Umilddelbart et kanon tilbud på Foreo LunaBrush // Kopivare

Først og fremmest vil jeg fraråde alle at handle på netshoppen Milly.dk

Milly.dk er en netshop. Udvalget er ikke særlig stort, men er stadig under opbygning. Jeg fik tilbuddet, om at teste et valgfrit produkt fra siden og takkede med glæde ja! Jeg så at de havde en Foreo LunaBrush til sensitiv/normal hud. Normalprisen for rensebørsten er 1300 kr. men hos Milly.dk er den i december måned på tilbud til blot 489 kr. Jeg synes det var et kanon godt tilbud og ville med glæde tippe jer om det. Det kunne jo være, at der sad nogle læsere derude, der ligesom mig har et godt øje til Foreo’s produkter, og i særdeleshed deres rensebørster. Jeg kan varmt anbefale Foreos rensebørster, du kan læse min anmeldelse af Foreo Luna Go HER.

Jeg føler mig dybt forarget!

Hjemmesiden sælger denne:

Milly.dk kopivare 1

Dette er hvad jeg modtog:

milly.dk kopivare

På hjemmesiden står der LunaBrush til sensitiv/normal hud, og der er vist billeder af Foreos rensebørste, hvordan Foreo rensebørstens indpakningen er. Der står beskrevet detaljer om Foreo og vist en video om Foreos renseprincip.

Det der lå i min pakke var dog alt andet end en Foreo rensebørste. Det er pænt meget en kopi… Den er lyserød som på billedet og ligner da til dels også en smugle MEN DET ER IKKE EN FOREO. Det er ikke det produkt de udgiver sig for at sælge… Der står godt nok også ovenover Foreo videoen: ”Bemærk – Børsten er ikke produceret af Foreo”. Jeg lagde godt mærke til det, men tænkte ikke mere over det. Jeg gik bare ud fra af Foreos produkter blev produceret et andet sted. Men det er ment helt og aldeles bogstaveligt, det er slet ikke en Foreo rensebørste. Så forstår jeg bare virkelig ikke ideen i at sætte billeder og information ind om Foreo. Det er jo at snyde køberen. Jeg forstår ikke hvorfor der ikke bare er sat billeder og beskrivelse ind af dén rensebørste, som de rent faktisk sender ud. Jeg er dybt forarget… På kassen står der ”Waterproof facial clean machine”. Jeg aner ikke engang hvilket mærke der er tale om, for det er heller ikke oplyst…

Desuden…

Og for at det ikke skal være nok, så var rensebørsten møgbeskidt trods indpakning, som jeg har vist på billedet herunder. Det er forhåbentlig ikke kun mig der er sippet? I min optik ser et nyt produkt IKKE sådan der ud… Men så igen, kassen var heller ikke pakkede ind i plastisk, som kunne indikere at den var sprit ny. Så jeg ved i princippet heller ikke om den har været brugt.

Milly.dk kopivare 3

Trustpilot.dk

Jeg har efterfølgende været på trustpilot og læst anmeldelserne af Milly.dk. Gennemsnittet er 2 stjerner… Mange oplever, at have modtaget kopivare og skriver at hjemmesiden er fub. Så er det jeg igen kan tænke lidt. Hvorfor tilbyder de mig at teste et produkt OG sender en kopi – er man så ikke lidt dum og naiv, hvis de går ud fra at jeg derefter vil anbefale dem?! Og er de ikke lidt dumme at få mig til at gøre det i et åbent forum?

Undskyld det sure opstød, men jeg synes I fortjener at vide det! Hvis jeg havde givet 489 kr. (selvom det var tilbud), ville jeg være blevet så sur. Denne er ikke engang tilbuddet værd… Det er Foreos produktinformationer og Foreos priser. Jeg har tidligere testet en kopi som jeg kun gav 130 kr. for. Dette havde også været en mere passende pris på denne. Ikke at jeg overhovedet har gidet at teste den, for jeg synes at det er noget svineri.

Så pas på derude når i netshopper – især i denne tid! Tag altid jeres forholdsregner, som f.eks. at tjekke trustpilot.
Kærligst Charlotte

Sponsoreret indlæg, indhold og holdninger er mine egne.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *