* * * * SPOILER LÅGE 25 ÅBNET! * * * *
Så blev det den 24. december, juleaftensdag, og sidste omgang for Look Fantastic julekalenderen – jeg har dog åbnede låge nummer 25 i dag også, ups, men da alle de omkringliggende låger allerede var åbne, var der slet ikke noget at skjule bag nummer 25. Desuden tænkte jeg, at jeg godt kunne tillade mig at åbne den, da vi i Danmark holder jul den 24. 😀 Her kommer indholdet fra lågerne nummer 19. til 25.:
19. Øjenskygge fra areMinerals i farven wearable plum light, super fin øjenskygge i pulverform, det er en meget let øjenskygge, den er ikke kraftig i farven, men den ligger sig rigtig flot på øjet, desuden er jeg ret glad for farven, så den skal nok bleve brugt flittigt.
20. Molton Brown black peppercorn body wash. Den her er til mænd, og burde ergo slet ikke være i denne her kalender, jeg har jo købt den til mig selv, med formålet at få produkter til mig selv, og ikke produkter jeg kan forære væk. Men den dufter da meget godt, og ville klæde en mand, men igen, julekalenderen var tænkt til mig selv…
21. En selvbruner fra St. Tropez – instant tan. Denne selvbruner skulle holde i 24 timer, og er både til krop og ansigt.
22. Eve lom clenser samt en tilhørende klud, jeg var rigtig spændt på denne låge, jeg havde kunne se oppe fra at der lå to ting, så da det endelig blev den 22. og jeg kunne åbne lågen, blev jeg heller ikke skuffet. Jeg har også allerede prøvet den, konsistensen er ret speciel, man massere det ind i ansigtet, og så skyller man kluden i varmt vand og ligger den mod ansigtet i 5 sekunder 3 gange, for at åbne porerne, og vasker resten af. Til slut skal man igen skylle kluden, i koldt vand og holde den mod ansigtet 5 sekunder, for at lukke porerne igen. Resultatet på huden var også rigtig dejligt, men jeg at en 200 ml koster 740 kr. så det er nok ikke en jeg køber selv. Det eneste jeg umildbart ikke kan lide ved den er dens duft, den lugter lidt af madkrydderi.
23. Murad rapid collagen infusion. Dette er en rynkebehandling, der reducere fine linjer og rynker på 2 timer. Der er til to behandlinger i denne prøve, jeg har ikke selv prøvet den endnu, men har jeg heller ikke så mange rynker endnu.
24. Rense gel og make-up fjerne fra NUXE, sådan en kan man vel altid bruge, dog er jeg virkelig ikke fan af dens duft, den minder om honning, og er lidt kvalmende.
25. Hårbørste til vådt og tørt hår far Tangle teezer, i pink, jeg har før prøvet sådan en børste og jeg er ikke så vilde med dem, jo de reder da håret ud, uden at hive for meget i det, men jeg føler at det kun er det yderste hår der bliver redt, jeg bruger altid en almindelig børste efter, for at nå alt håret. Men den er god til touperet hår.
Det var så den julekalender, lidt skuffende i forhold til mine forventninger, men der har også været ret mange rigtig gode produkter med, som jeg er blevet rigtig glad for. Her kommer en liste over det totale indhold fra dette års Look Fantastic julekalender, stjernerne angiver de produkter jeg synes bedst om.
- * Moroccanoil treatment (hårolie) 25 ml
- * Lord & Berry lip gloss 6 ml
- * GlamGlow supermud (ansigtsmaske) 10 g
- Redken diamond oil (hårkur) 30 ml
- * REN glucolatic radiance renewal mask (eksfolierings ansigtsmaske) 15 ml
- Sort eyeliner fra INIKA 1,2 g
- Paul Mitchell ultimate color repair (varmebeskyttelse – særligt til farvede hår) 25 ml
- * Bubblet hibiscus & acai berry tea restoring body lotion 100 ml
- * CULT 51 ansigtscreme 10 ml
- * Nudestix lip + cheek pencil 2,5 g
- Falske øjenvipper, 1 par
- Jurlique rosewater balacing mist 15 ml
- * Caudalie hand and nail cream 30 ml
- Menu spa bali massage & body oil 35 ml
- Christophe Robin regenerating mask (hårkur) 50 ml
- Magnifibres treatment primer 6 ml
- Rimmel London volumeflash scandaleyes mascara 12 ml
- Pai skin tonic 12 ml
- * BareMinerals øjenskygge i farven wearable plum light
- Molton Brown black peppercorn body wash 100 ml
- St.Tropez instant tan 50 ml
- * Eve lom clenser + klud 30 ml
- Murad rapid collagen infusion 5 ml
- NUXE face cleansing and make-up removing gel 15 ml
- Tangle teezer professional detangling hairbrush, wet & dry
Det er jo juleaftensdag, og formiddagen har jeg brugt til at holde fødselsdag for min mor, så der har været gæster til morgenmad. Senere kommer der gæster til juleaften, så der er massere at lave i dag, og ellers er der vel en eller anden julefilm i fjernsynet jeg kan se.
Og tilslut, et glædelig jul fra Baloo (og mig): 😀