Velduftende Nuxe Huile Produgieuse Florale

Nuxe Huile Produgieuse Florale

Jeg har tidligere testet en af Nuxe Huile Produgieuse tørolierne, nemlig deres Nuxe Huile Prodigieuse Riche, der er specifikt dedikeret til tør hud. Jeg var virkelig glad for olien og dens skønne duft og nu er turen kommet til deres nye Florale udgave. Florale har lidt henad den samme ikoniske duft fra Nuxe tørolierne, men den er blevet piftet op med noter fra blomster. Den lyserøde Florale har fået en intens, delikat og frisk blomsterduft af magnolia, moskus og grapefrugt og jeg er vild med den.

Selve tøroliens formel er uændret. Det er en multifunktionel olie, der kan anvendes til både ansigt, krop og hår. Olien tilfører fugt og pleje til huden og giver glans til håret.

Til ansigtet. Olien er meget let og kan derfor sagtens anvendes i ansigtet under ansigtscremen. På den måde får huden i ansigtet, et ekstra lag fugt og pleje. Bruger du den om aftenen under din natcreme, vågner du dagen efter op til en hud der er dejlig blød.

Til kroppen. Jeg er bedst til at bruge olien til mine ben, som efterlades fugtet, bløde, glatte og velduftende og så får huden en mild glans. En ting jeg virkelig godt kan lide ved denne tørolie er, at den er så let og ikke fedtende. Jeg hader personligt at olier eller cremer føles fedtet på huden.

TIP: Du kan med fordel påføre tørolien på fugtig hud når du træder ud af bruseren.

Til håret. Olien kan også anvendes i håret, enten til at tilføre glans og samle tørre hårspidser og dermed få håret til at syne sundere end det måske egentlig er. Bruges den til hårspidserne, skal man lige være påpasselig med mængden. Bruges der for meget produktm kan det nemlig godt få et lidt fedet udtryk. Og ellers kan olien anvendes som en hårkur inden håret skal vaskes, ved at komme en gavmild mængde olie i længderne og lade det sidde en times tid, eller hvor meget tid man nu kan sætte af til det. At anvende Nuxe Huile Produgieuse Florale som hårkur, er dog ikke noget jeg selv har den store succes med. Jeg oplevede ikke noget egentlig effekt, af at have haft olien siddende i håret før hårvask.

Kender du Nuxe? PT

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg