtig mange som farver sit hår. Hvis du også følger med på min Instagramprofil, så har du måske set nedenstående billede? Jeg forkælede min søster med den helt store omgang af både hårklip, -pleje og hudpleje. Og så prøvede jeg for sjov denne hårkur i hendes hår, der har været afbleget og farvet flere gange, og jeg synes faktisk at de gav et meget godt resultat. Det er selvfølgelig ikke en hårfarve, men det homogeniserede hendes hårfarve lidt mere.

björn axén color refresh treatment 4

Bruger du nogen produkter fra Björn Axén?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Foråret banker på døren og det gør din nye garderobe også

addstyle 1

Har I også fået lige så meget forårskuller som jeg har? De dage vi har haft med blå himmel, solskin og en lille smule varme gør mig bare i rigtig godt humør. Jeg elsker at kunne mærke og se at dagene bliver længere. Foråret er en fantastisk årstid! Og trænger I ikke til at blive forkælet lidt i denne anledning? Det tror jeg nok at I gør!

I sidste uge bestilte jeg fire lækre overdele hjem fra AddStyle.dk, en webshop der forhandler tøj, sko og tilbehør. Udvalget er ikke kæmpe stort, men stort nok til at jeg sagtens kunne finde en masse skønne sager. Desuden har de tilbud på mange af deres styles.

addstyle 2

I hvert fald så fandt jeg frem til 4 overdele fra AddStyle; en top uden ærmer, en langærmet bluse og to T-shirts. Den sorte blondetop er lavet af let stof og rigtig fin sat sammen med en cardigan eller andet. Dens blondemønster er forskelligt foran og bagpå. Den langærmet bluse er lavet af noget virkelig lækkert stof. Den er blød og varm, tykkere end en almindelig bluse men tyndere end en ”tynd striktrøje”. Den første T-shirt er helt cremehvid og ensfarvede, med en lille fin detalje; en blå undulat, eller anden form for blå fugl – bedøm selv:

addstyle 3

T-shirten har let puffet skuldre og stoffet er meget standard T-shirt-stof. Den sidste T-shirt, og min favorit overdel, er en ret tyk og grå T-shirt, med et ternet mønster og en bred sort stribe på skuldrene ned til ærmet ender. Den er bare så flot og så lækker at have på.

addstyle 4

Vind et gavekort på 400 kr. til AddStyle

Og nu til det lidt sjovere. DU har nemlig mulighed for at vinde et gavekort på 400 kr. til webshoppen AddStyle, så du selv kan forny din garderobe og blive endnu mere klar til foråret. Du deltager i konkurrencen ved at:

  • Skriv i kommentarfeltet til dette indlæg, hvad du elsker allermest ved foråret
  • Forøg dine vinderchancer ved også at deltage på min facebookside og på min instagramprofil

Jeg trækker en vinder ud fra samtlige deltagere og offentliggør den heldige vinder i bunden af dette indlæg på søndag den 3. marts. Vinderen vil blive kontaktet af mig. Konkurrencen gælder for danske adresser. Held og lykke ♥

addstyle 5

Er I også ved at komme i forårsstemning?

Kærligst Charlotte

Præmien er venligt sponsoreret.


Og vinderen er……. @cecilieknudsenn som har deltaget på Instagram! Stort tillykke, jeg sender en privat besked til dig!
Continue Reading

Er det til læberne eller øjnene??

e.l.f beautyfully bare smooth matte eyeshadow 1

Da jeg først så det her produkt lignede det umiddelbart et læbeprodukt af den flydende slags. Og farven var også, efter min mening, den perfekte naturlige farve til læberne. Sagen var så bare at produktet stod sammen med produkterne til øjnene, og det viste sig selvfølgelig også at være til samme område som naboprodukterne. Det skal lige siges, at der ikke var emballage på i udstillingen som kunne indikere lige præcis hvad det var for et produkt. Så dette aflange, rosafarvede produkt der ligner en flydende læbestift, er faktisk til øjnene. Jeg var meget skepsis omkring den her øjenskygge, jeg synes at farven var forkert til øjnene, og så lignede det bare alt for meget en flydende læbestift.

Til øjnene? Det kan da ikke passe…?

e.l.f beautyfully bare smooth matte eyeshadow 2

Produktet hedder Beautyfully Bare Smooth Matte Eyeshadow i farven Blushing Rose, og er fra brandet E.L.F. Cosmetics. Jeg må tilstå at produktet og dens farve har overraskede mig til det positive og er faktisk blevet til en favorit herhjemme. Desuden har den også overrasket meget positivt, i forhold til min knap så gode oplevelse med en af øjenskygge paletterne fra samme brand.

Applikatoren ligner også dem vi ser hos læbeprodukter, og øjenskyggen har samme tykkelse og farvemætning som en matte lip cream f.eks. har. Men konsistensen er en del lettere, og så kan den meget let blendes ud med en finger, så farven fades og faktisk bliver en meget fin, sart, let og naturlig øjenskygge med et mat finish. Skyggen er perfekt til alle anledninger, og især til den lette og naturlige hverdagsmakeup. Desuden så er den super nem at arbejde med og den er billig, så hvad mere kan man ønske?

Se herunder hvor meget den kan fades ud. Den kan faktisk fades så meget at den ikke kan ses.

e.l.f beautyfully bare smooth matte eyeshadow 3

Kender du E.L.F. Cosmetics? Og har du nogensinde været i tvivl om et produkt var af den ene eller anden slags?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading