Lidt om reklame indhold og billeder

Her på Hverdagsblush og den tilhørende Instagram profil, gøres der brug af ord som reklame og sponsoreret. Men hvad betyder det egentlig? Er alt der hører derunder betalte løgne, for at få dig som læser til at købe et bestemt produkt? – Nej, læs med i indlægget her, hvor jeg belyser hvad det betyder når du læser mine indlæg.

Det er sådan i bloggerverdenen, at jeg engang imellem er så heldig, at jeg får tilsendt nogle produkter til test. Det vil sige gratis. Ved anmeldelse af disse produkter, om den er positiv eller negativ, skal der oplyses at det er reklame eller sponsoreret. Hvis jeg ligger er billede på Instagram og fremviser produktet på den ene eller anden måde, skal jeg oplyse jer om at det er reklame eller sponsoreret. Endvidere skal det skrives, hvis nogen har sponsoreret en give away, eller hvis jeg anvender et affiliate link i et indlæg. Det skal bare ALTID stå der.

I henhold til Forbrugerombudsmandens Markedsføringslov §6 stykke 4 skal læsere og følgere gøres opmærksomme på, at produktet er modtaget gratis og ved at oplyse reklame eller sponsoreret tydeligt og i starten af et indlæg.

At der står reklame eller sponsoreret betyder blot at jeg har modtaget produktet til test. Men med mange af de produkter jeg modtager, er der ikke engang lavet en aftale om, at jeg skal anmelde produktet på min blog. Det er noget jeg selv vælger at gøre. De samarbejder jeg indgår, hvor aftalen er at jeg skriver om produktet på min blog, er ikke betalte. Desuden har jeg aldrig indgået en aftale, hvor jeg SKAL skrive noget bestemt. Når jeg anmelder et tilsendt produkt gør jeg det på samme vilkår, som når jeg anmelder produkter jeg selv har købt. Jeg skriver simpelthen ikke godt om et produkt, som jeg ikke kan stå inden for.

Selvom jeg ikke decideret reklamere for et produkt, er det stadig reklame, i og med at jeg har modtaget det gratis. F.eks. skal det nævnes selvom jeg ikke bryder mig om produktet, og ikke anbefaler det. På Instagram skal det også nævnes, hvis jeg viser et produkt indirekte. F.eks. hvis jeg viser et billede af mig selv med en læbestift på, som jeg har modtaget gratis. Det er selvom læbestiften ikke vises på billedet.

Oplyses det IKKE kan jeg være så heldig at få en kæmpe bøde for at lave skjult reklame. Endvidere kan firmaet der har tilsendt mig produktet også få en bøde fordi jeg ikke overholder reglerne, og det tror jeg ikke skaber en særlig stor popularitet. Så ja det skal bare stå der.

At der står reklame eller sponsoreret har ikke betydning for kvaliteten af anmeldelsen – i hvert fald ikke på min blog, da jeg gerne vil være ærlig og troværdig over for mine læsere og følgere. Jeg kan slevfølgelig ikke garantere at andre bloggere har samme samvittighed som jeg selv har. Der findes bloggere, som udelukket fortæller positivt om alt og alle for at tjene penge, og opnå en urimelig stor mængde af gratis/sponsoreret produkter. Mit mål er at du som læser, får noget ud af en anmeldelse, og kan bruge den konstruktivt. Vigtigst af alt er, at du kan stole på mig. Og så vil jeg lige nævne at Hverdagsblush er en hobby og bestemt ikke en levevej. Jeg blogger, tester og anmelder fordi det er noget jeg nyder at gøre.

Jeg håber du blev klogere på hvad det egentlig indebære når jeg oplyser om reklame eller sponsoreret. Personligt synes jeg ofte at det er misvisende at skulle skrive, men det er nu engang sådan reglerne er.

Kærligst Charlotte
Continue Reading

En boks fyldt af positivitet fra år 2017

boks fyldt af positivitet

For et år siden besluttede jeg at gøre en lille ting, som jeg nu er rigtig glad for! Jeg besluttede at jeg ville skrive en positiv ting fra hver uge, på et lille stykke papir og gemme det til året var omme. Jeg omdekorerede derfor en af mine Goodiebox bokse, og lavede den om til min egen personlige postkasse fyldt med positivitet.

Igår åbnede jeg boksen og læste alle de små positive ting og oplevelser jeg har skrevet gennem år 2017, og det gav kun anledning til smil, opmuntring og en masse positivitet. Det var en kæmpe fryd at læse de mange små sedler. Der var også en masse ting, som jeg havde glemt alt om, og som jeg er taknemmelig for lige at blive mindet om igen.

Uge 13: Har vundet Troldekugler konkurrence – en påskekylling ring
Uge 32: Vikingeskibsmuseum med Stiven

Jeg synes det er en super god ting at gøre, jeg er i hvert fald rigtig glad for at jeg gjorde det, og at jeg har været vedholden! Især i forhold til at man hurtigt kan glemme en masse gode stunder i al hverdagens hast. Det har faktisk også fungeret som en form for dagbog, som ikke kræver at man sætter sig ned og bruge en halv time til at skrive en lang og uddybende roman.

Uge 6: Overlevede min første rigtige første date

Jeg vil da også indrømme at nogle uger har jeg haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle skrive, men jeg har da fået skrevet noget til alle 52 uger alligevel.

Uge 50: Tivoli med S

Det er helt klart noget jeg vil gøre igen i 2018, om ikke andet så for at få den samme skønne læseoplevelse til januar 2019. Hvad siger du? Kunne du tænke dig at gøre det samme? Jeg kan vil i hvert fald varmt anbefale dig at gøre det, at sidde og læse alle sedlerne, var det hele værd. Du skal bare have boksen, eller hvad du finder på at komme sedlerne i, til at stå et sted så du husker det.

Hvis du modtager Goodiebox, hvordan genbruger du så boksene? Eller smider du dem bare ud? Jeg har selv smidt størstedelen af dem ud, da jeg ikke har kunne bruge dem til noget. Jeg har gemt nogle få bokse, fordi de havde et specielt design, men de står bare og fylder, desværre. Nu er der heldigvis kommet et nyt og mere genanvendeligt boksdesign – se HER.

Kærligst Charlotte
Continue Reading

Afslutning på året 2017

Så blev det årets sidste dag af år 2017. Jeg synes at året, og i særdeleshed den sidste halvdel, er gået utroligt hurtigt. Jeg synes der sker en masse nyt for mig hele tiden, både i mit privatliv, men også i forbindelse med mit hjertebarn; Hverdagsblush.

Top 10 læste indlæg i år 2017

Gennem år 2017 har jeg udgivet intet mindre end 208 indlæg bestående af tests, anmeldelser, anbefalinger, frarådelse samt en masse andet både beautyrelateret og lidt sidenomssnak. Ud af de 208 indlæg har jeg samlede de 10 indlæg, som har haft de højeste læsertal og dermed de mest populære indlæg gennem året.

I starten af året udgav jeg indlægget Abbonementer med skønhed – en oversigt som gennem hele året har haft et flot læsertal. Det er en liste/oversigt som jeg selv synes er brugbar, hvis man vel og mærket interessere sig for beauty. Hvis du læser med på Hverdagsblush, må jeg gå udfra, at beauty har din interesse på et elelr andet niveau. Jeg havde på bloggens instagram vist mine negle med rosedekorationer som jeg efterfølgende lavede et blogindlæg om. Indlægget har også klaret sig flot, men jeg synes også de blev super flotte. Derudover har jeg testet makeupkollektionen Gelato crush colour collection, hvoraf jeg er blevet rigtig glad for især et af læbeprodukterne; sugar plum 19. Apropos læberne, så tippede jeg om nogle fantastiske læbepomader der forhandles i Normal.

I efteråret fik jeg muligheden for, at teste en ny beautygadget, nemlig Foreo ESPADA. Jeg har senere opdateret indlægget, hvis du ikke har læst opdateringen er den et kig værd. Min hud har aldrig været pænere end den er lige pt. Derudover har jeg på en læseres opfordring skrevet Har du styr på AHA og BHA i din hudpleje og det viste sig at der sad mange og ville læse, om lige præcis dette emne. Så hold jer endelig ikke tilbage, hvis der er noget I er nysgerrige på eller har ønske om. Her i december måned har jeg deltaget i mit første bloggerevent. Det var en kæmpe skuffelse og ikke en særlig god oplevelse desværre. Jeg er dog blevet opmuntret af andre bloggere der oplevede det samme, men som fortæller at det altså ikke er normen for events.

Jeg har længe, som i 4-5 år, gået med tanken om at få klippet mit meget lange hår kort. Dertil skrev jeg indlægget Lidt om at have langt hår og efter min klipning indlægget Se mit nye hår! Jeg har endnu ikke fortrudt på et eneste tidspunkt, jeg elsker det, jeg har endda efterfølgende været til frisør i oktober og fået det klippet kortere end første omgang. Derudover har jeg i årets løb stiftet bekendtskab OrganiCup som er et nyt mensturationsprodukt og jeg har ikke brugt andet siden. Endvidere har jeg prøvet mig med Hevi Sugaring som I også tog rigtig fint i mod.

Hverdagsblush på andre platforme: På bloggens facebookside holder jeg jer opdateret på, hvornår der er nye indlæg på bloggen. På bloggens instagram holder jeg jer også opdateret om nye indlæg, MEN der er også en masse andet beautyrelateret og hverdagsglimt at finde.

Apropos andre beautyrelateret billeder på bloggens instagram. Så har jeg løbende gennem år 2017 lagt et månedligt billede op af mine tømte produkter. Jeg ved godt at jeg bruger mange produkter, da jeg bare bruger meget hver dag, og at jeg tager mig tiden til samme. Men jeg er alligevel lidt overraskede over at jeg faktisk får tømt en 10-20 produkter hver måned, se billedet herunder. Tilsammen har jeg gennem år 2017 tømt hele 180 produkter! Det er da lidt vildt synes jeg.

tømpe produkter 2017

Hvad er der sket på det personlige plan i år 2017?

På det personlige plan er der også sket en masse i årets løb. Det bedste er dog at jeg tilbage i februar fik den sødeste kæreste, vi passer bare perfekt sammen, og det har givet anledning til en masse skønne oplevelser gennem året.

Nu er jeg nået til det punkt, hvor min gruppe skal aflevere bacheloropgave lige om lidt. For derefter at skulle til den mundtlige eksamen. Hold nu kæft hvor jeg glæder mig til det er overstået. Jeg er simpelthen blevet kørt så meget ned, og det har taget virkeligt hårdt på mig den sidste måneds tid. Der er både fordele og ulemper ved gruppearbejde, men jeg må ærligt indrømme at jeg hader det dybt ind i mit hjerte.

Tak!
Til slut vil jeg benytte lejligheden til at sige 1000 tak til alle jer. Faste læsere, nye som gamle og til jer som blot er på et kort visit – I betyder meget. Jeg håber selvfølgelig at i fortsat vil læse med i det nye år. I er selvfølgelig også velkommen til at komme med forslag til fremtidige blogindlæg, hvis der er noget i savner at læse om. Derfor skal der også lyde et godt nytår til dig og dine kære. Husk at passe på hinanden!  Kærligst Charlotte.
Continue Reading

Umilddelbart et kanon tilbud på Foreo LunaBrush // Kopivare

Først og fremmest vil jeg fraråde alle at handle på netshoppen Milly.dk

Milly.dk er en netshop. Udvalget er ikke særlig stort, men er stadig under opbygning. Jeg fik tilbuddet, om at teste et valgfrit produkt fra siden og takkede med glæde ja! Jeg så at de havde en Foreo LunaBrush til sensitiv/normal hud. Normalprisen for rensebørsten er 1300 kr. men hos Milly.dk er den i december måned på tilbud til blot 489 kr. Jeg synes det var et kanon godt tilbud og ville med glæde tippe jer om det. Det kunne jo være, at der sad nogle læsere derude, der ligesom mig har et godt øje til Foreo’s produkter, og i særdeleshed deres rensebørster. Jeg kan varmt anbefale Foreos rensebørster, du kan læse min anmeldelse af Foreo Luna Go HER.

Jeg føler mig dybt forarget!

Hjemmesiden sælger denne:

Milly.dk kopivare 1

Dette er hvad jeg modtog:

milly.dk kopivare

På hjemmesiden står der LunaBrush til sensitiv/normal hud, og der er vist billeder af Foreos rensebørste, hvordan Foreo rensebørstens indpakningen er. Der står beskrevet detaljer om Foreo og vist en video om Foreos renseprincip.

Det der lå i min pakke var dog alt andet end en Foreo rensebørste. Det er pænt meget en kopi… Den er lyserød som på billedet og ligner da til dels også en smugle MEN DET ER IKKE EN FOREO. Det er ikke det produkt de udgiver sig for at sælge… Der står godt nok også ovenover Foreo videoen: ”Bemærk – Børsten er ikke produceret af Foreo”. Jeg lagde godt mærke til det, men tænkte ikke mere over det. Jeg gik bare ud fra af Foreos produkter blev produceret et andet sted. Men det er ment helt og aldeles bogstaveligt, det er slet ikke en Foreo rensebørste. Så forstår jeg bare virkelig ikke ideen i at sætte billeder og information ind om Foreo. Det er jo at snyde køberen. Jeg forstår ikke hvorfor der ikke bare er sat billeder og beskrivelse ind af dén rensebørste, som de rent faktisk sender ud. Jeg er dybt forarget… På kassen står der ”Waterproof facial clean machine”. Jeg aner ikke engang hvilket mærke der er tale om, for det er heller ikke oplyst…

Desuden…

Og for at det ikke skal være nok, så var rensebørsten møgbeskidt trods indpakning, som jeg har vist på billedet herunder. Det er forhåbentlig ikke kun mig der er sippet? I min optik ser et nyt produkt IKKE sådan der ud… Men så igen, kassen var heller ikke pakkede ind i plastisk, som kunne indikere at den var sprit ny. Så jeg ved i princippet heller ikke om den har været brugt.

Milly.dk kopivare 3

Trustpilot.dk

Jeg har efterfølgende været på trustpilot og læst anmeldelserne af Milly.dk. Gennemsnittet er 2 stjerner… Mange oplever, at have modtaget kopivare og skriver at hjemmesiden er fub. Så er det jeg igen kan tænke lidt. Hvorfor tilbyder de mig at teste et produkt OG sender en kopi – er man så ikke lidt dum og naiv, hvis de går ud fra at jeg derefter vil anbefale dem?! Og er de ikke lidt dumme at få mig til at gøre det i et åbent forum?

Undskyld det sure opstød, men jeg synes I fortjener at vide det! Hvis jeg havde givet 489 kr. (selvom det var tilbud), ville jeg være blevet så sur. Denne er ikke engang tilbuddet værd… Det er Foreos produktinformationer og Foreos priser. Jeg har tidligere testet en kopi som jeg kun gav 130 kr. for. Dette havde også været en mere passende pris på denne. Ikke at jeg overhovedet har gidet at teste den, for jeg synes at det er noget svineri.

Så pas på derude når i netshopper – især i denne tid! Tag altid jeres forholdsregner, som f.eks. at tjekke trustpilot.
Kærligst Charlotte

Sponsoreret indlæg, indhold og holdninger er mine egne.

Continue Reading