Metal shock negle – Essence Cosmetics

metal shock 1

I øjeblikket har Essence Cosmetics en ny trend edition (limited edition) kollektion i butikkerne (Føtex og Bilka). Kollektionen hedder awsoMetallics og er tilgængelig fra august til september måned. Kollektionen har fokus på metal trenden; negle med spejleffekt, holografiske highlights, metalliske læber og øjenskygge mm.

Jeg har først lige købt to af negleprodukterne forleden dag, ellers havde jeg også tippet om det noget før. MEN hele kollektionen var stadig i min Føtex i hvert fald, så der er nok andre der også kan være heldige og nå det endnu.

Metal shock negle

Jeg købte metal shock nail powder (26 kr.), pulveret fås i tre farver, jeg har købt i sølv samt tilhørende metal shock sealing top coat (26 kr.).

Neglepulveret skulle give denne her spejl effekt på neglene. Jeg var utrolig spændt på at prøve det af, da jeg havde set lignende produkter. Jeg var lidt i tvivl om at det var helt det samme, men mine fingre var krydset. Og heldigvis var det lige præcis hvad jeg havde håbet på. Når pulveret gnides på neglet glatter det sig helt ud. Det kan godt ligne et helt glat lag sølvpapir. Det er så nemt, og det er så flot, jeg vil skynde mig i Føtex og købe de to andre pulverfarver! ♥ Det sviner dog en smugle da der er glimmer over det hele – brug et stykke køkkenrulle eller andet som underlag.

Sådan gør du
  1. Brug en farvet neglelak for et lille farveskær. Ellers skal du bare bruge en gennemsigtig neglelak for at opnå den ultimative spejleffekt. Jeg har bare brugt en klar lak.
  2. Anvend neglepulveret mens neglelakken under, stadig er lidt våd. Den skal dog ikke være så våd, at du kan sætte mærker i. Lad lakken tørre i ca. 1 minut før du begynder. Pulveret skal poleres let ind i neglen med en finger.
  3. Afslut med metal shock sealing top coat. Top coaten er vandbaseret og egnet til at forsegle neglepulveret. Den kan også anvendes som top coat for andre neglelakker. Den er lidt sjov. Den hverken lugter af neglelag eller har samme konsistens. Jeg kom til at røre den før den var helt tør, og det virker slet ikke som almindelig neglelak.
  4. Når top coaten er helt tør skal pulverresterne bare vaskes af med vand. Super nemt, der er ikke glimmerrester over det hel som ikke vil af.

I forhold til holdbarheden er jeg også vildt imponeret. Efter en hel uge har jeg kun fået i rift i en af neglene, da jeg skar mig på en papkasse, og så er der en smugle slid yders på neglene. Men ikke noget af betydning. Virkelig god holdbarhed.

Metal shock eyeshadow

Derudover købte jeg også metal shock eyeshadow i farven 02 stars & stories contains carmine (30 kr.). Det er en metallisk mild rose farve. Øjenskyggen en cremede. Den er lidt svært at arbejde med, da den ikke er sådan lige til at tone ud hvis man påføre direkte med applikatoren, looket bliver meget brat (se billedet under). Jeg har bedst erfaringer med at bruge min finger. Et lille bitte prik på applikatoren, som så blendes ud med fingeren. Derefter kan man så intensivere øjenskyggen hvis det ønskes. Men super flot, intens og skinnende farve.

metal shock 2

Jeg har udelukkede haft gode oplevelser med Essence Cosmetics. De bliver ved med at imponere mig. Jeg synes virkelig godt om deres produkter. Og ikke mindst de prisvenlige priser. Helt klart et favorit brand herfra! ♥

Skal du nå at have fat i deres metal shock produkter?

Continue Reading

Hevi Sugaring

hevi sugaring

Hevi sugaring er en hårfjerningsmetode der ligner almindelig voks på rigtig mange punkter. Der er dog en ret stor forskel alligevel, synes jeg personligt i hvert fald. Sugaring eller sukkervoks er en masse der består af vand og sukker. Altså kun naturlige produkter, som faktisk også kan spises. 😉 Hevi sugaring er økologisk og deklareret i samarbejde med Astma Allergi Danmark.

Body sugaring kan anvendes til hele kroppen, også de sensitive områder som bikini, armhule og ansigt osv.. Det anbefales dog at man lige lærer metoden at kende, før man kaster sig ud i disse områder. Meeen det tog jeg mig selvfølgelig ikke af. Sukkervoksen blev afprøvede første gang i ansigtet, og det giv nu meget godt alligevel.

Mig og voks

Jeg modtog sådan en lille prøvepakke fra Hevi Sugaring i februar måneds Goodiebox, men har simpelthen bare haft den liggende, gemt væk i en skuffe, da jeg ikke bruger voks. For det første epilere jeg mine ben, og for det andet har jeg ikke særlig gode erfaringer med voks. Og det gælder alle voksmærker jeg har prøvet, herunder Veet. Jeg har fået en form for rødme og noget bumselignede blære udslet hver gang jeg har brugt voks i ansigtet, det er især rigtig slemt på overlæben. Dette har gjort at jeg helst holder mig langt væk fra voks. MEN så fandt jeg den lille sukkervoks prøve frem og satte mig lidt ind i det. Det endte så med at jeg samme dag, sent på aftenen tænkte at jeg skulle prøve, også selvom jeg skulle ud i offentligheden den efterfølgende dag.

Anvendelse og resultat

Forberedelserne er lidt besværlige, i og med at massen skal opvarmes til den korrekte temperatur mellem 45 og 50 grader. Jeg gav den i første forsøg de estimerede 30 sekunder i mikroovnen, dette var dog alt alt for meget, da det kom over 70 grader. Først efter et kvarters tid i køleskab var vi ved at være der.

Sukkervoksen skal påføres det ønskede område med en spartel i en 90 grades vinkel på huden, mod hårenes retning. Du kan påføre 3 små lag for at fange alle hårene inden du sætter en strips på. Når stripsen er sat på skal du hive den af med hårenes retning. Modsat almindelig voks hvor man hiver mod hårenes retning. Dette skulle give en mindre smertefuld voksning og samtidig er der færre hår der knækker og flere der hives ud. Jeg vil ikke sige at det er smertefrit, man trækker jo hårsækkene med ud, men det var faktisk kun det første hiv der var slemt, men jeg tror mest af alt det var fordi det kom bag på mig. Jeg vil også lige nævne at det er vigtig at huden er helt tør, ellers sætter voksen sig ikke fast.

Jeg synes det er nemt at bruge, efter sukkermassen er varmet op til den korrekte temperatur. Jeg synes resultatet er pænt og overraskende. Jeg havde selvfølgelig håbet på at jeg ikke fik udslet, og dagen efter var det da også et rigtig fint resultat uden udslet på overlæben, meeen på anden dagen vågnede jeg op til en masse små blære fyldt med puds, som så først forsvandt flere dage efter. Jeg troet lige at jeg havde fundet mit nye et og alt, men næh nej heller ikke denne gang. Øv.

Jeg prøvede også sukkervoksen til mine øjenbryn. Sådan set gik det meget god. Man skal lige tage højde for at hårene skal have en hvis længde før de kan hives med ud. Og så er det en lille smugle svært, når man gerne vil beholde den ”gode” del af øjenbrynet. Det endte med at jeg alligevel måtte have fat i pincetten efterfølgende, så jeg synes det var lidt meget forarbejde for den lille smugle.

Alt kan genanvendes, også stripsne, sukkervoksen skal bare skylles af med vand og så skal de tørre.

Alt i alt; nemt at bruge, mindre smertefuldt end almindelig voks. MEN pga. udslet og besværlighed er det nok ikke noget jeg kommer til at gøre mig så meget i for fremtiden. Havde jeg ikke fået udslet ville det have været starten på et nyt venskab, men sådan skulle det nu engang ikke være, desværre.

Har du prøvet Hevi Sugaring endnu?

Continue Reading

Hvad bliver det næste mon?

Opdateret 13. september 2017

wavy brows braided brows

Wavy brows // Braided brows

Trend kommer og går hele tiden. Nogen er mere heldige end andre. Men de her bryn trends ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal sige til. Jeg synes det ser forfærdeligt ud! Jeg kan ellers rigtig godt lide de flotte, naturlige og større bryn der har været/STADIG er in.

Først kom de her wavy brows. Jeg kan godt fortælle, at jeg var færdig af grin da jeg så et billede af dem første gang. Hvad er meningen med at bølge sine bryn? For nogen gange også at bølge sin eyeliner og læbestift så det hele matcher? Jeg kan ikke se noget som skulle være attraktivt ved denne trend. Jeg tror såmænd heller ikke at jeg ville kunne lave det i mine egne bryn, jeg tror simpelthen ikke at de ville makkeret og blive i den vinkel jeg formede dem i.

Braided brows kan jeg gå lidt mere med til. Et eller andet sted synes jeg det er pænt. MEN jeg synes heller ikke at en fletning (en tegnet en af slagsen vel og mærket) hører til i sine bryn. Jeg synes det ser helt forkert ud.

Generelt tror jeg at disse to trends meste egner sig til folk med lyse øjenbryn. Eller i hvert fald folk med en meget lille og tynd mængde hår. Trendsne her skal tegnes og formes så en kraftig hårmængde så om sige vil ikke være optimal. Men igen… Er det her noget nogen af jer vil kaste jer ud i?

Aprops… Har du set det nye Snapchat filter?

IMG_0831

Hvad bliver det næste mon? Bryn ekstensions? Hvad tror du?

Continue Reading

Sendt til tælling // Boganmeldelse

sendt til tælling

  • Titel: Sendt til tælling
  • Serie: Game on
  • Forfatter: Kirsten Callihan
  • Forlag: Flamingo

Bagsidetekst

Et one night stand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det. I hvert fald ikke fra Annas side.

Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og er vant til at kunne charmere alt og alle. Anna har derimod ikke det store behov for at få en plads i spotlightet ved siden af hans side, og Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig – kampen om at overbevise Anna om, at det de har sammen, er mere end bare sex!

Sendt til tælling er sexet college-romance, når det er bedst, og den første fritstående bog i Game on-serien. Om at være usikker, finde sig selv og turde satse på kærligheden – også når den vælter omkuld.

Hvad synes jeg om ‘sendt til tælling’?

Game on serien skulle være en tilsvarende serie til Off Campus fans. Jeg elskede Off Campus serien, alle seriens 4 bøger. Jeg må indrømme at efter at læse bagside teksten på Sendt til tælling synes jeg den lød ufattelig meget som den sidste bog i Off campus; Kamp til stregen. Jeg frygtede lidt at det et eller andet sted bare var den samme historie om igen, blot med lidt variation. Det var heldigvis ikke tilfældet.

Sendt til tælling er fortalt med to synspunkter; Anna og Drew. Jeg kan bedre lide Drew end Anna. Drew er ærlig og en fyr der står ved at være forelsket. Han vil ikke have gode karakter foræret fordi han er footballspiller. Han vil have det som han knokler for, og som han gør sig fortjent til. Han er ikke som de typiske, lækre stjernespillere, han går ikke i seng med alle og enhver, og det kan jeg virkelig godt lide. Jeg kan et eller andet sted godt forstå Anna og hendes holdning til ikke at ville være i søgelyset, men hun kan jo virkelig godt lide Drew, så stå dog inde for det og kys ham på munden!

‘Jeg løj for ham. Jeg ser ikke bare Drew. Jeg ser også stjernen. Og jeg er bare Anna. Jeg kan ikke lide lyset. Jeg har brug for mørket.’

Prologen: Ærligt en lidt plat start… Den starter lige på, hvilket jeg godt kan lide; hun kommer for sent til time det gør Drew også. Ved navneopråb får de en nærmest ubrydelig øjenkontakt og så kører vi. MEN da jeg så fik historien igen fra Drew’s synspunkt gav det mere mening, knap så plat en start, faktisk en ret sød start der gjorde at jeg synes Drew er virkelig sød.

De starter som venner med lidt ekstra. Anna vil ikke mere end det, Drew vil meget mere end det. Jeg absolut elskede de sidste ca. 200 sider, der fik den virkelig ram på mig ♥. Man kom lige pludselig helt ind på livet af karaktererne og fik endnu mere personlighed fra begge parter.

Så krydser jeg i øvrigt fingre for at en af de kommende bøger omhandler Gray, som er en af Drew’s holdkammerat og bedste ven. Man kom rigtig godt ind på ham i sidste halvdel. Jeg tror han har mere barsk baggrund. Håber på mere fra hans side af i hvert fald!

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bogen af forlaget og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading