Yves Rocher Go Green neglelak

yves rocher go green 1

Go Green er den første biobaserede og veganske neglelakkollektion fra Yves Rocher og kommer i 32 farver. Go Green neglelakkerne er med opløsningsmiddel af naturlig oprindelse, giver smukke negle samtidig med at de passer på miljøet. For at sikre maksimal farve og glans, samt at minimere belastningen på miljøet, indeholder formlen ingredienser, der har oprindelse i vegetabilsk biomasse, som roe, sukkerrør og træ. Andre ingredienser som kokosolie og bambusekstrakt sikre pleje, glans og holdbarhed. Formlen resulterer i samme holdbarhed, dækning og glans som en almindelig neglelak. Resultatet er flotte blanke og glatte negle, med intense rige farver.

Neglelakkerne er meget tynde i deres konsistens, men super nem at applikere og nem at fordele jævnt på hele neglen. De dækker også godt, to lag giver en perfekt fuld dækning. En anden veldig god og imponerende ting ved Go Green lakkerne er, hvor ekstremt hurtigt de tørre!

yves rocher go green 2

Blandt de 32 farver er der både ensfarvede farver og nogen med lidt shimmer i. For bedst resultat start med en basecoat og afslut med en topcoat, du kan passende anvende dem fra Go Green kollektionen.

Hvilken farve har du på neglene?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Lækre nyheder fra Evolve Organic Beauty

evolve hudpleje 1

Disse fem produkter er ikke de første, som jeg prøver fra brandet Evolve Organic Beauty. Alle de produkter jeg har prøvet, har jeg været super glad for. Hvilket også gør, at Evolve er et favorit brand herfra. Jeg er derfor også altid spændt på at teste nyheder fra brandet. I dag vil jeg fortælle jer om fem af deres nye produkter. Hvoraf jeg faktisk har testet det ene af dem i en ældre udgave.

Radiant Glow Mask (ny formel)

Formlen på den mest velduftende maske, er opdateret. Jeg har testet den forrige udgave, som du kan læse HER. Forskellen på de to masker er, at den forrige var med råt kakaopulver og kokosnød, hvor den nye er med råt kakaopulver og blåbær. Foruden det lille skift i ingrediens, så er formelen også blevet 5% mere organisk, så Radiant Glow Mask nu er 100% naturlig og 86% organisk. Derudover indeholder masken også stadig ler, som revitaliserer og renser huden. Duften er der ikke forskel på, den har stadig den lækreste duft, der får den søde tand, til at løbe i vand. Jeg sagde til min kæreste, at han skulle dufte til den, og han spurgte om det var chokoladekage. Vaniljeolie medvirker også til at give masken dens skønne duft.

evolve hudpleje 2

Masken er dejlig at have på, den er dog ret sej i det, når den skal fordeles ud i ansigtet. Jeg synes faktisk at den er ret svær at fordele jævnt ud på huden. Når masken skal skylles af igen, efter 5 minutter, virker maskens blåbærpartikler eksfolierende på huden, som er både mild og effektiv. Desuden forvandler dens konsistens sig til en mælkehvidlignende væske. Det der sker i denne proces er, at naturlige sukkerekstrakter ved kontakt med vand, omdannes til denne hvide tynde lotion, der let skylles af og efterlader huden glat, fugtet og beroliget.

Liquid Radiance Glycolic Toner

Dette er en flydende eksfoliator til huden, og kan anvendes af alle hudtyper, og så er den 100% naturlig. Den indeholder AHA i form af glykolsyre fra sukkerrør, æblesyre fra æbler og citronsyre fra citrusfrugter og BHA af salicylsyre fra pilebark. Vil du vide mere om AHA og BHA kan du læse DETTE indlæg. Toneren booster hudens udstråling, rense porerne for urenheder og tilføre samtidig fugt. Som sådan er det meget behagelig at anvende, den kan ikke mærkes så meget på huden. Områder med sår, en revne eller en nylig klemt bums, altså steder hvor huden er ødelagt, kan det godt svige en lille smule, men ikke nær så meget, som når man bruger sprit på hænderne og der er et sår. Efterfølgende føler jeg at huden er strammet op. Toneren har en duft der minder mig om et madkrydderi, hvilket jeg ikke ved hvor vild jeg er med. Efterfølgende skal huden plejes med serum og ansigtscreme, som vanligt.

360 Eye And Lip Contour

Dette er en let og vandig creme til øjenomgivelserne, samt til huden omkring læberne. Dens dosering er helt perfekt. I serien sammen med 360 Eye And Lip Contour, fås der også et serum og en ansigtscreme, som jeg tidligere har testet, læs med HER, der passende kan anvendes sammen med øjencremen. Umiddelbart føler jeg mig lidt fjollede, når jeg bruger cremen rundt om læberne. Det er meget uvant for mig. Og når jeg desuden kommer både serum og creme på området også, føler jeg mig lidt fjollede. Men det er en vanesag at pleje dette område også.

Climate Veil Tinted Light/Medium SPF 20

evolve hudpleje 3

Jeg ved ikke om I kan fornemme det på billedet herover, men i hvert fald så skiller cremen lidt. Det er dog ikke noget der har nogen betydning, når den masseres ud i ansigtet. Jeg er vild med denne type af makeupprodukt/ansigtscreme. Det er en type af produkt, som jeg bruger rigtig meget af igennem foråret og sommeren. Lidt farve og solfaktor i et og samme produkt. Huden forfines med en let dækkende farve, plejes og beskyttes mod solens skadelige stråler. Desuden bruger jeg generelt ikke så meget makeup i disse sæsoner.

Daily Defence Moisture Mist

En fugtgivende ansigtsmist, med en skøn duft af blomster. Den sprayer en smule voldsomt, men bruges den efter at huden er renset, kan misten passende lige masseres ind i huden, så trænger den nemlig hurtigt ind. Jeg kan bedst lidt at bruge den på ren hud, da den netop er så voldsom. Men den kan også anvendes oven på makeuppen og i løbet af dagen. Misten øger hudens evne til at optage fugt, så huden bliver mere gennemfugtet samtidig med at den plejer huden. De aktive ingredienser, der blandt andet består af peptider fra afrikansk moringa, beskytter og beroliger huden. Defence Moisture Mist beskytter cellerne i huden for forurenende stoffer og transporterer snavs væk fra huden.

Kender du Evolve Organic Beauty?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Bondi Sands – bestseller selvbrunerbrand er kommet til Danmark

bondi sands 1

Bondi Sands, det bedst sælgende selvbrunerbrand i Australien, New Zealand og Storbritannien, er kommet til Danmark og forhandles hos Matas og på matas.dk. Bondi Sands tilbyder produkter af salonkvalitet i et bredt udvalg, der passer til alle hudtoner. Med selvbrunerprodukterne fra Bondi Sands opnås en ensartet, naturlig og gylden farve, og så indeholder de fugtende pleje, som er med til at sikre et holdbart resultat. Brandet er inspireret af den ikoniske strand Bondi Beach i Australien, og et ønske om at gøre den ultimative, smukkeste farve tilgængelig for alle.

Generelle gode tips til selvbruner
  • Eksfolier huden og sørg for at der ikke er tørre områder på huden inden brug af selvbruner.
  • Fjern helst hår dagen før. Hvis det gøres samme dag, så afslut badet af med koldt vand for at lukke porerne før selvbruner.
  • Hvis du anvender foams, der skal sidde på huden for derefter at skylles af. Så skal du være opmærksom på, at en anelse afsmitning kan forekomme under processen. SÅ lad vær med at tage det fineste hvide undertøj eller andet hvidt/lyst tøj på før efter badet.
  • Du kan altid blande lidt selvbruner i din vanlige plejecreme til ansigtet, hvis du blot vil have en lille grad af farve.
Liquid Gold Self Tanning Dry Oil

Liquid Gold er en selvbruner tørolie og min personlige favorit. Den dufter dejligt af kokos, den er nem at fordele ud på kroppen, dog giver den stort set inden farve nu og her, så det er med at krydse fingre for et jævnt resultat, der viser sig efter et par timer. Selvbruner tørolien tørre utrolig hurtigt ind på huden, så man sagtens kan have tøj på efterfølgende. Og resultatet er GODT! Jeg er meget overrasket over det. Jeg er ikke selv den store forbruger af selvbrunere, så derfor er mine resultater heller ikke altid lige gode, men det her er virkelig godt.

Resultatet er flot og jævnt og det giver en ekstra glød, uden at farven bliver for mørk, men er naturlig at se på. Ved at give huden et ekstra lag opnås en lidt dybere farve, men stadig super flot. Det eneste sted jeg har kikset, har været på tæerne på den ene fod én gang, men det var selvforskyldt! Den flotte brune kulør holder i ca. en uge, hvorefter den normale blege hud vender tilbage, hvis kuløren ikke holdes ved lige.

Den indeholder fugtgivendeplejende fra arganolie for et holdbart resultat. Tørolien skal ikke vaskes af og er derfor perfekt, når det skal gå hurtigt. Ønskes en dybere tan påføres olien igen efter 30 minutter.

Self Tanning Foam 1 Hour Express

Denne skum kommer ud ligesom en hårmousse og så dufter den henad pinacolada. Også denne indeholder plejende arganolie. Skummen er mørk, så man kan se hvad man laver, men meget af farven vaskes af igen, når man efterfølgende skyller huden. Skummen skal sidde i 1-6 timer før den skylles af. Inden skummen skylles af, fremhæver den alle pore som umiddelbart godt kan virke afskærmende, men dette, samt småfejl der kan være ved f.eks albuerne, forsvinder når kroppen skylles efterfølgende.

Første gang lod jeg skummen sidde i 2-3 timer, før jeg gik i bad, hvor resultatet var at der næsten ikke var nogen farve tilbage. Skummen skal altså sidde i noget længere tid. Resultatet er en meget let tint.

Self Tanning Foam Dark

Denne lette og luftige mousse har samme skønne kokosduft som tørolieolien, men så indeholder den også aleo vera. Moussen giver farve med det samme den påføres, og udvikler sig over et par timer. Moussen skal vaskes af efter 1-6 timer. Kroppen skal selvfølgelig ikke vaskes med scrub, blot skylles, og så skal kroppen dubbes tør efterfølgende. Indtil moussen skylles af smitter den også af på tøj og toiletbrættet. Efter at have været i bad, forsvinder meget af farven igen. Den tilbageværende farve holder i en god uges tid. Jeg synes farven der er tilbage, sidder pænt og er jævnt fordelt. Jeg synes at dark udgaven har en let rødlig nuance over sig.

Self Tanning Foam fås i 3 nuancer: Light, Dark og Ultra Dark.

bondi sands 2

Liquid Gold Self Tanning Dry Oil // Self Tanning Foam 1 Hour Express // Self Tanning Foam Dark

De to mousser er nemme nok at fordele ud på kroppen, men olien er altså lige det nemmere, og så er der den fordel, at olien heller ikke skal skylles af igen. Som nybegynder er det også olien jeg vil give den største anbefaling. Jeg kan godt forstå at Bondi Sands er et bestseller selvbrunerbrand! Det er virkelig godt, og resultaterne af produkterne ligeså.

Kender du Bondi Sands?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Et smut tilbage i tiden med Simona Ahrnstedt // 3 x boganmeldelse

simona arhnstedt ægtepagten 1

simona arhnstedt ægtepagten 2

Jeg har læst tre helt igennem fantastiske bøger, der foregår i en anden tidsalder end den vi lever i nu. I årstal hvor kvinder ikke har samme rettigheder som vi har nu, og hvor verdenen bare er en anden. Jeg har meget længe haft bog to og tre liggende herhjemme. Selvom de tre bøger kan læses uafhængigt af hinanden, har jeg det altså bedst med at læse dem i rækkefølge. Ofte med sådanne bøger drager de paralleller alligevel. Og selvom der ikke var mange, var der en enkelt i den sidste bog. Fælles for de tre bøger er, at de alle omhandler slottet Wadenstierna.

Ægtepagten

simona arhnstedt ægtepagten 3

Bagsidetekst

Stokholm, december 1880. Beatrice Löwenström, en ung kvinde fra det bedre borgerskab, er i operaen med sin onkel og hans familie.

Her møder hun Seth Hammerstaal, der er lige så karismatisk, som han er berygtet. Han er en af de rigeste mænd i Sverige og en notorisk forfører, der ikke har meget til overs for samfundets regler.

Deres tilfældige møde sætter gang i noget ustoppeligt. Seth bliver facineret af Beatrices intelligens, skønhed og ligefremhed, og det vare ikke længe, før de har fået viklet sig ind i en lidenskabelig, men kompliceret kærlighedsaffære. For på trods af deres kærlighed er der allerede blevet sat planer i værk for at holde dem fra hinanden. Mennesker tæt på Beatrice har indgået aftaler og lagt planer for hende, der ikke inkluderer hendes lykke eller Seth.

Hvad synes jeg om Ægtepagten?

Jeg købte den første bog i serien i Bilka, i deres store 2 for 100 marked, og gik i gang med at læse den da jeg kom hjem. Jeg var dog ked af at det var en søndag eftermiddag jeg startede, og at jeg skulle på arbejde dagen efter. Den er umådelig god! Jeg fik læst de første 130 sider på første dag. Der sker simpelthen så meget hele tiden. Jeg drømte endda videre på fortællingen til natten til mandag, så noget indtryk må den have sat.

Velskrevet, interessant, fangende og spændende – ALT andet end kedelig. Det er en tid, som vi er langt fra her i 2020. Verdenen var simpelthen en anden, idealerne var anderledes for ikke at tale om kønsrollerne. Det er sjovt at læse sådan en fortælling, der er mange ord jeg ikke kender og har måtte Google, for at kunne forstå handlingen, men det er sjovt når man rigtig kommer ind i universet og kan følge med. Ved du f.eks. hvad en landshøvding og en aftentoilette er? Sproget er en smule gammeldags, men det er ikke galt.

Noget forvirrede mig lidt til en start. Handlingen skifter hele tiden imellem hvem man følger, men for det meste er det Beatrice eller Seth. Den korte, knap en side lang, prolog forstod jeg slet ikke. Desuden plejer jeg ikke at være så god til tredjefortæller, men det fungere godt, eller er i hvert fald skrevet så det fungere godt. Deres første møde i operaen, hvor Seth er sammen med sin elskerinde er komisk. Men han finder alligevel Beatrice interessant.

‘Hun var let at få ud af balance og aldeles for troskyldig for sådan en som ham. Men han morede sig.’

Og så er der Grev Rosenschiöld, en ubehagelig mand, der er uvenner med Seth. Og fordi Seth viser interesse for Beatrice sætter han alt ind for at indgå en aftale med Beatrice onkel, om ægteskab. Til gengæld for at familien får en højere rang. Og for samtidig at støde Seth.

Seth er betaget af Beatrice, hendes røde hår og fregner og hendes intelligens. Måden en mand forførte en kvinde på er meget anderledes end have vi kender i dag, der skulle ikke lige så meget forarbejde til før man giftede sig. Og når Seth dukker op til alle de arrangementer som Beatrice også kommer til, er det svært for dem at tage afstsnd til hinanden. Selvom Seth bilder sig selv ind at han har alt under kontrol, at Beatrice er for ung, og at han ikke vil ødelægge hendes ry for en affære.

I den første bog i serien om slottet Wadenstierna, Ægtepagten, er slottet købt og renoveret af rigmanden Seth Hammerstaal.

‘Jeg har lyst til at gifte mig. Jeg vil have Beatrice, mere end jeg nogensinde tidligere har ville have nogen kvinde, tænkte han.’

Allerede omkring 100 sider inde i bogen kommer der et stort twist, som normalt er noget man ser i slutningen af en bog. Det var med en stor klump i halsen at jeg læste videre.

‘Han forstod ikke, hvordan hun kunne vælge det fra, der var mellem dem, til fordel for en grevindetitel. Indså hun ikke, hvor sjældent det var? Eller var hun ligeglad?’

Der er simpelthen så mange følelser på spil i Ægtepagten. Også følelser og tåre jeg selv skulle kæmpe med. Ægtepagten har flere plot og twists end en normal bog har. Som kvinde i 2020 kan jeg mærke mange følelser og vrede over hvordan man som kvinde blev behandlet og undertrykt…

‘Karin løftede hånden for at ae hende på kinden, men stoppede, da Beatrice stivnede. Det gik stadig ikke an at røre hende.’

HELDIGVIS er det ikke alle mænd i 1880’erne, som var nogle svin. Ægtepagten er 400 siders opslugende fortælling der strækker sig over 3 år, og så er den fyldt med handling. Jeg var 4 dage om at læse bogen, fordi der uheldigvis er noget der hedder at gå på arbejde. Alle dagene har jeg bare set frem til at få fri og komme hjem og læse videre! Bogen har taget mig igennem godt og vel alle følelser: glæde, forelskelse, lykke, grin, fortvivlelse, foragt, vrede og tåre – masser af tåre! Og dét er kunst at kunne få et andet menneske til at føle på denne måde gennem en fortælling.

Ægtepagten er lige som den skal være og afsluttes godt, dog manglede jeg en lille bitte detalje, som du måske også synes mangler hvis du læser, eller har læst bogen. Jeg er dog ked af at skulle forlade karaktererne i bogen, jeg havde faktisk allermest lyst til med det samme at starte forfra på bogen, og læse den en gang til. Ægtepagten efterlod mig med rigtig mange tanker. Der gik også et par dage, før jeg følte mig klar til at slippe tankerne om Beatrice og Seth, og gå igang med næste bog i serien om Wadenstierna; Forpligtelser.

Forpligtelser

simona arhnstedt ægtepagten 4

Bagsidetekst

Östergötland, 1349. I en tid hvor en kvindes ære er afhængig af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana til en skovsø for at bade, inden sin trolovelse med bondesønnen Axel samme aften. Ikke langt derfra venter Markus Jærv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab for natten.

Da en af hans soldater kommer slæbende på en nøgen og vred Illiana, bliver det straks klart for Markus, at det er den forkerte kvinde, og at hun er datter af en af egnens stormænd. Det eneste den selvstændige, intelligente unge kvinde og den barske kriger herfra kan blive enige om, er, at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. En enighed, der hverken deles af Illianas familie eller kongen – og få dage efter har de indgået ægteskab og er på vej ud på en farefuld og udfordrende rejse til Markus’ stenborg nordpå.

Hvad synes jeg om Forpligtelser?

Før jeg læste bagsideteksten, havde jeg faktisk en formodning, om at bog nummer to i trioen af uafhængige bøger om slottet Wadenstierna, ville foregå efter Ægtepagten og måske omhandle deres efterkommere. Men nej vi skal nu meget længere tilbage i tiden, til den svenske middelalder 1349.

‘Ingen havde sagt det højt, men Illiana var helt sikker på, at hun blev anset for at bringe uheld. Og hun havde også mistanke om, at det ikke gjorde hendes ry bedre, at hun var så ferm med urter.’

Illiana har været trolovet flere gange, men hendes “fæstemænd” havde en tendens til at dø inden brylluppet. Nu er hun blevet trolovet til Alex, en sød, men ikke rig, bonde, som også er glad for Illiana. Illiana er glad for at dyrke grønt, og sammenligner også meget med urterne:

‘Hun var hverken livlig, grøn mynte eller ufarlig persille, ikke engang en uanselig, sød morgenfrue. Det var Alex, som havde sammenfattet det for hende, sat fingeren på det, hun havde spekuleret over. Hun var god, praktisk og temmelig jordnær. Hun var en roe.’

Jeg er ikke sikker på om den erkendelse, var en god ting. Samme dag er fuld af hændelser, som i sidste ende har den konsekvens at hun i stedet for Alex skal troloves med Markus Jærv, der lever af at slå andre mennekser ihjel. I denne tidsperiode bliver man lovet bort til den ene den ene dag, og til den anden den anden dag. Det er sådan lidt “du der gift dig med hende i morgen”, uden at et ægteskab rigtig betyder noget.

De første 200 sider af Forpligtelser, er stort set bare på hest, for at komme fra det ene sted til det andet. Og selvfølgelig sker der en masse. Men der er ikke nogle spring i tiden, som der var meget af i Ægtepagten. Forpligtelser er også en god bog, men ikke lige så god som Ægtepagten. Den er en anelse langtrukket, men stadig fangende. Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt, at nu gad jeg ikke læse mere. Personerne i forpligtelser er ikke kommet under huden på mig, som de gjorde i Ægtepagten, jeg føler slet ikke fortællingen på samme måde.

‘I begyndelsen havde sejlturen været spændende. Men efter en halv dag i silende regn og en mave, der vendte sig for hver bølgedal, var morskaben behersket.’

Jeg er især vild med bogens sidste ca. 100 sider, der udvikler Markus sig rigtig meget og det til det bedre. I forhold til slottet Wadenstierna, så får vi her en smuk og rørende fortællingen om slottets navn. Forpligtelser strækker sig over en kortperiode på max 1 år.

De Skandaløse

simona arhnstedt ægtepagten 5

Bagsidetekst

Wadenstierna Slot, 1685. Gabriel Gribklo er vendt hjem efter mange år i udlandet – med sig har han et blanket ry og en fransk elskerinde. Nu leder hans mor, enkegrevinden, efter en passende hustru til ham.

Magdalena Swärd har været afhængig af lavadlens velvilje, siden hun blev forældreløs som tiårig. Efter at være blevet bedraget af den mand, hun troede var hendes livs kærlighed, og hvis familie hun regnede som sin egen, bor nu alene med tjenestepigen Beata under kummerlige forhold. Så da opgaven som chaperone for den unge og smukke friherreinde Venus, som skal tilbringe sommeren på grev Gripklos slot, dukker op, kan hun ikke andet end at gribe dem.

Med sin skarpe tunge og puritanske kjoler er Magdalena indbegrebet af en kvinde, Gabriel normalt ville holde sig langt fra. Den dekadente greve repræsenterer omvendt alt det, hun foragter hos mænd. Det vender et upassende møde og et væddemål snart op og ned på med uoverskuelige konsekvenser for dem begge.

Hvad synes jeg om De Skandaløse?

I De Skandaløse springer vi lidt frem i tiden igen, og starter i Stockholm juli 1685. Meget hurtigt i fortællingen finder men ud af at hver familie gemmer på hemmeligheder, som helst ikke skal tales højt om. Grev Gabriel Gripklo forventes at anskaffe sig en hustru. Hvor imod 25-årlige Magdalena anses for gammeljomfru og for gammel til at gifte sig.

‘Gabriel, som elskede naturens elementer, fordi de netop ikke gjorde forskel på folk, hvad haft sin tvivl om, hvorvidt de ville overleve denne gang.’

Og nok mit yndlingscitat fra bogen:

“Jeg er ikke dygtig,” sagde han kortfattet. “Jeg er guddommeligt begavet. Det er ikke det samme.”

Fortidens personer dukker op på Wadenstierna, modbydelige væddemål og små snakken i krogene. I og med at vi følger flere personer, får vi også at vide hvordan der bliver talt om hinanden. Jeg har ondt af Magdalena Swärd og hendes historie, og jeg bryder mig ikke om hvordan andre snakker om hende. Men der er også gode mennesker. Jeg kan rigtig godt lide Ossian, jeg synes ham og Magdalena passer rigtig godt sammen.

Jeg var vild med, da der blev skænket blot et par linjer, som refererede tilbage til slottets første ejere; Jærven og Illiana.

“Hvordan gør De, når De flirter, frøken Swärd?” “Jeg flirter ikke.” “De mener sjældent?” “Jeg mener aldrig.” “Det forklare en del.”

I De Skandaløse er det ikke kun Gabriel og Magdalena der opføre sig skandaløst. Bogen foregår over 2-3 uger på slottet Wadenstierna.

simona arhnstedt ægtepagten 6

Disse tre bøger har været helt igennem fantastiske. Jeg kan godt lide at vi er i en anden tidsalder, at verden ikke er som den vi kender i dag. Det var Ægtepagten, som rørte mig mest, fortællingen og følelserne sad i mig i flere dag efter. Og det er altså “bare” en bog. Men det er en fandens god bog! De to andre har ikke rørt mig nær så meget, men har stadig været fangende og en kæmpe stor fornøjelse at læse. Og så håber jeg inderligt, at Simona Ahrnstedt laver flere bøger, i serien om slottet Wadenstierna – jeg læser dem i hvert fald med glæde!

Har du læst noget fra forfatteren Simona Ahrnstedt? Måske Kærlighedsmiraklet?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget nogen af bøgerne til anmeldelse og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading