Sådan kan du også anvende din kropsolie

elemental herbology

Før jeg afslører tippet for, hvordan du kan anvende din kropsolie, så vil jeg lige fortælle lidt om de to produkter fra Elemental Herbology. Brandet Elemental Herbology sætter sundhed, ernæring og velvære i centrum. Produkterne er fyldt med plantebaserede næringsstoffer, der hjælper med at fremme den naturlige udstråling og give synlige resultater. Det er ikke et brand, som jeg har det største kendskab til, faktisk er disse to produkter de eneste jeg har testet, men de har bestemt ikke afskrækket mig fra at prøve mere derfra.

Body Essentials Coconut Shell

Før vi kommer til olie, skal vi lige skrubbes først. Elemental Herbology har en skøn body scrub; Body Essentials Coconut Shell. Det er en nærende og dybt fugtgivende body scrub. Den indeholder naturlige og fugtgivende ingredienser, som kokosnøddeskal til forsigtigt at skrubbe og udglatte huden, fugtgivende kokosolie og sheasmør, som er rig på vitaminerne A, E og F for at beskytte huden. Dens duft er slet og overhovedet ikke som jeg havde forventet. Jeg havde en forventning, om at den ville dufte af kokos. Men nej, den dufter fantastisk på en helt anden måde. Den dufter lidt sødt og lidt som slik og saftevand.

Som skrub er den meget mild og i kategorien cremeskrub. Den tager ikke så meget fat, hvilket er sådan jeg har bedst erfaringer med i forhold til hvordan min egen hud reagerer. Bruger jeg en body scrub der virkelig skrubber huden igennem, som føles rigtig godt nu og her, men efterfølgende begynder min hud som regel at klø som ind i helvede, når de er for voldsomme. Så denne er godkendt!

Balance Bath & Body Oil – Earth

I perioder er jeg vild med kropsolier, og i andre perioder er jeg virkelig træt af dem. Men da jeg testede denne Bath & Body Oil, gik der et lys op for mig. Jeg kan jo bare anvende min kropsolier i badet! Og det har været det bedste jeg har gjort længe. Godt nok går der en del mere produkt til, i forhold til at smøre sig ind efter badet. Men det er bare så meget nemmere. På den måde går det stærkt, huden kommer ikke til at klistre og fedte af olie, men uddrager stadig fordele og opnår en dejlig blød og fugtet hud. Jeg er dog ikke så vild med tanken om en glasflaske i et badeværelse med fliser. Det kan godt gå galt.

Balance Bath & Body Oli fås i flere udgaver. Min er Earth. Olien skulle hjælpe balance i kroppen og sindet på vej, da den har en beroligende effekt på krop og sind. Mandarin virker mentalt opløftende og letter stress og uro i sindet. Cedertræ beroliger og lindrer og opmuntrer til frigivelse af serotonin, der forbindet med følelsen af lykke. Citron gendanner energi og opfrisker sindet. De forskellige ingredienser giver en skøn opløftende og rar naturlig duft.

Du kan anvende olien på flere måder. Smør dig ind i 2-3 pump olie, før du træder ind i badet, og skyld så af. OBS brusekabinen kan godt blive glat! Er du heldig at have et badekar, kan du bruge samme mængde direkte ned i badekarret fyldt med varmt vand. Og ellers er der den mere klassiske metode, hvor du smører kroppen ind i olie efter badet, for at opnå en plejende og fugtende virkning.

Har du prøvet at bruge din kropsolie i badet? Jeg synes det er så lækkert. Jeg er også begyndt at bruge andre kropsolier i badet, der ikke oplyser noget om at kunne anvendes som badeolie.

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *