Hej Subtle Bronze! Farvel vinterblege hud!

subtle bronze

Jeg er faktisk rigtig glad for denne slags cremer. Jeg har personligt rigtig svært ved at styre selvbruner i den rene form, jeg kommer altid til at se forfærdelig ud. Desuden synes jeg at det kan blive en tand for meget og for unaturligt. Med denne type af cremer, opnår man som regel en pæn brunlig nuanceforskel, der kan opbygges efter ønske. Det bliver dermed heller ikke for meget. Jeg er fan!

Subtle bronze serien fra Ziaja

Ziajas subtle bronze serie består af to produkter; en body lotion og en face cream. Produkterne indeholder brunende elementer, der på sikker måde, uden nogen former for UV-stråler giver en solbrun teint, samtidig med at produkterne fugter og nære huden.

For det første en glædelig overraskelse: Jeg synes ofte (altid) at denne type af cremer lugter let af sur ferskenyoghurt, som absolut ikke er en favorit duft. Lugten er dog slet ikke tilstede ved subtle bronze body lotionen når den påføres. Men men men, lugten var der altså dagen efter da jeg vågnede. Ved ansigtscremen kan jeg godt fornemme lugten, når jeg smøre den ud i ansigtet, men den forsvinder heldigvis hurtigt igen – eller jeg vender mig til den. Så en let lugt af sur ferskenyoghurt er bare noget der følger med.

Konsistensen af cremerne er meget let og gelagtig. Ansigtscremen har en lidt tykkere konsistens. De er begge meget behagelige at bruge, huden bliver glat, fugtet, blød og behagelig. Dog synes jeg at i hvert fald ansigtscremen kun skal bruges som natcreme. Den er meget fugtig på huden og trænger ikke rigtig ind i huden. Cremerne er gode til at fordele sig jævnt og pænt, jeg har i hvert fald ikke oplevet problemer med pletter og streger. HUSK dog at vaske hænderne grundigt efterfølgende!

Solbrun hud?

Efter ca. halvanden time begynder jeg at kunne se en lille farveforskel. Første gang jeg brugte body lotionen, brugte jeg den kun på det ene ben for at kunne se forskellen. Efter én gang sker der altså ikke ret meget, jeg kunne lige ane en lille farvenuance, og det var kun fordi jeg selv vidste det. Hverken min mor eller kæreste kunne se forskel på mine ben. Jeg tilføjede et lag mere og dagen efter kunne der ses en lidt tydeligere forskel på mine ben, dog ikke nogen hold-da-op-forskel. SÅ farven skal stille og roligt opbygges, ved at smøre kroppen og ansigtet ind gentagende gange/dage.

Farven der fremtræder er den her fine og lette solgyldne teint. Der er ikke noget gult eller andre mærkelige farvenuancer over cremerne.

Alt i alt er det to lækre fugtgivende cremer, som har en lille ekstra sidegevinst; nemlig at give lidt farve til den ellers vinterblege hud.

Savner du den solbrune hud har jeg også skrevet om andre body lotions tilsat selvbruner HER. Hvis du mere er til produkter, hvor du kan se en forskel her og nu så læs med HER, hvor jeg fortæller om the body shops honey bronze tinted leg mist.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *