Goodiebox marts 2018 // Goodieboxprisen 2018

Goodiebox marts 2018 1

Først og fremmest, se lige på det smukke smukke boksdesign! Hvor ser det bare godt ud altså!

Marts måned Goodibox er den boks jeg altid glæder mig mest til i løbet af året. Det er nemlig tid til årets Danish Beauty Award 2018, og traditions tro er marts måned boksen dedikeret til det formål, at uddele Goodieboxprisen. Goodieboxprisen er Goodieboxs egen pris ved arrangementet. Vinderen vælges af Goodieboxs medlemmer blandt produkterne som er repræsenteret i marts måneds boks; Goodieboxprisen 2018. En anden ting jeg elsker ved Goodieboxprisen-boksen er, at den indeholder flere full size produkter end de normale Goodieboxe, hvilket jo er super lækkert.

Goodiebox marts 2018 indeholder:

Goodiebox marts 2018 2

Carven: Le Parfume. Denne parfume er meget klassisk, voksen, feminin og sofistikeret. Lige når den påføres synes jeg den er velkendt og normal, uden noget specielt over sig. Men når den har siddet på huden et øjeblik synes jeg at duften ændre karakter til det bedre. Duften bliver blødere og lidt mere frugtig bag noterne af blomster.

Comme Deux: Serum Booster #YellowDrops (full size). Comme Deux er Goodiebox eget nye brand. I denne måned har de udsendt enten #YellewDrops som jeg har modtaget, eller #PinkDrops. Det er en serumbooster som både kan bruges alene på huden som en serum, eller mikses direkte i et produkt; f.eks. en creme, olie, foundation eller ansigtsmaske. #YellowDrops renser og giver glød. Serummet er duftneutral og dejlig let på huden, og så trænger den helt ind i huden med det samme.

JorgObé: Hand Cream (full size). Håndcremen er nyeste skud fra JorgObé. Jeg har ellers testet og skrevet ”alle” de 3 andre produkter; du kan læse om black masken HER samt ansigtscremen og scrubmasken HER. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke havde de helt store forventninger til håndcremen. JorgObé er et ok brand, men ikke et favorit brand hos mig. Men håndcremen har faktisk overraskende mig meget positivt. Den er lækker cremet på huden og trænger hurtigt ind. Hænderne efterlades bløde, fugtet og plejet. Som udgangspunkt få hudoverfladen en lidt mat overflade, men jeg kan også sagtens mærke fugten – lidt som at havde en smugle svedige håndflader.

Rodial: Dragon’s Blood XXL Lip Plumper (full size). Jeg er vild med Rodial. Det er et dyrt brand, men jeg synes også at pengene er givet godt ud, jeg har i hvert fald været super glad for de Rodial produkter jeg tidligere har brugt. Det er bestemt et af mine favorit brands. Du kan læse om stemcell super-food serien HER og dragons blood sculpting gel HER. Jeg var derfor også begejstret over at der lå et Rodial produkt i månedens Goodiebox. Jeg har tidligere prøvet et lignende produkt, dog uden succes, jeg synes det var meget ubehageligt. Rodials XXL lip plumper indeholder blandt andet chili, som er den ingrediens der skulle give mere fyldige læber. Det gør så også at der kommer en lettere ubehagelig, stikkende og prikkende fornemmelse på læberne, som først aftager efter et stykke tid. Havde det bare været en lip balm havde jeg været solgt; den dufter skønt, den er pæn på læberne og den klistre ikke – men jeg er ikke fan af fornemmelsen på læberne. Desuden synes jeg ikke at mine læber bliver fyldigere når jeg bruger den.

Zenz: No. 3 Treatment Pure (full size). Jeg har tidligere testet og skrevet om denne hårkur HER, da den har været repræsenteret i en tidligere Goodiebox. Og det er bare en af de mest fantastiske hårkure jeg har prøvet. Den blødgør til perfektion og er bare så lækker. Den skal dog sidde i håret i 30 minutter for bedst effekt, hvilket er ret lang tid.

Min stemme går til…

Det er altid svært at vælge hvem man skal stemme på, når det er en boks fyldt med fantastiske produkter. Mine første tanker var at jeg ville stemme på hårkuren fra Zenz, da den bare er fantastisk. Håndcremen fra JorgObé er dog det produkt i boksen som overraskede mig mest, hvilket også gjorde mig i tvivl om det faktisk var den, der burde havde min stemme. MEN jeg er kommet frem til at det bliver favoritten fra Zenz, som får min stemme.

Goodiebox marts 2018 3

Månedens boks har en værdi af hele 1092 kr. Kunne du selv tænke dig at modtage en månedlig forkælelse i form af Goodiebox, kan du tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden inkl. fragt og håndtering og så er abonnementet uden binding.

Har du fået fingrene i den nye Goodiebox? Hvilket af produkterne har du stemt på?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Palmolive aroma sensations

palmolive aroma sensations 1

Palmolive lancerede i starten af året to nye luksuriøse shower gels i Palmolive aroma sensations serien. Begge shower gels indeholder æteriske olier og aromatiske blomsterdufte.

So Luminous afslører din lyse side og lader din indre glød skinne med indholdet af lækre olier og blomsterekstrakt.

So Luminous er den koralfarvede shower gel med varm duft af pæoner. Den indeholder macadamianødder der er kendt for sine egenskaber som fugtbooster til huden, samt evnen til at modvirke ældningstegn, grundet det høje indhold af umættede fedtsyrer og antioxidanter. Derudover indeholder den cedertræsolie der virker afslappende og apppelsinolie der hjælper huden med at reproducere kollagen. Og så har den også tilsat ekstrakt fra pæon blomsterfrø, som har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og antioxidanter.

Just Fabulous hjælper dig til at omfavne dagen med selvtillid og energi, når du mærker indholdet af olierne på din hud.

Just Fabulous er den lyse gullige shower gel, med søde og syrlige duftnoter af iris. Shower gelen indeholder avokadoolie, som er en af tidens mest populære superfoods. Avokadoolie har et højt indhold af mættede fedtsyrer, mineraler og vitaminer. Mættede fedtsyrer er kendt for at give næring til huden, beskytte mod fugttab og for at efterlade huden fløjlsblød med en følelse af lethed. Så indeholder den citrusolie udvundet fra søde appelsiner og mandariner og ekstrakt fra irisrod der er kendt for at bidrage til at opretholde en dyb fugtbalance.

Shower gel med olie = badeolie?

Svaret er nej. Disse to shower gels har ikke levet op til mine forventninger. I og med at de er spækket med lækre olier, er de på ingen måde som en badeolie, hvilket er super ærgerligt, da dét ellers er SÅ lækkert! Jeg kan heller ikke mærke nogen form for olieeffekt på min hud efter badet. Men ikke for det, nu heder de jo også ”shower gels” jeg havde bare en anden forventning i forhold til indholdet. De er begge lækre at sæbe sig ind i alligevel. De er meget lette og meget flydende, hvilket også giver en nem og hurtig indsæbelse. De er ikke så meget for at skumme op – hvilket jeg godt kan lide. Begge shower gels dufter fantastisk, ingen tvivl om det. Men man har vel altid en favorit alligevel. Min favorit er Just Fabulous, den dufter bare en tand bedre end So Luminous – synes jeg.

Har du prøvet de nye shower gels fra Palmolive aroma sensations? Hvilken en er din favorit?

palmolive aroma sensations 2

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Fresh Linens – ny duft fra Clean

clean fresh linens 1

Et af de parfumebrands som jeg alle vild med, er Clean. Deres dufte passer perfekt til brandnavnet, da duftene bare er ”rene”. De Clean parfumer jeg har haft mellem hænderne har være milde, rolige, nogle unisex og ellers har de den her rene og afslappede duft over sig. Der er en længere række af forskellige, og ikke mindst skønne, Clean dufte. Jeg har tidligere skrevet om duften White Woods HER og er nu klar med anmeldelsen af nyeste skud på duftstammen, nemlig Fresh Linens.

Clean Fresh Linens

Cleans nyeste duft hedder som sagt Fresh Linens; friskt sengetøj – og det navn passer nu meget godt til duften. Fresh Linens er inspireret af den lækre følelse man får, efter at have taget et skønt bad og derefter ligger sig i det nyvasket og rene bomuldssengetøj. Klar til at slappe af, dagdrømme eller blot at tage en lille lur. Følelsen af friskhed og blødhed i en mild brise, en solrig weekend.

Top noter: rene lagner, asiatisk pære og klementin
Hjerte noter: zefyrblomst, stor gøgeurt og lyst træ
Bund noter: hud/moskus, sandeltræ og glat rav

Duften er familier, venlig og lettere velkendt. Jeg bliver i hvert fald ledt tilbage på min barndom, leg og glade dage, og så er der en lille undertone som minder mig om duften af min farmor. Man kan fornemme duften af blomster og det lidt frugtige fra især noten af asiatisk pære.

Har du duftet til Cleans nye familiemedlem, og hvad synes du om den? Du kan blandt andet dufte og/eller købe duften i Matas og på matas.dk * ?

God weekend! Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Elizabeth Arden – Drama Defined Color Collektion

Drama Defined Color Collektion Elizabeth Arden 1

Her til foråret har Elizabeth Arden lanceret en ny makeupkollektion; Drama Defined Color Collektion. Kollektionen bygger på øjne med udtryk og en naturlig men fejlfri hud. Til det fås der i kollektionen en række farverige eyelinere og en skøn mascara, til at skabe nogle flotte looks omkring øjnene. Og til den fejlfrie hud fås der både en løs pudder og en fast concealer i flere nuancer. I dette indlæg fortælle mere om de forskellige produkter og hvad jeg synes om dem.

Standing Ovation Mascara

Drama Defined Color Collektion Elizabeth Arden 2

Jeg har tidligere anmeldt en anden Elizabeth Arden mascara som jeg absolut er vild med. Standing Ovation Mascara minder om den i udseende men applikatoren og formlen er anderledes. Applikatoren er stor og god til at fange og fordele vipperne, så de ikke klumper. Standing Ovation Mascara er meget let at have på vipperne. Jeg oplever at den giver mine vipper længde og et fint buk som også holder rigtig fint i løbet af dagen.

Standing Ovation Mascara fås i to farver; sort og brun. Hovedingredienserne i mascaraen er Carnubafibre, marulanøddeolie, panthenol og antioxidanter. Carnubafibre dækker hvert enkelt vippehår, og giver større vipper. Marulanøddeolie plejer vipperne, så de bliver bløde og fleksible. Panthenol og antooxidanter både plejer og beskytter vipperne.

High Drama Eyeliner

Drama Defined Color Collektion Elizabeth Arden 3

Disse High Drama Eyelinerene har en vandfast formel, og holder i op til 16 timer. De er cremede, nemme at arbejde med og både intense og præcise i farven. Det er nemt at optegne en fint og tynd streg hen over øjet. High Drama Eyeliner har i den anden ende en applikator til at udtone eyelineren med. Jeg synes dog at den fungere mere som et viskelæder, jeg synes ikke den er særlig godt, og resultatet af udtoningen er heller ikke fantastisk flot.

Drama Defined Color Collektion Elizabeth Arden 4

High Drama Eyeliner fås i 6 fine farver: sort, brun, blå, lilla, mosgrøn og gul. Hovedingredienserne i eyelinerne er flexible film former og risklidvoks. Flexible film former lægger en film der giver farve, intensitet og fantastisk holdbarhed. Riskildvoks plejer og beskytter huden.

High Performance Blurring Loose Powder

Drama Defined Color Collektion Elizabeth Arden 5

Denne løse pudder er super lækker. Den giver huden et mere ensartet og mat finish. Den har ikke som sådan nogle dækkeevene, men giver bare den sidste prik over i’et til en fejlfri hud. High Performance Blurring Loose Powder har både et lille rum som indeholder et spejl og en applikator – som dog ikke er så velegnet til løst pudder. I det store rum er pudderet adskilt fra omverdenen, af et lag plastik med en fantastisk drejemekanisme. Dette sikre at der ikke er pudder ud i hele etuiet, hvis man taber den eller har den med i tasken. Man skal selvfølgelig bare huske at lukke den. Dette er en egenskab jeg mangler hos rigtig mange løse pudderprodukter! Denne drejemekaniske skulle også sikre en præcis dosering. Jeg plejer at banke en passende mængde ud i dens låg, hvorfra jeg bruger en pudderbørste til applikation.

High Performance Blurring Loose Powder fås i tre farvenuancer, jeg har den allerlyseste. Hovedingredienserne i pudderen er ceramide 1, 3 og 6, nylon 12, hyaluronsyre, polymere og mineralpudder. Ceramide 1, 3 og 6 styrker hudens fugtbarriere, så huden bliver blød og behagelig, med en sund glød. Nylon og hyaluronsyre giver en mere ensartede hud. Polymerer er nogle små lysspredende partikler som øjeblikkeligt slører fine linjer. Mineralpudder bevarer hudens fugtbalance, så huden føles frisk.

High Peformance Powder Brush

Drama Defined Color Collektion Elizabeth Arden 6

Til at påføre High Performance Blurring Loose Powder fortalte jeg som sagt, at den medfølgende applikator ikke er så fantastisk. En pudderbørste (en hvilken som helst) ville være bedre. High Peformance Powder Brush er en stor og fyldig pudderbørste. Jeg har personligt aldrig haft en der var så stor. Og det er bestemt ikke negativt, for den er fantastisk. Desuden gør den sit arbejde rigtig fint – den fordeler pudderet let og behageligt. Når man køber High Peformance Powder Brush følger der et lille lækkert velour etui med, som man kan opbevare børsten i, hvis den skal med på farten.

Stroke of Perfection Concealer

Drama Defined Color Collektion Elizabeth Arden 7

Elizabeth Ardens Stroke of Perfection Concealere, er skønne og lækre med deres fantastisk cremede konsistens. De kan bruges til at sløre hudens skønhedsfejl; som mørke rande, urenheder og pigmentforandringer. Desuden skulle de faktisk også mindske hævelse og styrke hudens naturlige glød. Stroke of Perfection Concealer giver et flot finish, de er nemme at arbejde med, dog kunne jeg godt have tænkt mig at dækkeevnen var lidt mere fuldendt. Selvfølgelig neutralisere og sløre de mine urenheder, men det er bestemt ikke så de bliver usynliggjort.

Stroke of Perfection Concealer fås i fire forskellige farvenuancer, hvoraf jeg har de to lyseste. Hovedingredienserne i concealerne er brasiliansk rosapeber, polymerer, jojobaester, nylon 12 og hyaluronsyre. Brasiliansk rosapeber mindsker hævelse og mørke rande. Polymerer lysner huden og mindsker fine linjer. Jojobaester styrker huden fugtbalance. Nylon 12 og hyaluronsyre giver en mere ensartede hud.

Drama Defined Color Collektion Elizabeth Arden 8

Alt i alt

Alt i alt synes jeg at Drama Defined Color Collection er en fin makeupkollektion. Der er selvfølgelig produkter der er bedre en andre og der er plus og minus ved dem alle. Det jeg godt kan lide ved blandt andet et brand som Elizabeth Arden er, at det ikke bare er makeup. Produkterne er i god kvalitet og virker samtidig plejende. Mit absolut favoritprodukt i kollektionen er pudderbørsten, og ellers kommer resten af produkterne på en stærk andenplads. Jeg kan ikke vælge mellem dem, de har alle elementer som jeg er vild med.

Hvad synes du om Drama Defined Color Collection?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading