Comme Deux Discoskin ansigtsmasken

comme deux discoskin 1

Discoskin ansigtsmasken er fra Goodiebox’ eget brand; Comme Deux. Og det er da også igennem Goodiebox, at jeg har modtaget masken tilbage i maj måned 2018. Temaet for boksen var Insta Friendly og det må man i hvert fald sige, at denne maske lever op til. Både når man kigger på den og dens smukke holografiske indhold, men også når den sidder på huden. Ansigtsmasken indeholder blandt andet mandelsyre som giver en kemisk AHA eksfoliering af huden, og glycerin som virker fugtgivende. Altså en maske der eksfolierer og fugter huden. Disse to egenskaber er perfekte for at opnå en pæn, jævn og velplejet hud.

Masken kan anvendes til alle hudtyper, da det er en mild men effektiv maske. Den er dermed også egnet til de mere sarte hudtyper. Den indeholder ikke parfume, men den dufter heller ikke grimt.

OBS: Efter brug af Comme Deux Discoskin er huden ekstra sensitiv og udsat og det anbefales derfor, at man bruger en solcreme inden man færdes ude i direkte sollys. Men men men kære venner, vi bruger jo altid solcreme inden vi færdes i direkte sollys, ikke?

Her kan du se det flotte lilla holografiske skær som Discoskin masken har:

comme deux discoskin 2

Når masken skal påføres huden, er den meget tyk og sej og faktisk ikke super nem at arbejde med. Det er desuden ikke en maske som tørre på huden, den forbliver fugtig. Også når den skal vaskes af igen, kan den være ret så genstridig. Her kan man med fordel anvende en fugtet vaskeklud. På den måde får man også en let mekanisk eksfoliering og fuldt udbytte.

Der står i indlægssedlen, at man kan mærke en prikken i huden under brug af masken. Den prikkende fornemmelse kommer af den kemiske eksfoliering, men det er ikke noget jeg selv mærker noget til. Min hud efterlades frisk, blød og glat. Umiddelbart oplever jeg ikke at den fugter min hud. Jeg vil da også sige, at Discoskin ikke bliver en favorit for mit vedkomme. Der findes både bedre og mere effektive masker end denne, som samtidig også er mere samarbejdsvillige. Prøv f.eks Evolve Miracle Mask.

comme deux discoskin 3

Ingen tvivl om at masken er flot. Jeg er vild med det holografiske udtryk, jeg synes virkelig det er flot. Men er det mere end flot? Jeg forstår ikke rigtig hvad det gør godt for i hudpleje? Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig at de holografiske partikler har nogen egentlig effekt for huden?

Har du prøvet Comme Deux Discoskin masken? Hvad synes du om den?

Kærligst Charlotte
Continue Reading

Evolve Age-Smarter 360 og duften af citronmåne

Evolve Age-Smarter 360 1

Okay det skal faktisk ikke kun handle om den her ansigtscreme, med duft af lækker citronmåne. I dag vil jeg fortæller jer om to produkter fra et af mine favorit brands, nemlig Evolve Organic Beauty. Det skal handle om et af deres serums og en ansigtscreme, der begge er en del af Evolve Age-Smarter 360 konceptet, som jeg også vil komme ind på lige om lidt.

Evolve Age-Smarter 360 2

Evolve Organic Beauty er et prisvindende brand, som producere håndlavede, økologiske og naturlige hud-, krops- og hårpleje med de mest effektive indholdsstoffer. Produkterne laves i små portioner ad gangen, for at sikre friskhed. De er faktisk så meget håndlavede, at der rent faktisk står lige præcis hvem, der har lavet dét produkt man sidder med i hånden. Produkterne er veganske og så er de selvfølgelig IKKE testet på dyr.

Superfood 360 serum

Både dette superfood 360 serum og multi peptide 360 moisture cream, er baseret på Evolvs ”Age-Smarter 360” koncept. Age-Smarter 360 tager sig naturligt af huden i alle livets faser og arbejder proaktivt med huden, for at understøtte en smuk og naturlig ældning. En Age-Smarter 360 behandling tackler ikke kun de fine linjer og rynker, men også pigmentforandringer, fasthed og glans.

Superfood 360 serum er et letvægtsserum, som kan anvendes af alle hudtyper i alle aldre. Serummet indeholder en avancerede sammensætning med højeffektive og naturlige superfoods, der giver huden beskyttelse og anti-age; forbedring af rynkedybden og fastheden i huden.

Serummet har en uklar let og vandig konsistens. Umiddelbart er konsistensen mere som en let olie med en tilpas tykkelse, og så trænger det hurtigt ind i huden og efterlader den let fugtet. Serummet har ingen egentlig duft, hvis den dufter af noget, er det måske meget svagt af nød?

Multi peptide 360 moisture cream

Evolve Age-Smarter 360 3

Og nu til den omtalte ansigtscreme med duft af citronmåne! Som sagt, så er muliti peptide 360 moisture cream også baseret på det fermøse Evolve Age-Smarter 360 koncept. Anti-age cremen er spækket med superfoodingredienser og grønne “high-tech” ingredienser, der tilsammen giver anti-age fordele, hudtoneforbedringer samt intens og dybdevirkende fugt for normal til tør og moden hud.

Duften er så lækker, jeg får ofte lyst til citronmåne når jeg bruger cremen. Duften er mild, cremet, rund med et lille syrligt tvist af sød citron og så minder den som sagt meget om citronmåne. Cremen har en skøn fast konsistens. Min oplevelse af cremen, er at den kan anvendes både morgen og aften, men at jeg er blevet gladest for ar bruge den som dagcreme. Jeg synes lige at den mangler det sidste plejende toutch, for at være en rigtig god natcreme. Huden efterlades lækker, velplejet, fugtet, blød og med et dugfriskt flot finish.

Kender du Evolve?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

En speciel og anderledes spot treatment fra Dermaxir

dermaxir spot treatment 1

Lidt om Dermaxir

Jeg har flere gange kigget på Dermaxir på mit apotek, da det er en serie udviklet til uren og fedtet hud. Bag Dermaxir står en speciallæge med mere end 10 års erfaring, indenfor behandling af akne og akne ar. Han anbefaler at man bruger eksfolierende hudplejeprodukter, med 2 % salicylsyre. Salicylsyre har en eksfolierende og betændelsesdæmpende virkning på huden, og er desuden fedtopløselig. På den måde kan syren trænge igennem hudens naturlige olier og bekæmpe uren og fedtet hud. Dermaxirs hudplejeserie indeholder de maksimalt tilladte 2 % salicylsyre, som er videnskabeligt bevist, at være mest effektiv i bekæmpelsen af uren hud.

Dermaxir spot treatment n5

På en messe, hvor Dermaxir havde en stand, kunne jeg høre om og købe deres forskellige produkter. Og ikke nok med det, så uddelte de goodiebags, der for mit vedkomme indeholdte en spot treatment, et par små prøver, et blackhead removing tool (mere om den lige om lidt) og en kold vand. Så om ikke andet fik jeg rig mulighed, for at teste deres spot treatment. Det er altid lidt spændende med spot treatments, for jeg synes faktisk aldrig at sådanne produkter virker.

Dermaxir spot treatment n5 er en transparent og meget tyk gel. Den er meget drøj i brug, så pumpen behøves absolut ikke, at trykkes i bund hver gang! Spot treatment n5 skal påføres med et tyndt lag på bumsen om aftenen, for at sidde der natten over. Gelen danner et tør hinde, som minder mig rigtig meget om en peel off maske. Jeg kan nemt komme til at hive i en af kanterne, og den kan også godt falde af i løbet af natten. Sidder den tørre gel der stadig om morgenen skal den selvfølgelig bare pilles af på daværende tidspunkt. Se hvordan det ser ud når gelen er påført bumsen og er tørt:

dermaxir spot treatment 2

Når gelen sidder på huden, åbner den porerne og angriber bakterier nede i bumsen. Bumsen forsvinder ikke efter én nat. Men jeg oplever at det har en effektivt virkning. Modsat stort set alle andre spot treatments jeg slev har prøvet. Betændelsen mindskes og rødmen mindskes og så oplever jeg at den har en lidt udtørrende effekt på bumsen.

dermaxir spot treatment 3

Blackhead removing tool

Et blackheat removing tool er et redskab, der kan anvendes til at presse både hvide, betændte bumser og hudorme ud med. Til de hvide bumser bruges den krogede ende af tangen og til hudormene bruges den flade ende. De bukkede vinkler i tangens design, gør det muligt også at komme til de svære steder, som omkring næsen. Redskabet er mindre skadelig i forhold til at presse bumsen med fingrene, og så er den mere hygiejnisk. Bakterier fra finger og negle kommer ikke på huden i forbindelse med udtømning, som kan give anledning til ny betændelsestilstand.

Jeg synes at det er et genialt redskab MEN man skal altså tage det stille og roligt til at starte med, da det lige kræver lidt teknik. Det er dumt at lave mere skade på sin hud end der er i forvejen! Jeg synes slev at det er sindssygt svært at bruge den. Men forhåbentlig gør al øvelse mester. Redskabet bliver i hvert fald beskrevet som en nem og let måde, hvormed man kan fjerne urenheder i den ene eller anden form.

Kender du Dermaxir?

Kærligst Charlotte
Continue Reading

Giv din hud et fugtboost med the Rituals of Namaté

Hvis der er noget min hud især kan lide og trives godt med, så er det fugt. Og der er mange måder hvorpå man kan give huden den fugt, som den har brug for. Man kan f.eks. starte med at drikke et ekstra glas vand, men man kan også finde en masse skønne og forskellige fugtmasker, fugtserums eller ligefrem fugtboosters til at forkæle huden med. Jeg er især god til at bruge et fugtserum, både morgen og aften under min ansigtscreme. Jeg kan allerbedst lige de meget fugtige og vandede fugtserums. Jeg har testet et fugtserum og samt en fugtbooster kur i ampulform, som jeg vil fortælle jer om i dag.

The Ritual of Namasté Hydrate intense hydraring serum

the ritual of namaste hydrate 1

Det første fugtgivende produkt, som jeg vil fortæller jer om, er et produkt fra Rituals ansigtsplejeserie the Ritual of Namasté hydrate. Det er et fugtserum som man finder i deres hydrate linje, som er blot én linje blandt flere. Serummet genopretter hudens naturlige fugtbalance, med ingredienser fra naturen. Serummet indeholder indisk rose og hellig lotus. Indisk rose er et symbol på skønhed og kærlighed. Men indisk rose har også gode hydrerende egenskaber, og så skulle ingrediensens duft også have en positiv virkning på huden. Hellig lotus er et symbol på renhed, skønhed og visdom, og kendt for sine lindrende og plejende egenskaber. Desuden skulle serummet beskytte huden mod påvirkning fra den forurening vi især ser i storbyer.

I forhold til at det er et seurm, har jeg lige et par ord at sige. Jeg synes nemlig at produktet minder mere om en tynd ansigtslotion end et serum. Det er dog dejligt, at det trænger hurtigt ind i huden, for derefter at efterlade huden blød, fugtet og elastisk. Det er ikke det bedste fugtserum jeg har prøvet når det kommer til fugt, men jeg synes at den har andre gode kvaliteter i stedet. Som f.eks. er jeg glad for den her beskyttelse den giver huden mod forurening, og så er det bestemt ikke nogen ubehagelig følelse huden efterlades med.

the ritual of namaste hydrate 2

Intense hydrating serum er, som I kan se hvid og ikke så flydende at den flader ud med det samme. Jeg synes at lotion er en meget passende beskrivelse til serummet.

The Ritual of Namasté Hydrate hydrating ampoule boosters

the ritual of namaste hydrate 3

the ritual of namaste hydrate 4

Som jeg nævnte i starten af indlægget, så kan man fugte huden på mange måder. At give den et fugtboost er også en mulighed. Og Rituals har lavet en fugtkur til formålet. Det er en syv dags lang kur, som består af syv fugtgivende ampuller; én ampul til hver dag. Som jeg forstår det, så skal ampullen bruges alene efter huden er rensen. Den skal anvendes om aftenen, og der skal man bruge hele ampullen. Og der er altså rigtig meget produkt i én ampul – nok til to efter min mening. Første gang hældte jeg al indhold ud i hænderne, men det var simpelthen for meget og for sjasket. Derfor vil jeg anbefale, at påføre af 2-3 omgange.

Ampullerne indeholder en højtkoncentreret væske, hvis konsistens er meget tæt på vand. Kuren skulle øjeblikkeligt fugte huden samtidig med at huden forfriskes, glattes og gøres mere strålende at se på. Ampullerne har samme hovedingredienser som deres intense hydraring ”serum”, nemlig indisk rose og hellig lotus. Kuren har også samme duft som ovenstående serum, blot i en lidt mildere udgave.

the ritual of namaste hydrate 5

Som sagt er det næsten vand der skal masseres ud i ansigtet, og dette kan godt tage et stykke tid. Herefter efterlades huden meget klistret. Så klistret at det efter min mening er for meget. Klistre er virkelig ikke noget, som jeg er vild med. Heldigvis aftager den klistret følelse stille og roligt. Men jeg forstår også godt hvorfor en creme ovenpå kuren er unødvendig. Jeg havde nemlig en ide om at kuren var en form for serum, men den skal bruges alene.

Efter syv dage kan jeg komme med den konklusion, at jeg ikke er fan af kuren. 1: Den klistrer alt for meget til mig. 2: Jeg har ikke fået det fugtboost, som jeg havde regnet med. En fugtmaske gør det bedre. 3: Min hud begyndte med det samme at blomstre, men ukrudt… Så nej dette er ikke en fugtkur jeg umiddelbart vil anbefale jer at prøve, leder du efter fugt så læs om dette fugtserum og denne fugtmaske.

Hvad gør du for at holde din hud fugtet?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading