Dødens Mærker // Boganmeldelse

dødens mærker boganmeldelse

Jeg har mange ulæste bøger liggende, men da jeg i januar havde lyst til at starte på en ny bog var der ingen af dem jeg havde, der ved titel og bagsidetekst fangede mig vildt og voldsomt. De ulæste bøger jeg har liggende, er enten nogen jeg er startede på, som ikke har fanget min interesse. Og som jeg sikkert aldrig får læst færdige. Derudover har jeg også mange YA bøger liggende. Men det jeg gerne ville læse var noget med mystik, noget overnaturligt.

Jeg var ude i om jeg skulle genlæse nogen af mine bøger og fik næsten fristet mig selv til at starte på true blood serien. Jeg savner vampyruniverset! Man kan koble af når man læser en bog, men jeg personligt kobler endnu mere af når det er overnaturligt jeg læser om, fordi det bare ikke er virkeligt.

I hvert fald så endte jeg i Bog & Ide hvor jeg fandt frem til Dødens Mærker. En bog jeg længe gerne har ville læse, da det er samme forfatter som har skrevet Divergent trilogien. En fabelagtig serie! Og hvor er det ærgerligt at de har filmatiseret bog 1, bog 2 og del 1 af bog 3 og så vil de ikke filmatisere den sidste og afgørende del!? Ej hvor kan jeg blive gal over den slags! Har I set eller læst Dødens Instrumenter? De filmatiserede første bog, den solgte ikke særlig godt og så sluttede det ligesom der. Og det er ellers en skide god film, og de tre første bøger er eminente, jeg har aldrig oplevet så godt en plot som i tredje bog; Englenes By.

Når men det korte af det lange er at jeg havde glædet mig til, at læse noget andet end det normale ungdomsliv! Og det var lige præcis hvad Dødens Mærker gav mig.

  • Titel: Dødens Mærker
  • Serie: Dødens Mærker
  • Forfatter: Veronica Roth
  • Forlag: Alvilda
Bagsidetekst

Cyra er søster til en brutal tyran, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben – og i hemmelighed lægger hun planer…

Akos bliver som barm kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender.

Hadet mellem Cyras og Akos’ lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes af med at overleve – eller tilintetgøre hinanden.

Hvad synes jeg om Dødens Mærker?

Man må sige at jeg fik noget andet end det almindelige ungdomsliv, ved at læse Dødens Mærker! Det univers vi befinder os i er lidt forvirrende. Der er ni planeter der, som jeg forstår det, bliver holdt sammen af en strøm. En strøm som går gennem alt levende og holder sammen på hele galaksen. Så er der planetnationen Thuvhe, som de selv kalder for Hessa. Og det er der Akos kommer fra. Alle personernes navne er i øvrigt også meget specielle. På samme planet er der også det ikke anerkendte land Shotet, som er deres fjenders land, et brutalt land, hvis mennesker mærker sig selv hver gang de tager et liv.

‘Hans anden arm, der igen hang ned langs siden, var fra skulder til håndled mærket med ar, som var farvede, så de trådte tydeligt frem. Han havde engang fortalt mig, at de var en optegnelse over liv, men jeg vidste ikke, hvad det betød. Min mor havde også nogle stykker, men ikke halvt så mange som min far.’ – Cyra, fem sæsoner.

Bogen er opdelt i 4. I første del møder vi Akos. Vi er i Thuvhe, og Akos er 14 sæsoner, som jeg går ud fra betyder 14 år. Akos har to søskende og hans mor er et orakel, som hver planet har tre af; en tiltagende, et siddende og et aftagende. Som orakel kan hun se alt, og hun kender fremtiden og skæbnerne på mange. Det er dog kun få udvalgte, som får en skæbne og sådan en har Akos og hans søskende, Eijeh og Cisi blandt andet fået. Disse skæbner er hemmelige og bliver først oplyst når den gældende person er død, men nu er alle skæbner og skæbnefamilier blevet afsløret hvorefter Akos og Eijeh kidnappes på brutal vis.

I anden del møder vi Cyra. Vi får en hurtigt gennemgang af hendes opvækst, fra hun er fem sæsoner gammel, til tiden hvor Akos kommer til Shotet sammen med sin bror og frem til “nutiden”, hvor hun nu er 16 sæsoner. Cyra er datter af den tidligere hersker af Shotet, hvis titel hendes bror, Ryzek, har overtaget, og dermed også Akos’ familie og lands fjender.

I dette univers får alle en strømevne når de er fuldt udvokset og alles strømevner er unikke. Cyra fik sin fremprovokeret og fik den evne, at kunne påføre smerte. Smerte hos den som røre ved hende, men også en smerte som hun konstant mærker og må lære at leve med. Der er derfor heller ingen der røre ved hende af egen fri vilje.

‘Jeg kunne slå ham ihjel, hvis jeg ville, alene med min berøring. Jeg havde gjort det før. Jeg ønskede at gøre det igen, jeg ønskede at blive fri for det her, fri for den forfærdelige kraft, der åd sig gennem mine nerver som syre.’

Cyras bror er ti sæsoner ældre end hende, og til en start havde jeg faktisk ondt af ham. Jeg fik indtryk af at han ikke ville være ond, at han faktisk var en glad ung mand. Men det ændrede sig, da han bevidst udførte ubehagelige handlinger mod Cyra, og tvang hende til at bruge sin strømevne til hans fordel. Og lystre hun ikke, eller udviser utaknemmelighed over for sin bror, bruger han sin strømevne mod hende; at bytte et af hans grusomme minder med et af hendes gode.

Det er først et par år efter at Akos og Eijeh er blevet kidnappet, at Cyra rigtig bliver præsenteret for Akos, og det er i et øjeblik hvor hun er mest skrøbelig og ikke vil ses af andre.

“Cyra, det her er Akos Kereseth. Familien Kerestehs tredje barn. Vores…” Ryzek smilede skævt. “Trofaste tjener”

Akos’ strømevner er at afbryde strømmen. Det vil sige at når han røre ved Cyra afbryder han hendes smerte. Cyra ser det dog som noget meget negativ, som at hun er svag og har behov for ham, som hun bestemt ikke har. De indgår en aftale, hvormed Cyra kan blive uafhængig, ved at Akos lærer hende at lave en smertestillende mixture fra hans land, mod at hun lære ham at kæmpe.

Sammen med resten af de kyndige fra Shotet, tager de på den årlige langfart ud i galaksen, og her kommer dagen hvor Cyra siger fra overfor sin bror.

Den tredje del af bogen er både fortalt fra Akos’ og Cyras synsvinkel. En fortællermåde som jeg ellers ikke bryder mig om at læse, da man hele tiden bliver brudt af, for at overgå til det den anden foretager sig. Men det fungerer godt i Dødens Mærker, da de følger samme historie og er så meget sammen som de nu engang er. Denne del foregår på deres langfart til en anden planet. Foruden Cyras modstand mod hendes bror, er der også oprøre blandt folket i Shotet, som går mod regenten. Akos der lægger planer for hvordan han befrier sin bror, Eijeh, og Cyra der lægger planer for hvordan Akos kommer hjem til sin familie – uden Eijeh.

‘Mænd som Ryzek Noavek blev ikke født – de blev skabt’

Cyra hjælper med et attentatforsøg mod hendes bror, som desværre mislykkedes. Hvilket de også kunne have sagt sig selv, da Ryzeks skæbne er at blive dræbt af en fra Benesit familen. Og skæbnerne er uundgåelige.

I den fjerde og sidste del vågner Akos op i Thuvhe og genforenes med sin familie og venner og de såkaldte Benesit tvillinger. Men han er fast besluttet på at tage tilbage for at hjælpe Cyra. Til slut kommer der to afsløringer om Cyra, som hun ikke ved om er sande eller om er sagt for at gøre hende usikker. Blandt afsløringerne er en af dem af hendes far, Lazmet Noavek, angiveligt ikke er død og at det antydes at han heller ikke er hendes far.

Og da man heller ikke har fået svar på hvorfor Akos har et Shotetisk navn og hvorfor han hele tiden har kunne forstå og tale shotetisk flydende, tænker jeg mon om der kommer en kæmpe afsløring, om at de to faktisk er søskende? Jeg håber det ikke for dem, for de er som skabt til at skulle være sammen, men det ville være det vildeste plot! Jeg glæder mig til at læse opfølgeren ‘Delte Skæbner’.

Hvilke genrer læser I?

Knus Charlotte
Continue Reading

Kemikeren // Boganmeldelse

kemikeren af stephanie meyer

Jeg tror at Kemikeren er min første rigtige thriller? Jeg fik bogen i julegave for to år siden og har ikke rørt den. Det var mig selv der ønskede den, den er jo skrevet af Stephanie Meyer! Men jeg var meget i tvivl om, om genrerne var noget for mig. Jeg plejer ellers kun at læse paranormale ungdomsfortællinger, der som oftest har et kærlighedsspil. Jeg kan rigtig godt lide den genre, da man kan koble helt af, i og med at det er meget urealistisk når en vampyr har en af hovedrollerne. Udover paranormalt læser jeg også YA (young adoult) der har samme aldersgruppe som jeg selv.

SÅ Kemikeren er noget andet en jeg er vandt til, men den skulle altså læses. Stephanie Meyer er forfatter til Twilight sagaen, som var den serie der rigtig åbnede mine øjne op for at læse bøger. Hun har også skrevet The Host/Vandrene Sjæle som også er en fantastisk god bog, når man når 150 sider ind og den rigtig begynder – filmen kan også varmt anbefales. Så mine forventninger til Kemikeren var høje fra start.

Bagsidetekst

Engang arbejdede hun for den amerikanske regering, men det er der kun meget få der ved. Hun er ekspert inden for sit område på et tophemmeligt agentur, men da man pludselig ser hende som en belastning, går jagten ind på hende.

Nu er hun konstant på flugt, og hendes eneste redning er at tage et job, hendes tidligere chef tilbyder hende. Det sidste job.

Men opgaven er langt fra enkel, og den bliver kun sværere, da hun falder for en mand, der forringer hendes chancer for at overleve.

Nu må hun bruge sit unikke talent på måder, hun aldrig havde drømt om.

Hvad synes jeg om Kemikeren?

Bogen starter og “Alex” har været på flugt fra attentater der ønsker hende død, i mange år. Bogen er meget hemmelighedsfuld. Man får ikke at vide hvad hun har set/gjort/hørt eller været vidne til. Men hendes tidligere arbejde havde i hvert fald noget med bekæmpelse af terror og biologiske våben at gøre. Alex var virkelig god til sit arbejde, endda en af de bedste. Hun arbejdede i et laboratorie og hjalp til med afhøring af kriminelle, og det med stor succes uden at bruge vold. Hun var så god, at andre afdelinger som CIA og NSA ønskede hendes hjælp, men egentlig allerhelst ville have holdt oplysningerne fra afhørringerne for sig selv. Men hvad er det for oplysninger, jeg bliver virkelig nysgerrig efter saftige historier, men der bliver ikke fortalt mere i dybden.

“De tilkalder mig, når de ønsker, at personen skal forblive mere eller mindre… intakt”

Hendes tidligere arbejdsgiver, Carston, vil meget gerne have fat i hende igen, men for at hjælpe dem i sagen om en større terroraktion. Han påstår at attentatforsøgende mod hende er indstillet. Der er bestemt én mand de er meget interesseret i at få fat på, Daniel, Hun tager sagen i egne hænder og kører et parallelt spil med den tidligere arbejdsplads, da tilliden ikke er helt i top. Kan man bebrejde hende det, efter at de har slået hendes kollega ihjel og prøvet at slå hende ihjel flere gange i løbet af de sidste år? I hvert fald så finder hun Daniel og begynder at afhøre ham, med sine metoder. Men bliver afbrudt, selvom hun har arrangeret afhøringen meget afsides.

’“Hvorfor gav du mig dit telefonnummer?” spurgte hun, da hans øjenlåg var ved at glide i.’
‘“Jeg føler mig anderledes. Jeg tror, det er på grund af dig. Jeg følte mig anderledes i det øjeblik, jeg så dit smil” I det øjeblik, jeg gav dig en sprøjte, tilføjede hun i tankerne.’

Starten af bogen er meget langtrukkent, alt hvad der sker bliver fortalt ned til mindste detalje, i stedet for at komme i gang med den egentlig handling. Jeg synes at de første små 90 sider, var ret lange, men alligevel har de været essentielle for forståelsen af handlingen og hendes kaotiske situation. Sådan var det også med The Host; de første mange kedelige og langtrukket sider er nødvendige for hele fortællingen! Og derefter blev det godt!

‘Daniel Beach havde to sider, og det samme havde hun. Hun var sit andet jeg nu; hun var den, de kaldte for Kemikeren i afdelingen, og Kemikeren var en maskine.’

Alex og Daniel kommer tættere på hinanden selvom faren luer lige om hjørnet. Daniel er sød, men forstår ikke rigtig den situation, som han er havnet i. Sammen med Kevin og Val planlægger de et større angreb på dem som truer dem på livet. Og snart får de rodet sig ud i en større mission, som ikke har udsigt til at ende med et særlig godt udfald, for nogen af dem.

‘Daniel grinede. “Jeg tror, det er en af ulemperne ved at forelske sig.”’

Kemikeren er fortalt i 3. person. En fortællertype jeg ikke bryder mig vildt meget om, men jeg synes faktisk at det fungerer udmærket i denne bog. Udover de første 90 sider, så synes jeg også at sidste halvdel af bogen er lidt langtrukket, for så at slutte af med et brag. Der er flere meget spændende episoder i bogen, hvor jeg har siddet anspændt og mussestille, mens jeg har læst videre. Men jeg synes den har været tung at komme hele vejen igennem. God men tung.

Er du til Stephanie Meyer og har måske læst Kemikeren?

Knus Charlotte
Continue Reading

Mere end venner & For evigt // Boganmeldelse

mere end venner & for evigt

Jeg har fået sommerferie, og jeg har allerede hakket det første punkt på liste af; at få læst del to af denne duo færdig, og lavet en boganmeldelse af bøgerne, og her har vi resultatet:

  • Titel: Mere end venner
  • Serie: Del 1
  • Forfatter: Monica Murphy
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst

Jordan Tuttle er skolens mest populære fyr. Han er perfekt. Og alligevel opfører han sig, som om han ikke vil have andre end… mig.

Det har været mit livs mest turbulente sommer.

Efter at jeg fandt min ekskæreste i seng med min bedste veninde, har jeg fået nye venner, et nyt arbejde og nye interesser.

Men der er en helt særlig fyr, der er interesseret i mig – og jeg forstår det ikke.

Jordan Tuttle kan få lige den, han vil have. Han er skolens mest populære fyr. Sexet, intelligent, rig og stjernequarterback.

På trods af mine bange anelser og min tvivl lader jeg ham komme tæt på mig. Sandsynligvis for tæt. Jeg opdager, at han ikke er så perfekt, når det kommer til stykket, men jeg er ved at falde for ham.

Jeg ved, at han en dag vil knuse mit hjerte.

Og at jeg vil lade ham gøre det.

Hvad synes jeg om Mere End Venner?

Bogen starter så brat, at jeg faktisk blev i tvivl om det var del 2, jeg ved et uheld var kommet til at starte på. Men nej den var god nok, Mere End Venner er den første bog. Da denne bog starter, har Amanda og Jordan faktisk set til hinanden i et par måneder. Amanda er den her “nobody” pige, mens Jordan er skolens mest eftertragtede og populære fyr.

‘Hvad tænker han på? Hader han mig, fordi jeg ikke vil have ham. Sikkert. Det oplever han nok ikke særlig tit. Han er typen, der får det, han peger på.’ – Amanda

Jeg kan meget godt lide Amanda, hun ved hvor hun står i det sociale hierarki, men samtidig er hun også strid over for Jordan, selvom det er for at beskytte sig selv. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor han ikke bare opgiver hende, selvom han tydeligvis er syg efter hende. Amanda løsner dog stille og roligt op overfor Jordan, hvilket blandt andet bliver mødt med væmmelse fra især én populær cheerleader kælling; Lauren, Jordans ekskæreste.

‘Det er det bedste Jordan Tuttle-smil, jeg nogen siden har set.’ – Amanda

Amanda og Jordan er sammen om en engelskopgave, der går ud på at skrive en dagbog fra to “kendtes” synspunkt, og deres par har de fælles valgt som Romeo og Julie, hvilket gør at de skal skrive deres dybeste følelser “fra et andet menneske” og lade hinanden læse dem. Jeg synes faktisk at det er rigtig sødt, for selvom f.eks. Jordans dagbog rigtigt er Romeo, så spiller hans egne følelser til Amanda også ind i dagbogs beretning.

Bogen skifter engang imellem fortæller over til Jordan, f.eks. da han skal læse Amandas første dagbogsberetning fra Julie. Ellers er den primær skrevet fra Amandas synspunkt.

‘Det føles ikke, som om hun taler om Julie og hendes følelser for Romeo. Det føles, som om Mandy taler om sine følelser for mig.’ – Jordan
‘Jeg skrev det i går aftes, mens jeg tænkte på vores omfavnelse på parkeringspladsen. Jeg er vidst kommet til at lægge alle mine egne følelser i Romeos dagbog, og nu er jeg ikke sikker på, om jeg synes, hun skal læse det.’ – Jordan

Jeg kan virkelig godt lide Jordan, han er virkelig sød! Men han har nogle hemmeligheder, som han ikke vil stå ved overfor Amanda. Han er nogen gange vred og det er som om han ikke har noget familie. I hvert fald ikke noget han holder af, i modsætning til de tætte familiebånd der er i Amandas familie.

De regner begge to med at blive såret, før de overhovedet er begyndt at betragte sig selv som kærester. Jordan har længe været forelsker i Amanda og han er så absolut vild med hende. Det er frustrerende at læse at de begge er så usikre på den andens følelser, og at de begge regner med at det hele går i stykker, og at de begge vil ende med at blive såret… Og det er virkelig mange sidder, som bliver brugt på de her dumme tanker… Som bliver til virkelighed.

Mere End Venner er en smadder god og fængende bog, den var lige præcis hvad jeg havde brug for. Den fik mig til at huske hvorfor jeg elsker at læse, efter en længere læsepause siden Hot Mess. Mere End Venner har budt på smil, grin, længsel efter min egen kæreste og i enden også tåre.

Bogen er fængende fra start af og så er den skrevet i et let og flydende sprog, så man hurtigt kommer igennem bogen. Desuden er jeg godt tilfreds med bogens kapitellængder og at der er mindre afsnit inde i kapitlerne. På den måde kommer man ofte til et sted, hvor man f.eks. kan holde en lille tissepause.


S P O I L E R   A L A R T


  • Titel: For evigt
  • Serie: Del 2
  • Forfatter: Monica Murphy
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst

Kold. Urørlig. Ufølsom.

Det er det, de siger om mig på skolen.

Der er kun én pige, der nogensinde ville kunne få mig til ar ændre mig, og det er Amanda Winters. Men jeg knuste hendes hjerte.

Så for at komme igennem high school prøver jeg at fokusere på at føre vores footballhold til finalen og komme ind på det college, jeg drømmer om. Og færdiggøre mit år som senior uden at flygte fra mine problemer.

Men jo længere til jeg tilbringer uden Amanda, jo mere savner jeg hende. Hendes smil. Hendes latter. De ting, hun sagde. Hvordan hun så på mig, som om jeg var den eneste person, der betød noget. Den måde, hun fik mig til at føle…

Hvorfor kan jeg ikke få det hele, inklusive pigen? Jeg er fast besluttet på at gøre det hele godt igen og vinde Amandas hjerte tilbage.

For evigt.

Hvad synes jeg om For Evigt?

For Evigt starter to uger efter Mere End Venner sluttede. Og jeg må indrømme at jeg mistede lidt for Amanda i denne bog, hun er simpelthen for nem og holder ikke fast i sine egne beslutninger, vi får at se hvor svag hun faktisk er. Det får hende også rodet ud i et trekantsdrama og modbydelige rygter. Men hun finder også ud af at rygter ikke er lige så slemt, som hvis det rent faktisk var sket, som det skete for en af hendes veninder.

‘“Du er lækker.” Ordene er ude, før jeg når at stoppe dem. Jeg slår den frie hånd for munden og føler mig som en idiot.’ – Amanda

Jordan er stadig meget hemmelighedsfuld. Amanda og Em er gået sammen om at finde ud af hvem han egentlig er, hvad er hans fortid og han historie. Hvad er det han holder hemmeligt. Det går dog ikke så godt, men heldigvis åbner Jordan selv op for Amanda. Alligevel giver hun Jordan ALT for mange chancer, selvom han er en skide sød fyr over for hende – for det meste i hvert fald.

Jeg synes ikke af For Evigt er lige så spændende og fangende som Mere End Venner var. Selvfølgelig får man opklaret en masse og man får en perfekt slutning, men jeg synes den er lidt flad desværre. De sidste 50-40 sider er rigtig gode, der er et omkring slutningen i historien, og så faldt der også en lille tåre.

Har du læst Mere End Venner og For Evigt?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bogen af forlaget og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Hot mess // Boganmeldelse

hot mess af lucy vine

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse Hot Mess. Den har fået en masse rosende ord med på vejen. Den skulle være hylende morsom, og så ser den jo bare så godt ud! Jeg må dog indrømme at den skuffede mig en del…

  • Titel: Hot Mess
  • Serie: –
  • Forfatter: Lucy Vine
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst

Hot Mess [sb.]

– en, der er tiltrækkende, men ikke har styr på en skid.

Er du nogensinde dukket op til brunch søndag morgen, stadig med lugten af lørdag nat hængende i dit hår?

Valgt din sang, Netflix og pizza i stedet for menneskelig kontakt?

Været den, der kunne underholde dine venner med fortællinger om Tinderdates fra helved?

Så mød 29-årige Ellie Knight.

Hendes liv er ikke blevet, helt som hun havde forestillet sig. Hun hader sit job, hendes venner har pludselig travlt med at blive gift og få børn, og hendes roomies er rent ud sagt bizarre.

Men hvem har egentlig styr på sit liv, når alt kommer til alt?

*

Hot Mess er blevet kaldt Bridget Jones for Tindergenerationen. En livsbekræftende roman om at overleve dates fra helved, chefer fra ditto og de krævende forventninger fra venner, familie og omverdenen om, at man ikke kan være lykkelig uden en bedre halvdel. Om at finde sin egen vej gennem tilværelsens labyrint – og at det er helt okay ikke at have styr på det hele!

Hvad synes jeg om Hot Mess?

Hot Mess har slet ikke fanget min interesse. Der er en tand for meget tankegang midt i samtaler og midt i sætninger. For mig taber jeg tråden og glemmer hvad det egentlig handler om. Jeg synes der er for mange parenteser, som kommer med sidebemærkninger, og generelt alt for meget væk fra selve historien. Det fungere bare ikke for mig, jeg synes det er irriterende, jeg bliver træt og keder mig. Jeg glemmer handlingen fordi der midt i en samtale, lige skal bruges en halv sides tekst, på at forklare én ting der blev sagt, og sådan er det bare hele tiden.

“ER du? Men den er… (jeg ved, at han kigger på uret på væggen) (Ja, han er også det sidste menneske i verden, der har et ur på væggen) … den er 11, Lenny?”

Så er der hendes far som har besluttet at han vil skrive en roman “75 nuancer af Tony”. Han sender kapitlerne, som de gøres færdige, til Ellie og hendes søster. Men nej hvor er det han skriver dog forfærdeligt; han er meget selvglad og pynter hele tiden ekstra på hans egen historie… Og så er han ubeskrivelig glad for sine egne lægge.

Når men jeg gav Hot Mess så god en chance som jeg nu kunne. Der er vel en grund til at den er blevet trykt, og at der er så mange der kan lide den? Efter en 60-70 sider skete der heldigvis noget positivt ved måden bogen blev skrevet. Der blev skåret drastisk ned på parenteser og alle udenomshistorierne. Handlingen blev mere nu-og-her, den blev mere interessant at læse og knap så langtrukken og kedelig.

‘Har du nogensinde studeret en næse tæt på? Den er fascinerende. Så mærkelig og kompliceret og farverig. Alle disse bittesmå, sære farver, der breder sig hen over en kluntet, benet forhøjning, som vi af uforklarlige årsager har lige midt i ansigtet. I en periode var jeg helt besat af ører, nu er jeg besat af næser.’

Efter at have brugt halvanden måned på at kæmpe mig igennem bare halvdelen af bogen, har jeg måtte opgive den. Den er bare ikke noget for mig, den fanger mig slet ikke. Det føles mere som en byrde at skulle læse den, end som en fornøjelse. Så jeg ved ikke hvordan den ender; om Ellie får held i kærligheden eller om hun er forever alone, hvad der sker med hendes karriere og hendes lorte hul af en lejlighed, eller hvad der sker med hendes fars roman og hans kærlighedsliv? Jeg ved det ikke, men mon ikke noget af det løser sig?

Har du læst Hot Mess?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bogen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading