Goodiebox juli 2018 // The BATW Box

goodiebox juli 2018 1

Puha, er I også sløve og helt udkørte her i varmen? Jeg føler mig i hvert fald ekstremt doven og træt. Jeg ville allerhelst tilbringe min tid på stranden og i vandet, meeen jeg har ikke rigtig ferie før om et par uger så det må vente. Månedens Goodiebox indeholder ellers et par produkter, der ville være kærkommen for en strandtur!

Boksens tema er The BATW (beauty around the world) Box. Goodiebox har været på udkig efter verdenshemmelighederne inden for beauty. De fem produkter, som i øvrigt alle er full size, indeholder spændende ingredienser fundet rundt i verden og er udvalgt på baggrund af deres lange, stolte traditioner og imponerende resultater. Boksens indhold bryder blandt andet på aromatisk roseolie fra Marokko, helende aleo vera fra Afrika, nærende shea butter fra Ghana og genopbyggende risklidolie fra Japan.

Goodiebox juli 2018 indeholder:

goodiebox juli 2018 2

Dr. Botanicals: Maroccan rose oil (full size). Ansigtsolien fra Dr. Botanicals, som jeg ikke kender, indeholder aromatisk olie fra Marokko. Olien er fyldt med mineraler og vitaminer, som både fornyer, beskytter og gennemfugter huden. Det er ikke en typisk oliekonsistens, den er faktisk mere vandet og minder mig mere om et fugtserum end om en olie. Den er let og trænger hurtigt ind i huden, og så dufter den skønt; lidt syrligt, lidt friskt, lidt sødligt og lidt af blomster.

Nails Inc.: INC. redible jelle shot lip quencher (full size). Denne transparente lip quencher er en fugtgivende, nærende og reparerende læbebalsam, som indeholder det fermøse, genopbyggende risklidolie. Produktet indeholder en lille blomst som er støbt i gelen. Jeg synes ikke at den er meget anderledes end en almindelig læbepomade, den er let og behagelig at have på, den har en mild og skøn duft. Min kæreste troet at det var sådan en læbestift-slikkepind man kunne få som barn, haha, det var det så ikke. Den skulle efterlade læberne med et ”diskret rosa skær” – det er i hvert fald så diskret, at jeg ikke kan se det. Ellers et skønt produkt, og er den ikke smuk!

goodiebox juli 2018 3

Piz Buin: Ultra light hydrating sun spray SPF 15 (full size). Denne solcreme var at finde i boksen, da solcreme er en af verdens beautysecrets. I Korea har de altid dyrket solbeskyttelse, for at beskytte og holde huden ung. I Korea er det faktisk høfligt at vise huden fra dens bedste side. Om ikke andet så er solcreme bare vigtigt. Denne fra Piz Buin er ultra let og trænger super hurtigt ind i huden. Desuden dufter den fantastisk og klistre ikke. Den er allerede et stort hit herhjemme.

The Wes Surf: Aleo after sun (full size). Aleo vera er et vidundermiddel mod solskoldninger. Planten stammer oprindeligt fra Afrika. Jeg blev meget hurtigt glad for denne gel. Jeg synes den har en snært af pebermynte over sin duft? Og så synes jeg at den ser virkelig giftig ud, med sin meget grønne og klare farve. Bortset fra det, så er den super drøj i brug, den er let på huden, og føles lidt som fortykket vand, når den fordeles på huden. Den køler og er virkelig skøn her i sommervarmen. Gelen trænger hurtigt ind i huden og efterlader den blød og velplejet. Om jeg har været i solen eller ej, er den kølende effekt lækker.

Zenz: Pladebørste kombi (full size). Jeg har tidligere prøvet en hårkur fra Zenz gennem Goodiebox, og den var fan-tas-tisk, så jeg var bestemt glad for at se, at endnu et af deres produkter lå i boksen. Hårbørstens skaf er lavet af miljøvenligt bambus, som man blandt andet finder i Asien. Bambus er både stærkere, lettere og mere holdbart end almindeligt træ. Børstehovedet består både af nylon og vildsvinehår. Umiddelbart er det en god børste, den er lidt svær at rengøre da hårene ikke er sådan lige at fjerne i et snuptag.

Alt i lat synes jeg at juli måneds Goodiebox er en fantastisk boks, jeg er virkelig blevet glad for alle produkterne, og det er skønt når det er sådan!

Månedens boks har en samlet værdi af 625 kr. Kunne du selv tænke dig at modtage den månedlig forkælelse i form af Goodiebox, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden inkl. fragt og håndtering og så er abonnementet uden binding.

Hvad synes du om månedens boks?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *