Liquid Assets Color Collection

liquid assets color collection

Efterårsnyheder fra Elizabeth Arden. Jeg har den seneste tid testet en masse nyheder fra Elizabeth Arden, som jeg selvfølgelig også vil præsentere for jer. Derfor har jeg besluttet, at jeg igennem 4 blodindlæg, vil vise og fortælle jer, om alle de nye og spændende produkter.

I dag vil jeg fortælle om den nye makeup kollektion fra Elizabeth Arden, der har været i butikkerne siden september. Kollektionen har fået navnet Liquid Assets Color Collektion, der har fokus på farveintensitet og holdbarhed. Kollektionen består af i alt 8 læbestiifter, 5 eyelinere og en higlighter der tilsammen kan skabe et perfekt wetlook.

Beautiful Color Blod Liquid Lipstick

Læbestiften er cremet og flydende, farven er fyldig og intens. De er i bund og grund behagelig at have på – måske en anelse for klistret efter min smag, men det er lidt en vanesag. De giver en let glans og har super flot dækkeevne, trods lille mængde. Læbestifterne har en sødlig duft, der minder lidt om karamel.

Holdbarheden er vild godt, selvom jeg kan se at den smitter af på fx et glas, kan det ikke ses på læberne. Bevis på holdbarhed: efter at have taget billedet herunder, hvor I kan se farverne på min arm, skulle jeg selvfølgelig have det af igen. Vand og sæbe tværede det bare ud, og selv efter to forskellige makeupfjerner, havde jeg stadig en stor pink plamage på min arm = fantastisk holdbarhed.

Læbestiften fås i 8 farver: 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08 jeg er især helt vild med farven 02 (Daring Beige) og 04 (pink love) da det bare er mine farve, den passer perfekt til mig.

Beautiful Color Blod Liquid Lipstick

01 – Extreme Pink // 02 – Daring Beige // 03 – Luscious Raspberry // 04 – Pink Love // 06 – Fiery Red

Klikkeren der udløser den flydende læbestift, drillede mig ret meget, indtil jeg fangede fidusen. Første gang skal den holdes nede, til der kommer noget ud. Derefter kan man bruge mindre klink, da der kommer meget ud af gangen.

Beautiful Color Blod Defining 24HR Liquid Eye Liner

Det er rigtig lang tid siden, jeg sidst har brugt en flydende eyeliner. Men denne pensel gør det simpelthen så nemt at påføre. Penslen har den perfekte kombination af fasthed og bøjelighed, dens applikation er overraskende præcis, og farveintensiteten er absolut ikke til at klage over. I første omgang var jeg lidt skepsis i forhold til farverne, da jeg altid har brugt sort eyeliner. Men da stregen er så fin, smal og markeret, skal man faktisk relativt tæt på, for at se at det fx er den lilla eyeliner jeg har på.

Eyelineren fås i 5 farver: Dark Valentine (sort), Gilded Brown (brun), Electric Blue (blå), Mystic Green (grøn) og Plum Desire (lilla) – jeg har de to sidst nævnte og er især rigtig glad for den lilla. På billedet kan i se hvor fin og tynd eyelineren er, og selvom den er farveri gør det ikke noget. Vil man have en tykkere streg kan man selvfølgelig bare gøre det.

Beautiful Color Blod Defining 24HR Liquid Eye Liner

Beautiful Color Blod Illuminating Liquid Highlighter

Highlighteren er i en let gelform, der indeholder lysende og glitrende partikler, som reflektere det naturlige lys. Den giver et naturligt, sundt og morgenfriskt look, uden at ødelægge makeuppen bag. Highlighteren fås kun i en farve: Golden Kiss, men den passer til alle hudtyper og hudfarver.

TIP: Bruger du både læbestift, eyeliner og highlighteren sammen, så giv huden et mat finish for bedst resultat.

Andre efterårsnyheder fra Elizabeth Arden: Always Red Femme og I ♥ EIGHT HOUR

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Efterårsessentials

efterårsessentials

Det er i dag den 10. oktober 2016, hvilket betyder at det er præcis et år siden, at jeg oprettet bloggen og udgav mit første blogindlæg (mine efterårsessentials), og dermed debuterede som blogger. Der er sket en masse siden jeg skrev det første blogindlæg, og jeg er bestemt ikke blevet træt af at blogge, så i kan godt se frem til meget mere fra min side af!

Mit første blogindlæg omhandlede efterårsessentials, derfor synes jeg også, at bloggens 1 år fødselsdagsindlæg skal være et indlæg om efterårsessentials – så her kommer det:

Efterår = koldere vejr, ikke at vi kan klage over efterårets start, det har været ret så fantastisk! Men her på det sidste, har man godt kunne mærke det kolde vejrskiftet – ikke fan! Mine efterårsessentials består især af pleje af huden, og masser af fugt, da jeg kan mærke omskiftet i vejret på min hud.

Til kroppen bruger jeg Matas Avocado Bodycreme, dette er generelt en af mine favoritcremer til kroppen, da den er billig, trænger hurtigt ind i huden og bare er virkelig god – vildt god kvalitet for pengene.

Til hårspidserne bruger jeg pt Wella SP Luxe Oil – som desværre snart er tom. Olien er rigtig behagelig, den dufter SÅ lækkert. Den er hverken klistret i hænderne, den er nem at påføre og så giver den ikke håret en fedtet udstråling.

Til ansigtet bruger jeg JorgObé White Tea Balancing Cream og The body Shop’s Honey Bronze face gel. JorgObé’s creme er rigtig god, den passer til alle hudtyper, og afhjælper flere hudproblemer samtidig med, af den er fugtgivende. Honey Bronzeren bruger jeg, for at bevare lidt af den nu forsvindende sommerglød.

Til læberne bruger jeg Elizabeth Arden Beautiful Color Blod Liquid Lipstick i farven 02 (Daring Beige) der bare er min farve. Kender i det, når man finder farven? Jeg har fundet min, og den er lysebrun, med et snært af rosa i (lidt ala rødt ler – hvis i har leget med ler i folkeskolen og kender farven? Den er mere brun en rød) – jeg er rigtig glad for farven, der er ikke rigtig andre farver der klæder mig ret godt; pink, lyserød, rød (i alverdens nuancer) eller orange! Brrhhww… Nej min farve er den der minder om rødt ler.

Hvilke produkter kan I ikke undvære i efteråret?

Continue Reading

Shiso skincare BB cream

shiso skincare bb cream

Denne shiso BB cream er fra the body shop, jeg fandt den i deres sommerudsalg , før det havde jeg aldrig set eller hørt om den. Efter at have prøvet den, tænker jeg, at der er en grund, til at den er i deres udsalgsortiment, for den er ikke særlig god.

BB creamen indeholder både shiso olie, vitamin C, lakrids, UV filter, glycerin og tair trade aleo vera, hvilket alt sammen lyder vildt godt, lækkert og plejende. Den skulle både lysne, dække skønhedsfejl og beskytte huden.

Conceal delen må jeg give dem, at den er god til, hvis man altså vil have et ansigt, der ligner det har været nede i en spand med hudfarvet maling! Dette er nok det første the body shop produkt, som jeg ikke har været tilfreds med. Den er slet ikke som andre BB creams, den er alt for tung i det, dens dække evne er som sagt rigtig god – men også lidt for meget i forhold til at det bare er en BB cream. Farven giver en lidt grålig hudfarve, som tydeligt ses, da farven er så kraftig, at den nærmest bliver malet på. Den er ikke helt nem at fordele i ansigtet, og så er den meget fedtet og vil ikke rigtig trænge ind i huden. Pumpens dosering er også for stor, når jeg endelig bruger denne BB cream er halvdelen mere end rigeligt, hvis jeg bruger det hele bliver det for meget – for mig i hvert fald.

Men en god ting: Dens dækkeevne er ubeklagelig, dog synes jeg den er for meget til hele ansigtet, men til mørke rande under øjnene og røde plamager eller urenheder er den god som base.

Continue Reading

W7 west end girls læbestift

w7-west-end-girls-laebestift

Jeg skrev for ikke så længe siden, et indlæg om W7 ’s øjenskygge palette natural nudes. W7 er et makeup brand, med et ret bredt udvalg af forskellige makeup, til meget billige penge. Jeg synes det er et udmærket brand, men ikke fantastisk, man får hvad man betaler for, hvilket også giver meget god mening. W7 forhandles bland andet i Normal.

W7 west end girs – city of London er en serie på i alt 6 læbestifter, med navne der alle tyder på, at man har et mindre shoppingsproblem; Big Spender, Shopaholic, Bye Me, Spending Spree, Impulse Bye og Shop Till You Drop. Jeg selv har købt farven Shopaholic.

Farven er meget let og ikke tyk af pigmentering, den ligger sig som en læbepomade og er rigtig behagelig at have på. På det sidste billede, hvor i kan se farven skal det lige siges, at jeg har lagt 3-4 lag på. Jeg kan faktisk også godt lide, at det er en let farve, den er meget frisk og sommerlig, uden at være for makeuppet. Men farven sætter sig ikke særlig pænt, klemmer jeg læberne sammen, flytter farven sig og bliver presset udad mod kanten af læberne, og udover kanten for den sags skyld. Udover at den ikke fordeler sig eller sidder særlig pænt, så er holdbarheden heller ikke i top.

Men til gengæld har den en skøn og mild duft af kirsebær og dens duft synes jeg passer rigtig godt til farven på Shopaholic – men det er nok også toppunktet for læbestiften.

Har du prøvet en eller flere af W7’s west end girls læbestifter? Hvad synes du om den??

Continue Reading