Juhldal Sun Control i nyt design

Juhldal sun control 1

Man kan sige at den danske sommer har ikke været fyldt af sol og varme, men jeg håber da at solen når at gøre sit indskud! I og med at det ikke har været høj sol og dermed heller ikke det højeste UV-indeks, ikke at forglemme at UV strålerne stadig er der. Læs evt. HER, hvis du vil vide mere om de forskellige UV stråler. Passende har Juhldal redesignet deres populære solserie Sun Control bestående af en SunLotion SPF 10 og en AfterSun Lotion. Plejende solbeskyttelse baseret på aktive urter der virker både blødgørende, beroligende og beskytter den solramte hud.

Sun Control SunLotion SPF 10

Den lave SPF 10 er ideel her i det lidt kedelige, overskyet og triste sommervejr vi desværre ser herhjemme i Danmark. Og jeg vil sige at den her SunLotion overraskede mig meget positivt. For det første synes jeg ofte at solcremer er meget klistret og fedtede på huden, men det er noget jeg ikke oplever i dette tilfælde. SunLotionen er gul (se billede længere nede i indlægget), den dufter skønt, modsat andre af Juhldals produkter. Den dufter lidt sødt, naturligt og blomstret.

Det bedste af det hele er dens lette og behagelige konsistens, som ikke bare er lækker at påføre huden, den trænger også hurtigt ind i. Huden efterlades blød, glat og uden spor af creme. Huden er hverken skinnende eller fedtede eller klistret – hvilket er et kæmpe plus.

SunLotionen indeholder:
  • Abrikoskerneolie der er rig på vitamin E, nærer og forebygger ældning af huden
  • Citronmelisse der opkvikker
  • Fennikel som fremmer en mere glat og ensartede hud samtidig med at fennikel har rensende egenskaber
  • Humle der virker anti-inflammatorisk og øger hudens elasticitet og fugtbalance
  • Kamille-ekstrakt som beroliger huden
  • Melanin-accelleror der består af tyrosin, en aminosyre og riboflavin (B-vitamin)
  • Naturlige solfiltre udvundet fra planter
  • Rosmarin som øger blodcirkulationen og bekæmper frie radikaler
  • Røllike der virker helende
  • Squalane som gør huden smidig, blød og beskytter mod fugttab
Sun Control AfterSun Lotion

AfterSunen er til gengæld duftneutral. Den er let og flydende, den køler og fugter huden med det samme. En egenskab der er rigtig god efter ophold i solen. Man sveder meget og taber dermed fugt. Det er derfor også meget vigtigt at drikke masser af vand. Den kølende og beroligende effekt som aleo vera har, kan dæmpe ubehaget ved fx solskoldning.

Sun Control AfterSun Lotion indeholder:
  • Aleo vera der virker beroligende, kølende, fugtbevarende samt tilfører huden fugt
  • Abrikoskerneolie der plejer
  • Squalane
  • Rosmarin
Billede af cremerne på huden
Juhldal sun control 2

Her ses de to cremer, se lige en lækker gul farve SunLotionen har!

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg