Afklippet fletning doneret til parykker til kræftramte børn

Nu har jeg gået og glædet mig til at få ordnet mit hår, siden jeg fik bestil tid. Dog med lang ventetid desværre. Men nu er det gjort og flere års overvejelser og hårdrømme er nu blevet til virkelighed. I går var dagen hvor de lange lokker faldt til jorden. Ikke mindre end ca. 50 cm blev klippet af og doneret til parykker til kræftramte børn. 50 cm hår skulle umildbart lette helt vildt, men det vejede faktisk kun 55 g., hvilket forklare at jeg ikke rigtig kan mærke nogen forskel på det punkt.

Mit hår har nu en kravebenslængde, det har givet et mere modent og mere friskt udtryk til mit ansigt. Udover at jeg fik det klippet fik jeg også lidt farve i. Det blev til en ”bronde” som lysner håret nedad. JEG. ELSKER. DET! Det føles fantastisk at have kort hår. Jeg har sådan set ikke bestilt andet end at svinge med mit hår lige siden. Jeg føler mig ikke anderledes og det var ikke så slem en følelse at få det klippet af som jeg havde frygtet.

I kender det vel når man lige har fået klippet sine spidser og ens børste bare stopper når man reder håret? Den følelse havde jeg forventet. Men den er der bare ikke, jeg tænker det er fordi det er SÅ MEGET der er klippet af, at jeg måske automatisk reder mit hår på en anden måde end jeg plejer. Det eneste tidspunkt (indtil videre) hvor jeg lige skal vende mig til at have kort hår er i badet. Både når jeg vasker det, når jeg går ud og ikke længere har et langt tæppe ned over ryggen der holder på varmen OG når jeg skal tørre det. Til gengæld kan jeg nu bruge mine turbie twist håndklæder til håret, mit har var nemlig alt for langt til dem før.

Jeg glæder mig til at finde ud af alle mulighederne med mit nye hår!

Før og efter billeder (hvis du skulle være i tvivl)

BTW ikke skyggen af fortrydelse har ramt mig, jeg fuldt ud elsker det ♥♥