The Balm Nude Dude palette

the balm nude dude

The Balm er for mig et kvalitets makeup brand, med de lækreste design i retro stil. Paletten Nude Dude er både fantastisk udvendigt og indvendigt, tegningerne er en rigtig sjov detalje, som jeg godt kan lide. På forsiden kan i se den meget glamourøse kvinde, med klassisk hår, makeup og korsage. Når man så lukker paletten op, står der seks nøgne mænd, der er blevet ”censureret” med øjenskygger i neutrale farver. Jeg er helt vild med, at mændenes øjenskygger har fået navne, der skal afspejle den repræsenterede mands personlighed.

Paletten indeholder:
  • 12 farver; 8 med shimmer og 4 matte
  • 2 i 1 pensel
  • Spejl

Nude Dude paletten er ikke kun lækker på udseendet, dens farver er også super flotte og lige noget for mig. Farveskalaen går fra nude til brune til en enkelt sort, i varme nuancer. Paletten er en god blanding af både matte og shimmer farver. Der er mulighed for at lave en masse rigtig flotte makeup looks, med de forskellige kombinationer, både på tværs af mændene, men jeg synes også at sammensætningen per mand er rigtig god.

Du kan se alle farverne lige her:

the balm nude dude palette

  • Mand #1: fearless & fabulous (den første farve kan næsten ikke ses)
  • Mand #2: flawless & faitful
  • Mand #3: firm & fit
  • Mand #4: flirty & feisty
  • Mand #5: friendly & funny
  • Mand #6: fierce & fine

Jeg er især blevet stor forbruger af faitful, fit og feisty. Det er så smukke farver.

Paletten er også meget større end jeg havde forventet. Ud fra billeder synes jeg, at den ser meget lille ud, men dens mål er 19,5 x 8 cm, så det er faktisk en meget normal størrelse for en øjenskyggepalette.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *