Et smut tilbage i tiden med Simona Ahrnstedt // 3 x boganmeldelse

simona arhnstedt ægtepagten 1

simona arhnstedt ægtepagten 2

Jeg har læst tre helt igennem fantastiske bøger, der foregår i en anden tidsalder end den vi lever i nu. I årstal hvor kvinder ikke har samme rettigheder som vi har nu, og hvor verdenen bare er en anden. Jeg har meget længe haft bog to og tre liggende herhjemme. Selvom de tre bøger kan læses uafhængigt af hinanden, har jeg det altså bedst med at læse dem i rækkefølge. Ofte med sådanne bøger drager de paralleller alligevel. Og selvom der ikke var mange, var der en enkelt i den sidste bog. Fælles for de tre bøger er, at de alle omhandler slottet Wadenstierna.

Ægtepagten

simona arhnstedt ægtepagten 3

Bagsidetekst

Stokholm, december 1880. Beatrice Löwenström, en ung kvinde fra det bedre borgerskab, er i operaen med sin onkel og hans familie.

Her møder hun Seth Hammerstaal, der er lige så karismatisk, som han er berygtet. Han er en af de rigeste mænd i Sverige og en notorisk forfører, der ikke har meget til overs for samfundets regler.

Deres tilfældige møde sætter gang i noget ustoppeligt. Seth bliver facineret af Beatrices intelligens, skønhed og ligefremhed, og det vare ikke længe, før de har fået viklet sig ind i en lidenskabelig, men kompliceret kærlighedsaffære. For på trods af deres kærlighed er der allerede blevet sat planer i værk for at holde dem fra hinanden. Mennesker tæt på Beatrice har indgået aftaler og lagt planer for hende, der ikke inkluderer hendes lykke eller Seth.

Hvad synes jeg om Ægtepagten?

Jeg købte den første bog i serien i Bilka, i deres store 2 for 100 marked, og gik i gang med at læse den da jeg kom hjem. Jeg var dog ked af at det var en søndag eftermiddag jeg startede, og at jeg skulle på arbejde dagen efter. Den er umådelig god! Jeg fik læst de første 130 sider på første dag. Der sker simpelthen så meget hele tiden. Jeg drømte endda videre på fortællingen til natten til mandag, så noget indtryk må den have sat.

Velskrevet, interessant, fangende og spændende – ALT andet end kedelig. Det er en tid, som vi er langt fra her i 2020. Verdenen var simpelthen en anden, idealerne var anderledes for ikke at tale om kønsrollerne. Det er sjovt at læse sådan en fortælling, der er mange ord jeg ikke kender og har måtte Google, for at kunne forstå handlingen, men det er sjovt når man rigtig kommer ind i universet og kan følge med. Ved du f.eks. hvad en landshøvding og en aftentoilette er? Sproget er en smule gammeldags, men det er ikke galt.

Noget forvirrede mig lidt til en start. Handlingen skifter hele tiden imellem hvem man følger, men for det meste er det Beatrice eller Seth. Den korte, knap en side lang, prolog forstod jeg slet ikke. Desuden plejer jeg ikke at være så god til tredjefortæller, men det fungere godt, eller er i hvert fald skrevet så det fungere godt. Deres første møde i operaen, hvor Seth er sammen med sin elskerinde er komisk. Men han finder alligevel Beatrice interessant.

‘Hun var let at få ud af balance og aldeles for troskyldig for sådan en som ham. Men han morede sig.’

Og så er der Grev Rosenschiöld, en ubehagelig mand, der er uvenner med Seth. Og fordi Seth viser interesse for Beatrice sætter han alt ind for at indgå en aftale med Beatrice onkel, om ægteskab. Til gengæld for at familien får en højere rang. Og for samtidig at støde Seth.

Seth er betaget af Beatrice, hendes røde hår og fregner og hendes intelligens. Måden en mand forførte en kvinde på er meget anderledes end have vi kender i dag, der skulle ikke lige så meget forarbejde til før man giftede sig. Og når Seth dukker op til alle de arrangementer som Beatrice også kommer til, er det svært for dem at tage afstsnd til hinanden. Selvom Seth bilder sig selv ind at han har alt under kontrol, at Beatrice er for ung, og at han ikke vil ødelægge hendes ry for en affære.

I den første bog i serien om slottet Wadenstierna, Ægtepagten, er slottet købt og renoveret af rigmanden Seth Hammerstaal.

‘Jeg har lyst til at gifte mig. Jeg vil have Beatrice, mere end jeg nogensinde tidligere har ville have nogen kvinde, tænkte han.’

Allerede omkring 100 sider inde i bogen kommer der et stort twist, som normalt er noget man ser i slutningen af en bog. Det var med en stor klump i halsen at jeg læste videre.

‘Han forstod ikke, hvordan hun kunne vælge det fra, der var mellem dem, til fordel for en grevindetitel. Indså hun ikke, hvor sjældent det var? Eller var hun ligeglad?’

Der er simpelthen så mange følelser på spil i Ægtepagten. Også følelser og tåre jeg selv skulle kæmpe med. Ægtepagten har flere plot og twists end en normal bog har. Som kvinde i 2020 kan jeg mærke mange følelser og vrede over hvordan man som kvinde blev behandlet og undertrykt…

‘Karin løftede hånden for at ae hende på kinden, men stoppede, da Beatrice stivnede. Det gik stadig ikke an at røre hende.’

HELDIGVIS er det ikke alle mænd i 1880’erne, som var nogle svin. Ægtepagten er 400 siders opslugende fortælling der strækker sig over 3 år, og så er den fyldt med handling. Jeg var 4 dage om at læse bogen, fordi der uheldigvis er noget der hedder at gå på arbejde. Alle dagene har jeg bare set frem til at få fri og komme hjem og læse videre! Bogen har taget mig igennem godt og vel alle følelser: glæde, forelskelse, lykke, grin, fortvivlelse, foragt, vrede og tåre – masser af tåre! Og dét er kunst at kunne få et andet menneske til at føle på denne måde gennem en fortælling.

Ægtepagten er lige som den skal være og afsluttes godt, dog manglede jeg en lille bitte detalje, som du måske også synes mangler hvis du læser, eller har læst bogen. Jeg er dog ked af at skulle forlade karaktererne i bogen, jeg havde faktisk allermest lyst til med det samme at starte forfra på bogen, og læse den en gang til. Ægtepagten efterlod mig med rigtig mange tanker. Der gik også et par dage, før jeg følte mig klar til at slippe tankerne om Beatrice og Seth, og gå igang med næste bog i serien om Wadenstierna; Forpligtelser.

Forpligtelser

simona arhnstedt ægtepagten 4

Bagsidetekst

Östergötland, 1349. I en tid hvor en kvindes ære er afhængig af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana til en skovsø for at bade, inden sin trolovelse med bondesønnen Axel samme aften. Ikke langt derfra venter Markus Jærv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab for natten.

Da en af hans soldater kommer slæbende på en nøgen og vred Illiana, bliver det straks klart for Markus, at det er den forkerte kvinde, og at hun er datter af en af egnens stormænd. Det eneste den selvstændige, intelligente unge kvinde og den barske kriger herfra kan blive enige om, er, at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. En enighed, der hverken deles af Illianas familie eller kongen – og få dage efter har de indgået ægteskab og er på vej ud på en farefuld og udfordrende rejse til Markus’ stenborg nordpå.

Hvad synes jeg om Forpligtelser?

Før jeg læste bagsideteksten, havde jeg faktisk en formodning, om at bog nummer to i trioen af uafhængige bøger om slottet Wadenstierna, ville foregå efter Ægtepagten og måske omhandle deres efterkommere. Men nej vi skal nu meget længere tilbage i tiden, til den svenske middelalder 1349.

‘Ingen havde sagt det højt, men Illiana var helt sikker på, at hun blev anset for at bringe uheld. Og hun havde også mistanke om, at det ikke gjorde hendes ry bedre, at hun var så ferm med urter.’

Illiana har været trolovet flere gange, men hendes “fæstemænd” havde en tendens til at dø inden brylluppet. Nu er hun blevet trolovet til Alex, en sød, men ikke rig, bonde, som også er glad for Illiana. Illiana er glad for at dyrke grønt, og sammenligner også meget med urterne:

‘Hun var hverken livlig, grøn mynte eller ufarlig persille, ikke engang en uanselig, sød morgenfrue. Det var Alex, som havde sammenfattet det for hende, sat fingeren på det, hun havde spekuleret over. Hun var god, praktisk og temmelig jordnær. Hun var en roe.’

Jeg er ikke sikker på om den erkendelse, var en god ting. Samme dag er fuld af hændelser, som i sidste ende har den konsekvens at hun i stedet for Alex skal troloves med Markus Jærv, der lever af at slå andre mennekser ihjel. I denne tidsperiode bliver man lovet bort til den ene den ene dag, og til den anden den anden dag. Det er sådan lidt “du der gift dig med hende i morgen”, uden at et ægteskab rigtig betyder noget.

De første 200 sider af Forpligtelser, er stort set bare på hest, for at komme fra det ene sted til det andet. Og selvfølgelig sker der en masse. Men der er ikke nogle spring i tiden, som der var meget af i Ægtepagten. Forpligtelser er også en god bog, men ikke lige så god som Ægtepagten. Den er en anelse langtrukket, men stadig fangende. Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt, at nu gad jeg ikke læse mere. Personerne i forpligtelser er ikke kommet under huden på mig, som de gjorde i Ægtepagten, jeg føler slet ikke fortællingen på samme måde.

‘I begyndelsen havde sejlturen været spændende. Men efter en halv dag i silende regn og en mave, der vendte sig for hver bølgedal, var morskaben behersket.’

Jeg er især vild med bogens sidste ca. 100 sider, der udvikler Markus sig rigtig meget og det til det bedre. I forhold til slottet Wadenstierna, så får vi her en smuk og rørende fortællingen om slottets navn. Forpligtelser strækker sig over en kortperiode på max 1 år.

De Skandaløse

simona arhnstedt ægtepagten 5

Bagsidetekst

Wadenstierna Slot, 1685. Gabriel Gribklo er vendt hjem efter mange år i udlandet – med sig har han et blanket ry og en fransk elskerinde. Nu leder hans mor, enkegrevinden, efter en passende hustru til ham.

Magdalena Swärd har været afhængig af lavadlens velvilje, siden hun blev forældreløs som tiårig. Efter at være blevet bedraget af den mand, hun troede var hendes livs kærlighed, og hvis familie hun regnede som sin egen, bor nu alene med tjenestepigen Beata under kummerlige forhold. Så da opgaven som chaperone for den unge og smukke friherreinde Venus, som skal tilbringe sommeren på grev Gripklos slot, dukker op, kan hun ikke andet end at gribe dem.

Med sin skarpe tunge og puritanske kjoler er Magdalena indbegrebet af en kvinde, Gabriel normalt ville holde sig langt fra. Den dekadente greve repræsenterer omvendt alt det, hun foragter hos mænd. Det vender et upassende møde og et væddemål snart op og ned på med uoverskuelige konsekvenser for dem begge.

Hvad synes jeg om De Skandaløse?

I De Skandaløse springer vi lidt frem i tiden igen, og starter i Stockholm juli 1685. Meget hurtigt i fortællingen finder men ud af at hver familie gemmer på hemmeligheder, som helst ikke skal tales højt om. Grev Gabriel Gripklo forventes at anskaffe sig en hustru. Hvor imod 25-årlige Magdalena anses for gammeljomfru og for gammel til at gifte sig.

‘Gabriel, som elskede naturens elementer, fordi de netop ikke gjorde forskel på folk, hvad haft sin tvivl om, hvorvidt de ville overleve denne gang.’

Og nok mit yndlingscitat fra bogen:

“Jeg er ikke dygtig,” sagde han kortfattet. “Jeg er guddommeligt begavet. Det er ikke det samme.”

Fortidens personer dukker op på Wadenstierna, modbydelige væddemål og små snakken i krogene. I og med at vi følger flere personer, får vi også at vide hvordan der bliver talt om hinanden. Jeg har ondt af Magdalena Swärd og hendes historie, og jeg bryder mig ikke om hvordan andre snakker om hende. Men der er også gode mennesker. Jeg kan rigtig godt lide Ossian, jeg synes ham og Magdalena passer rigtig godt sammen.

Jeg var vild med, da der blev skænket blot et par linjer, som refererede tilbage til slottets første ejere; Jærven og Illiana.

“Hvordan gør De, når De flirter, frøken Swärd?” “Jeg flirter ikke.” “De mener sjældent?” “Jeg mener aldrig.” “Det forklare en del.”

I De Skandaløse er det ikke kun Gabriel og Magdalena der opføre sig skandaløst. Bogen foregår over 2-3 uger på slottet Wadenstierna.

simona arhnstedt ægtepagten 6

Disse tre bøger har været helt igennem fantastiske. Jeg kan godt lide at vi er i en anden tidsalder, at verden ikke er som den vi kender i dag. Det var Ægtepagten, som rørte mig mest, fortællingen og følelserne sad i mig i flere dag efter. Og det er altså “bare” en bog. Men det er en fandens god bog! De to andre har ikke rørt mig nær så meget, men har stadig været fangende og en kæmpe stor fornøjelse at læse. Og så håber jeg inderligt, at Simona Ahrnstedt laver flere bøger, i serien om slottet Wadenstierna – jeg læser dem i hvert fald med glæde!

Har du læst noget fra forfatteren Simona Ahrnstedt? Måske Kærlighedsmiraklet?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget nogen af bøgerne til anmeldelse og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Den Ustyrlige Arving & Det Knuste Rige // Boganmeldelse

the royals den ustyrlige arving

Da jeg opdagede at der kom to nye bøger i The Royals serien, blev jeg alle vilde! Forud for disse to bøger; Den Ustyrlige Arving og Det Knuste Rige i The Royals serien havde vi tre af de bedste bøger jeg har læst; Papirprinsessen, Askeprinsen og Løgnenes Palads der alle omhandler Reed Royal og Ella Harper. Bøgerne er ikke lige så forudsigelige som så mange andre, de er virkelig skruet godt sammen og der sker bare noget hele tiden. I de to nye bøger i The Royals serien følger vi den mellemste Royal bror, Easton Royal, og pigen Hartley Wright. Gennem vores husrenovering har jeg ikke følt, at jeg har haft tid til at læse, og når jeg så læser noget der er så godt som DISSE, kan jeg mærke hvor meget jeg har savnet det at sidde og læse.

  • Titel: Den Ustyrlige Arving & Det Knuste Rige
  • Serie: The Royals
  • Forfatter: Erin Watt
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst på Den Ustyrlige Arving

Easton er Royalfamiliens enfant terrible, hvis eneste mål i livet er at have det så sjovt som muligt med så mange som muligt.

Indtil Hartley Wright dukker op.

For første gang i sit liv er det ikke nok for Easton at være en den af Royalklanen – men læringskurven fra trussetyv til god ven er afsindigt stejl, og Easton må lære på den hårde måde, at jo højere man stiler, desto mere slår man sig,  når man falder.

Hvad synes jeg om Den Ustyrlige Arving?

Den Ustyrlige Arving AKA Easton Royal, er jo bare beskrevet som en fantastisk lækker und mand, trods hans ADHD, alkohol- og stofmisbrug og trang til at slås. Bogen er fortalt udelukket fra Eastons syn. Den starter lige på med en sætning fra matematiklæren, som Easton har anset som sit næste “bytte”. Efterfølgende møder han den nye pige Hartley på skolen, som han egentlig prøver at skræmme til tavshed. Men Hartley er ikke som de andre piger, Easton kender.

‘Trangen til at grine er stærk, men det vil nok ødelægge effekten af en trussel, hvis jeg kunne blive nødt til at gribe til at bruge den slags’
‘Ja, jeg flirter, for uanset hvor ordinær hun ser ud, så har hun fanget min interesse’

Hartley viser absolut ingen interesse for Easton og det gør ham mere interesseret i hende, selvom hun umiddelbart ikke er hans type. Hartley er en mystisk pige, hun kommer fra en rig familie, ligesom størstedelen af eleverne på skolen gør, men hun bor alene i en lille skummel lejlighed og knokler for at tjene sine egne penge. Som et kompromis indgår Easton og Hartley en aftale om at være venner, og det er med flere regler. I fuldskab støder Easton på en af skolens kællinger, vi også lærte at kende i de forrige bøger; Felicity. Hun vil gerne rangere højere på skolen, hvilket hun kan opnå ved at date Easton. Hvilket er en ide hun sælger til ham, ved at han på den måde vil gøre Hartley jaloux, så hun skulle blive mere interesseret i Easton.

Felicity er en pestilens for Easton og alt han gør og siger skubber Hartley væk. Mellem dem er det hele tiden to skridt frem og et tilbage. Men Easton lærer også meget om sig selv, han udvikler sig på det personlige plan, fordi han nu bliver set på med andre øjne end han er vant til, og for de øjne (Hartley) vil han gerne se attraktiv ud.

‘Tænker hun på, at hun kyssede mig i går aftes? Det gør jeg. Jeg har ikke tænkt på andet, siden jeg åbnede øjnene her til morgen’

Desværre ender Easton med, gang på gang, at lave mere rod i den end godt er. Og det går ud over Hartley. Den Ustyrlige Arving slutter med et brag som stærkt opfordre til at læse efterfølgeren; Det Knuste Rige.

 


S P O I L E R

 

Bagsidetekst på Det Knuste Rige

Hartley Wright ligger på hospitalet med hukommelsestab. Eastons lillebror, Sebastian, ligger i koma lidt længere ned ad gangen.

Lige siden Hartley mødte Easton, er hendes liv blevet vendt op og ned. Ikke mindst nu, hvor hun ikke kan huske noget fra de sidste tre år og derfor er afhængig af, at dem omkring hende vil hende det godt.

Easton virker bekendt og farlig på samme tid. Hun ved ikke, at han er den eneste ven, hun har – og at han vil gå til verdens ende for at hjælpe hende.

Hvad synes jeg om Det knuste Rige?

Det Knuste Rige starter hvor Den Ustyrlige Arving slutter og så er den skrevet fra både Eastons og Hartleys synsvinkel. Hartley får et meget voldsomt hukommelsestab, og selvfølgelig er helvedes dronning Felicity hurtigt på spil for at ødelægge Hartleys hukommelse og forvrænge hendes minder. Jeg kan simpelthen blive så gal af at læse det, hun er virkelig et modbydeligt menneske uden sammenligning! Hartleys forældre, der ellers har afskåret hende fra familien, kommer også til hende på hospitalet. De tager hende med hjem, mod lægens anbefalinger og selvom Hartley er alt andet end klar til at blive udskrevet.

‘De fysiske skader heler fint. Det gør ikke længere ondt, når jeg trækker vejret. Jeg kan gå rundt. Men selvom mit helbred er i bedring, føles det, som om tilstanden i huset bliver værre. Jeg forstår ikke, hvad det er, der foregår. Min far ser dårligt nok på mig. Min mor kritiserer mig hele tiden. Min lillesøster Dylan taler ikke til mig. Og min storesøster Parker har ikke engang været her og besøge mig.’

Hartley får en hård start på skolen, og får opbygget sin fortid på grimme løgne. Men hun er klog nok til at gennemskue at ikke alt der bliver sagt om hvordan hun var som person er rigtig. Hun er opsat på at finde ud af hvem hun var, hvordan alting hænger sammen, og hvorfor hendes familie er så modvillig overfor hende. Sammen med Easton prøver de at rede Hartleys søster ud af hendes barndomshjem og væk fra hendes far, men midt i deres planer opdager de værre ting som rækker længere ud end bare Hartleys søster. Det knuste Rige ender voldsomt, både fysisk og følelsesmæssigt.

Mere tak!

Begge bøger har været helt igennem fantastiske, ligesom de tre første, har jeg slugt dem råt! Og så er jeg VILD MED at der til slut i bogen, under forfatternes “Tak” står: Hold øje med vores næste eventyr. Og så vil det være helt OK, hvis det ikke er flere bøger i Royal serien, fordi jeg synes faktisk at Det Knust Rige har en rigtig god og afrundede afslutning. Og dog ligger den en lille smule op til at det bliver tvillingernes tur, til at få deres stemme. Men for mit vedkomme, så ønsker jeg bare at forfatterduoen, Erin Watt, fortsætter deres fantastiske samarbejdede!

Jeg vil gå så langt, som at sige at The Royals serien er min favoritserie over dem alle. Hold op hvor er den bare god! Har du læst den? Ellers har du mine varmeste anbefalinger.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bogen til anmeldelse og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Kærlighedsmiraklet // Boganmeldelse

kærlighedsmiraklet

  • Titel: Kærlighedsmiraklet
  • Serie: –
  • Forfatter: Simona Ahrnstedt
  • Forlag: Flamingo Books
Bagsidetekst

Minoo er træt af ikke at møde den rette mand. Og hun er især træt af, at hendes mor bliver ved med at arrangere dates til hende, og at hendes søstre bliver ved med at sige, at hun er for kræsen.

Men hvad hun ikke ved er, at de højere magter har en plan. Og da Minoo en mørk eftermiddag lokkes ned i en erotisk butik, fører et gådefuldt møde til en oplevelse, hun sent vil glemme…

Kærlighedsmiraklet er en erotisk fortælling om at lære nye sider af sig selv at kende og om at finde kærligheden steder, man bestemt ikke regnede med.

Hvad synes jeg om Kærlighedsmiraklet?

Kærlighedsmiraklet starter overhovedet ikke som jeg havde forventet, i forhold til alle de andre YA bøger fra Flamingo Books som jeg har læst. Vi starter nemlig oppe i gudernes verden hvor Astrild bliver pålagt at få to personer, som er skabt til at være sammen, til at mødes. Og hun har indtil Valentinsdag til at få det til at ske – en dag som Astrild hader.

‘Mennesker var temmelig upålidelige skabninger. Alle vidste det, men ingen vovede at påpege, at der var slet en fejl i grundkonstruktionen. Så jordboerne fór omkring på må og få, og det var op til Astrild og hendes kollegaer at skabe orden i kaos.’

Vi møder Minoo, en iransk forfatterskolelære på 34 år, hvis mor er ekspert i at arrangere dates for hende. Og nu har hun også arrangerede en date for Minoo på Valentinsdag. Hendes ældste søster, Sharon, synes hun skal give det en ordentlig chance. Hun mener at Minoo er for kræsen i søgen efter en mand.

Minoo oplever noget som jeg tror er Astrild:

‘Hun synes, hun hørte en dæmpet latter, fornemmede duften af et eller andet, en flagren, et vindpust, men så var det væk igen.’

Efter denne lille oplevelse passere hun en erotik shop, som hun har gået forbi mange gange, på hendes tur mellem hjem og arbejde. Men denne gang appellere butikkens skilt til hende, men hun går ikke ind, for hvad skulle hun dog der. Hun hår videre på sin tur hjem, og stopper forbi hendes yndlingsrestaurant; et dyrt sted men hun elsker det, der er altid noget ekstra og hun får en lille goodiebag med sig hjem, som hun om aftenen nyder til fulde. Dagen efter gik hun igen forbi butikken og besluttede sig for at gå ind og købe sig selv en gave. I shoppen kommer der en mand ind, men han går igen. Til gengæld så møder hun Astrild, og jeg forstår simpelthen ikke en pind. De to begynder at hygge sig. Er Minoo lesbisk? Skulle Astrild ikke føre to personer sammen? Det var vel ikke Astrild selv der skulle finde sammen med en? Men så kommer manden igen, Jack hedder han, og han vil gerne være med. Det er som om de begge er hypnotiseret for det er virkelig mærkeligt.

‘Hun lukkede øjnene, trak duften af ham ind, lod følelsen af hele den surrealistiske situation – af den seksuelle leg med to komplet fremmede mennesker – fylde alle sine sanser. For nu kærtegnede de hende begge to.’

Efter deres seance er der akavet stemning mellem Minoo og Jack. De er slet ikke lige så selvsikre, som da Astrild var tilstede, og samtidig så forsvinder Jack, før Minoo slev når op i butikken. Dagen efter er det Valentinsdag, dagen hvor Minoos mor har arrangeret en date. Minoo har valgt at daten skal forgår på hendes yndlingsrestaurant. Hun vil nemlig gernee have deres specielmenu, som kun serveres Valentinsdag. Minoo håber og ber til at det på mirakuløst vis er Jack, der er hendes date, men det er det desværre ikke. Daten hedder Frederik og meget kedelig i Minoos øjne. Minoo får ikke hvad hun bestiller, men noget meget bedre. Frederik er til gengæld ikke tilfreds med sin mad og vil gerne snakke med kokken – gæt hvem.

“Jeg har set dig sidde her så mange gange,” sagde han mellem kyssene. “Ser dig spise, læse og kigge ud. Tænkt på, hvad du mon grublede over. Længtes efter, at du skulle komme tilbage. Nogle gange føles det, som om jeg kun lever for at få lov til at lave mad til dig.”

Kærlighedsmiraklet er en rigtig sød og lille historie. Jack er en meget sød og genert mand, hvis generthed Astrild (det svenske navn for kærlighedsgudinde) fjernede under deres møde i butikken. Det er en erotisk lille bog på blot 80 sider og den er hurtig læst. Og efter at have læst bogen er forsidens billede meget passende.

Skal du have fat i den lille fortælling af svenske Simona Ahrnstedt?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bogen til anmeldelse og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Dødens Mærker // Boganmeldelse

dødens mærker boganmeldelse

Jeg har mange ulæste bøger liggende, men da jeg i januar havde lyst til at starte på en ny bog var der ingen af dem jeg havde, der ved titel og bagsidetekst fangede mig vildt og voldsomt. De ulæste bøger jeg har liggende, er enten nogen jeg er startede på, som ikke har fanget min interesse. Og som jeg sikkert aldrig får læst færdige. Derudover har jeg også mange YA bøger liggende. Men det jeg gerne ville læse var noget med mystik, noget overnaturligt.

Jeg var ude i om jeg skulle genlæse nogen af mine bøger og fik næsten fristet mig selv til at starte på true blood serien. Jeg savner vampyruniverset! Man kan koble af når man læser en bog, men jeg personligt kobler endnu mere af når det er overnaturligt jeg læser om, fordi det bare ikke er virkeligt.

I hvert fald så endte jeg i Bog & Ide hvor jeg fandt frem til Dødens Mærker. En bog jeg længe gerne har ville læse, da det er samme forfatter som har skrevet Divergent trilogien. En fabelagtig serie! Og hvor er det ærgerligt at de har filmatiseret bog 1, bog 2 og del 1 af bog 3 og så vil de ikke filmatisere den sidste og afgørende del!? Ej hvor kan jeg blive gal over den slags! Har I set eller læst Dødens Instrumenter? De filmatiserede første bog, den solgte ikke særlig godt og så sluttede det ligesom der. Og det er ellers en skide god film, og de tre første bøger er eminente, jeg har aldrig oplevet så godt en plot som i tredje bog; Englenes By.

Når men det korte af det lange er at jeg havde glædet mig til, at læse noget andet end det normale ungdomsliv! Og det var lige præcis hvad Dødens Mærker gav mig.

  • Titel: Dødens Mærker
  • Serie: Dødens Mærker
  • Forfatter: Veronica Roth
  • Forlag: Alvilda
Bagsidetekst

Cyra er søster til en brutal tyran, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben – og i hemmelighed lægger hun planer…

Akos bliver som barm kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender.

Hadet mellem Cyras og Akos’ lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes af med at overleve – eller tilintetgøre hinanden.

Hvad synes jeg om Dødens Mærker?

Man må sige at jeg fik noget andet end det almindelige ungdomsliv, ved at læse Dødens Mærker! Det univers vi befinder os i er lidt forvirrende. Der er ni planeter der, som jeg forstår det, bliver holdt sammen af en strøm. En strøm som går gennem alt levende og holder sammen på hele galaksen. Så er der planetnationen Thuvhe, som de selv kalder for Hessa. Og det er der Akos kommer fra. Alle personernes navne er i øvrigt også meget specielle. På samme planet er der også det ikke anerkendte land Shotet, som er deres fjenders land, et brutalt land, hvis mennesker mærker sig selv hver gang de tager et liv.

‘Hans anden arm, der igen hang ned langs siden, var fra skulder til håndled mærket med ar, som var farvede, så de trådte tydeligt frem. Han havde engang fortalt mig, at de var en optegnelse over liv, men jeg vidste ikke, hvad det betød. Min mor havde også nogle stykker, men ikke halvt så mange som min far.’ – Cyra, fem sæsoner.

Bogen er opdelt i 4. I første del møder vi Akos. Vi er i Thuvhe, og Akos er 14 sæsoner, som jeg går ud fra betyder 14 år. Akos har to søskende og hans mor er et orakel, som hver planet har tre af; en tiltagende, et siddende og et aftagende. Som orakel kan hun se alt, og hun kender fremtiden og skæbnerne på mange. Det er dog kun få udvalgte, som får en skæbne og sådan en har Akos og hans søskende, Eijeh og Cisi blandt andet fået. Disse skæbner er hemmelige og bliver først oplyst når den gældende person er død, men nu er alle skæbner og skæbnefamilier blevet afsløret hvorefter Akos og Eijeh kidnappes på brutal vis.

I anden del møder vi Cyra. Vi får en hurtigt gennemgang af hendes opvækst, fra hun er fem sæsoner gammel, til tiden hvor Akos kommer til Shotet sammen med sin bror og frem til “nutiden”, hvor hun nu er 16 sæsoner. Cyra er datter af den tidligere hersker af Shotet, hvis titel hendes bror, Ryzek, har overtaget, og dermed også Akos’ familie og lands fjender.

I dette univers får alle en strømevne når de er fuldt udvokset og alles strømevner er unikke. Cyra fik sin fremprovokeret og fik den evne, at kunne påføre smerte. Smerte hos den som røre ved hende, men også en smerte som hun konstant mærker og må lære at leve med. Der er derfor heller ingen der røre ved hende af egen fri vilje.

‘Jeg kunne slå ham ihjel, hvis jeg ville, alene med min berøring. Jeg havde gjort det før. Jeg ønskede at gøre det igen, jeg ønskede at blive fri for det her, fri for den forfærdelige kraft, der åd sig gennem mine nerver som syre.’

Cyras bror er ti sæsoner ældre end hende, og til en start havde jeg faktisk ondt af ham. Jeg fik indtryk af at han ikke ville være ond, at han faktisk var en glad ung mand. Men det ændrede sig, da han bevidst udførte ubehagelige handlinger mod Cyra, og tvang hende til at bruge sin strømevne til hans fordel. Og lystre hun ikke, eller udviser utaknemmelighed over for sin bror, bruger han sin strømevne mod hende; at bytte et af hans grusomme minder med et af hendes gode.

Det er først et par år efter at Akos og Eijeh er blevet kidnappet, at Cyra rigtig bliver præsenteret for Akos, og det er i et øjeblik hvor hun er mest skrøbelig og ikke vil ses af andre.

“Cyra, det her er Akos Kereseth. Familien Kerestehs tredje barn. Vores…” Ryzek smilede skævt. “Trofaste tjener”

Akos’ strømevner er at afbryde strømmen. Det vil sige at når han røre ved Cyra afbryder han hendes smerte. Cyra ser det dog som noget meget negativ, som at hun er svag og har behov for ham, som hun bestemt ikke har. De indgår en aftale, hvormed Cyra kan blive uafhængig, ved at Akos lærer hende at lave en smertestillende mixture fra hans land, mod at hun lære ham at kæmpe.

Sammen med resten af de kyndige fra Shotet, tager de på den årlige langfart ud i galaksen, og her kommer dagen hvor Cyra siger fra overfor sin bror.

Den tredje del af bogen er både fortalt fra Akos’ og Cyras synsvinkel. En fortællermåde som jeg ellers ikke bryder mig om at læse, da man hele tiden bliver brudt af, for at overgå til det den anden foretager sig. Men det fungerer godt i Dødens Mærker, da de følger samme historie og er så meget sammen som de nu engang er. Denne del foregår på deres langfart til en anden planet. Foruden Cyras modstand mod hendes bror, er der også oprøre blandt folket i Shotet, som går mod regenten. Akos der lægger planer for hvordan han befrier sin bror, Eijeh, og Cyra der lægger planer for hvordan Akos kommer hjem til sin familie – uden Eijeh.

‘Mænd som Ryzek Noavek blev ikke født – de blev skabt’

Cyra hjælper med et attentatforsøg mod hendes bror, som desværre mislykkedes. Hvilket de også kunne have sagt sig selv, da Ryzeks skæbne er at blive dræbt af en fra Benesit familen. Og skæbnerne er uundgåelige.

I den fjerde og sidste del vågner Akos op i Thuvhe og genforenes med sin familie og venner og de såkaldte Benesit tvillinger. Men han er fast besluttet på at tage tilbage for at hjælpe Cyra. Til slut kommer der to afsløringer om Cyra, som hun ikke ved om er sande eller om er sagt for at gøre hende usikker. Blandt afsløringerne er en af dem af hendes far, Lazmet Noavek, angiveligt ikke er død og at det antydes at han heller ikke er hendes far.

Og da man heller ikke har fået svar på hvorfor Akos har et Shotetisk navn og hvorfor han hele tiden har kunne forstå og tale shotetisk flydende, tænker jeg mon om der kommer en kæmpe afsløring, om at de to faktisk er søskende? Jeg håber det ikke for dem, for de er som skabt til at skulle være sammen, men det ville være det vildeste plot! Jeg glæder mig til at læse opfølgeren ‘Delte Skæbner’.

Hvilke genrer læser I?

Knus Charlotte
Continue Reading