Lækre nyheder fra Evolve Organic Beauty

evolve hudpleje 1

Disse fem produkter er ikke de første, som jeg prøver fra brandet Evolve Organic Beauty. Alle de produkter jeg har prøvet, har jeg været super glad for. Hvilket også gør, at Evolve er et favorit brand herfra. Jeg er derfor også altid spændt på at teste nyheder fra brandet. I dag vil jeg fortælle jer om fem af deres nye produkter. Hvoraf jeg faktisk har testet det ene af dem i en ældre udgave.

Radiant Glow Mask (ny formel)

Formlen på den mest velduftende maske, er opdateret. Jeg har testet den forrige udgave, som du kan læse HER. Forskellen på de to masker er, at den forrige var med råt kakaopulver og kokosnød, hvor den nye er med råt kakaopulver og blåbær. Foruden det lille skift i ingrediens, så er formelen også blevet 5% mere organisk, så Radiant Glow Mask nu er 100% naturlig og 86% organisk. Derudover indeholder masken også stadig ler, som revitaliserer og renser huden. Duften er der ikke forskel på, den har stadig den lækreste duft, der får den søde tand, til at løbe i vand. Jeg sagde til min kæreste, at han skulle dufte til den, og han spurgte om det var chokoladekage. Vaniljeolie medvirker også til at give masken dens skønne duft.

evolve hudpleje 2

Masken er dejlig at have på, den er dog ret sej i det, når den skal fordeles ud i ansigtet. Jeg synes faktisk at den er ret svær at fordele jævnt ud på huden. Når masken skal skylles af igen, efter 5 minutter, virker maskens blåbærpartikler eksfolierende på huden, som er både mild og effektiv. Desuden forvandler dens konsistens sig til en mælkehvidlignende væske. Det der sker i denne proces er, at naturlige sukkerekstrakter ved kontakt med vand, omdannes til denne hvide tynde lotion, der let skylles af og efterlader huden glat, fugtet og beroliget.

Liquid Radiance Glycolic Toner

Dette er en flydende eksfoliator til huden, og kan anvendes af alle hudtyper, og så er den 100% naturlig. Den indeholder AHA i form af glykolsyre fra sukkerrør, æblesyre fra æbler og citronsyre fra citrusfrugter og BHA af salicylsyre fra pilebark. Vil du vide mere om AHA og BHA kan du læse DETTE indlæg. Toneren booster hudens udstråling, rense porerne for urenheder og tilføre samtidig fugt. Som sådan er det meget behagelig at anvende, den kan ikke mærkes så meget på huden. Områder med sår, en revne eller en nylig klemt bums, altså steder hvor huden er ødelagt, kan det godt svige en lille smule, men ikke nær så meget, som når man bruger sprit på hænderne og der er et sår. Efterfølgende føler jeg at huden er strammet op. Toneren har en duft der minder mig om et madkrydderi, hvilket jeg ikke ved hvor vild jeg er med. Efterfølgende skal huden plejes med serum og ansigtscreme, som vanligt.

360 Eye And Lip Contour

Dette er en let og vandig creme til øjenomgivelserne, samt til huden omkring læberne. Dens dosering er helt perfekt. I serien sammen med 360 Eye And Lip Contour, fås der også et serum og en ansigtscreme, som jeg tidligere har testet, læs med HER, der passende kan anvendes sammen med øjencremen. Umiddelbart føler jeg mig lidt fjollede, når jeg bruger cremen rundt om læberne. Det er meget uvant for mig. Og når jeg desuden kommer både serum og creme på området også, føler jeg mig lidt fjollede. Men det er en vanesag at pleje dette område også.

Climate Veil Tinted Light/Medium SPF 20

evolve hudpleje 3

Jeg ved ikke om I kan fornemme det på billedet herover, men i hvert fald så skiller cremen lidt. Det er dog ikke noget der har nogen betydning, når den masseres ud i ansigtet. Jeg er vild med denne type af makeupprodukt/ansigtscreme. Det er en type af produkt, som jeg bruger rigtig meget af igennem foråret og sommeren. Lidt farve og solfaktor i et og samme produkt. Huden forfines med en let dækkende farve, plejes og beskyttes mod solens skadelige stråler. Desuden bruger jeg generelt ikke så meget makeup i disse sæsoner.

Daily Defence Moisture Mist

En fugtgivende ansigtsmist, med en skøn duft af blomster. Den sprayer en smule voldsomt, men bruges den efter at huden er renset, kan misten passende lige masseres ind i huden, så trænger den nemlig hurtigt ind. Jeg kan bedst lidt at bruge den på ren hud, da den netop er så voldsom. Men den kan også anvendes oven på makeuppen og i løbet af dagen. Misten øger hudens evne til at optage fugt, så huden bliver mere gennemfugtet samtidig med at den plejer huden. De aktive ingredienser, der blandt andet består af peptider fra afrikansk moringa, beskytter og beroliger huden. Defence Moisture Mist beskytter cellerne i huden for forurenende stoffer og transporterer snavs væk fra huden.

Kender du Evolve Organic Beauty?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

The Solution fra Oslo Skin Lab til pleje af huden indefra

The Solution fra Oslo Skin Lab

The Solution Anti-Wrinkle Collagen fra Oslo Skin Lab, er et kollagenpulver, ”helt uden smag”, som nemt kan blandes i både mad eller drikke. På denne måde tages hudpleje op på et højere niveau og virker indefra og ud. Ved regelmæssig brug, vil The Solution øge huden elasticitet, udglatte huden og mindske både rynker og appelsinhud.

Det mellemste lag i huden, dermis, er det som bidrager til at det øverste lag af huden, epidermis, forbliver glat og jævn. I dermis udgør kollagen mere end 80 % af tørstofferne. Når kollagenniveauet falder fra 25-30 årsalderen bliver dermis gradvist mere porøst, og huden taber derfor både volumen og spændstighed med alderen. Ved at tilføre kroppen specifikke hydrolyserede kollagenpeptider, kan man både reducere, samt forhindre dannelsen af rynker og fine linjer. Kollagenpulveret i The Solution er et unikt patenteret kollagen, som har dokumenteret effekt.

The Solution indeholder 100 % hydrolyseret kollagen. Den anbefalet daglig dosis er ét brev kollagenpulver, blandet i valgfri mad eller drikke. Et brev/en daglig dosis indeholder 2,5 g kollagenhydrolysat.

Flere studier om oral indtagelse af kollagenpeptiderne anvendt i The Solution ™ er blevet offentliggjort. Resultaterne på rynker og appelsinhud er opsigtsvækkende. Verisol-kollagen som anvendes i The Solution fra Oslo Skin Lab har påvist dokumenteret effekt på reduktionen af rynker fra flere produktspecifikke, fagvurderede studier. Studier som er udført specifikt på The Solution. Blandt disse, et studie med 114 deltagere. Resultaterne var meget markante, og resultatet var en gennemsnitlig reduktion af rynkedybden på 20%, på kun 8 uger. Ved disse studier, ved hverken testperson eller person, der udfører undersøgelsen, hvem der får det aktive produkt, og hvem der får et placeboprodukt (produkt uden aktiver).

Kollagenpulveret skulle være smagsløst, og det er det sådan set også, næsten. Men der er en svag lugt og smag, som jeg selv får en lille smule kvalme af. Den lille knap så lækre lugt, giver også en svag bismag i drikken. Derfor vil jeg også anbefale af pulveret drikkes i en væske med smag for at kamuflere det bedst muligt. Prøv med kaffe, the eller juice. At drikke det med vand eller saftevand fungere ikke for mig, da smagen dér er for gennemtrængende. Og det skal lige siges at den smag/lugt der er tilstede er meget svag, men jeg kan bare virkelig ikke lide den. Det er en tyk, karakteristisk og kunstig lugt, som også disse havde, dog var Novo Vita smagen helt igennem forfærdelig, her i The Solution kan smagen kun anes.

Har du prøvet The Solution fra Oslo Skin Lab eller andre former for kollagenpulver?

Kærligst C.

Continue Reading

Velduftende Nuxe Huile Produgieuse Florale

Nuxe Huile Produgieuse Florale

Jeg har tidligere testet en af Nuxe Huile Produgieuse tørolierne, nemlig deres Nuxe Huile Prodigieuse Riche, der er specifikt dedikeret til tør hud. Jeg var virkelig glad for olien og dens skønne duft og nu er turen kommet til deres nye Florale udgave. Florale har lidt henad den samme ikoniske duft fra Nuxe tørolierne, men den er blevet piftet op med noter fra blomster. Den lyserøde Florale har fået en intens, delikat og frisk blomsterduft af magnolia, moskus og grapefrugt og jeg er vild med den.

Selve tøroliens formel er uændret. Det er en multifunktionel olie, der kan anvendes til både ansigt, krop og hår. Olien tilfører fugt og pleje til huden og giver glans til håret.

Til ansigtet. Olien er meget let og kan derfor sagtens anvendes i ansigtet under ansigtscremen. På den måde får huden i ansigtet, et ekstra lag fugt og pleje. Bruger du den om aftenen under din natcreme, vågner du dagen efter op til en hud der er dejlig blød.

Til kroppen. Jeg er bedst til at bruge olien til mine ben, som efterlades fugtet, bløde, glatte og velduftende og så får huden en mild glans. En ting jeg virkelig godt kan lide ved denne tørolie er, at den er så let og ikke fedtende. Jeg hader personligt at olier eller cremer føles fedtet på huden.

TIP: Du kan med fordel påføre tørolien på fugtig hud når du træder ud af bruseren.

Til håret. Olien kan også anvendes i håret, enten til at tilføre glans og samle tørre hårspidser og dermed få håret til at syne sundere end det måske egentlig er. Bruges den til hårspidserne, skal man lige være påpasselig med mængden. Bruges der for meget produktm kan det nemlig godt få et lidt fedet udtryk. Og ellers kan olien anvendes som en hårkur inden håret skal vaskes, ved at komme en gavmild mængde olie i længderne og lade det sidde en times tid, eller hvor meget tid man nu kan sætte af til det. At anvende Nuxe Huile Produgieuse Florale som hårkur, er dog ikke noget jeg selv har den store succes med. Jeg oplevede ikke noget egentlig effekt, af at have haft olien siddende i håret før hårvask.

Kender du Nuxe? PT

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Test af ansigtsmaske og læbesalve fra danske Vølve

vølve ansigtsmaske 1

Vølve er et dansk brand, hvis produkter er håndlavede. Vølve forhandles blandt andet hos Womencare, en shop der har fokus på produkter med gode ingredienser og hudpleje, der ikke indeholder ingredienser, som kan irritere vores hud. Blandt sortimentet hos Womencare, er både økologisk og vegansk hudpleje samt brands, som Vølve, der håndlaver deres produkter. Kommer du forbi shoppen kan du anvende koden blush15 for at få 15 % rabat på dit køb. Koden gælder i hele maj måned.

Womencare har sendt mig en ansigtsmaske og to læbesalver til test. Jeg har ikke tidligere testet nogle produkter fra Vølve, så det glædede jeg mig meget til. Især glædede jeg mig til de to læbesalver med henholdsvis rabarber i den ene og æble og hyldeblomst i den anden.

Vølve ansigtsmaske No 2 dybderensende og plejende

Denne maske er specielt udviklet til uren og kombineret hud. Det grønne ler fjerner urenheder og eksfolierer let huden. Den særlige kombination af helende olier bakteriebehandler urenheder, forhindrer ardannelse, reducerer rødme og balancerer huden. Ansigtsmasken har en skøn og naturlig aromafyldt duft, om end en smule kraftig duft.

Når masken skal anvendes skal ansigtet være rent, som altid når man anvender en ansigtsmaske. Masken skal blandes op med vand i en lille skål. OBS brug ikke en metalgenstand til at blande med, da det kan trække noget af virkningen ud af leret. “Pulveret” er nemt at blande op, der skal meget lidt vand til, da masken meget hurtigt kan blive for tynd. Men man kan jo blande den som man ønsker. Jo tyndere masken er, jo hurtigere tørre den. Masken skal først skylles af når den er tør. Når masken sidder på, kommer den velkendte, let strammende og krakelerende følelse på huden, som en lermaske frembringer. En følelse jeg selv er vild med. Efterfølgende er det bare at pleje huden med masser af fugt. Jeg er meget positivt overrasket over maskens effekt på huden. Masken efterlader huden overraskende glat men også blød og opkvikket. Min hud føles hverken tør ellers stram efter brug.

Til gengæld så har læbeslaverne desværre skuffet mig.

vølve ansigtsmaske 2

Vølve læbesalve No 1 blødgørende og plejende med rabarber // Vølve læbesalve No 3 blødgørende og plejende med æble og hyldeblomst

Jeg havde høje forventninger til disse to, og især til deres dufte. Jeg havde en forventning om at de ville dufte af hver sin drøm, som vi kender smagen og duften af rabarber, æble og hyldeblomst. På det punkt blev jeg desværre meget skuffet. Deres dufte minder på inden måde om hverken rabarber, æble eller hyldeblomst. Jeg synes begge to dufter kunstigt og ikke specielt godt, duftene minder mig faktisk om plastiklegetøj fra min barndom.

Læbesalve No 1 ser umiddelbart ud til at have en rød farve, men den giver er ikke så meget farve, at de kan ses på læberne. Den meget lette farve skulle fremhæve læbernes naturlige rødme, men det synes jeg altså ikke at den gør. Læbesalve No 3 skulle efterlade læberne med en skøn duft af æble og hyldeblomst, som skulle få sommeren til at vare hele året. En duft jeg havde glædet mig til, men den lille bitte snært af æbleduft er knap og nap tilstede. Læbesalven plejer læberne og giver læberne glans. Læbesalven er uden mineralske olier, parabener, konserveringsstoffer og vand.

Begge læbesalver er drøj i brug og dejlig blødgørende på læberne, og så holder de i lang tid på læberne. Så som læbepleje er de gode, men jeg bryder mig virkelig ikke om duftene de efterlader. De er meget kunstige, gamle i det og ikke specielt behagelige at dufte til. Øv øv…

Kender du Vøvle?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading