OrganiCup – helt nyt for mig

OrganiCup 1

Jeg har købt og prøvet en OrganiCup for første gang. Jeg har ikke gjort det før, fordi min mor har været lidt fordomsfuld omkring sådan en og synes at det er noget at det mest ulækre man kan gøre. Men da jeg så fortalte hende om den, og at 9 ud af 10 der prøver den, bliver ved med at bruge den, sagde hun ”at hun nok bare var lidt gammeldags”. Jeg skal måske lige fortælle, at OrganiCup er en mensturationskop, der erstatter brugen af bind og tamponer. Den første kop blev faktisk opfundet allerede i 1930’erne.

Fordele ved OrganiCup
  • Koppen er et sundere og mere økonomisk alternativ
  • Passer man på koppen, kan den holde op til 10 år. Det svare til at man spare de 4000 kr. man i gennemsnit ville have brugt på bind og tamponer på 10 år.
  • Den giver ikke tørhed og irritation som bind og tamponer kan give, derudover opretholdes den naturlige pH i underlivet.
  • Koppen indeholder kun medicinsk silikone (ultra hygiejnisk og antibakteriel) og er dermed fri for klorin, lotion, parfume, lim og blegemiddel som kan findes i bind og tamponer.
  • Den skal kun tømmes to gange om dagen (ved normal blødning)
  • Man kan sove med den, dyrke sport, svømme – alt det du plejer at gøre
  • Ingen lækage i trusser eller gennemblødning i bukserne pga. vakuum
  • Den er blød og kan ikke mærkes
  • Den er god for miljøet. På 10 år bruger en kvinde gennemsnitligt 3600 bind og tamponer der jo efter brug er affald. Alternativt bruges der én kop på 10 år.
Ulemper ved OrganiCup
  • Alt start er svært, man skal lige lære at bruge den
  • Umildbart først indtryk var at den var ret stor, slev når den var sammenfoldet
Sådan anvendes den

OrganiCup

Vask hænder. Koppens åbning presses sammen på midten og foldes sammen til et ”C” (se billede) og føres op i vagina. Du skal holde midt på koppen. Fugt den eventuelt med vand først. Den skal så langt ind den kan komme og når du så slipper folder den sig ud. Tag så fat i pinden i bunden af koppen og skub forsigtigt lidt frem og tilbage, dette er for at den sætter sig rigtig, folder sig helt ud og danner sit vakuum.

Efter en 12 timers tid skal den tømmes. Når den skal tages ud, skal man lige give selve koppen et klem så vakuummet slipper eller hive den meget skråt. Så kan den tages ud og tømmes i toilettet. Inden den sættes op igen skal den lige skylles. Jeg har bedst erfaringer med at skylle den i varmt vand så den ikke er iskold når den ind igen.

OBS før (og efter) hver periode skal koppen lige koges i en 5 minutters tid.

Min endelige mening

Jeg er meget positivt stemt. Det første der overraskede mig ved brug var, at jeg slet ikke kunne mærke den. Koppen giver ingen form for gener. En ting der også overraskede mig meget, var hvor lidt jeg faktisk bløder. Det ser så voldsomt ud med bind, men på en hel dag er koppen – for mig vedkomme – ikke engang halvt fuld. Det er selvfølgeligt individuelt hvor meget man bløder, alt mellem 2 spiseskeer og 1,5 deciliter pr. periode er normalt.

Trods at koppen skulle være et alternativ til bind og tamponer bruger jeg alligevel et lille trusseindlæg, da der nogen ganger kom en lille, næsten minimal, mængde menstruation ud. Men om det var rester fra mellem udskiftningerne eller om den ikke har siddet helt rigtigt ved jeg ikke.

Det eneste mindre positivt jeg har at sige om m-koppen er i forhold til udtagelse. Jeg synes det kan være lidt ubehageligt når den skal ud igen. Det var det især i starten til jeg lige fandt ud af det. For det første synes jeg at det er svært at få vakuummet til at slippe, og når det så endelig sker føles det meget mærkeligt, den popper på en måde. For det andet skal den lige hives lidt ud, før jeg har kunne løsne vakuummet, og når den hives nedad – skal ske meget langsomt og forsigtig – føles det som om hele livmoderen er på vej ud fordi vakuummet ligeledes ”hiver” den med sig.

Men ellers er jeg meget positiv, den er miljøvenlig, økonomisk og bare god. Jeg vil gerne anbefale den til jer der tør at kaste jer ud i det. Og som sagt: alt start er svært. Er der nogen af jer der allerede har kastet sig ud i at bruge en OrganiCup?

Indeholder et eller flere affiliate links.

Continue Reading

Viva la Juicy Sucré

Viva la Juicy Sucré

#EatDessertFirst

Du kender måske allerede Juicy Couture og deres ekstravagante parfume falkoner? I hvert fald er de her til foråret udkommet med en ny fortolkning af den klassiske Viva la Juicy duft, nemlig Viva la Juicy Sucré. Duften er sød, frisk, saftig og feminin.

Falkonen er overdådig, der er ikke sparet på noget! Det første jeg tænke på da jeg så den var en lækker muffin. Falkonens design passer til dens indre; fristende, forførende og lækker. Viva la Juicy Sucré opfordre til at nye livet, med duften følger også hashtagget #EatDessertFirst som passer utrolig godt til dens design.

Duftnoterne

Topnoter: først kommer duften af friske frugtnoter af sød mandarin og saftige røde ribs samt brasiliansk gardenia der giver dybde og blødhed.

Hjerternoter: dernæst kommer duften af appelsinblomst og jasmin der sammen forvandles til en skøn bouquet med et strejf af ferskennektar og afrundes med mandel.

Bundnoter: til sidst kommer bundnoterne af vaniljeekstrakt og sandeltræ der fuldender duften med cremede og varme noter samt et twist af knuste kakaobønner.

Dette er en duft jeg kunne lidt med det samme. Nogen gange skal jeg lige vende mig til en ny duft før den rigtig falder i smag, men Viva la Juicy Sucré er allerede nu et kæmpe hit herhjemme.

Har du nået at dufte til den ny Viva la Juicy Sucré endnu? Hvad synes du om den?

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links.

Continue Reading

Goodiebox april 2017 // the retro box

goodiebox april 2017

Temaet for april måneds Goodiebox er the retro box. Boksen er fyldt med produkter der altid vender tilbage, klassikere, produkter der bliver ved med at være til og det er ikke uden grund. Mit førstehåndsindtryk af boksens indhold var at det var et lidt kedeligt. Jeg synes at produkterne var meget små, især i forhold til den store boks de kom i. MEN nu har Goodiebox jo også lige trumfet igennem med to helt fantastiske bokse fyldt med full size produkter, i deres fødselsdagsboks i februar og goodieboxprisen i marts så jeg tror nok det går! Men ved nærmere undersøgelse af indholdet er det nu heller ikke helt værst!

Boksens indhold:

James Read H2O tan mist. Jeg har faktisk længe gerne ville prøve dette mærke. H2O tan misten er en flydende selvbruner der kan bruges til både krop og ansigt. Den skulle give en let naturlig farve de følgende 3-5 timer, som senere kan opbygges hvis dette ønskes. Farven skulle holde i op til 5 dage, og så passer den til alle hudfarver. Derudover virker den også fugtgivende. Test på vej.

Manna Kadar fantasy 3-in1 (full size). Med 3-in-1 menes der at den kan anvendes både som øjenskygge (foretrækkende for mit vedkomme), highlighter og blush. Det er en meget fin og sart farve, slet ikke så mørk som den umildbart giver udtryk for at være, og så har den det fineste shine.

Matas havtorn bodylotion. Havtorn serien er relativ ny, og har en fantastisk duft! Jeg har ikke rigtig fået prøvet nogle af havtorn produkterne. Bodylotionen er flydende og vandig, den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den fugtet (ikke klistrende) og yderst velduftende.

NYX professional makeup soft matte lip cream. Fantastisk makeup brand. Den mattende lip cream sætter sig flot på læberne og giver det matte finish. Jeg personligt er bedre til denne dybe og mærke farve end til de helt røde. Den står bare bedre til mig.

Ooh! Oils of Heaven baobab face oil. Jeg. Elsker. Ansigts. Olier!. Der er simpelthen ikke noget mere lækkert end en omgang ansigtsolie og når jeg vågner morgenen efter, min hud er elle vild med det. Pt er min næste meget stoppet, jeg kan derfor ikke rigtig dufte om den dufter fa noget? Umildbart tror jeg det ikke, måske den dufter lidt grønt. Olien trænger hurtigt ind i huden, hvilket jeg også godt kan lide. Brandet Ooh! Oils of Heaven er naturligt og økologisk, jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang med den. Dog er mit umildbare indtryk, at olien er lidt besværlig at få ud i den rette dosering.

Palmolive camellia oil and almond shower cream. Generelt er palmolive i forvejen en fast inventar på mit badeværelse. De har simpelthen uanede af skønne dufte og lækre konsistenser. Palmolive er bare godt. Jeg kan godt forstå at den er at finde i the retro box. Palmolive fik deres oprindelse helt tilbage i 1898.

Studio 10 age reverse lip liner (full size). Boksens sidste produkt er endnu et (eller nærmere to) til læberne. Det er en lip liner duo bestående af to nude farver. Den ene matcher læberne rigtig godt og den anden ende matcher min hudfarve. På den måde kan læberne fremhæves så flot. ♥

For mit vedkomme har jeg denne gang 3 favoritter; James Read, Manna Kadar og Studio 10. The retro box har en samlet værdi af 582 kr. Er du endnu ikke medlem af Goodibox kan du hurtig og nemt blive det lige HER. Abonnementet koster 169 kr. om måneden inkl. fragt og håndtering, men hvis du vil når at have the retro box med skal du være hurtig, boksen produceres kun en et begrænset antal.

Hvad synes du om the retro box? Har du nogle farvoritter?

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Min hverdagsmakeup

hverdagsmakeup

Jeg vil beskrive min hverdagsmakeup som dæmpet og neutral

Ansigtet

Jeg er gået fra udelukke kun at bruge en BB- eller CC-creme, til faktisk at bruge en rigtig foundation. Jeg bruger Maybelline Fit me matte + preless foundationen samt den tilhørende concealer. Jeg har tidligere skrevet om makkerparret, som du kan læse HER. De er begge gået hen og blevet nogle kæmpe favoritter hos mig, jeg synes de giver et rigtig fint resultat uden at være for tunge på huden.

Efterfølgende bruger jeg lidt blush på kinderne, for et friskere og sundere look. Til det bruger jeg for tiden queen blush paletten fra makeup revolution. Paletten har nogle skønne farver der giver masser af glød til ansigtet. Der er dog også shimmer i hele palettens farveudvalg, men det er et punkt som jeg blevet gladere for efter at have eksperimenteret lidt med paletten. Læs min anmeldelse om selv samme palette HER.

Øjnene

Det var ansigtet. Videre til øjnene. Der laver jeg rigtig tit en tynd streg henover øverste vippekant. Her er det meget forskelligt hvilken eyeliner jeg bruger, det er tilfældigt an på hvilken jeg lige får først fat i. Men eyelineren fra Lord & Berry er virkelig god og nem af arbejde med. Udover lidt eyeliner bruger jeg ofte en øjenskygge i en af de mere ”naturlige” farver, her har jeg ikke noget imod shimmer og shine, men de matte farver er også virkelig fine. Jeg har et par øjenskygge paletter, men det er nude dude fra the balm jeg bruger flittigst fra. Læse meget mere om den HER.

Til slut slutter jeg af med lidt mascara på mine øverste vipper. Jeg har i forvejen mørke øjenvipper, og da mine tårekanaler er yderst følsomme bruger jeg slet ikke mascara på nederste vipper, det kan simpelthen ikke betale sig for mig, da det ved en morsomhed hurtigt kan blive ødelagt. Jeg har før skrevet om Elizabeth Ardens nye(re) mascara Lasting Impression HER, og jeg synes jeg bliver gladere og gladere for den. Den nem at påføre og så giver den et super flot resultat som holder hele dagen. Elsker den.

Hvordan er din hverdagsmakeup?

Continue Reading