Fantastisk fugt maske fra Matas striber

matas fugt maske

Matas fugt maske er en af mine favorit produkter fra Matas striber. Det er en billig og utrolig god fugt maske, som sagtens konkurrere med meget dyrere fugt masker.

I den tid på året hvor vejret rammer huden lidt hårdere end ellers, har i hvert fald min hud behov for ekstra fugtpleje. Udover mine daglige fugtgivende ansigtscremer, bruger jeg engang imellem en fugtmaske. Den fugt maske jeg har haft mest glæde af er Matas egen fugt maske.

Anvendelse:

Efter renset hud påføres den i et gavmildt lag og skal så sidde i 5 minutter. Det er den tid det tager for huden, at optage den mængde fugt som den nu har behov for. Herefter skal det overskydende blot fjernes med en, eller 5, vatrondeller. Efterfølgende er huden klar til pleje, jeg bruger gerne lige toner, da der godt kan sidde lidt rester, en fugtgivende olie og så en god ansigtscreme.

Masken har en meget mild og behagelig duft ”som er udvalgt med særligt stor omtanke for din hud”.

På bagsiden af masken står der, at den skal bruges efter behov ”gerne 3-4 gange om ugen”! Dette får jeg ikke gjort, det er simpelthen for mange gange, det tager alligevel lidt ekstra tid og det er ikke altid at den ekstra tid lige er til rådighed. Jeg plejer at bruge den en gang om ugen, men jeg er også god til at give min hud andre former for fugtpleje, fx har jeg min facemist stående på mit skrivebord, som bruges flere gange dagligt.

Hvad gør I for at holde jeres hud fugtet?

Indeholder et eller flere affiliate links.

Relaterede indlæg

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *