Depend SS18 retro glam

depend retro glam 1

Retro glam er navnet på en Depends nye neglelak forårskollektioner. Størstedelen af farverne er pasteller; de er lyse, dæmpede, milde og venlige. De passer utrolig godt til især påske. I retro glam kollektionen er der både cremede og metalliske lakker, men der er faktisk også tre lakker med et rigtig fint underliggende skær. Det er ikke glimmer eller metallisk, lakkerne ser umiddelbart cremede ud, men når lakken eller neglen sættes i bevægelse kan der ses noget rigtig fint. Jeg ville måske kalde de holo, men alligevel ikke helt. F.eks. lak nr. 540 som umiddelbart ser ud til at være en næsten helt hvid og cremede lak, har et lilla pulveriseret skær over sig. Jeg har prøvet at fange skæret på den lilla nr. 543 her:

depend retro glam 2

Cremede lakker: 537, 538, 541, 542, 545 og 546

Metalliske lakker: 544, 547 og 548

Lakker med underliggende pulveriseret holo: 539, 540 og 543

Retro glam swatches

retro glam depend forår 2018

Jeg kan virkelig godt lide pastelfarver – bare ikke på neglene. Jeg synes lakkerne bliver for lyse og for unaturlige. Selvom neglelak ikke er så naturligt i forvejen. Desuden synes jeg ikke at de helt lyse og cremede pasteller passer så godt til min blege hudfarve.

Min favorit er den lyse lilla farve med det støvede holo jeg snakkede om (nr. 543), og faktisk og den lak jeg har vist på billede nr. 2. Derudover er jeg også ret vild med lakkerne nr. 539, 545, 547 og 548. Hvilken lak er din favorit?

Lakkerne forhandles i Magasin, Matas * og Salling fra uge 5 til 29,95 kr. stykket.
Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Relaterede indlæg

4 kommentarer