Et billigt alternativ til Foreo

et billigt alternativ til foreo

Jeg har tidligere lavet en test og anmeldelse af min Foreo Go. Det er en ansigtsrenser, som jeg ikke har lagt skjul på at jeg elsker. Det eneste problem med de her Foreo ansigtsrensere, er deres meget høje pris. Min lille Foreo Go koster 795 kr. Du kan læse anmeldelsen HER.

Så var det at jeg så en tilsvarende ansigtsrenser i Normal til 129 kr. som lignende ret meget i design. Jeg købte den dog ikke i første omgang, for hvorfor skulle jeg det når jeg har en original Foreo stående der hjemme? Senere fortrød jeg og drog til Normal efter en. Det kunne være meget sjovt at se om efterligningen virkede lige så godt som de MEGET dyrere originaler. Og for jer som tænker at 1000 kr. +/- er for dyrt at bruge på sådan noget. Den fra Normal har ca. samme størrelse som Foreo Luna 2 der koster 1495 kr. Melissas silicone sonic facial cleanser kunne meget vel være et billigt alternativ til Foero, men er den tilsvarende god? Læs med her og find ud af det.

Silicone sonic facial cleanser fra Melissa

Ansigtsrenseren renser huden i dybden ved at fjerne døde hudceller, olie, snavs og makeuprester. Samtidig med at den giver ansigtsmassage og har en anti-age virkende effekt. Ansigtsrenseren kan anvendes af alle hudtyper; normal, kombineret, følsom/sensitiv og fedtet hud. Melissas fås umildbart kun i en udgave og den ene farve. Foreo udvikler ansigtsrensere til forskellige hudtyper, som er repræsenterede ved forskellige farver.

Ansigtsrenseren er lavet af silikone, som tørre hurtigt. Den hurtige tørring forebygger at der dannes bakteriekolonier i børsten, den er dermed mere hygiejnisk end så mange andre renseredskaber. Den er vandtæt og velegnet til at have med sig i badet. Modsat ville den heller ikke gøre meget nytte, hvis den ikke kunne tåle vand!

Design

Designmæssigt ligger Mellissas meget op ad Foreo Luna 2 modellen. Den er 10 cm. høj og 7 cm. bred. De har begge en dybderensende funktion på forsiden og en anti-age virkende effekt på bagsiden. Dog har Melissas udgave også børster på bagsiden.

foreo luna 2

Foreo Luna 2 til sensitiv hud. Den har længe stået på min ønskeliste og står der stadig efter denne test. Billedet er lånt fra Look Fantastic.

Opladning og holdbarhed

Opladningen tager 4 timers tid og giver derefter ca. 50 minutters drifttid. Man bruger den ca. 2 minutter ad gangen. 1 minuts rens og 1 minuts anti-age. Det svare til at man kan bruge ansigtsrenseren ca. 25 gange før, at den igen skal oplades. Luna 2 holder til ca. 450 gange pr. opladning.

Børsterne

Det første der slog mig da jeg pakkede den ud var, at selve ansigtsrenseret var så let. Ikke så let at man kunne mistænke den for at være hul inden i. Men for let i forhold til størrelse. Den glatte del af silikonen stemmer meget godt overens med hvordan Foreo føles. MEN børsterne er ikke nær så bløde og fleksible som Foreos, som helt klart er at foretrække på dette punkt. Det er endda et ret essentielt punkt for selve ansigtsrenseren… Den giver slet ikke samme luksuriøse følelse når børsterne ikke rigtig er i spil.

Vibrationerne

Den har 5 vibrationshastigheder. De høje frekvenser minimere synligheden af porer, hjælper med af fjerne urenheder, døde hudceller, olie og makeuprester. Lavfrekvenserne er med til at booste og øge blodcirkulationen i områder med rynker, som øger produktionen af collagen og elastin, og dermed genskaber hudens stramhed og elasticitet.

Vibrationsmæssigt er det fint at der er forskellige intensiteter. Men igen så er jeg ikke helt tilfreds. Jeg havde nok personligt foretrukket en konstant vibration i forskellige hastigheder, i forhold til Melissas der kun er konstant ved højeste niveau. Og så er det meget voldsomme vibrationer ved højeste niveau, som grænser til ubehag. Ved de andre fire niveauer vibrere den i hak med tiltagene styrke op ad niveauerne. Jeg synes det er lidt ærgerligt.

Ydermere er der ikke pauser, eller et lille ryk som Foreos børster har. De indikere at man skal skifte zone/område af ansigtet. Det kunne jeg godt savne lidt, da jeg ikke rigtig har nogen tidsfornemmelse, når jeg står med den uden. Foreo Luna 2 har også forskellige hastigheder, jeg ved dog ikke om det er hakkende på samme måde. Hos min Foreo Go er der to hastigheder en høj og en lav konstant vibration.

Anti-age funktionen er ret svær at bruge ved fx øjenomgivelserne, hvor der er behov for det. Jeg synes ikke at jeg kan komme ordentligt til, da børsterne på toppen spærre vejen. Anti-age massagen er på bagsiden, hvor der er vandrette bølger i silikonen.

Melissa Silicone sonic facial cleanser

Som ansigtsrenser

MEN trods en masse mindre positive ting ved ansigtsrenseren, i forhold til Foreo, så formår den at rense mit ansigt. Min hud efterlades ren, glat, blød og lettere stram. Jeg kan også mærke efterskælvene fra vibrationerne et øjeblik efter. Og alt efter hvilke rensningsprodukt man bruge har det jo også forskellige virkninger på huden. Jeg synes dog at jeg skal bruge mere produkt i forhold til at børsten er ret stor og der dermed er mange flere steder, hvor produktet kan putte sig ned i. Og da børsterne ikke er særlig fleksible bliver produktet gemt væk og fjernet fra huden. HUSK også at skylle ansigtsrenseren fri for produkt efter brug.

Alt i alt

Så synes jeg ikke særlig godt om den. Jo den renser huden. Men jeg er allerede meget træt af den. Den er bare ikke særlig behagelig at bruge. Børsterne er for stive, vibrationerne er for voldsomme og så er den bare lidt uhandy. Jeg tænker at jeg på nogle punkter er bedre vandt i forhold til, at jeg har brugt min Foreo Go i godt og vel et lille års tid. Jeg vil da også klart anbefale at købe en original Foreo, da den bare er det bedre og mere luksuriøs.

Prisen siger også det hele – for der er en kæmpe prisforskel. Foreo Luna 2 koster ikke mindre end 1024 % mere end Melissas silicone sonic facial cleanser!! Og det kan i dette tilfælde sagtens mærkes på kvaliteten. Andet skulle et eller andet sted også være mærkeligt. Så ja, Melissa laver et billigt alternativ til Foreo, men det er ikke et særlig godt alternativ. Desværre.

Jeg håber du kom igennem indlægget – det blev en anelse langt! Kærligst C.
Continue Reading

TakeDaily – kosttilskud tilpasset dig

takedaily 1

Jeg modtager jo månedligt Goodiebox, som er fyldt med beautyprodukter og selvforkælelse. I august måned var der dog andet end beautyprodukter i boksen. Der lå nemlig en rabatkode til TakeDaily, hvor man kunne prøve den første måned gratis. Så jeg har selvfølgelig benyttet mig af tilbuddet og bestilt min første TakeDaily pakke hjem.

Hvad er TakeDaily?

TakeDaily består af et team diætister, farmaceuter og ernæringseksperter, der alle har til formål at gøre det let, at finde de vitaminer og mineraler, man har brug for. TakeDaily udgør et månedligt abonnement (uden binding), som sammensætter et skræddersyet kosttilskudssprogram for dig.

Sammensætningen er baseret på en vitamin test (tag den HER). Testen er gratis at tage og tager kun et øjeblik at gennemføre. Ved at tage testen, som omhandlende dig, din kost, motionsvaner osv. har de en algoritme, der beregner hvad og hvilke doser, der er optimalt for dig at indtage. Jeg synes det lød utrolig spændende og nemt. Med andre ord; fristende!

Resultatet af min vitamin test

Som jeg kan se og forstå det, vil man altid få 3 kapsler. I min pakke har jeg fået multi vitamin D+, Energi Support samt Premium Omega-3 fiskeolie. OBS: Kapslerne er virkelig store…

Multi Vitamin D+ er grundlaget for min TakeDaily pakke. Den indeholder en afbalanceret kombination af 13 vigtige vitaminer og mineralerne; calcium, krom, fosfor, jern, jod, selen, zink og 10 mikrogram vitamin D. Kapslen bidrager til normal muskelfunktion, til optimal sundhed, til immunforsvarets normale funktion og til vedligeholdelse af normale knogler.

Derudover har jeg fået en kapsel kaldet Energi Support, som er et tilskud bestående af B-vitamin og jern. B-vitamin indgår blandt andet i kroppens energiomsætning, og er med til at producere og reparere celler. Jern er også vigtigt, hvis man motionerer meget. Ilten binder til hæmoglobinet/jernet i blodcellerne og transportere ilten rundt i kroppen. Når man føler sig træt og mangler energi, kan det skyldes mangel på B-vitaminer. Både B1, B2, B3, B5 og B6 spiller en rolle i forhold til energiniveauet. Kapslen bidrager til en normal stofskifte-metabolisme, til at mindske træthed og udmattelse og til en fit og energisk følelse. Ja tak fra hende der elsker at sove længe og tage en middagslur!

De to kapsler er 100 % plantebaseret, gluten- og laktosefri, de indeholder ingen konserveringsmidler eller genmodificerede organismer (GMO-fri).

Min sidste kapsel er en Premium Omega-3 Fiskeolie. Kapslen indeholder over 65% af den reneste koncentration af Omega-3 fra sardiner og ansjoser. Niveauerne af DHA og EPA er høje, så der er godt med sunde fedtsyrer. Kapslen indeholder ingen tungmetaller, da de små fisk er første led i fødekæden.

Jeg er ikke så godt til at få spist den mængde fisk der anbefales (fed fisk som hovedmåltid to gange om ugen). De fede fisk som sardiner, ansjoser, makrel og laks indeholder de sunde omega-3 fedtsyre; EPA og DHA. Disse har en masse gavnlige effekter, blandt andet bidrager de til at opretholde den normale hjertefunktion, opretholdelse af hjernen og synet, opretholdelse af et normalt blodtryk og så virker de anti-inflammatorisk (betændelses- og inflammationshæmmende).

De små lækre detaljer

takedaily 2

Pillerne kommer i et bog lignende hæfte. På indersiden er der beskrevet hvad man har modtaget af piller, hvad de indeholder. På den anden side finder man pillerne som trykkes ud til bagsiden. Også der er der en lille lækker detalje, som jeg er ret vild med. På folien er der et lille skriftligt budskab som; take aktion, kiss daily, take tree, take care, take a break, dance daily, take a chill pill og selvfølgelig TakeDaily.

Pakken kan ændre sig

Den næste pakke man modtager, indeholder ikke nødvendigvis de samme tre kapsler som i denne måned. Man skal for det første holde sin test/profil opdateret så om sige, i tilfælde at ændringer i hverdagen, kost, motion, alder, graviditet osv. Derudover tilpasses pakken også årstiderne.

TakeDaily koster 149 kr. om måneden og bliver leveret i postkassen. Dog er leveringstiden helt oppe på 3-6 hverdage. Det var lidt øv da jeg gerne ville i gang med det med det samme, men derefter kører det jo bare i et flow.

Jeg afmeldte mig dog meget hurtigt igen. Pillerne er simpelthen alt alt for store til at jeg kan få dem ned! Altså de er jo 2,5 cm lange og også ret tykke… Men jeg synes det er et godt og smart koncept, især hvis man ikke rigtig ved hvor man skal starte i forhold til kosttilskud. Senere kan man jo altid købe de vitaminer og mineraler man mangler på anden vis, hvis det bliver for dyrt.

Bruger du TakeDaily eller anden form for vitamin abonnement?

Continue Reading

Papirprinsessen // Boganmeldelse

papirprinsessen erin watt

Den her bog er for vild!

  • Titel: Papirprinsessen
  • Serie: Royals
  • Forfatter: Erin Watt
  • Forlag: Flamingo

Bagsidetekst

Mød 17-årige Ella Harper, high school-studerende om dagen, stripper om natten.

Ella er en overlever. Hendes mor er død, og hun har aldrig mødt sin far. En dag dukker den stenrige Callum Royal op og præsenterer sig som hendes afdøde fars bedste ven. Han tilbyder hende et hjem, penge og muligheden for at tage en uddannelse på en prestigefyldt skole.

Det er ikke et svært valg. Så selvfølgelig lader hun sig ikke stoppe af, at Callums fem teenagesønner nægter at acceptere hende som en del af familien og gør deres bedste for at gøre livet surt for hende. Ella må lære at navigere i en guldindfattet verden af magtspil, sex og hævn, hvor grænser er til for at overskrides, og prestige og penge er alt.

Men Reed Royal kryber langsomt ind under huden på hende. Enhver kan se, at han har hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys. Og at det er en dårlig ide at få følelser for en Royal, ved Ella godt. Selvfølgelig ved hun det…

Cruel intentions møder Gossip girl i denne besættende første del af historien om Ella Harper og den stenrige Royal-familie.

Hvad synes jeg om ‘papirprinsessen’?

Jeg havde høje forventninger til Papirprinsessen, jeg synes den lød virkelig spændende! Og man må sige, at den tog mig med storm. Jeg har lige holdt lidt nattesøvn (mod min vilje), ellers var den slugt på to halve dage. Det er lang tid siden at jeg har læst så god en bog! ♥

Papirprinsessen fangede min interesse fra side et af. Den er spændende og anderledes, den er ikke som de typiske YA/NA kærlighedshistorier. Den er virkelig god og velskrevet.

Ella er en virkelig sej tøs. Hun har haft en meget hård opvækst uden far, en afdød mor, og så tjener hun til føden ved at strippe.

Callum Royal, føj, det var lige så jeg sad med kuldegys i de første kapitler af bogen. MEN mit syn på ham ændrede sig lynhurtigt. Han er en travl mand, med en flok uopdragne og skudt i hovedet sønner. Han har 5 sønner!? Og hvor jeg dog hader det stoppede rigdomsunivers, de er simpelthen så tarvelige!

Royal brødrene er simpelthen så uforskammede. De mener at den eneste grund til at Ella er der og modtager deres fars penge, er fordi hun går i seng med deres far. Brødrenes ord, og i særdeleshed Reeds ord, er uden tvivl sandheden, det alle retter sig efter og lytter på. Men hun havde ikke ønsker det her, hun blev tvunget med, og nej hun har ikke noget seksuelt forhold til Callum.

‘Der er ikke naturligt for mig at smile. Faktisk gør det på en måde ondt.’

Og så kommer Dinah ind i billedet. Jeg har været ret irriteret over disse situationer i bogen, det mindre lidt om slavehandel og at et barn er en genstand der ejes… Jeg synes virkelig der er nogle ubehagelige elementer med i bogen. Men de er også med til at gøre den så god som den er! Man får tankerne i gang og der sker hele tiden noget nyt, det er absolut ikke en kedelig eller langtrukken fortælling. Alt spildtid er sparet væk, der sker hele tiden noget.

Reed er irriterende, modbydelig, men lækker og tiltrækkende. Han er mystisk, hemmelighedsfuld og det er ikke fordi han giver så meget af sig selv. Men der er også Easton og Daniel… Og hold nu op en slutning altså…! Papirprinsessen er en bog til topkarakter. ♥

Jeg kan slet ikke vente til fortsættelsen “Askeprinsen” udkommer til november! Hvad endnu værre er, så udkommer den 3. bog (på dansk) først til december 2018…

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bogen af forlaget og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Gelato crush colour collection

Gelato crush colour collection

Gelato crush colour collection. Sådan lyder titlen på Elizabeth Ardens nye makeup linje. Kollektionen består af lidt til læberne og lidt til kinderne. Produkterne er cremede, de er plejende, de fås i en række skønne farver og så er det produkter du kan bruge med god samvittighed. Produkterne er især gode til hverdagsbrug, da farverne er friske og ikke særlig tunge i makeuplooket. De har i hvert fald givet mig et friskere hverdagslook med en sundere glød.

Plush up lip gelato

Plush up lip gelato

Farverne: pink berry burst 01, peatch bliss 11, coral glaze 13 og sugar plum 19

Plush up lip gelato er en række af lette, cremede og farverige læbestifter. Men de er også yderst plejende for læberne. Jeg vil sige at de er mere læbepomade end de er læbestifter. Med det samme de påføres, fugtes læberne og føles dejlig bløde. Dette kan også ses, i og med at de er skinnende og fugtige på læberne, lidt som en læbepomade. Der stå at de også skulle have en ”uimodståelig” duft, den duft har jeg så slet ikke lagt mærke til. Først da jeg læste det prøvede jeg at dufte til mine egne læber. Intet. Så duftede jeg helt tæt på en af læbestifterne, og ja der er en lille bitte, meget svag duft, der godt kunne minde lidt om frossen vaffelis.

Lip gelato har mange gode egenskaber og lækre ingredienser. De skulle udglatte, pleje og give mere fylde (peptider og hyaluronsyre). De skulle beskytte, blødgører og fugte (sheasmør). De er rige på antioxidanter, som skulle holde læberne bløde og behagelige (A- og E-vitamin samt rosmarinekstrakt). Og så skulle filmformere gøre, at de glider let hen over læberne, og få fugt og farve til at holde. Jeg synes de holder hvad de lover, det er virkelig bare som en lækker læbepomade tilsat lidt farve.

Etuiet på lip gelato er fantastisk. For det første er det virkelig enkelt og flot. Måden selve produktet skubbes op med Elizabeth Arden mærket, er jeg ret vild med. Det er i hvert fald en lille detalje der gør oplevelsen god. Dog skal man være opmærksom på også, at klikke den ordentligt fast igen, især hvis man har den liggende løst i sin taske. Klikkes den ikke på korrekt, er der lige pludselige læbestift ud over det hele…

De fås i 20 farver, så der er lidt for enhver smag. De er ikke så kraftige i farverne, og derfor gode i hverdagen. Se 4 af farverne her:

plush up lip gelato (2)
Plump up lip liner

Plump up lip liner

Farverne (oppefra): kiss of coral 03, fire red 09 og raisin 10

Plump up lip liner har som alle andre lip linere til formål at optegne og definere ens læber, og at få sin læbestift til at holde længere. Plump up lip linerene adskiller sig fra de almindelig lip linere, ved den lækre fugtgivende og cremede formel, og så udglatter de de fine linjer omkring munden. Lip linerne er dejligt nemme at arbejde med. Lip linerene er meget genstridige, det er ikke nemt at fjerne dem igen. Plus på holdbarheden.

Også lip linerne indeholder peptider og filmformere der tilsammen giver et fyldigt og ungdommeligt look med en let påføring og optimal holdbarhed.

Lip linerne fås i 10 farver. De har desuden en duoapplikator i silikone, som gør det muligt at udtone lineren. Derved bliver der en pænere overgang mellem liner og læbestift. Det er især smart, hvis man bruger dem sammen med en af ovenstående lip gelato, da de netop ikke er så kraftige i farven.

lip liner udtoning

Duoapplikator i silikone // Plump up lip liner nr. 09 sammen med Plush up lip gelato nr. 13.

Cool glow cheek tint

Cool glow cheek tint

Farverne: pink perfektion 02 og berry rush 04

Cool glow cheek tint er en række af lette creme blushes, som fås i 4 forskellige farver. De er utrolig lette på huden, og så giver de et fint og naturlig look. Jeg havde en fordom om at blushen ville komme til at ligge sig meget markeret på kinderne, jeg frygtede måske lidt det ville være som på dukker, med runde røde kinder. Men i og med at farverne er meget svage og at de er supper nemme at tone ud i huden. Så der er ikke noget at komme efter der. Dog skal man bruge meget små mængder ad gangen, da man hurtigt kan få opbygget et varmt og opblussede look.

De har en svag duft af, gammel dame, har jeg lyst til at sige. Ikke ment på en dårlig måde, men duften minder mig om min farmor. En skøn duft, lidt sødlig og krydret af blomster med kraftig duft.

Cool glow cheek tint indeholder blandt andet hyalurosyre, ælbe-, vandmelon- og linseekstrakt som fugter og blødgør huden. Wu Zu der giver en smuk og sund glød. Ceramider, C-, D- og E-vitaminer og svampeekstrakter, som styrker hudens naturlige kollagenproduktion, giver en fastere hud og mindsker fine linjer og rynker. Fucogel og flydende polymerer der skaber den lette og behagelig konsistens, samt får farven til at holde længere. Og så indeholder de vandopløselige pigmenter der er med til at fordele farven jævnt og ensartede, så man ikke kommer til at se forfærdelig ud.

lips on point

Plump up lip liner nr. 09 sammen med Plush up lip gelato nr. 13 og cool glow cheek tint nr. 04.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading