FOREO Luna Go

foreo luna go

Jeg har faktisk ikke de helt store erfaringer med rensebørster. Jeg har tidligere brugt en manuel nylon-rensebørste fra m.cosmetiks, og det var jeg da egentlig også ok tilfreds med. Men af hygiejnemæssige grunde skal sådanne redskaber lade livet og/eller udskiftes regelmæssigt. Så da jeg ikke fik købt en ny, gik det ligesom i sig selv.

Jeg havde i forvejen læst om FOREO (udelukkede positivt). Rensebørsterne er også begyndt at komme i Matas butikkerne, så der havde jeg også set lidt til dem. Jeg havde derfor glædede mig rigtig meget, til at skulle teste FOREO Luna Go.

Om FOREO Luna Go (til normal hud)

FOREO Luna Go er en rensebørste i silikone. Børsten er ultra hygiejnisk, den er 35 gange mere hygiejnisk end en nylonbørste. Den fjerner blidt døde hudceller, renser tilstoppede porer og fjerner 99,5 % af alt snavs, olie og makeuprester fra huden. Uderover at være en rensebørste, har den på bagsiden (se nederste billede) en anti-age funktion, som mindsker fine linjer og rynker, og gør huden fastere at se på.

Luna Go fås til fire forskellige hudtyper; normal (lyserød), sensitiv (lilla), kombineret (blå) samt fedtet/olieret (turkis) hud. Derudover fås den også til mænd (sort), men ud fra hvad jeg kan se på børstehovederne, svare den til fedtet/olieret hud.

Fuld opladt holder Luna Go til ca. 35 rense.

Anmeldelse

Når man først har prøvet FOREO, kan man ikke gå tilbage til før. Min hud føles ren på en ny og forbedret måde. En måde jeg ikke før har oplevede. Første gang brugte jeg den, mens jeg var i bad (ja de er også vandtætte), kunne jeg simpelthen ikke holde op med at røre mit ansigt efterfølgende. Huden bliver bare så ren og blød og behagelig. Jeg tror måske vibrationerne har en indflydelse på den efterfølgende effekt på huden.

Min hud er også blevet synligt renere, jeg har faktisk ingen urenheder mere. Resultaterne viste sig meget hurtigt på min hud, jeg har nu brugt den i ca. 1 ½ måned, men blot efter en uges tid, havde jeg flot hud. FOREO er helt sikkert et redskab der er kommet for at blive i min hudplejerutine. Jeg er så glad for den og dens utrolig hurtige forbedring af min huds udseende.

Anvendelse
  1. Gør ansigtet vådt
  2. Påfør renseprodukt
  3. Tænd FOREOen og start med at køre den rundt i panden til den lavet et hak
  4. Kør den rundt på den ene kind til den laver et hak
  5. Kør den rundt på den anden kind til den laver et hak
  6. Kør den rundt på næse, overlæbe og hage
  7. Tryk på start/stop knappen – den lyser stadig
  8. Tænd den igen – nu vibrere den langsommere
  9. Klar til anti-age behandling fx ved øjnene
  10. Sluk og skyl ansigtet
  11. Vask overskydende renseprodukt af FOREOen
Pris

Prisen for denne FOREO ligger på 795 kr. Ja det er umildbart ret dyr, men jeg synes faktisk at det er en ret god pris i forhold til hvad man får. Det er heller ingen unormal pris i forhold til rensebørster. Se på det sådan her; hvis du køber en rensebørste fra fx Clinique til 895 kr. eller Remington til 449 kr., så skal du lige huske på, at disse rensebørstehoveder skal udskiftes regelmæssigt af hygiejnemæssige årsager. Dette er en udgift der vil fortsætte og fortsætte og fortætte. Disse typer af rensebørste ender derfor med at blive MEGET dyrere i længden.

Hvis du slet ikke har prøvet en rensebørste før, og syntes at FOREO Luna Go er lige dyr nok, men samtidig gerne vil se om rensebørster er noget for dig, så har FOREO også en model der hedder Luna Play til 299 kr. Den er dog ikke genopladelig og holder kun til ca. 100 rense. Men på den tid kan du nå at bedømme om rensebørster er noget for dig, og du gerne vil fortsætte med at bruge dem, eller om den alligevel bare ender med at stå til pynt på hylden.

foreo luna go

Størrelsesmæssigt er Luna Go måske lige en tand for lille (5×5 cm). Jeg kan godt se, at størrelsen er praktisk til toilettasken, men til hverdagsbrug anbefaler jeg at man køber en af de større; Luna mini 2 til 1095 kr. (forskellige farver men ikke hudtypebestemt) eller Luna 2 til 1495 kr. (hudtypebestemt). Hvis du alligevel gerne vil købe en rensebørste i denne prisklasse, kan man lige så godt gøre det ordentligt! Jeg har slev Luna 2 til sensitiv hud stående på min ønskeliste. BTW så holder Luna 2 op til 450 rense på en opladning. Min Luna Go er ca. 2 timer om at lade fuldt op – til 35 rense, det er ret voldsom opladningstid, og det skal gøres relativt ofte.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *