Goodiebox juli 2020 // The ’Staycation’ Box

Goodiebox juli 2020 1

Sommeren 2020 blev nok ikke helt som vi havde forventet. I år bliver mange af os hjemme, og hygger i eget hjem. Vi ville gerne have været i sommerhus eller måske bare på en lille telttur, men alt er simpelthen booket allerede, så den tanke er vi nok ikke de eneste der har fået. I år holder vi bare sommerferie hjemme, hvilket månedens Goodiebox tema matcher perfekt, med The ’Staycation’ Box.

Goodiebox juli 2020 indeholder:

Clean Reserve: Radiant Nectar 10 ml. Da jeg først åbnede månedens Goodiebox, blev jeg mødt af en ret kraftig og kompakt duft. En blanding mellem flere af produkterne, men nok primært denne duft. Jeg har duftet til flere af Clean Reserve duftene, uden at nogen af dem har været noget for mig – så kan jeg bedre lide de almindelige Clean dufte. Men denne Radiant Nectar kan jeg faktisk virkelig godt lide. Det er dejligt at den kommer i en ordentlig rejsestørrelse og at der ikke bare er sendt en lille prøve ud. Jeg synes duften er god og afspejler dens navn perfekt. Radiant Nectar er helt klart mit favoritprodukt i månedens Goodiebox.

Goodiebox juli 2020 2

Lavish Jare: Ocean Mist Hair Spray (full size). En saltvandspray til håret gør ingen skade, jeg er vild med looket en sådan spray kan kreere. Håret bliver mere rodet og vildt på en fed måde. Den vi har fået med Goodiebox er på intet mindre end 300 ml, så mon ikke den holder sommeren ud?

Masque Me Up: Heel Mask (full size). Masque Me Up er et ude mærket maskebrand, som primært laver diverse sheetmasker. Jeg var slet ikke klar over at de havde en hælmaske, men hvorfor ikke. Hælmasken virker blødgørende med sit creme-serum indhold specielt udviklet til at pleje og blødgøre den tykke, hårde og tørre hud på hælene. Og så virker den på bare 20 minutter, men den kan også sagtens sidde natten over, der skal du bare have et par strømper uden på, for at holde masken på plads. Ved at bruge den natten over opnås et endnu større udbytte, så det er helt klart den anvendelsesmetode, som jeg vil anbefale.

Paese: Silky Kiss Lipgloss (full size). Dette er en fin let lyserød lipgloss, meget sommerlig.

Respire: Natural After Sun (full size). En af de andre dufte, som mødte mig da jeg åbnede boksen, stammede fra denne after sun. Jeg synes dens duft er for tung og for kraftig. Duften fylder meget i luften og føles for mig kvælende. Duften skulle være ”hvid blomst”, men hvad det så lige er for en hvid blomst ved jeg ikke. Så dette er ikke et produkt, som jeg kommer til at bruge.

Juli måneds Goodiebox indeholder fem produkter, hvoraf fire af dem full size, og så har jeg regnet mig frem til en samlet værdi af ca. 480 kr., hvilket er noget under de 550 kr. som er minimumsværdien. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Super lækker hudpleje fra Ecooking

ecooking peel maske 1

Jeg har efterhånden testet rigtig mange af Ecookings produkter, og det er primært fordi det er et brand, som jeg holder utrolig meget af. Ecooking er et dansk brand, og så er det et brand hvis produkter har effekt. Jeg synes at kunne se og mærke effekt af mange af deres produkter. Desuden indeholder Ecookings produkter så meget økologi og naturlighed som muligt. I dag vil jeg fortælle jer lidt om fire skønne produkter til ansigtet: en maske, et serum samt en dag- og natcreme.

Peel Maske

Ecooking Peel Maske er en prisvindende en af slagsen, og det forstår jeg godt. Det er en effektiv maske med peelende effekt, som både opstrammer og udglatter huden. Masken indeholder aktive ingredienser, som mælkesyre og AHA-syre, der eksfolierer døde hudceller væk og sætter gang i celleproduktionen. Og så retter masken også op på linjer og rynker, mens den samtidig giver huden et mere ensartet og friskere udtryk.

Det er en effektiv masken. Som I kan se på billedet herunder, reagere min egen hud ved at blive meget rød, men det er helt normalt. Masken kan også få det til at prikke og stikke i huden, dette er også normalt. Det er ligeledes normalt, hvis din hud ikke reagerer på masken – den virker alligevel!

VIGTIGT: Peel Masken må ikke anvendes inden du går ud i solen. Jeg anvender den selv om aftenen inden jeg går i seng, så min hud kan falde til ro over natten. Og så skal den desuden skylles af med lunkent vand og et renseprodukt.

ecooking peel maske 2

Peel Masken er en parfumefri, tyk og glat gelmasek. Jeg oplever at den med det samme begynder at prikke svagt på huden, og så rødmer min hud også under behandlingen. Huden efterlades glat og blød, uden at være udtøret. Dog synes jeg ikke at kunne mærke det helt store når jeg skyller masken af, den dejlige følelse kommer jeg tørre mit ansigt, og bruger min efterfølgende hudpleje.

Rødmen i huden er lang tid om at aftage. Det ser voldsomt og solskoldet ud, men der er ingen smerte forbundet med det. Ved at anvende Peel Masken regelmæssigt, vil den over tid også have en gavnlig effekt på urenheder.

Vitamin Boost Serum

Ecookings Vitamin Boost Serum er uden tvivl et af de bedste sera jeg har prøvet. Jeg er vild med alt ved det. Serummet passer til alle aldre, det reparerer og giver huden maksimal fugt, mens indholdet af E-vitamin og antioxidanter beskytter huden. Serummet kan anvendes som en effektiv fugtbooster, aftersun, pleje til tatoveringer og områder med meget tør hud.

Vitamin Boost Serummet har en klar og tyk om end tyndflydende gelkonsistens. På huden føles det som et meget fedt serum. Det føles som at smøre ansigtet ind i en fed olieret creme, der omgående gør huden dejlig blød, bare uden af fedte huden til. Der går et øjeblik før serummet er trængt helt ind i huden. Det er som sagt et af de bedste serummer jeg længe har testet, og det er sindssyg godt over sommeren, hvor man måske får lidt for meget sol i ansigtet. Kæmpe stor og varm anbefaling herfra.

ecooking peel maske 3

Dagcreme

Dagcreme er en ansigtscreme, der giver huden masser af fugt og pleje, der holder hele dagen. Samtidig mindsker den fine linjer og forebygger aldringstegn. Det er ingrediensen Hyadisine, der giver langvarig fugt, og som med det samme mindsker hudens linjer og giver den en glattere struktur på samme måde som Hyaluronsyre. Ingrediensen Trylagen angriber de problemer, der opstår i alle faser af livet, og giver huden en frisk fylde. Derudover indeholder dagcremen også bl.a. hvedeekstrakt, solsikkeolie og shea butter.

Dagcremen har en skøn botanisk duft, der er tæt på at være den samme, som Ecookings Bodylotion. Og det er en duft, min næse er vild med, men den er ret kraftigt. Dagcremen har en let og alligevel en federe gel-creme-konsistens, som hurtigt trænger ind i huden. Jeg er vild med dens konsistens og effekt af blød og velplejet hud.

Natcreme

Natcreme er ligeledes en ansigtscreme, der sikrer en langvarig fugtbalance i huden samtidig med, at den udglatter og reducerer fine linjer. Når den bruges den hver aften, vil den synligt reducere dybden af rynker i huden. Natcreme komplimentere derfor også Dagcremen. Rynker i huden opstår, fordi ansigtsmusklerne bliver overstimuleret. Ecooking Natcreme indeholder ingrediensen Argireline, en Hexapeptide, det vil sige seks naturlige aminosyrer, der reducerer rynkedybden. Argireline virker ligesom botox på den måde, at den får musklerne til at slappe af. En anden af de aktive ingredienser er Trylagen, som booster kollagenen i huden og sikrer, at huden bevarer sit friske udseende.

Natcremen er en god tyk og fed creme, som er behagelig på huden. Den er drøj i brug og trods dens fedme er den ikke fedtet på huden. Også natcremen har en skøn og naturlig botanisk duft, den er dog ret kraftig. Natcremen får huden til øjeblikkeligt at føles gennemfugtet.

Kender du Ecooking?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

 

Continue Reading

Tea Tree Anti-Imperfection Peel-Off Mask

Tea Tree Anti-Imperfection Peel-Off Mask 1

Tea Tree Anti-Imperfection Peel-Off Mask 2

Tea Tree Anti-Imperfection Peel-Off Mask er en relativ ny ansigtsmaske fra The Body Shop, der kan kategoriseres som DIY. Masken skulle øjeblikkeligt få huden til at se mere klar og mat ud, samtidig med at huden skulle føles renset for urenheder i fire enkle trin: tilføj vand til den veganske formulering, bland massen godt sammen, påfør masken i ansigtet og træk den af.

Masken består af 100 % genanvendelig emballage og så er den beriget med Community Trade tea tree oil fra Kenya. Tea tree oil er en æterisk olie af blade fra te-træsplanten. Olien menes at have effektive antibakterielle egenskaber, der hjælper med at rense huden, og er dermed også god for hud med tendens til urenheder.

Anvendelse

Tea Tree Anti-Imperfection Peel-Off Mask 3

Når masken blandes, skal der fyldes vand i til streget der er i bøtten. Umiddelbart virker masken meget tynd når den mikses og når den påføres i ansigtet. Jeg anbefaler en pensel. Masken glider også meget let i starten, og det er faktisk ikke så nemt. MEN det gælder om at arbejde hurtigt, for lige pludselig går det stærkt og masken begynder at stivne. Jeg havde planlagt at der var en omgang maske til både jeg selv og min kæreste, men før jeg selv var færdig, var den faktisk stivnet nede i bøtten – til min kærestes store ærgrelse. Når masken sidder på, ligner man et sumpmonster, men den skal ikke sidde specielt længe, den er nemlig meget hurtig klar til at blive pillet af igen – vi taler max 5 minutter.

Tea Tree Anti-Imperfection Peel-Off Mask

Masken er nem af få af igen, de steder hvor laget af masken er tykkest falder næsten af af sig selv. De helt tynde områder, som gerne rammer kanten af ansigtet, når næsten at tørre helt ind, og skal derfor nulres af, men også dette er nemt nok.

Ansigtet efterlades med en matteret overflade. Det er en sjov, nem og hurtig maske. Det er dog ærgerligt, at der kun er til en enkelt gang pr bøtte. I forhold til effekt synes jeg egentlig ikke at den er så meget værd. Den er sjov at prøve, men det er ikke en jeg selv vil købe igen. Prøv i stedet DENNE natmaske fra deres tea tree serie.

Bruger du The Body Shops tea tree serie? Eller måske en af deres andre hudplejeserier?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Ærlig P3

ærlig p3 4

Ærlig er et nyt danskproduceret parfumemærke uden de 26 allergener, der ifølge EU skal nævnes i indholdsdeklarationen, hvis de findes i en vis koncentration i produktet. Allergener er stoffer, som kan fremkalde allergi. Det skal nævnes for at allergikere skal have mulighed for at undgå de 26 allergener. Problemet er bare, at de 26 allergener stadig godt kan være i produktet, hvis de er under en vis grænse. Grundlæggeren af ærlig, Lis Hansen, ønsker at være ærlig omkring sine produkter, og derfor helt undlade alle 26 allergener i sine dufte, i håb om at flere, som ikke kan tåle parfume med de 26 allergener, kan tåle ærlig.

ærlig p3 1

Før jeg duftede til de tre parfumer, læste jeg lidt om dem:

P1: Duften bringer en friskhed og mildhed med sig, en klassik duft, som er frisk, rund og feminin. Noterne er pæoner, kaffe, koriander og beroligende hvis musk, som vækker sanserne.

P2: Duften er ren, umiddelbar og blomsteragtig og så er den blød og intens på samme tid. Rosen ledsages af litchi og jasmin samt en antydning af patchouli, vetiver og vanilje.

P3: Den mere modige duft som skiller sig ud fra de andre. Det er en anderledes og spændende duft med noter af blandt andet rose, vanilje, orkide og akkoder fra praline.

ærlig p3 2

Favoritten

Jeg havde en klar forventning til hvilken der ville blive min favorit og i hvilken rækkefølge: P1, P2 og P3. Jeg havde en ide om at P3 var en mere unisex duft. Og hvor kunne jeg ikke tage mere fejl! Min favorit blev uden tvivl P3, de to andre sagde mig faktisk ikke så meget. Jeg startede med at prøve dem af, en dag af gangen, og startede med P1 og derefter P2 på anden dagen. Jeg var ikke synderligt imponeret af de to dufte, der var ingen af de to dufte, som egentlig appellerede rigtig til mig. Så da jeg på tredjedagen prøvede ærlig P3 blev jeg meget overraskede. Jeg var vild med den, og jeg har faktisk brugt duften hver dag lige siden.

P3 er overhovedet ikke unisex eller det mindste maskulin. Den er sødmefuld uden af være kvalm. Normalt er jeg ikke så meget til vaniljedufte, da jeg synes de er en tand for meget af det gode. Men i P3 fungere vaniljeduften helt perfekt, den komplimenteres af de andre noter, men det er vaniljen der træder tydeligst frem hos P3 duften.

ærlig p3 3

Hensyn til bæredygtighed og miljø

Der er mange ting jeg godt kan lide ved ærlig, og især det her punkt med bæredygtighed og miljø og at det er dansk. Æskerne til de tre parfumer er lavet af FSC-godkend papir, som betyder at det bliver plantet et nyt træ, hver gang at der bliver fældet et. Æskerne er desuden lavet uden brug af lim, så de folder ud når man løfter låget. Og så synes jeg at det er et sjov og godt valg af grundlæggeren, at vælge cellofan om æskerne fra. Dét er der mange der bør gøre!

Al produktion og råvare holdes inden for Europas grænser. Den økologiske alkohol kommer fra Tyskland, den rene parfume kommer fra Schweiz, og æskerne bliver lavet i Danmark. Den færdig parfume bliver også lavet i Danmark, hvorefter at de bliver sendt hjem til grundlæggeren, Lis, som selv sætter etiketter på, som er lavet af sukkerrør.

Ærlig har mange gode grundprincipper, som jeg rigtig godt kan lide, og det er hele vejen igennem fra produktion til færdigt produkt. Og at det færdige produkt tilmed dufter godt, og er et bedre valg i forhold til andre dufte, er kun en bonus.

Har du duftet til de tre ærlig parfumer endnu? I så fald vil jeg anbefale dig at dufte til dem alle tre, inden du vælger en favorit. Måske det også bliver ærlig P3. 

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading