Især nu er god håndhygiejne i fokus

ecooking rensegel

I disse coronatider…

Det kan vidst ikke kommes uden om. Vi er alle berørte af den alt omtalte COVID-19. Mange er sendt hjem og blevet bedt om at blive hjemme. Jeg selv er uddannet bioanalytiker og arbejder på sygehus, hvor jeg tager en hulens masse blodprøver, og kommer rundt på hele sygehuset til alle slags patienter i alle aldre. Jeg er med ved fødsler, hvis der er behov for ekstra prøver, jeg tager prøver på fortidigt fødte børn, babyer og børn i almindelighed, unge, voksne og ældre mennesker. Jeg er der hvor patienter kommer ind med ambulance og blandt de første som patienten møder på sygehuset. Jeg er med hos patienter, der kræver intensiv pleje og patienter der kommer med coronavirussen. Ved at jeg arbejder hvor jeg gør, og med de arbejdsopgaver jeg har, er jeg også en potentiel smittebærere.

Beskyt dem du holder af, ved at blive hjemme

Allerede nu kan der mærkes en stor forskel i arbejdsgangen alle steder på sygehuset, og det siges endda at være stilhed før stormen. Vi gør utrolig meget ud af værnemidler og korrekt håndhygiejne for ikke at bringe smitten videre til andre patienter, som måske ikke vil kunne overleve en sådan virus. Jeg er ikke bange for selv at blive smittet af coronavirussen, og jeg er da også overbevist om at den kommer på et tidspunkt, mit arbejde taget i betragtning. Men til gengæld er jeg bange for at bægre smitten videre. Videre til i forvejen syge, videre til mind forældre og bedsteforældre. Derfor tager jeg også den situation vi står i meget seriøst. Det er ikke for sjov at så mange er sendt hjem. Det kan godt være, at det er kedeligt, men tænk på dine kære. Hver gang du besøger dem du holder af, udgør du en potentiel trussel.

Håndhygiejne og hånddesinfektion

Der tales meget om håndhygiejne og håndsprit i disse dage, i forbindelse med at forhindre coronavirus i at sprede sig. Coronavirus smitter blandt andet via hænderne. Derfor er det også vigtigt, at mindske risikoen for, at bære virus på hænderne. Coronavirus overlever dårligt uden for kroppen, og håndvask er en effektiv måde at fjerne virus på. Håndsprit slår virus ihjel, men håndvask er tilstrækkeligt. Håndsprit er et super vigtigt arbejdsredskab på landets sygehuse hvor jeg slev færdes. Jeg selv spritter hænder mellem hver eneste patient, som jeg er i kontakt med, samt efter andre urene procedure. Og jeg ved om nogen hvor hårdt for hænderne det er at spritte dem af hele dagen, hver dag. Og der er rift om håndspritten alle vegne. Det er gået så galt, at det bliver stjålet fra landets sygehuse. Stjålet fra dem som skal passe på os alle samme!

Den nye Ecooking rensegel

Håndsprit kan stadig købes i butikkerne, og det er en mere rigtig og lovlig måde at anskaffe sig det på. Jeg selv har rensegelen fra Ecooking stående herhjemme, for også her at have rene hænder. Håndspritten på sygehusene er 85% ethanol. Rensegelen fra Ecooking er 60 % ethanol/sprit og den dufter også kraftigt af sprit, men den har også en anden og mere behagelig duft af citrus, viol og hvid peber, som hænger ved på hænderne efterfølgende. Det er samme duft som en af Ecookings håndsæber samt en af deres deodoranter. Rensegelen skal ikke skylles af og kommer i to størrelser. 500 ml der passende kan stå hjemme ved køkkenvasken eller på badeværelset, samt en lille 30 ml der er praktisk at have liggende i tasken og være med på farten. Jeg synes især det er rart at spritte hænderne af efter f.eks. at have handlet ind og rørt hvor rigtig mange mennesker også har rørt. På den måde kan smittekæden også brydes.

OBS: Håndrensegelen med 60% sprit er IKKE en håndsprit, men en alkoholbaseret rensegel der erstatter en håndvask. Jeg har måske ikke været helt tydelig i dette, da mange har stillet spørgmål omkring mængden af sprit i produkter, at være desinficerende.

Den nye rensegel fra Ecooking både renser og fugter hænderne og kan anvendes af alle, også dig med tør og sensitiv hud. En rensegel er især praktisk hvis der ikke er adgang til en håndvask. Rensegelen er alkoholbaseret og indeholder som sagt 60 % sprit. Men den indeholder også flere plejende ingredienser som naturlig hjulkroneolie, der blødgør og holder huden fugtig. Hjulkroneolie har desuden et højt indhold af gamma linolensyre, som hjælper huden med at hele. Så indeholder den naturlig hybenkerneolie, der indeholder linolsyre, som huden har let ved at absorberer og gør huden blød. Og så indeholder rensegelen også økologisk glycerin der fugter og blødgør huden.

Har du fået fat i en håndsprit? Hvad bruger du dagene på? Jeg selv har i weekenden sorteret godt og grundigt ud i mine ting.

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Davines LOVE Smoothing serien er ren LOVE

davines love smoothing

Davines LOVE Smoothing serien består af en shampoo, balsam og en hair smoother. Alle tre produkter har en smuk lys violet farvet og så dufter serien dejligt og friskt af natur og blade. Jeg ved at jeg har nævnt det før, måske endda flere gange, men jeg er simpelthen vild med Davines emballage. Det er en smuk, rustik, rå og utrolig simpel emballage, som jeg nyder at have stående fremme.

Wave of Change

Davines har en kampagne, som hedder Wave of Change. En kampagne som  støtter Nordic Ocean Watch via deres salg. Nordic Ocean Watch rengører de danske kystområder for plastik. En virkelig god kampagne, synes jeg selv. Samtidig med at være forbruger af luksuriøs hårpleje, kan vi støtte et større og meget vigtigere formål. Sådanne kampagner ser jeg gerne mange flere af!

Nu til produkterne

Davines LOVE Smoothing serien hjælper med at udglatte og tæmme kruset og uregerligt hår. Både shampoo og balsam er beriget med oliven ekstrakter, der har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og vitaminer, hvilket giver en intens pleje, samtidig med at håret efterlades silkeblødt og smukt. Den milde formel på shampooen renser blidt og skånsomt håret, den er drøj i brug og let at massere ud i håret og så efterlader den håret rent, glat og glansfuldt.

Balsammen er noget for sig selv. Den er en stor luksus at anvende. Dens konsistens er meget tyk, så tyk, at den kun er lidt blødere/tyndere end modellervoks. Når balsammen skylles ud, efter 2-3 minutter, er håret forfærdelig dejlig blødt. Balsammen har desuden en udglattende og beroligende effekt på håret. Efterfølgende er håret også let at rede ud. Kender du ikke HH Simonsens Wet Brush er den min varmeste anbefaling, den glider lige igennem vådt hår, jeg har brugt den i 5 år og selvom jeg har testet flere hårbørster siden, har ingen kunne erstatte min Wet Brush.

LOVE Hair Smoother

Som et ekstra produkt i Davines LOVE Smoothing serien er, LOVE Hair Smoother. Det er en anti-frizz creme, baseret på mandelekstrakter, der ikke skal skylles ud af håret igen. Det høje indhold af omega-3 fedtsyrer og vitaminer giver intens pleje af håret, som beroliger og udglatter et kruset og uregerligt hår. Cremen efterlader håret samlet, fri for frizz, blødt og glansfuldt. Jeg vil da også sige at produktet skal bruges med måde, ellers kan spidserne godt komme til at se fedtet og usoigneret ud frem for velplejet.

Jeg krammer cremen ind i fugtet hårspidser, men det fungerer også fint i tørt hår, og reder håret igennem, derefter kan det styles som ønsket. Cremen gør håret endnu mere glat, på en let og alligevel tyngende (bestemt ikke negativt ment) nyklippet måde. Jeg selv døjer med en glorie af fimrehår rundt om ansigtet, så jeg kan godt finde på at tage en lille bitte dråbe, som jeg fordeler i mine hænder og forsigtigt stryge fimrehårene tilbage med, når jeg har sat mit hår. Det sætter fimrehårene her-og-nu og tæmmer det også så det ikke er fuldstændig ustyrligt, men i løbet af dagen bliver det alligevel uregerligt.

Kender du Davines? Måske du er stødt på Davines produkter når du har været ved frisør?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Sådan kan du også anvende din kropsolie

elemental herbology

Før jeg afslører tippet for, hvordan du kan anvende din kropsolie, så vil jeg lige fortælle lidt om de to produkter fra Elemental Herbology. Brandet Elemental Herbology sætter sundhed, ernæring og velvære i centrum. Produkterne er fyldt med plantebaserede næringsstoffer, der hjælper med at fremme den naturlige udstråling og give synlige resultater. Det er ikke et brand, som jeg har det største kendskab til, faktisk er disse to produkter de eneste jeg har testet, men de har bestemt ikke afskrækket mig fra at prøve mere derfra.

Body Essentials Coconut Shell

Før vi kommer til olie, skal vi lige skrubbes først. Elemental Herbology har en skøn body scrub; Body Essentials Coconut Shell. Det er en nærende og dybt fugtgivende body scrub. Den indeholder naturlige og fugtgivende ingredienser, som kokosnøddeskal til forsigtigt at skrubbe og udglatte huden, fugtgivende kokosolie og sheasmør, som er rig på vitaminerne A, E og F for at beskytte huden. Dens duft er slet og overhovedet ikke som jeg havde forventet. Jeg havde en forventning, om at den ville dufte af kokos. Men nej, den dufter fantastisk på en helt anden måde. Den dufter lidt sødt og lidt som slik og saftevand.

Som skrub er den meget mild og i kategorien cremeskrub. Den tager ikke så meget fat, hvilket er sådan jeg har bedst erfaringer med i forhold til hvordan min egen hud reagerer. Bruger jeg en body scrub der virkelig skrubber huden igennem, som føles rigtig godt nu og her, men efterfølgende begynder min hud som regel at klø som ind i helvede, når de er for voldsomme. Så denne er godkendt!

Balance Bath & Body Oil – Earth

I perioder er jeg vild med kropsolier, og i andre perioder er jeg virkelig træt af dem. Men da jeg testede denne Bath & Body Oil, gik der et lys op for mig. Jeg kan jo bare anvende min kropsolier i badet! Og det har været det bedste jeg har gjort længe. Godt nok går der en del mere produkt til, i forhold til at smøre sig ind efter badet. Men det er bare så meget nemmere. På den måde går det stærkt, huden kommer ikke til at klistre og fedte af olie, men uddrager stadig fordele og opnår en dejlig blød og fugtet hud. Jeg er dog ikke så vild med tanken om en glasflaske i et badeværelse med fliser. Det kan godt gå galt.

Balance Bath & Body Oli fås i flere udgaver. Min er Earth. Olien skulle hjælpe balance i kroppen og sindet på vej, da den har en beroligende effekt på krop og sind. Mandarin virker mentalt opløftende og letter stress og uro i sindet. Cedertræ beroliger og lindrer og opmuntrer til frigivelse af serotonin, der forbindet med følelsen af lykke. Citron gendanner energi og opfrisker sindet. De forskellige ingredienser giver en skøn opløftende og rar naturlig duft.

Du kan anvende olien på flere måder. Smør dig ind i 2-3 pump olie, før du træder ind i badet, og skyld så af. OBS brusekabinen kan godt blive glat! Er du heldig at have et badekar, kan du bruge samme mængde direkte ned i badekarret fyldt med varmt vand. Og ellers er der den mere klassiske metode, hvor du smører kroppen ind i olie efter badet, for at opnå en plejende og fugtende virkning.

Har du prøvet at bruge din kropsolie i badet? Jeg synes det er så lækkert. Jeg er også begyndt at bruge andre kropsolier i badet, der ikke oplyser noget om at kunne anvendes som badeolie.

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Forårsfarverne 2020 fra Depend

depend forår 2020 1

Foråret har meldt sin ankomst. Det bedste er at det bliver lysere, og at jeg kan mærke og se at solen får flere timer. Jeg er vild med at jeg ikke skal køre på arbejde i mørke mere, jeg kvikker mere op når det er lyst udenfor. En anden ting jeg elsker ved foråret, er de mange forårsblomster og fine farver der titter frem. Sammen med foråret er Depend også kommet med deres forårskolleltioner. De har som sædvanlig lavet en kollektion for hver er deres lakker: mini, O2 samt 7 Days, men derudover har de også lavet en lille limited edition kollektion, som jeg selv er pjattet med, og den skal I selvfølgelig ikke snydes for.

Depend forår 2020

depend forår 2020 2

Mini lakkerne: Marblend. Denne kollektion er præget af lyse pasteller, og opfordre til marmornegle, som du kan se hvordan du laver HER. Style dine farverige marmornegle, med hvidt tøj og opnå et lækkert forårs look. Alle 12 lakker er fuldt dækkende og ensfarvede, kun én af lakkerne (nr. 621) har en lille bitte smule glittestøv i sig, men det er meget svagt.

depend forår 2020 3

O2 lakkerne: Born to be Wild. O2 kollektionen er inspireret af det naturnære look fra savannen, med jordtoner som camel, sand og kaki, og disse bliver blandet med et lille udvalg af pangfarver. Kombineres de neutrale og pangfarverne opnås et dristigt udtryk – klar til forårets eventyr. I Born to be Wild kollektionen har vi 12 fuld dækkende smukke ensfarvede lakker, hvor også kun én af disse (nr. 609) har samme svage glitterstøv i sig. Ellers er der ingen lakker med specielle twist, blot den rene farve.

7 Day lakkerne: In Print. Modsat de to andre kollektioner, er der som regel kun 8 lakker i 7 Day kollektionerne. In Print kollektionen opfordrer til at lege og blande forskellige mønstre, som en gammel moderegel ellers siger at det gør man bestemt IKKE. Men det er det nye, så i gang med at blande mønstre på neglene. Jeg synes at kollektionen er lidt hen ad en efetrårskollektion. Farverne er meget mørke, kun 2 er lyse pasteller. I denne kollektion er alle 8 lakker ensfarvede og fuldt dækkende, intet glitter eller andre former for spil i dem. De er blot klar til at udfolde kunstværker på neglene.

  • Paisley Charmed: Lys let pastel rosa
  • Lost in Layers: dyb smuk lilla
  • Make it Fun: GUL
  • Print on Print: Rusten
  • Floral Passion: Lys pastel grøn
  • Looking Striped: Rød
  • More is More: Koral
  • Polka dot Maniac: En lidt dybere rosa

Limited Edition O2: Glossip Gilr. Glossip Gilr kollektionen er fantastisk, og min egen favorit. Dens lakker minder om Le Mini Macarons Les Jellies. Det er 8 blanke og transparente pangfarver, der giver forskellige effekt, an på hvor mange lag du giver neglene. Herunder ses Purple Story med to lag:

depend forår 2020 4

Vind Limited Edition sættet

Hvis du selv kunne tænke dig, at få neglene i den nye limited edition kollektion, så har du muligheden for at vinde hele kollektionen lige her. Præmien har en værdi af 240 kr. For at deltage skal du blot:

  • Skrive en kommentar i kommentarfeltet til dette indlæg
  • Forøg dine vinderchancer ved også at deltage på min instagramprofil: @Hverdagsblush

Vinderne finder jeg på søndag den 22. marts ud fra samtlige deltagere. Vinderne vil blive kontaktet af mig, husk derfor at oplyse den korrekte e-mail adresse. Konkurrencen gælder for danske adresser.

Held og lykke!

Konkurrencen er slut og vinderen er fundet. Stort tillykke til Karoline som har deltaget her på bloggen, og er blevet kontaktet. 

depend forår 2020 4

Bad Blood – Cherry Secret – Yellow Buss – Spicy Affair – Purple Story – Midnight Whisper – Red Rumer – Blue Scandal

Mini lakkerne forhandles kun i Bilka, resten af kollektionerne forhandles i både Matas, Magasin og Salling.

Skal du have fat i nogen af de fine forårsfaver?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading