Lækre sommerben med Evolve Satin Leg Gloss

evolve satin leg gloss 1

Vil du have dine ben til at stråle endnu mere til sommerens grillfester eller når du spankulere rundt i shorts? Så er det her du skal læse med. Jeg vil nemlig fortælle jer lidt om Evolve Satin Leg Gloss; en tørolie der er designet til at give benene en blank og flot finish. Selve olie er lækker, blød og trænger hurtigt ind i huden, for at efterlade den fugtet, blød og en smule fedtet. Den let fedtede følelse er dog hurtigt væk igen. Satin Leg Gloss består af olie fra økologiske cameliafrø, bisabolo og økologisk amerikansk olie. Sidstnævnte skulle tilføre huden en fløjlsagtig glans uden af fedte, men det gør den altså lidt alligevel, dog på et lavt niveau, der mest af alt føles som ekstra fugt. Men hvis min Baloo-kat kommer og hilser, ved at smyge sig om de bare ben, så er benene lige pludselig meget behåret!

Guldglimmer

Foruden de forskellige olier, så indeholder olien også naturlige mineraler og titanium, for at give huden en forførende gnist med et strejf af guldglimmer. Det er derfor også vigtigt at du ryster flasken omhyggeligt inden brug, da glimmeret ellers samler sig i bunden af flasken. Og alligevel oplever jeg ofte at der nærmest ikke er noget glimmer i første pump, men det kommer! I forhold til hvor meget guldglimmer, der er i og kommer ud på huden, så er det ikke noget man ser eller lægger mærke til. Jeg kunne faktisk godt have tænkt mig at det var tydeligere, så benene skinnede og glitrede i sommersolen. Benene får blot et sundt og glansfuldt udtryk.

evolve satin leg gloss 2

Og så må jeg lige huske at pointere hvor skønt Satin Leg Gloss den dufter! Den er lækker og legende sød, og så minder duften mig faktisk lidt om en barndomsduft jeg forbinder med bubblegum. Den er virkelig lækker. SÅ selvom olien efter min mening ikke giver det ønskede glitterniveau, så er det en super lækker olie alligevel. Jeg er vild med hvordan den føles på huden i forhold til at det er en olie, og så er jeg vild med duften.

Har du prøvet Evolve Satin Leg Gloss? Eller måske søsteren Satin Body Gloss?

Knus Charlotte
Continue Reading

Davines Liquid Spell og hvad er så det?

Davines liquid spell 1

Først og fremmest, så har jeg flere gange stået med et produkt fra Davines i hånden og tænkt ”hvad er det?”. Det har primært væres deres more inside produkter. Disse er menlig meget mystiske og intetsigende i deres emballage og produktnavn. Men Liquid Spell har samme effekt som more inside produkterne, fordi dens navn absolut intet siger om hvad det er for et produkt og hvad det kan.

Davines Liquid Spell er en…

… Volumengivende mousse til håret, der især er velegnet til fint hår. Mousse kan skabe tekstur, definition og fylde til håret, dog ikke på samme måde som en hårmousse, da denne er meget let og luftig. Liquid Spell moussen stivner ikke på samme måde som en almindelig hårmousse gør. Jeg oplever ikke at den giver særlig meget volumen, og den ekstra tekstur den giver, er ikke noget jeg ville bemærke, hvis ikke det var fordi jeg vidste at det var der. Jeg tænker umiddelbart ikke at mit hår er fint nok til Davines Liquid Spell.

Foruden volumen og tekstur, så skulle moussen også genoprette balancen i et beskadiget hår, og gøre håret ekstra blødt og give det glans. Davines Liquid Spell er udviklet til at skabe nyt liv til håret, med et resultat af et smukt, sundt og glansfuldt hår, i den rette balance. Dog oplever jeg ikke, at jeg får noget ud af at bruge Liquid Spell. Jeg får ikke den ønsket volumen og jeg oplever heller ikke at jeg opnår ekstra tekstur. Men som sagt, så vil jeg konkludere at mit hår ikke er fint nok til hvad Liquid Spell er lavet til.

Derudover så har moussen en duft der minder mig om lakrids, og jeg er ikke særlig god til lakrids. Så på det punkt er jeg heller ikke vild i varmen.

Davines liquid spell 2

Sådan bruger du moussen

3-4 pump skal fordeles ud i håndklædetørt hår, fra rod til spids. Jeg bruger 2 pump i toppen og 2 pump i længen. Og ja, det er mærkeligt at bruge en mousse, om end en let en, i hovedbunden. Herefter skal håret redes godt igennem for derefter at føntørre det.

Kender du Davines og bruger du nogle af deres produkter?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Pleje til øjenomgivelserne med Filorga optim-eyes

Filorga optim-eyes

Jeg synes faktisk, at det kan være rigtig svært, at finde en god øjencreme. Jeg har prøvet flere som egentlig ikke gav noget, andet at lidt fugt nu og her og så var det ligesom det. Jeg har prøvet forskellige former for øjenpleje; creme, gel og olie og har hurtigt fundet ud af at olie som øjenpleje, ikke er noget for mig. Til gengæld er jeg også stødt på en del skønne øjencremer. Den der nok har imponeret mig allermest er fra Peter Thomas Roth, den er nemlig virkelig god. I dag skal det omhandle en anden god øjencreme; nemlig Filorga optim-eyes.

Filorga optim-eyes

Øjencremen optim-eyes fra Filorga, er en øjencreme der kan anvendes af alle aldre og både morgen og aften. Optim-eyes indeholder Filorgas signaturkompleks NCTF og hyaluronsyre, der bladet andet udglatter og virker anti-age. Og så ved vi jo, at hyaluronsyre er en fantastisk fugtgivende ingrediens. Foruden anti-age, så er det en luksuriøs øjencreme, der også modvirker hævelse, poser under øjnene samt mørke rande.

Optim-eyes beholderen skal lige twistes, før pumpehovedet kommer til syne. Jeg synes sådan set at det er meget smart. På den måde, er der ikke nogen hætte, man kan få smidt væk. Og ligger cremen i en toilettaske med på ferie, kommer der heller ikke uheld, ved at hætten mangler. Nogen der har prøvet det? Jeg har og det er et forfærdeligt svineri.

Når MEN det var den her optim-eyes vi kom fra! Som sagt er det en pumpe der doserer creme, og det er en meget gavmild pumpe. Jeg synes godt, at jeg kunne have nøjes med halvdelen af hvad den doserer. Den store mængde øjencreme trænger heldigvis relativt hurtigt ind i huden omkring øjnene, for at efterlade huden fugtmættet. Hvad jeg oplever, så er det en god fugtende øjencreme og efter længere tids brug synes jeg også at området under mine øjne er blevet lysere i den forstand, at de mørke rande, der på ingen måde har været voldsomme hos mig, alligevel er mindsket.

Alt i alt en god og behagelig øjencreme der mest af alt virker fugtgivende.

Kender du Filorga? Hvilken øjencreme bruger du?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Taske fra Octopus Denmark

Octopus denmark 1

Octopus Denmark er en dansk modevirksomhed, der blev stiftede tilbage i år 2000, men i øjeblikket er de ved at opbygge hele brandet på ny. Octopus Denmark både designer, producere og sælger mange former for tasker i skind, med fokus på at kombinere design med funktionalitet og kvalitet. Du kan finde tasker i flere forskellige størrelser og former. Som udgangspunkt er deres designs meget klassiske, med moderne tvist af forskellige skintyper og sæsonfarver.

Octopus denmark 2

Levering i lækker indpakning

Tasken blev leveret i små muleposer der størrelsesmæssigt passer til tasken. Det er altså ikke en mulepose jeg vil kunne bruge efterfølgende, da den er lige en tand for lille. Men jeg synes det er en rigtig fin indpakning. Jeg pakkede min taske ud og ledte efter remmen, jeg kiggede i alle dens rum, men den var der bare ikke. Jeg tænkte om det var en fejl at den manglede! MEN nej, remmen/remmene lå nemlig pakket ned i deres egen lille mulepose, som jeg ikke havde set stadig lå i pakken. Og når jeg skriver remmen/remmene, så er det faktisk fordi der fulgte to med tasken. Det var jeg bare ikke slev klar over, da jeg bestilte tasken. Der var nemlig remmen af samme materiale som tasken, og den som jeg havde forventet at få med. Men derudover fulgte der også en metalkæderem med.

Style Granada i en støvet sort farve

Tasken jeg har modtaget, er deres Style Granada i det lækreste rå kvalitetsskind i den her støvet sorte farve. Den er simpelthen så fin. Størrelsen på tasken er helt perfekt. Den er en smule mindre end jeg umiddelbart havde forventet ud fra billederne på hjemmesiden, men det til det bedre. Taskens snit er en kombination af både skuldertaske og bumbag, og med den justerbare rem, kan den også anvendes som man ønsker.

Octopus denmark 3

Skuldertasken byder den på en masse anvendelige rum. I det store hovedrum er der et lille rum med lynlås til f.eks. løse penge eller kort. Udenpå tasken er der to rum der yderligere også har en lille lomme hver med lynlås. De to alleryderste, ved jeg ikke hvor anvendelige er, men de pynter fint på tasken og passer til dens design.

Octopus denmark 4

Samme skuldertaske fås også i både sort og rød, men jeg er altså helt pjattet med denne støvet sorte/grålige farve, så den vil jeg varmt anbefale dig at prøve, hvis valget til din næste taske ligger på samme skuldertaske. Octopus Denmark holder lige nu udsalg, hvor du blandt andet finder den sorte og røde udgave. Se hele deres tilbudsortiment HER.

Kender du Octopus Denmark?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading