L’amourbox februar 2018 // Fifty Shades of Valentines

L'amourbox februar 2018 1

L’amourbox er et meget nyt bokskoncept for voksne par. De udsendte deres første boks tilbage i december, og er nu klar med boks nr. 2. De udsender hver anden måned. Jeg sagde i første omgang ja til at modtage og skrive om den første boks, da jeg havde nogle lidt andre forventninger til boksen. Den var dog slet ikke som jeg selv havde forventet, men som du også kan læse HER, så overraskede den mig meget positivt. Jeg ved godt at L’amourbox ikke ligger under emnet beauty, men jeg synes alligevel at jeg vil vise jer boks nr. 2 også. Jeg synes nemlig at teamet fra L’amourbox gør det rigtig godt, og hvis dig og din partner godt vil prøve lidt andet, så er det i hvert fald en nem og billig måde at gøre det på. Begge bokse er åbnet med et kæmpe smil og grin på læben, fordi det er så anderledes en boks, som jeg absolut ikke har nogle ide om hvad vil overraske med. 😉

L'amourbox februar 2018 2

Indhold af L’amourbox februar 2018 // Fifty Shades of Valentines:

L'amourbox februar 2018 3

I februar måned er der to højdepunkter. 1: Fifty Shades of Grey havde præmiere den 8. februar. 2: Det er valentinsdag den 14. februar. Disse to har tilsammen lagt grundlag for denne L’amourbox med temaet Fifty Shades of Valentines. Boksens indhold er meget sort med en snært af rødt. Man kan sagtens genkende Fifty Shades of Grey i indholdet. Mr. Grey kommer til udtryk i både boksens blindfold, lucky love terninger, de plyssede håndjern, den lille mini flogger, det lille fjerredskab og de to prøver på glidecreme.

Derudover indeholder boksen en lille pakke af kunstige rose blade og et lille duftlys til at skabe en romantisk stemning. Den indeholder desuden en dobbeltsidet slikkepind, så man rigtig kan komme sin partner nær, og få stillet trangen hos den søde tand samtidig.

Jeg synes konceptet er super sjovt og genialt. Og så er boksen jo bare proppet op med ting. Februar måneds boks indeholder ikke mindre end 10 produkter. Boksens samlede værdi er på 670 kr. Jeg synes dog at de ting der ligger i boksen lyder overdrevende dyre, men det er nu engang det de må have kostet. Hvis du gerne vil modtage din egen L’amourbox hver anden måned, kan du tilmelde dig HER. Det koster 199 kr.

Endnu en lille L’amourbox konkurrence

Da L’amourbox udkom med deres første boks, fik jeg lov til at forkæle en af jer heldige læsere med en boks. Og det har jeg faktisk fået lov til at gøre igen med boks nr. 2. Denne gang foregår konkurrencen på bloggens instagramprofil; Hverdagsblush. Så tag et smut forbi hvis du gerne vil have chancen for at vinde din egen L’amourbox.

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Hej Subtle Bronze! Farvel vinterblege hud!

subtle bronze

Jeg er faktisk rigtig glad for denne slags cremer. Jeg har personligt rigtig svært ved at styre selvbruner i den rene form, jeg kommer altid til at se forfærdelig ud. Desuden synes jeg at det kan blive en tand for meget og for unaturligt. Med denne type af cremer, opnår man som regel en pæn brunlig nuanceforskel, der kan opbygges efter ønske. Det bliver dermed heller ikke for meget. Jeg er fan!

Subtle bronze serien fra Ziaja

Ziajas subtle bronze serie består af to produkter; en body lotion og en face cream. Produkterne indeholder brunende elementer, der på sikker måde, uden nogen former for UV-stråler giver en solbrun teint, samtidig med at produkterne fugter og nære huden.

For det første en glædelig overraskelse: Jeg synes ofte (altid) at denne type af cremer lugter let af sur ferskenyoghurt, som absolut ikke er en favorit duft. Lugten er dog slet ikke tilstede ved subtle bronze body lotionen når den påføres. Men men men, lugten var der altså dagen efter da jeg vågnede. Ved ansigtscremen kan jeg godt fornemme lugten, når jeg smøre den ud i ansigtet, men den forsvinder heldigvis hurtigt igen – eller jeg vender mig til den. Så en let lugt af sur ferskenyoghurt er bare noget der følger med.

Konsistensen af cremerne er meget let og gelagtig. Ansigtscremen har en lidt tykkere konsistens. De er begge meget behagelige at bruge, huden bliver glat, fugtet, blød og behagelig. Dog synes jeg at i hvert fald ansigtscremen kun skal bruges som natcreme. Den er meget fugtig på huden og trænger ikke rigtig ind i huden. Cremerne er gode til at fordele sig jævnt og pænt, jeg har i hvert fald ikke oplevet problemer med pletter og streger. HUSK dog at vaske hænderne grundigt efterfølgende!

Solbrun hud?

Efter ca. halvanden time begynder jeg at kunne se en lille farveforskel. Første gang jeg brugte body lotionen, brugte jeg den kun på det ene ben for at kunne se forskellen. Efter én gang sker der altså ikke ret meget, jeg kunne lige ane en lille farvenuance, og det var kun fordi jeg selv vidste det. Hverken min mor eller kæreste kunne se forskel på mine ben. Jeg tilføjede et lag mere og dagen efter kunne der ses en lidt tydeligere forskel på mine ben, dog ikke nogen hold-da-op-forskel. SÅ farven skal stille og roligt opbygges, ved at smøre kroppen og ansigtet ind gentagende gange/dage.

Farven der fremtræder er den her fine og lette solgyldne teint. Der er ikke noget gult eller andre mærkelige farvenuancer over cremerne.

Alt i alt er det to lækre fugtgivende cremer, som har en lille ekstra sidegevinst; nemlig at give lidt farve til den ellers vinterblege hud.

Savner du den solbrune hud har jeg også skrevet om andre body lotions tilsat selvbruner HER. Hvis du mere er til produkter, hvor du kan se en forskel her og nu så læs med HER, hvor jeg fortæller om the body shops honey bronze tinted leg mist.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Peter Thomas Roth event

Magasin-Hero-Banner_Masks_1440x550px_72dpi

Billedet er lånt fra Magasin

Tilbage i december måned deltog jeg i mit første bloggerevent. Har du endnu ikke læst om min knap så gode og nærmest ubehagelig oplevelse, kan du læse indlægget HER. Jeg fik i går mulighed for at deltage i andet event, med et andet PR bureau. Jeg takkede ja, da det umiddelbart virkede mere hyggeligt og mere stille og roligt, i og med at der heller ikke var lige så stor deltagerrate som ved mit første åbent-hus-event.

Den samlede oplevelse var også 100 gange bedre!

Altså da jeg var nået der ind… Turen dertil startede nemlig lidt uheldigt.

Jeg startede min tur til København, ved at gå ned til min bil i god tid, så jeg ville have god tid til at finde en parkeringsplads på stationen og fylde penge på mit rejsekort, uden at skulle stresse. Min bil var så dybfrossen, at jeg langt fra havde fået al isen af efter 10 minutter. Jeg kunne simpelthen ikke få isen af indersiden på forruden. Jeg panikkede og måtte løb tilbage for at tage min cykel og træde til i pedalerne ned til stationen (heldigvis ned af bakke) ellers havde jeg aldrig nået det!

Jeg nået ned til stationen for at tage det planlagte regionaltog mod København. Toget mod storbyen, før mit, blev 5 minutter forsinket så det kørte på samme tidspunkt som det tog jeg skulle med. Derfor blev mit tog også næsten 10 minutter forsinket. Jeg valgte så at tage toget før regionaltoget, for at komme til den tid jeg havde planlagt. Og heldigvis for det! Regionaltoget som jeg skulle have været med, havde nemlig en fejl de skulle lave på stationen før det kørte videre, det endte med at blive aflyst og så var jeg i hvert fald ikke nået med til eventet.

Men jeg nået derind og fandt stedet 10 minutter før det begyndte.

Jeg vil ærligt indrømme, at jeg tog mod København med lidt ondt i maven. Jeg var bange for at dette event ville være en lige så stor fiasko som mit første. Jeg talte mig selv lidt ned, ved at fortælle mig selv at der ikke kom lige så mange og at det ville være en helt anden type af event. Ved gårsdagens presseevent, blev jeg inviteret på morgenmad og lækkerier samt præsentation af PR bureauets nye brand, Peter Thomas Roth.

Morgenmad og lækkerier

Peter thomas roth event 1

Først blev vi budt velkommen og så var der ellers linet op, med en lang række af morgenmad og lækkerier. Der var alt fra juice, til nybagte lune boller og til de lækreste chokolademuffins pyntet med guldglimmer.

Peter Thomas Roth

Peter thomas roth event 2

Når men grunden til at jeg kom til København, var for at høre om ham her Peter Thomas Roth og de 34 produkter der er blevet lanceret herhjemme i lille Danmark. Peter Thomas Roth, også kendt som the Kind of masks, og det er selvfølgelig på rund af hans masker. Han har også mange andre slags produkter, som alle er af high end skincare, hvor prisen også følger med deropad. Han startede faktisk fordi han som ung slev led af akne og derfor ville hjælpe andre på rette vej med de rette produkter. Senere har han udviklet produkter til en lang række af hudplejebehov.

Hans akne-produkter er dog ikke blevet lanceret i Danmark, da sådanne produkter i Danmark anses for at være et lægemiddel, og derfor ikke må udbydes. Det betyder ikke at man ikke kan bruge nogle af hans andre produkter i kampen, f.eks. Irish Moor Mud og Cucumber De-tox serierne.

Sortimentet der udbydes er ret stort og super spændende, jeg glæder mig i hvert fald til at prøve nogle af hans produkter. Jeg vil starte med blandt andet at teste hans masker og retinol fusion PM eye cream. Dem skal I nok komme til at høre nærmere om på et senere tidspunkt. ♥

København er en smuk by!

Peter thomas roth event 3

Til slut vil jeg sige at København er en fantastisk smuk by. I får lige lidt af mine turist-i-bus-billeder. Jeg er langt fra kendt i København og har kun været på meget få turistbesøg. Men ved at køre lidt i bus har jeg set rigtig mange ting. Desuden giver det en helt ny forståelse for hvor alting ligger placeret. Det er ikke så svært at finde rundt som jeg altid har troet. Så længe rejseplan appen virker – og busserne fortæller hvad næste stop hedder.

1000-tak for en god oplevelse, nu ”tør” jeg godt at deltage igen en anden gang!
Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har deltaget i et PR event og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Depend SS18 Studio 54

depend studio 54

I sidste uge blev Retro Glam O2 lakkerne lanceret, og i denne uge er det kommet til forårets klassiske minilakker; Studio 54. Serien indeholder både cremede, metalliske og glimmer neglelakker i en række af skønne farver. Der er både de lidt kraftigere farver, men de fleste er lyse, og lette – og passer til det skønne forår. Elsker I ikke også bare foråret? Jeg synes foråret er en skøn tid: Det bliver lysere, grønnere, der kommer skøn fuglesang og alt og alle bliver bare gladere.

Depend SS18 Studio 54 swatches

studio 54 depend ss18

På billederne har jeg som altid brug to lag lak. Ved de tre glimmer lakker har jeg dog kun brugt ét lag, læs længere nede hvorfor.

Først og fremmest er jeg utrolig imponeret over Studio 54 kollektionen. Jeg har ikke bare en eller to favorit lakker, jeg har hele 11 ud af 12. Det er første gang det er sket. Så det er nemmere at sige hvilken én jeg ikke er så vild med, og det er den gule lak nr. 541. Generelt synes jeg at gul er fantastisk flot farve, den er bare ikke så godt et match på mine negle desværre. Derudover er jeg især vild med tre af de metalliske lakker, nr. 544, 545 og 546 de er intet mindre end gude smukke på. Ikke for det, de mange cremede farver er også skønne.

I forhold til de tre glimmer lakker nr. 548, 549 og 550 så kommer der ikke særlig meget glimmer på hvis jeg maler lakken på som jeg normalt gør. For at få mest glimmer på neglen er tippet simpelthen bare at duppe penslen på neglen og dermed afsætte glimmeret. Er i ikke også bare vilde med 549? Jeg synes stjernerne er fantastiske.

depend studio 54 nr. 549

Depend SS18 Studio 54 nr. 549

Depends pensler

Derudover vil jeg lige sige, endnu en gang, at jeg er fan af Depends pensler. De har simpelthen den bedste udformning en neglelakspensel kan have; tilpas i størrelse og elasticitet og vigtigst af alt den runde ende. Man kan få neglelakker der er meget dyre end Depend, men hvis penslens ende er firkantet bliver applikationen bare ikke lige så pæn – selvom lakken er dyr og fancy. Og ja Depend lakkerne er billige, men på den måde kan man også bedre tillade sig at købe en eller flere af sæsonens nye farver. Hver gang vi rammer en ny sæson og en ny kollektion. Desuden kan man tillade sig at smide de gamle ud. Jeg synes personligt ikke, at Depend lakkerne er så dårlige som jeg hører flere sige. Jeg synes de har en fin kvalitet til prisen, og igen, så kan man tillade sig at forny noget oftere. Selvfølgelig findes der bedre neglelakker, men de har altså også en noget anden pris.

Lakkerne forhandles i Bilka fra uge 6 til 25 kr. stykket.

Hvilken farve fra Studio 54 er din favorit? Er du bruger af Depend eller foretrækker du et andet mærke?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading