En speciel og anderledes spot treatment fra Dermaxir

dermaxir spot treatment 1

Lidt om Dermaxir

Jeg har flere gange kigget på Dermaxir på mit apotek, da det er en serie udviklet til uren og fedtet hud. Bag Dermaxir står en speciallæge med mere end 10 års erfaring, indenfor behandling af akne og akne ar. Han anbefaler at man bruger eksfolierende hudplejeprodukter, med 2 % salicylsyre. Salicylsyre har en eksfolierende og betændelsesdæmpende virkning på huden, og er desuden fedtopløselig. På den måde kan syren trænge igennem hudens naturlige olier og bekæmpe uren og fedtet hud. Dermaxirs hudplejeserie indeholder de maksimalt tilladte 2 % salicylsyre, som er videnskabeligt bevist, at være mest effektiv i bekæmpelsen af uren hud.

Dermaxir spot treatment n5

På en messe, hvor Dermaxir havde en stand, kunne jeg høre om og købe deres forskellige produkter. Og ikke nok med det, så uddelte de goodiebags, der for mit vedkomme indeholdte en spot treatment, et par små prøver, et blackhead removing tool (mere om den lige om lidt) og en kold vand. Så om ikke andet fik jeg rig mulighed, for at teste deres spot treatment. Det er altid lidt spændende med spot treatments, for jeg synes faktisk aldrig at sådanne produkter virker.

Dermaxir spot treatment n5 er en transparent og meget tyk gel. Den er meget drøj i brug, så pumpen behøves absolut ikke, at trykkes i bund hver gang! Spot treatment n5 skal påføres med et tyndt lag på bumsen om aftenen, for at sidde der natten over. Gelen danner et tør hinde, som minder mig rigtig meget om en peel off maske. Jeg kan nemt komme til at hive i en af kanterne, og den kan også godt falde af i løbet af natten. Sidder den tørre gel der stadig om morgenen skal den selvfølgelig bare pilles af på daværende tidspunkt. Se hvordan det ser ud når gelen er påført bumsen og er tørt:

dermaxir spot treatment 2

Når gelen sidder på huden, åbner den porerne og angriber bakterier nede i bumsen. Bumsen forsvinder ikke efter én nat. Men jeg oplever at det har en effektivt virkning. Modsat stort set alle andre spot treatments jeg slev har prøvet. Betændelsen mindskes og rødmen mindskes og så oplever jeg at den har en lidt udtørrende effekt på bumsen.

dermaxir spot treatment 3

Blackhead removing tool

Et blackheat removing tool er et redskab, der kan anvendes til at presse både hvide, betændte bumser og hudorme ud med. Til de hvide bumser bruges den krogede ende af tangen og til hudormene bruges den flade ende. De bukkede vinkler i tangens design, gør det muligt også at komme til de svære steder, som omkring næsen. Redskabet er mindre skadelig i forhold til at presse bumsen med fingrene, og så er den mere hygiejnisk. Bakterier fra finger og negle kommer ikke på huden i forbindelse med udtømning, som kan give anledning til ny betændelsestilstand.

Jeg synes at det er et genialt redskab MEN man skal altså tage det stille og roligt til at starte med, da det lige kræver lidt teknik. Det er dumt at lave mere skade på sin hud end der er i forvejen! Jeg synes slev at det er sindssygt svært at bruge den. Men forhåbentlig gør al øvelse mester. Redskabet bliver i hvert fald beskrevet som en nem og let måde, hvormed man kan fjerne urenheder i den ene eller anden form.

Kender du Dermaxir?

Kærligst Charlotte

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *