Billedet fundet på nettet
Ja man kan sige det er jo ikke fordi solen er på sit højeste i dag. MEN så er der tid til at læse dette indlæg godt igennem i stedet for! Jeg går meget op i at beskytte huden mod solen stråler. Jeg husker at bruge solcreme, når jeg ved at jeg skal opholde mig længere til uden for og så bruger jeg meget ofte dagcremer eller BB creams der i forvejen har tilsat lidt solfaktor. Og måske i allerede har bemærket det, men jeg opfordre jer virkelig til at huske at bruge den her solcreme. Men hvad er det helt præcis vi skal beskytte os mod? Og hvad er de der UV-stråler egentlig for nogle? Det vil jeg fortælle mere om her:
”Vi bliver jo bare lidt røde og så går det væk igen?” – Nej… Der findes 3 typer af UV-stråler; UVA, UVB og UVC. Det er primært de to førstnævnte, der er relevante for os, og typisk dem vi hører om og som nævnes på solcremer. UVC har nemlig så korte bølgelængder, at de oftest stoppes allerede ved ozonlaget.
UVA stråler = aldring af huden
UVA er de stråler der går dybest ned i hudlagende. Strålerne går ca. 50 gange dybere ned i huden end UVB strålerne gør. UVA forårsager ødelæggelse af de ellers raske kollagen og elastin fibre og dermed medvirker til en for tidlig aldring af huden.
UVB stråler = solskoldning
UVB til gengæld er det vi kender og ser som solskoldede, rød og forbrændt hud, men også de stråler der gør at huden bliver brun. UVB går gennem det yderste hudlag og er disse stråler der spiller en rolle i forhold til hudkræft. Disse stråler er værst om sommeren og midt på dagen. Men er selvfølgelig tidstede året rundt.
SÅ derfor HUSK solcremen. En lille SPF er bedre end ingen, en SPF på 10-15 stykker er som oftest nok her i Danmark, men skinner solen flot så skal den selvfølgelig øges lidt. Se evt. kræftens bekæmpelses app; UV-indeks som fortæller hvilken SPF lige præcis din hudtype har brug for de pågældende dage.
9 kommentarer
Du har ret i, det ikke er super aktuelt i dag. Men tak for et godt indlæg – den viden får vi forhåbentlig snart brug for.. 😀 Og hvis det går helt galt, har jeg delt tips til selvbruner på min blog, hehe 😀
God dag.