Hårkuren dit hår vil elske

hårkuren dit hår vil elske - ZENZ

Jeg bruger normalt en hårkur en gang om ugen, og oftest om søndagen. De hårkure jeg normalt bruger, er der ikke den helt store forskel på, de variere i duft og brand, men fælles er at de plejer håret lidt ekstra. Men jeg må sige at jeg har holdt mit hår for nar! Jeg har nu prøvet hårkuren der fulgte med juni måneds Goodiebox, et par gange, og den er ikke mindre end fantastisk.

Jeg synes hårkurens meget minimalistiske design er lækkert. Meget enkelt, lidt asymmetrisk, og så har den en rigtig lækker overflade.

Hårkuren jeg vil fortælle om i dag er Organic Hair Treatment Pure No. 3 fra ZENZ. Hårkuren er svane- og allergimærket og så består den af ikke mindre end 99,1 % naturlige ingredienser – fantastisk. Blandt andet indeholder den koldpressen avocadoolie og renset aleo vera. Da jeg så at den vejledende udsalgspris lå på 288 kr. (for 250 ml.), tænkte jeg, at det ville jeg ALDRIG give for en hårkur! Men igen, så fandt jeg ud af, at man også får hvad man betaler for – dette er den bedste hårkur jeg til dato har prøvet.

Anvendelse

Hårkuren skal i nyvasket hår, om det er håndklædetørt eller helt tørt er lige meget. Jeg bruger den nu i nyvasket, håndklædetørt hår, da det i mit hoved virker som den mest rigtige og mest optimale måde, at behandle sit hår med en hårkur på. Herefter skal den sidde i håret og virke i 10-30 minutter. I forhold til prisen på hårkuren, vælger jeg også altid at lade den virke i 30 minutter for at få fuldt udbytte! Så må jeg bruge en anden og mindre luksuriøs hårkur når jeg ikke har tid til at vente i 30 minutter. Derefter skal den selvfølgelig bare skylles ud af håret igen.

Udbytte

Håret bliver silkeblødt. Det er den mest lækre følelse jeg mærker i mit hår, når jeg skyller hårkuren ud. Første gang jeg brugte hårkuren, blev jeg faktisk forbavset over hvor blødt det var.

Det mindre positive

Dog er jeg stadig ret ked af prisen – jeg forstår godt, at den er højere end en almindelig hårkur til 50 kr. for det er virkelig god! Men at give næste 300 kr. for en hårkur? Det rækker mit SU budget bare ikke rigtig til. Desuden skal der bruges ret meget produkt, pr. behandling, så jeg tvivler på hvor lang en levetid den har igen. En anden lidt træls ting ved den er, at man skal have tid til det, man skal gå i bad, ud af badet, sidde med hårkur i 30 minutters tid og så i bad igen – men hvad gør man ikke for lidt ekstra selvforkælelse?

Kender du hårkuren fra ZENZ?

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *