Goodiebox juni 2019 // Sunny Side Up

goodiebox juni 2019 1

OKEY! Jeg håbede på en bedre juni boks end foregående maj boks, da jeg oplevede at rigtig mange var utilfredse. Både med brugen af plastik og at Goodiebox laver deres egne produkter. Flere skrev endda at de havde sendt boksen retur. Det er fantastik at vi har muligheden for at sende en boks retur, hvis man ikke mener at den er noget for sig. Jeg har dog været medlem siden december 2014 og jeg har aldrig benyttet mig af deres returservice. Selvfølgelig er alle bokse ikke lige gode eller falder i alles smag, sådan er vi alle så forskellige. Men alligevel synes jeg altid at der har været et eller flere produkter som jeg er blevet rigtig glad for.

Men så kom juni måneds boks med temaet Sunny Side Up, og den er efter min egen mening virkelig lækker. Vi bliver blandt andet præsenteret for et brand jeg længer genre har ville prøve, men som heller aldrig har været i en Goodiebox; Polaar. Så den er jeg især meget spændt på, men også tre andre af boksen produkter fik mig til at smile stort: masken, fodcremen og ansigtsmisten.

“Sunny Side Up” er faktisk det engelske navn for spejlæg, men også en opfordring til at se mere positivt på tingene. Boksen byder på gode fundamenter til en god og varm sommerdag, med masser af nedkølende produkter, så man ikke kan andet end at være glad og positiv. Allerede da jeg åbnede boksen og fornemmede at noget duftede godt, og så den smukt dekorerede seddel blev jeg glad i låget.

goodiebox juni 2019 2

Goodiebox juni 2019 indeholder:

Garnier Ambre Solaire: Sensitive Advanced Face Mist SPF 50 (full size). Dette er intet mindre end genialt. Jeg har aldrig haft en face mist med solfactor, men jeg er så vild med det. Den er helt klart boksens favorit. Det er bare så nemt, så nu er der ingen undskyldninger for den røde næse der ofte får for meget sol.

Masque Me Up: Aftersun Sheet Mask (full size). Også et fantastisk produkt; en kølende ansigtsmaske med vandmelon og kokossaft. Masken er beregnet til at afstresse huden efter en dag i solen. Masken køler som sagt, hvilket kan virke lindrende på huden, men den både fugter og plejer også huden. Jeg har ikke prøvet masken endnu, da jeg ikke har haft behov for det. Men hvis sommeren nu gad at træde lidt i karakter, kunne det være jeg fik brug for den!

Polaar: Ice Source Moisturizing Gel. Jeg var virkelig glad for at se et Polaar produkt i månedens Goodiebox. Jeg har længe gerne ville prøve deres produkter, men har bare aldrig fået det gjort. Ligesom med aftersun masken, så har denne gel også en let kølende effekt. Den indeholder beskyttende mineraler fra Arktisk og passer til alle hudtyper. Gelen fugter, plejer og giver huden en fløjlsblød følelse der fungerer som alternativ til en primer under din makeup.

Rituals: The Ritual of Karma Foot Balm (full size). Boksens tema burde være i stil med ”nedkøling”, for denne fodcreme er nemlig også kølende og så der den skyld i boksens gode duft. Det er en skøn duft af mynte, hellig lotus og organisk hvid te. Som størstedelen af Rituals produkter, så er denne fodcreme også fantastisk lækker. Dens konsistens er lige i øjet og trænger hurtigt ind i huden, for at efterlade den opfrisket og blød – perfekt efter en lang gåtur i sommervarmet. Prøv eventuelt cremen som led i min DIY fodmaske. I boksen lå der også en rabatkupon til at købe Rituals produkter for.

Seacret: Makeup Remover Wipes (full size). Umiddelbart var disse makeupfjerner wipes ikke på listen over de produkter jeg var mest spændt på. Jeg kender heller ikke brandet Seacret. Men da jeg så, at de står til en pris der hedder 186 kr. (?!) blev jeg ret nysgerrig, da jeg synes det er voldsomt dyrt for 25 engangsklude. De skulle nemt og hurtigt kunne fjerne dagens makeup og sågar vandfast makeup. Desuden plejer de huden med aleo vera, vitamin E og mineraler fra Det Døde Hav. Og de virker da også fint, men det gør langt billigere renseservietter altså også!

Juni måneds Goodeibox indeholder fem produkter, hvoraf fire af disse er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 550 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du når at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Depend sommer 2019 byder på farver med knald på

I dag er min første officielle feriedag, hvilket jeg har set frem til meget længe. Størstedelen af min ferie kommer til at gå med husrenovering, men bare det at væggeuret ikke ringer om morgenen er guld værd! Jeg elsker sommer, sol og varme. Derfor er jeg også ærgerlig over det forår vi har haft og starten på sommeren. Der har ikke været meget sol og varme over Danmark, og heller ikke mange dage hvor jeg har kunne bruge sommertøjet. Jeg krydser fingre for at sommeren alligevel bliver varm og dejlig i de uger jeg har sommerferie, selvom den første uge ikke har en imponerende vejrudsigt… I forbindelse med sommer, sol og varme følger også en flot kulør, og med en flot kulør gør farver med pang sig rigtig godt. Og det er lige præcis farver med pang, som Depends sommerkollektioner bæger præ af.

Minilakkerne har 25 års jubilæum

Som jeg også fortalte i forbindelse med Depends forårskollektioner, så kan Depend i år fejre 25 års jubilæum for deres minilakker. Det fejrer de ved at alle nye minilakker i år får et jubilæumsdesign, som ses på hætten. Det er både minilakkerne og O2 lakkerne der har fået designet. Designet på deres 7Day lakker er som vi kender det og ikke en del af jubilæet.

O2 kollektionen Soul of Marrakech

depend sommer 2019 soul of marrakech 1

Kollektionen Soul of Marrakech er inspireret af det summende liv i Marrakech. Farve, duft, lyd og mystik i en skøn blanding af gammelt og nyt, præcis som sommeren 2019. Kollektionen byder på varme flammende farver, grønne nuancer, farver vi kender fra blomsterbedet og den blå himmel. Med andre ord er denne kollektion inkarnationen af sommer. Derudover så er lakkerne i par; en creme farve og en matchende shimmer farve der begge er heldækkende. En absolut smuk kollektion.

depend sommer 2019 soul of marrakech swtaches

Jeg ligger altid to lag lak, da det er som altid et passende antal lag. Jeg oplever at det er de færreste lakker, som har brug for flere lag, og når det er, så er det typisk meget lyse farver. I Soul of Marrakech har der kun været behov for to lag ved alle lakkerne. De er alle heldækkende, som I også kan se på billedet herover. Jeg er især vild med shimmerlakkerne, de er så smukke, når de er så fyldige i farverne samtidig. Fra kollektionen har jeg fire favoritter; den orangefarvede shimmerlak nr. 588, den cremede lyserøde farve nr. 593 (som minder om min absolutte yndlings Disneyfilm: Den Lille Havfrue, da Ariel skal til middag i paladset), den røde/koralfarvede shimmerlak nr. 589 og den smukke lyseblå shimmerlak nr. 547.

7Day kollektionen Beat It

depend sommer 2019 7Day kollektionen Beat It 1

Depend sommer 2019 Beat It kollektionen byder på otte kraftfulde farver, hvoraf flere af disse er i neon kategorien. Kollektionen opfordrer til at træde ind på klubscenen og mærke pulsen, uden hæmninger. At bryde stilregler og skabe egne trends med dristige farver. Da jeg modtog kollektionen kom den orange neonfarve ”King of pop” på tærneglene lige med det samme. Den er bare så flot og tæt på at være selvlysende. Jeg er vild med det. Alle otte farver er repræsenteret på billederne herunder. Under billederne, finder du navnene på lakkerne, samt beskrivelse af farven.

depend sommer 2019 7Day kollektionen Beat It 2

  • Saved by the 90s: neon pink
  • King of pop: neon orange
  • Neon motion: neon lys grøn
  • Beat the beta: flot sommerlig turkis
  • Pump it up: knaldgul
  • Hit the floor: dyb blå
  • Let’s go clibbin’: bær rød/pink
  • Oversize me: perfekt lilla

Jeg har brugt to lag lak, men især den orange og gule farve ville ikke have skade af et tredje lag. Ellers er alle lakkerne flot dækkende og kraftige i farverne. Generelt er jeg fuldstændig vild med denne kollektion, jeg synes farverne er vildt flotte. Men skulle jeg vælge én der er absolut yndlingslakken, så må det være den pink saved by the 90s, den skriger bare sommer.

Hvad synes du om sommerens kollektioner? Har du en favorit kollektion eller en absolut favorit farve?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Miqura peeling og maske til både øjne og læber

miqura lip mask & eye mask

Når jeg tænker på Miqura, tænker jeg med det samme lækre sheetmasker. Og de laver dem simpelthen til alt: diverse sheetmasker til ansigtet inkl. til øjne og læber, til føder, hænder og hår. Men de laver faktisk også cremer og andre former for masker og rensetilbehør. Blandt andet deres Silke peeling Cocoons, som jeg endelig har får testet. Med andre ord, så laver Miqura faktisk rigtig meget forskelligt inden for hudpleje, men primært sheetmasker. Hos NiceHair er mange af deres masker at finde til virkelig gode priser (med mere en 50% rabat), og hvis du handler hos NiceHair, kan du med fordel bruge koden HVERDAGSBLUSH5 og spare yderligere 5% på hele dit køb.

Miqura Silke Peeling Cocoons

Disse silkecocoons til fingerspidserne skulle være en effektiv og unik, men samtidig en mild peelingmetode, der skulle give et dybderensende og silkeblødt resultat. De skulle virke poreminimerende, fjerner urenheder og døde hudceller samt berolige huden. Og så er de velegnet til alle hudtyper. De er udelukkende baseret på naturlige ingredienser, der stammer fra en familieejet fabrik i Asien, som har specialiseret sig i hvordan silke fungerer i hudpleje. De indeholder blandt andet sericin, der er blevet brugt som erstatning af serin, der er hudens naturlige fugtkilde, og får derfor huden til at arbejde indefra og ud. Derudover har de en antioxiderende virkning, som har en udglattende effekt på huden, hvilket giver en smuk og glat udstråling, samt en fugtet og fornyet glød. Den gule farve i disse silkecocoons virker desuden UV-beskyttende på huden. Alt dette skulle resultere i en lækker blød hud.

miqura Silke Peeling Cocoons

Sådan anvender du dine cocoons: først skal den blødgøres i varmt vand i 2-3 minutter. Herefter skal du sætte den på din finger og forsigtigt massér ansigt, læber og huden under øjnene for en mild og eksfolierende effekt. Herefter vil det være ideelt at anvende de to masker, som jeg har skrevet om herunder. Ellers er det bare på min din favorit ansigtscreme, øjencreme og læbepleje. For optimal effekt bør du gøre dette 3-7 gange om ugen. Hver cocoon kan anvendes 4-5 gange.

Når de er blødt op i vand, er de en smule mindre stive end før, men det er ikke meget. De er stadig meget pappede. Jeg oplever endda at cocoonen fnuller, som var det vådt papirmateriale, når den tages i brug. Jeg oplever heller ikke at de har nogen egentlig eksfolierende effekt og er mildest talt meget skuffet. De er besværlige at anvende både ved forberedelse og i brug, og så får jeg absolut intet ud af at bruge dem. Jeg kan ikke mærke noget under behandlingen eller efter. Jeg har givet dem en ordentlig chance, og prøvet dem flere gange, men nu er resten smidt ud. Dem giver jeg simpelthen nul stjerner til…

Miqura Eye Mask

Miqura Eye Mask er en skøn maske til huden under øjnene. Masken tilfører huden ekstra fugt og pleje, så du genvinder vitaliteten, og får et mere ungdommeligt udtryk. Masken er blandt andet beriget med collagen og jojobaolie, der fugter og forebygger den sarte hud omkring øjnene, så denne ikke udtørre. Derudover har øjenmasken en anti-age og kølende effekt.

miqura eye mask

Masken påføres på ren og tør hud, hvor den skal sidde i 15 minutter. Herefter skal de overskydende produkt fordeles ud omkring øjnene, hvis der er noget tilbage. På den måde får du fuldt udbytte af maskens serum, som ikke skal skylles af efter brug. Selve masken er en fast gele sheetmask-ish med guldglimmer. Masken skulle have en kølende effekt på huden, men jeg oplever ikke noget aktivt kølende, blot fugtet-gel-koldt. Masken er behagelig at have på og så efterlader den huden blød og gennemfugtet. Jeg oplevede ikke at der var behov for at, massere overskydende produkt ind i huden, da der ikke var noget tilbage.

Miqura Lip Mask

miqura lip mask

Miqura Lip Mask er som navnet antyder en sheetmaske til læberne, og den minder utroligt meget om øjenmasken. Masken tilfører hurtigt og effektivt læberne intens fugt. Den er beriget med rige ingredienser bestående af blandt andet jojobaolie, der nærer i dybden og forebygger tørre og sprukne læber. Miqura Lip Mask sidder helt tæt omkring munden, og omslutter læberne til perfektion, så du får den rette pleje hele vejen rundt. Den er derfor også rigtig dum at anvende når du er forkølet og har en tilstoppet næse, men en lille revne gør det muligt at trække vejret gennem munden, hvis det skulle blive nødvendigt.

Når du skal bruge denne maske gælder det samme som for øjenmasken. Den skal påføres på rene læber, og gerne efter en peeling/scrub, så produktet kan trænge længere ind. Herefter skal den sidde i 15 minutter, før du tager den af. Heller ikke her skal det overskydende produkt skylles af, men blot fordeles så det kan trænge ind i læberne. Masken er stort set den samme som øjenmasken, både i udseende og materiale. Også denne er behagelig at have på. Man skal dog slappe helt af og hverken smile eller grine. Masken kan nemlig meget hurtigt komme ud af kurs. Resultatet er fugtet, bløde og velplejede læber. Men om den er 59 kr. værd som er det man skal give på fuld pris, så er svaret nej. Jeg ville ikke slev give 59 kr. for denne engangsmaske.

Har du prøvet nogle af Miquras produkter? Hvilke?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Nyhed fra Sensai: Total Lip Gloss

Sensai total lip gloss

Det er ikke fordi jeg har et specielt stort kendtskab med Sensai. Dette er faktisk kun mit nummer to blogindlæg om produkter fra brandet. Du kan læse mit første indlæg HER, hvor jeg blandt andet har testet nogle af deres blushes og en mascara. I dag skal det handle om en nyhed til læberne fra Sensai. Det er en lip gloss, og som nogen af jer måske allerede ved, så er lip gloss ikke min favorit type af makeupprodukter. Jeg hader simpelthen klistre. Men jeg er altid åbne for at teste dem, da de kan overraske positivt slev på klistredelen.

Sensai Total Lip Gloss

Total Lip Gloss fra Sensai er i et prisleje hvad jeg vil kalde dyrt. 4,5 ml gloss koster nemlig 330 kr., men jeg vil så også sige, at denne kan noget mere end en almindelig standard lip gloss kan præstere. Total Lip Gloss er både læbepleje og -makeup i ét. Dens formlen er baseret på Total Lip Treatment kombineret med Koishimaru Silm og Lip Care Compleks, der kontinuerligt fugter og minimere fine og vertikale linjer, for bløde læber med silkeagtig glathed. Komponenten Lip Care Complex er en cocktail af abrikosekstrakt, der giver bløde og glatte læber, Yuzu ekstrakt der fremmer blodcirkulationen som kan fremme størrelsen af læberne, samt Aqua Firming Conditioner og Full Moisture Oil for maksimal fugt.

Så den fugter, blødgør, udglatter, minimere fine linje og forstørrer læberne

Lip glossen har en rig og flydende tekstur, der er meget lig en almindelige lip gloss. Den er nem at anvende og giver et resultat af fyldigere læber med smuk glans. Desuden oplever jeg at den faktisk er ret behagelig på, dens klistreniveau er minimalt og det sætter jeg stor pris på. Engang imellem når jeg bruger lip glossen, kan jeg godt mærke en svag prikken i læberne, som jeg tænker stammer fra Yuzu ekstrakt, der som sagt fremmer blodcirkulationen i læberne. Sensai Total Lip Gloss har en let rosa nuance som faktisk ikke kan ses på læberne og så indeholder den svagt lidt shimmer. Shimmeret kan kun lige ses hvis lyset rammer helt rigtigt og man er tæt nok på læberne. Ellers ligner det bare en klar gloss på læberne.

Kender du Sensai?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading