Coolar selvbruner og solbeskyttelse

coolar selvbruner 1

Det er sommer, som betyder en flot solbrun kulør og masser af solbeskyttelse. Derfor tester jeg også en del selvbruner og solbeskyttelse hen over sommeren. I denne omgang har jeg testet begge dele fra brandet Coolar, som jeg ikke har prøvet nogle produkter fra førhen. Coolar er et brand, som brænder for gode gennemtænkte produktoplevelser, der tager udgangspunkt i en glad og sund livsstil. De er konstant på udkig efter at udvikle økologiske produkter, da deres produkter af ren skønhed skal føles lige så godt, som det er sundt at anvende f.eks. solcreme.

Full Spectrum 360° Sun Silk Drops SPF 30

Denne prisbelønnede solbeskyttelse til ansigtet føles let på huden, og modvirker synlige alderstegn forårsaget af solstråler og skærmlys. Produktet anbefales til normal, tør og kombineret hud. Med sine mere end 70 % økologisk certificeret ingredienser, sit bredspektret SPF 30 UVA- og UVB-beskyttelse og dens lette, rene og åndbare sammensætning, er dette et super lækkert solplejeprodukt, som jeg hurtigt har taget ind i min daglige hudplejerutine.

Full Spectrum 360° Sun Silk Drops SPF 30 har en meget let hvid lotion-serum lignende konsistens, med en behagelig naturlig duft af neroli. Den er nem at anvende, og at fordele ud i ansigtet. Jeg plejer at bruge den efter min hudplejerutine og før min makeup, hvis jeg skal have makeup på. Det er dog vigtigt at ryste produktet først. Dette var jeg i starten slem til at glemme, men man kan se at produktet ikke er rystet, når det kommer ud i håndfladen, og så er det en ommer. Jeg har lært det efter et par gange.

Jeg bruger et pump produkt til ansigtet og halsen. På huden føles den let, fugtgivende og blødgørende. Jeg oplever IKKE at den tilstopper mine pore og giver udbrud af urenheder. Det er et lækkert og nemt solplejeprodukt, som ikke går på kompromis med den almindelige hudplejerutine, der anvendes før. Full Spectrum 360° Sun Silk Drops SPF 30 kan også blandes med en dagcreme eller foundation, der skal man blot være opmærksom på, at opblandingen kan reducere den anførte SPF-værdi.

Sunless Tan Collection

Foruden en masse solpleje til krop og ansigt, så har Coolar også udviklet en serie af selvbruner produkter. Sunless Tan Collection velegner sig til at skabe en flot kulør året rundt. Produkterne er fremstillet med økologisk certificeret ingredienser for at alle hudtyper skal kunne anvende dem, selv de sensitive.

Sunless Tan Express Sculpting Mousse

En hurtig og effektiv vej, til en sund og naturlig glød. Det er det høje indhold af DHA, naturligt afledt af sukkerroer, som farver huden, og skaber en flot kulør inden for få timer. Farven holder i op til tre dage, hvis produktet ikke påføres jævnligt, for at holde kuløren ved lige.

For at opnå det bedste resultat med selvbruner, og det gælder alle former og mærker af selvbruner, er at eksfoliere huden forinden, så huden er jævn og glat. Sunless Tan Express Sculpting Mousse udvikler sin farve over 2-4 timer, hvorefter et nyt lav eventuelt kan påføres, hvis det ønskede resultat ikke er nok. Efter 6-8 timer kan du gå i bad.

Jeg oplever at moussen ligger sig med en let klæbrig hinde over huden. En følelse jeg ikke er så god til på områder hvor hud møder hud, som f.eks stykket mellem balle og lår, det er faktisk kun hvis jeg har en tynd leggings på, at jeg ikke bemærker følelsen.

Gradual Sunless Tan Firming Lotion

Et andet selvbrunerprodukt, kommer i en helt anden from, nemlig som en let og fugtgivende lotion. Samtidig med at den farver huden med det naturlige indhold af DHA, så plejer den også huden, for en blød og smidig, solbrun hud. Også lotionens farve holder i op til tre dage, hvis den ikke holdes ved lige. Den kan anvendes dagligt for at opbygge og vedligeholde en solbrun teint. Og så skal der gå 6-8 timer, fra lotionen er påført, til at du må gå i bad.

Jeg kan godt lige at bruge lotionen, da den efterlader huden blød og fugtet, modsat moussen.

coolar selvbruner 2

Fra venstre: Full Spectrum 360° Sun Silk Drops SPF 30 // Sunless Tan Express Sculpting Mousse // Gradual Sunless Tan Firming Lotion

Mousse VS Lotion

Begge selvbrunerprodukter giver en smuk og naturlig kulør, der let kan styres, og lægger sig jævnt på huden. Selvom farven som udgangspunkt ikke er så intens, så er der alligevel så meget farve, at man kan se steder der ikke er blevet ramt og eller kanter. For en mere intens farve, kan produkterne anvendes løbende, for på den måde også at holdes ved lige.

Farvemæssigt oplever jeg ingen forskel, på resultatet af de to produkter. Jeg har prøvet at bruge moussen på den ene halvdel og lotion på den anden halvdel af kroppen samtidig. Så min konklusion er at du skal vælge efter konsistens, om du vil fordele mousse eller lotion. Nu og her effekten af lotionen er min favorit, men moussen er lige en tand nemmere at fordele, da den er dejlig let og medgørlig. I forhold til applikation ville jeg vælge moussen. I forhold til efterfølgende nu-og-her følelse på huden, ville jeg vælge lotionen. I forhold til farve er der ingen umiddelbar forskel. Have ville du vælge?

I forhold til holdbarhed af kuløren, så holder en enkelt applikation faktisk i en god uges tid. Men som sagt kan de anvendes regelmæssigt, for at holdes ved lige. Men jeg synes at holdbarheden er god.

Begge selvbrunerprodukter dufter dejlig mildt af Piña Colada og har ikke den ubehagelig duft af sur yoghurt, som jeg synes nogle selvbrunere har. Begge produkter er hvide; hvid skum og hvid lotion, som udvikler sin farve over et par timer og derefter kan bygges op. Farven som huden får smitter en lille smule af, men det er minimalt, man skal se godt efter for at kunne se en anelse på hvidt tøj. Dog smitter det en del af på et hvidt håndklæde efter et bad og i lyst sengetøj.

Kender du Coolar selvbruner eller deres mange soleplejeprodukter?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Farmacy The Mighties Kit

Farmacy The Mighties Kit 1

Jeg har for første gang testet noget fra Farmacy. Det er Farmacy The Mighties Kit bestående af deres Green Clean*, Honey Potion*, Honey Drop*, Sleep Tight* & Drew It All*. Farmacy er et New York-baseret brand, der kombinerer nyskabende videnskab med rene, lokaldyrkede ingredienser, til at levere farm-to-face hudpleje.

Green Clean – Makeup Meltaway Cleansing Balm

Ved hjælp af papayaekstrakt skaber denne balm-til-olie-formle en luksuriøs skum ved kontakt med vand, for forsigtigt at eksfoliere og forfine huden uden at udtørre. Solsikke- og ingefærrødolier opløser effektivt makeup og urenheder. En revitaliserende blanding af essentielle olier fra lime, bergamot og orange efterlader huden med en ren og frisk følelse. Alt imens Echinacea GreenEnvy (mærkets patenterede og eksklusive plante) fremmer en glat, jævn tone og struktur.

Balmen har en let lys og smuk grøn farve, hvis konsistens er lidt ligesom glasur der ikke er helt tør. Balmen smelter mellem hænderne, den er smidig og let at fordele ud i ansigtet, hvor den fjerner dagens makeup. Når balmen skylles af med vand, omdannes den til en tynd mælkehvid væske, der efterlader ansigtet rent og blødt.

Honey Potion – Renewing Antioxidant Hydration Mask

Denne smukke maske indeholder Glycerin, aminosyrerig Royal Jelly og honning lavet af pollen fra Echinacea GreenEnvy. En behandling der giver intens fugt for at give huden en sund glød. Det er en maske, som jeg længe gerne have ville teste, jeg synes den er smuk og ser indbydende ud i dens farver og design. Og den har overrasket på flere måder. Det er en utrolig dejlig maske, dog dufter den overhovedet ikke af honning, som jeg ellers havde forventet.

Masken er en tyk balm, der smelter som smør i hænderne når den masseres ud i ansigtet. Masken skal masseres i 1-2 minutter. Imens den masseres, varmer den også, hvilket er super lækkert. Samtidig transformeres dens til en hvid creme, som skal sidde på huden i 10-15 minutter. Derefter er den ekstrem nem at skylle af igen. Huden skulle efterlades med en fornyet glød, men det ved jeg nu ikke om den gør. Min hud føles glattere end før, ellers har jeg desværre ingen effekt af den ellers så lækre maske.

Farmacy The Mighties Kit 2

Honey Drop – Lightweight Moisturizer

Ansigtscremen er beriget med et tredobbelt hyaluronsyrekompleks og honning af pollen fra Echinacea GreenEnvy planten. Den luksuriøse gel-creme tilfører huden langvarig fugt og hydrering for et fyldigt og sundt udseende. Det er en letvægts- og hurtigabsorberende blanding af Royal Jelly og gyldne Cupuaçu-smørperler, som indeholder næringsstoffer og aminosyrer, så huden føles blød og smidig.

Denne ansigtscreme kan anvendes både morgen og aften, men jeg fortrækker at anvende den om morgenen, da det er en meget let ansigtscreme og ikke “fed” nok til natten. Cremen er gullig med få gryn i, som opløses når cremen masseres ud. Heller ikke Honey Drop dufter af honning. Den er utrolig let og trænger hurtigt ind i huden og efterlader på ingen måde huden fedtet eller skinnende. Huden efterlades opfrisket og blød på en mild og ikke fedtende måde. Cremen er til dig der ønsker en meget let ansigtscreme. For mit eget vedkomme, måtte den godt virke lidt mere plejende end den gør, den er næsten for let til mig.

Sleep Tight – Firming Night Balm

Dette er en intensiv velduftende behandling, der virker natten over. Det er en tyk og bastant balm/gel som omdannes til en skøn olie-gel, der hjælper med at øge hudens fugtighed og udfylde fine linjer og rynker. Sydafrikansk Acmella Planteekstrakt stimulerer den naturlige produktion af kollagen, for en fastere og mere løftet ansigtskontur, mens C-vitamin giver antioxidantbeskyttelse og afbalancerer hudtonen. Balmen er skøn at anvende, men effekten er ikke imponerende, min hud føles en smule glattere og mere fyldig, men et tilsvarende produkt har betydelig mere effekt.

Drew It All – Total Eye Cream

I The Mighties kittet, var der også en lille prøve på deres øjencreme. En lækker fast øjencreme, der smelter på huden med det samme, så den let kan fordeles ved øjenomgivelserne. Det er en anti-age øjencreme, der giver flere hudplejefordele. Den minimere tegn på stress og træthed. Dens silkeagtig konsistens smelter ubesværet for at frigive sine næringsrige ingredienser til huden. Echinacea Green Envy, alge og hypenekstrakt udjævner fine linjer og rynker, mens hyaluronsyre giver intens hydrering for at forbedre elasticiteten og mindske mørke rande under øjnene. Den ikkeklæbrige formel hjælper med at lindre hævelse og rødme.

Alt i alt er dette en håndfuld produkter, som bare smelter på huden. De er alle skønne at anvende, de føles godt og de ser super godt ud! Mine favoritter må være Green Clean og Drew It All. Dog mangler jeg alligevel lidt mere effect af produkterne.

Kender du Farmacy? Hvilke af deres produkter har du prøvet?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Oskia Get Up & Glow Radiance & Energy Booster

oskia get up & glow 1

Oskia er et brand, som jeg har hørt en masse godt om, jeg har dog ikke prøvet andet end en af deres ansigtsrens, i en lille rejseudgave. Jeg har derfor heller ikke kunne danne mig så mange meninger om brandet. Men nu har jeg testet et af brandets sera, nemlig det smukke, prisvindende og lette serum; Get Up & Glow – Radiance & Energy Booster. Serummet* booster hudens energi, reparere, mindsker træthedstegn, mindsker rødmen, opstrammer, udjævner hudtonen, virker anti-age ved at udglatte fine linjer og rynker, lysner og opliver en ellers træt hud. Desuden beskytter serummet også mod miljømæssige og livsstilsskader, og giver samtidig essentielle cellenæringsstoffer, der forbedrer hudcellernes sundhed på lang sigt. Serummet kan anvendes under både dag- og natcreme, men kan også anvendes som glowgiver over makeuppen, ved at duppe serummet på. Serummer kan anvendes af alle hudtyper.

Serummet indeholder blandt andet MSM, ribose, hestehovsplanten, æblestamceller, vitamin E, hyaluronsyre og lysreflekterende pigmenter. Derudover indeholder den også Riboxil, der også er kendt for at være skønhedens sukker, som reducerer rynker med op til 30 %. Serummen er desuden beriget med klinisk gennemprøvede, foryngende næringsstoffer og polypeptider.

Se lige hvordan Oskia Get Up & Glow Radiance & Energy Booster gløder

oskia get up & glow 2

Foruden de mange fordele serummet har for huden, så er det også et utrolig smukt serum. Og med det mener jeg både dens udseende og design men i særdeleshed også selve serummet. Før serummet fordeles ud på huden har det en fast konsistens. Det er farvet af de her mange lysreflekterende pigmenter, der stråler i hvide og rosa nuancer. De mange lysreflekterende pigmenter farver ikke huden. Ej heller får det huden til at glimter eller noget. De lysreflekterende pigmenter masseres ind i huden og fordeles jævn og smukt, for en naturlig og forbedret udstråling. Serummet dufter dejlig mildt, friskt og naturligt.

Det opfriskende Oskia Get Up & Glow serum efterlader overordnede set huden revitaliseret, sundere og glattere og med en ny ungdommelig og strålende glød. I forhold til serummets pris, så er det nok ikke et jeg selv vil købe igen. Det er et dejligt serum ingen tvivl om det, og det har utroligt mange fordele for huden. Men 600-700 kr. er rigtig mange penge for ét styks serum. Umiddelbart synes jeg ikke, at jeg får nok ud af at bruge det, i forhold til prisen.

Kender du Oskia?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Caudalie rens og toner – første step i en god hudplejerutine

caudalie rens og toner

En god hudplejerutine består af flere elementer, men som base er det en god ting altid at starte med, at rense huden. Og når huden er renset skal porerne lukkes igen, for at mindste at der sætter sig snavs i dem, som senere kan føre til urenheder. Dette kan gøres med en toner. Jeg har testet to produkter fra Caudalie, et fransk hudplejebrand der levere naturlige luksus hudplejeprodukter. Som en lille smuk ting, så donere Caudalie årligt 1 % af deres omsætning til organisationer, der arbejder med økologi, miljøbeskyttelse og velgørenhed. De to produkter jeg har testet i denne omgang, er deres Purifying Gel Cleanser og Moisturizing Toner.

Purifying Gel Cleanser

Denne ansigtsrens renser huden og reducerer urenheder, samtidig med at den sammentrækker porerne og reducerer overskydende talg på hudens overflade. Det er en gel-til-skum formulering, der skulle virke ikke-udtørrende, og så er den formuleret med salicylsyre (BHA), rødme-reducerende druevand og økologisk rosenvand for en flot glød efter afrensning. Rensen er en tynd gel med en lidt kraftigere duft, om end en skøn og opfriskende duft. Rensen skummer stort set ikke op, den er nem at massere ud på huden og at skylle af igen. Efterfølgende er mit ansigt rent og selvom rensen ikke skulle virke udtørrende, så oplever jeg at den virker en smule tør og “fedtfri”.

Moisturizing Toner

Toneren har en noget mildere duft, end rensen har, og så passer den til alle hudtyper og er dermatologisk testet. Den er udstyret med en pumpe, hvor ét pump toner på en vatrondel er en passende mængde til hele ansigtet. Som sådan komplimentere denne toner rensen rigtig godt, i og med at rensen tørre huden lidt ud, så tilføre denne lidt blødgørende pleje, dog kan resten af en hudplejerutine (serum, creme) dog ikke undværes. Det er en OK toner, men ikke den bedst jeg har prøvet.

Kender du Caudalie? Bruger du nogle af deres produkter? Du finder blandt andet produkterne HER *.

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading