Goodiebox maj 2020 // The Boost Box

goodiebox maj 2020

I maj måned modtog jeg den SMUKKESTE boks jeg til dato har fået. Og her taler jeg om dens design. Hold op det er en flot boks. Jeg har trods alt været Goodiebox-medlem siden december 2014 og dette er uden tvivl den smukkeste boks, som jeg har fået. Indholdet er heller ikke dårligt, men det er heller ikke det bedste indhold. Efter min mening. Til gengæld så er alle boksens seks produkter full size. De seks produkter passer godt til temaet The Boost Box, da der er noget til at rense og skrubbe, og noget til at forskønne, samt noget il pynt.

Jeg er dog ked af at indholdssedlen er fjernet og blevet digital. Selvfølgelig er der miljømæssige fordele, ved at have den online. Men jeg savner den.

Goodiebox maj 2020 indeholder:

Bellápierre: Mineral Blush (full size). En skøn blush I pudderform. Den er nem at arbejde med, der skal blot bankes lidt pudder ned i låget, hvor det derefter er nemt at fange med en makeupbørtse, som den vi har fået i majboksen.

Huygens: Verveine D’Huygens Body Scrub (full size). Jeg har aldrig hørt om brandet, hverken af navn eller udseende. Og det er heller ikke en skrub, som jeg kommer til at bruge, jeg kan nemlig ikke lide dens duft.

Lavish: Micellar Cleansing Water (full size). Heller ikke dette brandt er jeg stødt på tidligere. Heller ej et brand, som jeg kan finde en dansk forhandler af. Desuden var min micellar water en smule utæt. Ikke så boksen eller dens indhold var ødelagt, den havde bare fedtet det lidt til.

Niré Beauty: 305 Radiant Blush Brush (full size). Jeg er rigtig glad for alle mine Niré Beauty makeupbørste, jeg synes de er skønne. Denne er også varmt velkommen, og så passer den jo super godt til mineral blushen fra Bellápierre.

PIXI: Shea Butter Lip Balm (full size). Jeg er VILD med denne lip balm! Den er lækker og behagelige at have på læberne, som en læbepomade. Også giver lip balmen den smukkeste hverdagsfarve til læberne, som en læbestift.

Sui Ava: Solvej Hair Clip (full size). Jeg har I forvejen en hårklips fra Sui Ava. De laver generelt noget virkelige smukke produkter, både til håret men også smykker og f.eks. bøllehatte. Deres gule bøllehat står faktisk på min ønskeliste. Dette hårspænde er et af de lidt mindre spændende af slagsen, men det er meget universalt og passer til alle hårfarver.

Maj måneds Goodiebox indeholder seks produkter, hvoraf de alle er full size. Minimumsværdien for Goodiebox er 550 kr., men hvad jeg kan regne mig frem til, er at boksen har en samlet værdi på ca. 510 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading