Endnu en lækkerhed fra Marc Jacobs

marc jacobs pear 1

Min nyeste parfume er fra altid lækre Marc Jacobs. Det er den gyldne Pear duft som jeg har købt. Duften havde længe stået på min ønskeliste og da NiceHair så havde 30 % rabat på alle duft (og 5 % ekstra rabat med min kode HVERDAGSBLUSH5 som gælder ved alle køb) kunne jeg ikke lade værd med at klikke den hjem. Og jeg har ikke fortrudt det ét sekund. Faktisk så har jeg brugt den dagligt siden den kom ind ad døren.

Marc Jacobs Pear Eau de Toilette

Marc Jacobs Pear EDT er en lækker og syrlig-sød frugtig parfume, der får mundvandet til at løbe i vand, når den friske duft af pære og citrus rammer sanserne. I starten er det første du fornemmer, en diskret duft af pære, citron og lime. Hvorefter de lidt mere unikke noter som gin, musk, teaktræ og enebær udvikler sig og giver en berusende duft du ikke kan få nok af. Til sidst kommer blomsten freesiaen og det varme rav til rette, og samler hele duften så den bliver harmonisk men stadig interessant.

Duften er lynhurtigt blevet en favorit – men det er alle de af Marc Jacobs dufte som jeg ejer. Jeg elsker de dufte han laver, også selvom det er små nuancer der skiller dem ad i f.eks hans forskellige Daisy dufte. Har I forresten set, at der lige er kommet en ny Daisy duft? Den hedder Daisy Love Eau So Sweet, og den er bare så fin. I hvert fald så er Pear en fryd for næsen, med sin milde og saftige duft. Og med sin smukke varme falkon pynter den også rigtig flot. Læg også mærke til falkonens design. Har du langt mærke til, hvor meget den udskiller sig far resten af Marc Jacobs dufte?

marc jacobs pear 2

Er du lige så stor en Marc Jacobs fan som jeg er? Hvad lyder din samling på?

Kærligst Charlotte
Continue Reading

”Gentle jelly” øjenmakeupfjerner fra biotherm

biotherm gentle jelly 1

Det kære biotherm er et skønhedsbrand, med en lang lang række af produkter. Der er tale om rigtig mange spændende produkter og serier til enhver hudtype. Trods det brede sortiment af produkter, er denne gentle jelly øjenmakeupfjerner faktisk kun mit produkt nr. to fra biotherm. Jeg satser dog på, at jeg engang i fremtiden kommer til at få et bedre kendskab biotherm. Jeg har i hvert fald allerede samlet en lille liste over produkter jeg gerne vil teste!

Biotherm biocils, gentle jelly, øjenmakeupfjerner

I hvert fald så vil jeg starte ud med en anmeldelsen af biotherm gentle jelly øjenmakeupfjerneren, der også skulle kunne fjerne vandfast makeup. Det er dog ikke noget jeg har testet, da jeg ikke bruger vandfast makeup. Jeg synes nemlig ikke at vandfast mascara fungere for mig. Noget af det interessante ved lige netop denne makeupfjerner er, at gelen skulle mindske tab af vippehår, i forbindelse med fjernelse af øjenmakeup. I ved hvordan man kan komme til at gnide øjnene ret voldsomt under denne seance?

Gelen er blå, tyk, duftneutral og så er den ikke helt transparent. Den er sådan set meget behagelig at bruge, når man ikke påføre for meget produkt vel og mærket. Ikke at det sviger, men det kan godt blive en smule ubehageligt, i og med at øjnene på en måde drukner i gel. Det gælder alligevel om at finde en god balance mellem for meget og nok produkt. Man skal nemlig være gavmild med produktet før at det virker. Jeg kommer produkt på en vatrondel og gnider forsigtigt mine vipper og øjenomgivelser fri for makeup.

Lidt en øv oplevelse

Som øjenmakeupfjerner har jeg dog oplevet langt bedre. Gelen kan godt have en tendens, til at tvære mascararester ud, så man får ”skyggen af en panda” omkring øjnene. Det forsvinder med det samme gelen tørres af, så det er som sådan ikke noget problem. Men jeg synes ikke, at den kan præstere at fjerne al mascara fra mine vipperne. Der er typisk ved hårrødderne, at jeg oplever at der forbliver rester. SÅ gelen er en behagelig øjenmakeupfjerner, men der findes også bedre.

biotherm gentle jelly 2

Kan du anbefale mig nogle produkter fra biotherm?

Knus C.
Continue Reading

Comme Deux Discoskin ansigtsmasken

comme deux discoskin 1

Discoskin ansigtsmasken er fra Goodiebox’ eget brand; Comme Deux. Og det er da også igennem Goodiebox, at jeg har modtaget masken tilbage i maj måned 2018. Temaet for boksen var Insta Friendly og det må man i hvert fald sige, at denne maske lever op til. Både når man kigger på den og dens smukke holografiske indhold, men også når den sidder på huden. Ansigtsmasken indeholder blandt andet mandelsyre som giver en kemisk AHA eksfoliering af huden, og glycerin som virker fugtgivende. Altså en maske der eksfolierer og fugter huden. Disse to egenskaber er perfekte for at opnå en pæn, jævn og velplejet hud.

Masken kan anvendes til alle hudtyper, da det er en mild men effektiv maske. Den er dermed også egnet til de mere sarte hudtyper. Den indeholder ikke parfume, men den dufter heller ikke grimt.

OBS: Efter brug af Comme Deux Discoskin er huden ekstra sensitiv og udsat og det anbefales derfor, at man bruger en solcreme inden man færdes ude i direkte sollys. Men men men kære venner, vi bruger jo altid solcreme inden vi færdes i direkte sollys, ikke?

Her kan du se det flotte lilla holografiske skær som Discoskin masken har:

comme deux discoskin 2

Når masken skal påføres huden, er den meget tyk og sej og faktisk ikke super nem at arbejde med. Det er desuden ikke en maske som tørre på huden, den forbliver fugtig. Også når den skal vaskes af igen, kan den være ret så genstridig. Her kan man med fordel anvende en fugtet vaskeklud. På den måde får man også en let mekanisk eksfoliering og fuldt udbytte.

Der står i indlægssedlen, at man kan mærke en prikken i huden under brug af masken. Den prikkende fornemmelse kommer af den kemiske eksfoliering, men det er ikke noget jeg selv mærker noget til. Min hud efterlades frisk, blød og glat. Umiddelbart oplever jeg ikke at den fugter min hud. Jeg vil da også sige, at Discoskin ikke bliver en favorit for mit vedkomme. Der findes både bedre og mere effektive masker end denne, som samtidig også er mere samarbejdsvillige. Prøv f.eks Evolve Miracle Mask.

comme deux discoskin 3

Ingen tvivl om at masken er flot. Jeg er vild med det holografiske udtryk, jeg synes virkelig det er flot. Men er det mere end flot? Jeg forstår ikke rigtig hvad det gør godt for i hudpleje? Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig at de holografiske partikler har nogen egentlig effekt for huden?

Har du prøvet Comme Deux Discoskin masken? Hvad synes du om den?

Kærligst Charlotte
Continue Reading

En fantastisk mascara fra Sandstone Scandinavia

sandstone mascara intense 1

Det er gennem det fantastiske Goodiebox koncept, at jeg har testet Sandstone Mascara Intense, som jeg er blevet virkelig glad for. Det skal lige siges, at jeg har været medlem af Goodiebox siden december 2014 og blandt alle de mascaraer jeg har modtaget derigennem, har langt størstedelen ikke været noget for mine vipper og jeg. Men denne er absolut fantastisk og er meget hurtigt blevet et hit.

Sandstone Scandinavia er ikke et brand jeg har stiftet bekendtskab med før. Jeg har hørt lidt om det, men det er også det. Men nej hvor er jeg glad for at blive præsenteret for brandet. Det er helt klart et af den slags, som jeg har lyst til at prøve flere produkter fra. Sandstone startede sin historie i 2015 af en far til tre teenagedøtre, med en mission om at udvikle en komplet hudvenlig makeupserie uden parfume, skadelige allergener og med hudvenlige konserveringsmidler for at mindske risikoen for at udvikle allergi. Rene produkter fa høj kvalitet – ja tak. Og så er priserne også i orden. Denne mascara koster f.eks. ikke mere end 149 kr.

Imponerende holdbarhed

sandstone mascara intense 2

Sandstone Mascara Intense er en vegansk mascara, som indeholder vitamin A, C og E og så er den fri for parfume og parabener. Mascaraen er også velegnet til kontaktlinsebrugere. Dens smalle applikator giver en god separation af vipperne, så det ligner at der er flere end der egentlig er. Den lægger sig rigtig flot på vipperne, uden at efterlade nogle klumper. Faktisk vil jeg sige, at den får mine vipper til at se friske ud. Desuden oplever jeg at den løfter mine vipper, og får dem til at syne længere og giver et flot og langtidsholdbart resultat. Dens formel får mascaraen til at holde på vippernes form i op til 12 timer. Og det er et punkt som jeg især er imponeret over. Mine vipper har samme flotte længde og buk når jeg kommer hjem om eftermiddagen, som de har når jeg tager hjemmefra om morgenen.

Hvis du ikke allerede har fornemmet det, så er jeg rigtig glad for at have prøvet denne vidunderlige mascara. Jeg havde nok aldrig selv købt den, for ærlig talt så tæller det ydre også når jeg køber makeup. Og den er altså lidt kedelig at se på. Men den er helt klart en ny favorit på hylden.

Har du prøvet Sandstone Scandinavia Mascara Intense?

Knus Charlotte
Continue Reading