Palmolive aroma sensations

palmolive aroma sensations 1

Palmolive lancerede i starten af året to nye luksuriøse shower gels i Palmolive aroma sensations serien. Begge shower gels indeholder æteriske olier og aromatiske blomsterdufte.

So Luminous afslører din lyse side og lader din indre glød skinne med indholdet af lækre olier og blomsterekstrakt.

So Luminous er den koralfarvede shower gel med varm duft af pæoner. Den indeholder macadamianødder der er kendt for sine egenskaber som fugtbooster til huden, samt evnen til at modvirke ældningstegn, grundet det høje indhold af umættede fedtsyrer og antioxidanter. Derudover indeholder den cedertræsolie der virker afslappende og apppelsinolie der hjælper huden med at reproducere kollagen. Og så har den også tilsat ekstrakt fra pæon blomsterfrø, som har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og antioxidanter.

Just Fabulous hjælper dig til at omfavne dagen med selvtillid og energi, når du mærker indholdet af olierne på din hud.

Just Fabulous er den lyse gullige shower gel, med søde og syrlige duftnoter af iris. Shower gelen indeholder avokadoolie, som er en af tidens mest populære superfoods. Avokadoolie har et højt indhold af mættede fedtsyrer, mineraler og vitaminer. Mættede fedtsyrer er kendt for at give næring til huden, beskytte mod fugttab og for at efterlade huden fløjlsblød med en følelse af lethed. Så indeholder den citrusolie udvundet fra søde appelsiner og mandariner og ekstrakt fra irisrod der er kendt for at bidrage til at opretholde en dyb fugtbalance.

Shower gel med olie = badeolie?

Svaret er nej. Disse to shower gels har ikke levet op til mine forventninger. I og med at de er spækket med lækre olier, er de på ingen måde som en badeolie, hvilket er super ærgerligt, da dét ellers er SÅ lækkert! Jeg kan heller ikke mærke nogen form for olieeffekt på min hud efter badet. Men ikke for det, nu heder de jo også ”shower gels” jeg havde bare en anden forventning i forhold til indholdet. De er begge lækre at sæbe sig ind i alligevel. De er meget lette og meget flydende, hvilket også giver en nem og hurtig indsæbelse. De er ikke så meget for at skumme op – hvilket jeg godt kan lide. Begge shower gels dufter fantastisk, ingen tvivl om det. Men man har vel altid en favorit alligevel. Min favorit er Just Fabulous, den dufter bare en tand bedre end So Luminous – synes jeg.

Har du prøvet de nye shower gels fra Palmolive aroma sensations? Hvilken en er din favorit?

palmolive aroma sensations 2

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *