Liquid Assets Color Collection

liquid assets color collection

Efterårsnyheder fra Elizabeth Arden. Jeg har den seneste tid testet en masse nyheder fra Elizabeth Arden, som jeg selvfølgelig også vil præsentere for jer. Derfor har jeg besluttet, at jeg igennem 4 blodindlæg, vil vise og fortælle jer, om alle de nye og spændende produkter.

I dag vil jeg fortælle om den nye makeup kollektion fra Elizabeth Arden, der har været i butikkerne siden september. Kollektionen har fået navnet Liquid Assets Color Collektion, der har fokus på farveintensitet og holdbarhed. Kollektionen består af i alt 8 læbestiifter, 5 eyelinere og en higlighter der tilsammen kan skabe et perfekt wetlook.

Beautiful Color Blod Liquid Lipstick

Læbestiften er cremet og flydende, farven er fyldig og intens. De er i bund og grund behagelig at have på – måske en anelse for klistret efter min smag, men det er lidt en vanesag. De giver en let glans og har super flot dækkeevne, trods lille mængde. Læbestifterne har en sødlig duft, der minder lidt om karamel.

Holdbarheden er vild godt, selvom jeg kan se at den smitter af på fx et glas, kan det ikke ses på læberne. Bevis på holdbarhed: efter at have taget billedet herunder, hvor I kan se farverne på min arm, skulle jeg selvfølgelig have det af igen. Vand og sæbe tværede det bare ud, og selv efter to forskellige makeupfjerner, havde jeg stadig en stor pink plamage på min arm = fantastisk holdbarhed.

Læbestiften fås i 8 farver: 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08 jeg er især helt vild med farven 02 (Daring Beige) og 04 (pink love) da det bare er mine farve, den passer perfekt til mig.

Beautiful Color Blod Liquid Lipstick

01 – Extreme Pink // 02 – Daring Beige // 03 – Luscious Raspberry // 04 – Pink Love // 06 – Fiery Red

Klikkeren der udløser den flydende læbestift, drillede mig ret meget, indtil jeg fangede fidusen. Første gang skal den holdes nede, til der kommer noget ud. Derefter kan man bruge mindre klink, da der kommer meget ud af gangen.

Beautiful Color Blod Defining 24HR Liquid Eye Liner

Det er rigtig lang tid siden, jeg sidst har brugt en flydende eyeliner. Men denne pensel gør det simpelthen så nemt at påføre. Penslen har den perfekte kombination af fasthed og bøjelighed, dens applikation er overraskende præcis, og farveintensiteten er absolut ikke til at klage over. I første omgang var jeg lidt skepsis i forhold til farverne, da jeg altid har brugt sort eyeliner. Men da stregen er så fin, smal og markeret, skal man faktisk relativt tæt på, for at se at det fx er den lilla eyeliner jeg har på.

Eyelineren fås i 5 farver: Dark Valentine (sort), Gilded Brown (brun), Electric Blue (blå), Mystic Green (grøn) og Plum Desire (lilla) – jeg har de to sidst nævnte og er især rigtig glad for den lilla. På billedet kan i se hvor fin og tynd eyelineren er, og selvom den er farveri gør det ikke noget. Vil man have en tykkere streg kan man selvfølgelig bare gøre det.

Beautiful Color Blod Defining 24HR Liquid Eye Liner

Beautiful Color Blod Illuminating Liquid Highlighter

Highlighteren er i en let gelform, der indeholder lysende og glitrende partikler, som reflektere det naturlige lys. Den giver et naturligt, sundt og morgenfriskt look, uden at ødelægge makeuppen bag. Highlighteren fås kun i en farve: Golden Kiss, men den passer til alle hudtyper og hudfarver.

TIP: Bruger du både læbestift, eyeliner og highlighteren sammen, så giv huden et mat finish for bedst resultat.

Andre efterårsnyheder fra Elizabeth Arden: Always Red Femme og I ♥ EIGHT HOUR

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

5 kommentarer

  1. Den er også rigtig fin, og man kan jo gøre med den som man vil. Jeg kan bedst lide det enkelt, som på billedet, det giver en markering og lidt farve, meget hverdagsegnet 🙂

    1. Ja jeg bruger mine fingre. Jeg bruger en meget lille mængde, som jeg så gnider ud, så jeg også få en fin overgang, mellem highlighter på kindben og ansigtsmakeup. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *