Marmornegle lavet i vand

marmornegle lavet i vand

Marmornegle lavet i vand (water marble), er en måde at påføre neglelak på, på en unik måde, ikke en negl bliver 100 % ens. Det er sjovt at sidde med, men det kræver at man har tid, da det er en længerevarende proces.

Det skal du bruge:

  • Neglelakker: basecoat, en farve som base, de farver du vil lave bruge i vandet, topcoat og evt. en mattende topcoat.
  • Engangskopper – du får sikkert brug for flere, hvis en dråbe neglelak ikke flyder ud i toppen, men falder ned på bunden, så smid koppen ud med det samme, da neglelakken kan ætse sig gennem plastikken.
  • Vatpinde til at fjerne overskydende neglelak i koppen og til at fjerne neglelakrester
  • Neglelakfjerner og vaseline
  • Træpind eller jernpind med spids til at lave mønster i neglelakken i vandet

Sådan gør du:

  1. Læg først en basecoat
  2. Vælg en farve der skal være basen og læg den 1-2 gange alt efter hvor god dækkeevnen er
  3. LAD DET TØRRE HELT!
  4. Fyld en engangskop med vand
  5. Dryp neglelakken ned i vandet, hele tiden skal den nye farve dryppes i midten af den foregående – dette kan gøres så mange gange man vil, alt efter hvor tæt man vil have mønsteret
  6. Rod lidt rundt i neglelakken med en spids genstand, så der dannes et mønster
  7. Smør eventuelt noget vaseline på huden rundt om neglen, så det bliver lettere at få det overskydende neglelak af
  8. Dyp neglen (dette kan godt kræve lidt øvelse). Neglen skal bare direkte ned i mønsteret og så prøv og undgå, at der kommer neglelak på neglen på tilbagevejen
  9. Sådan fortætter du med alle negle – nogle gange kan man godt bruge samme mønster til flere negle for man skal lave et nyt
  10. Lad det tørre og fjern så forsigtigt al overskydende neglelak, dette kan godt tage noget tid
  11. Slut af med topcoat eller mattende topcoat
  12. Og så for guds skyld, vær lidt forsigtig til det er helt tørt, for der er mange lag neglelak på, og det er så ærgerligt at ødelægge det 10 minutter efter man er færdig – dette er jeg selv rigtig godt til…

marmornegle

Relaterede indlæg