Always red femme – parfume

always red femme

Efterårsnyheder fra Elizabeth Arden. Jeg har den seneste tid testet en masse nyheder fra Elizabeth Arden, som jeg selvfølgelig også vil præsentere for jer. Derfor har jeg besluttet, at jeg igennem de næste 4 blodindlæg, vil vise og fortælle jer om alle de nye og spændende produkter.

Det første produkt jeg vil fortælle om, er parfumen Always Red Femme, som landede i butikkerne i september. Always Red Femme er en tilføjelse til duftserien Always Red. Duften tilhøre de tungere parfumer, der i min verden egner sig til efterår og vinterperioderne, altså en perfekt efterårsnyhed. Duften er kraftig, skrab, sensuel, dynamisk og modig. Lige når den påføres syntes jeg, at den er meget skrab og dominerende, men efter den har siddet på huden lidt, synes jeg, at duften bliver rigtig god, mere sød, blomstret og rund i det.

Topnoter: solbærknopper, pære og citron

Mellemnoter: davana LMR, liljekonval, jasmin og ferskenblomst

Bundnoter: vanilje, mos, cedertræ og patchouli

Duftbeskrivelse:

ALWAYS RED FEMME er en levende blomsterduft, og det første duftindtryk er en indbydende og forfriskende blanding af solbærknopper, pære og citron. Det efterfølgende duftindtryk er frodige ferskenblomster med et strejf af en fængslende blanding af jasmin, davana LMR og liljekonval. Vanilje, mos, cedertræ og patchouli fuldender duften og indfanger kvindens varme og sensualitet, og efterlader et uforglemmeligt duftindtryk.

Falkonen har et meget flot og feminint design. Selve falkonen er i en mat sort farve og med den klassiske Always Red form på bagsiden. Forsiden er pyntet med et detaljeret blomsterprint i røde og pink nuancer.

Personligt syntes jeg syntes jeg bedre om mange af de andre Elizabeth Arden parfumer. Jeg er mere selv til de mildere og mere afslappede dufte, men denne er helt klart et friskt og anderledet pust til min duftsamling.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg