Idun Minerals Summer Essentials

idun minerals summer essentials 1

Jeg har modtaget et lækkert lille sommerkit fra Idun Minerals med en rækker summer essential, der indeholder i hvert fald en kendt favorit. Sidste sommer testede jeg deres Solstråle SPF 25. Det er en alt i en ansigtscreme med SPF 25, der forbereder, beskytter og forebygger. Solstråle er en kombination mellem en dagcreme og en primer, der både fugter og udglatter huden, den beskytter mod UVA- og UVB-stråler og så efterlader den huden med en smuk og naturlig glød. Da solcremer bør udskiftes hvert år, var jeg glad for at få fornøjelsen af cremen igen i år. Har du lyst til at læse mere om Solstråle SPF 25 kan du læse med HER.

Foruden den lille Solstråle SPF 25, fulgte også et lidt let makeup, der passer perfekt til sommeren, hvor der ikke behøves så meget. Jeg ved ikke med jer, men jeg bruger altså ikke fuld makeup om sommeren. Jeg synes det virker for tungt, især når det er så varmt og man sveder.

Idun Minerals Summer Essentials – LESS IS MORE

1: Lidt bronzer til at fremhæve den solkysset hud. Bronzeren i farven Midnattssol er kompakt og består af 100 % højtrensede mineraler. Den giver en flot og naturlig glød, blot med et enkelt strøg. Dens renhed af mineraler gør den velegnede til alle hudtyper inklusivt sart hud.

2: Lidt eyeliner og mascara til at fremhæve og gøre øjnene mere intense. Jeg kan godt lide det underspillet makeuplook bestående af mascara og en svag sort streg på den nederste vippekant. Den cremede eyeliner i farven Lava, har en indbygget blyantsspidser så den altid står skarpt.

idun minerals summer essentials 2

3: Lidt diskret farve til læberne, for at de ser lækre og kysseklar ud. Til det formål er de cremede læbestifter i farverne Elise og Frida helt perfekte. Læbestifterne er cremede, parfumefri og en fusion mellem læbestift og lip gloss, der lægger sig tæt og behageligt på læberne. De indeholder højpigmenterede mineraler samt fugtgivende sheasmør og nordisk multebærolie, der giver langvarig farve og en flot glans.

idun minerals summer essentials 3

4: Og så selvfølgelig en flot sommerfarve til alle 20 negle i farverne Karneol eller Posenkvartz. Min egen favorit er den koralfarvede Karneol, det må gerne være lidt knald på sommerneglene.

Kan du genkende din egen sommerrutine i dette? Ellers hvordan ser din sommermakeup ud?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Wax Click Pen fundet i Normal

wax click pen normal 1

Lige så meget som jeg elsker min mørkebrune hårfarve, så hader jeg at jeg har så mørke hår alle andre steder på kroppen, især genere det mig på mine arme og overlæben… Jeg plejer faktisk at blege overskægget, det har fungeret fint for mig, dog synes jeg at resultatet holder meget kort tid. Og så er afblegning heller ikke specielt sundt. Derfor ville jeg prøve denne, på overlæben. Jeg har ellers ikke så gode erfaringer med at fjerne hårene på overlæben, jeg synes resultatet plejer at være flot 1-2 dage og derefter plejer jeg at få en masse små knopper, med puds i… Hvilket heller ikke er specielt attraktivt, og så kan man vælge pest eller kolera; mørke hår eller betændte knopper?

wax click pen normal 2

Vokspennen, Wax Click Pen, fra normal er billig, jeg mener at jeg gav omkring 40 kr. for den. Den er nem at anvende. Den skal ikke varmes op og den skal bare påføres, påsættes en strips og derefter hives af. Det er super ment og gør faktisk ikke så ondt som jeg havde forventet. Der gik desværre heller ikke mere end 2 dage før min overlæbe var fyldt med små betændte knopper… øv øv…

wax click pen normal 3

Et lille minus ved kittet er, at der kun følger én renseserviet med, til at rense overskydende voks af huden og af pennen. Alternativt kan man anvende en vatrondel med olie. Faktisk synes jeg at Neutrogena Clear & Sooth Toning Mist som jeg har modtaget med Goodiebox er genial. Den er en lille smule olieret, så jeg sprayer den bare på en vatrondel, og så fjernes rester af voks super nemt.

Hvis vi ser bort fra endnu et mislykkedes forsøg på at vokse min overlæbe. Det skal jeg nok bare helt holde mig fra, for dette er resultatet hver evig eneste gang og med alt det forskellige jeg har prøvet at vokse med. Til gengæld er jeg blevet rigtig glad for at bruge Wax Click Pen til mine øjenbryn. Det er nemt og voksen fanger altså lidt flere hår, end min pincep gør. Her tænker jeg især på de helt små og fine hår.

Vokser du din overlæbe? Har du samme problem? Gode råd tages imod med kyshånd.

Kærligst Charlotte

Continue Reading

Smart serum uanset hudens udfordringer

Dermalogica Smart Response Serum

Dermalogica Smart Response Serum er et helt særligt intelligent serum, som hjælper med at reparere huden allerede før man selv opdager problemerne. Serummet anvender en revolutionerende teknologi, SmartResponse, særligt udviklet til at reagere på selv de mindste ændringer i huden. Selv før de ses med det blotte øje. Dette betyder, at problemerne kan tages i opløbet. Derved forebygger det også fremtidige skader i huden.

Mange produkter er udviklet til at gå målrettet efter ét specifikt problem, men ikke Dermalogica Smart Response Serum. Her får man nemlig et produkt, som både fugter, lysner, blødgører, beroliger og behandler fine linjer og rynker, alt efter hvad huden har behov for. Det vil sige, at hvis serummet fornemmer inflammatoriske signaler, så vil det blive aktiveret og derved berolige huden samt reducere eventuel rødme. Registreres der en reduktion i kollagenniveauet, som kan føre til linjer og rynker, vil det hjælpe huden til at forblive fast og glat. Derudover vil det tilføre fugt, hvis der er dehydrering, og derved opretholdes fugtbalancen i huden, og ligeledes vil den lysne og reducere synligheden af mørke pletter, hvis der er for meget melaninproduktion.

Kort sagt: Her får du et serum, som giver dig lige hvad du har behov for. Uanset hvilke udfordringer du har med din hud.

Serummet kan anvendes af alle hudtyper, det er vegansk, uden kunstige farve- og duftstoffer. Det kommer desuden også i en bæredygtig emballage.

Serummet er let og hurtig absorberende. Under min dagcreme bruger jeg ét pump og til natten bruger jeg tre. Serummet har en mild duft af kamille. Jeg oplever at serummet fugter min hud rimelig godt, samtidig med at berolige den og mindske rødmen. Det er uden tvivl et godt og effektivt serum. Men prisen for det er 1125 kr. og så godt er det altså heller ikke. Til den pris skulle min hud fremstå helt perfekt og fejlfri og det gør den altså ikke efter en måneds brug både morgen og aften.

I forhold til hvad jeg oplever af serummet: det fugter og beroliger, kan jeg finde ligeså gode og væsentligt billiger alternativer. Desuden har jeg ikke kunne teste det i længere tid. De 30 ml allerede var brugt op efter blot en måned, fire pump om dagen… Det synes jeg godt nok var vildt, jeg kunne slet ikke forstå at der ikke var mere serum i. Men der kom simpelthen ikke mere ud… +1000 kr. for et serum i en måned, der er OK, men ikke gør min hud fejlfri. Det er ikke den største anbefaling herfra, medmindre at du selvfølgelig har alt for mange penge, som du ikke ved hvad du skal bruge på.

Har du prøvet serummet? Hvad synes du om det?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Skøn og budgetvenlig hudpleje fra IVY AÏA

ivy aïa hudpleje 1

Jeg har været i gang med at teste hudpleje fra IVY AÏA. Jeg fik for alvor øjnene op for brandet da jeg testede deres effektive og billige vippeserum, som virkede over al forventning. Og disse hudplejeprodukter er også god kvalitet for næsten ingen penge.

Til de af jer, der endnu ikke kender IVY AÏA, så er det et dansk hudpleje brand, der fokuserer på, at en hudplejerutine skal være enkel og effektiv, uden at gå på kompromis. Udover at være cruelty-free og vegansk, er alle deres produkter uden parfume, parabener, farvestoffer og allergifremkaldende stoffer. IVY AÏA ønsker at ændre opfattelsen af, at kvalitet er lig med høje priser, og derfor tilbyder de hudplejeprodukter, man trygt kan bruge uden at betale overpris.

Første step er deres Cleansing Mousse

Hudplejerutinen stater med deres Cleansing Mousse, der renser huden og virker på forstørret porer. Dens indhold af Niacinamid reagere min hud rimelig meget på, ved at blive rød og svingende, hvis den ikke skylles af med det samme. Derfor bruger jeg den også kun om aftenen. Jeg har erfaring med at huden stille og roligt skal vænnes til sådanne ingredienser, derfor brugte jeg den til en start kun et par gange om ugen, og nu stadig kun om aftenen. Jeg er lidt overrasket over at rensen anbefales til alle hudtyper, jeg vil personligt fraråde den til sensitiv hud, da min egen hud reagerer som en gør.

Jeg oplever at min hud tørre lidt ud på nogen områder, især på hele stykket under munden. Og så kan min hud også begynde at svige lidt. Den skal i hvert fald vaskes af lige med det samme. Men når det så er sagt, så har min hud vænnet sig til rensen og jeg synes faktisk at min hud er rigtig pæn i øjeblikket. Men om det er rensen der virker ekstra godt på porerne eller om det lige er en anden faktor skal jeg ikke kunne sige, men jeg er overbevist om at rensen i hvert fald spiller en rolle, da rens af huden er super vigtigt for en smuk hud.

Øjencreme med koffein og en ny ansigtscreme

Efterfulgt af rensen kommer plejen af huden. Først bruger jeg den lette og hurtigt absorberende øjencreme med vitamin E og koffein, der mindsker mørke rande, poser og fine rynker. Og så bruger jeg IVY AÏA’s nye ansigtscreme, som i øvrigt er et produkt, der især har imponeret mig. Den nye Face Cream er med kokosolie og Aleo Vera. Cremen beroliger, fugter og blødgør huden og det er en følelse der vare ved. Det er en super lækker ansigtscreme, som jeg bruger både morgen og aften.

ivy aïa hudpleje 2

Den nye SOS Balm

Foruden deres nye ansigtscreme har IVY AÏA også lavet et helt nyt produkt; en multifunktionel SOS Balm, som jeg elsker at bruge på mine læber. Den giver nemlig et flot glansfuldt look, uden at klistre på mine læber. Balmen er med naturlig mandelolie og sheasmør, som virker både nærende, fugtgivende og beroligende på sensitiv og tør hud. Den skulle kunne bruges til alle mulige andre ting, f.eks fik jeg at vide, at den skulle være eminent til at fiksere øjenbrynene, men det fungerer slet ikke for mig. Det klistrer den simpelthen for meget til, at jeg synes det er behageligt.

Kunne du tænke dig at prøve nogen af produkterne fra IVY AÏA, så forhandles de i Normal-butikkerne.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading
1 2 3 71