NUORI laver min absolut favorit læbepomade

nuori lip treat

Læbepomade afhængighed? Det er noget jeg i hvert fald kan nikke genkendende til! Jeg kan simpelthen ikke fungere uden noget på mine læbe. Løber jeg tør for en læbepomade i løbet af dagen og ikke har adgang til andre, får jeg en mærkelig følelse på læberne. Jeg bliver ved med at slikke mig om munden uden. Jeg kan simpelthen ikke tænke på andet, end den manglende læbepleje til jeg får fat i en læbepomade igen.

Favorit læbepomader

Jeg bruger rigtig meget og har gang i en million forskellige læbepomader ad gangen, de ligger overalt. Men trods at jeg bruger mange forskellige har jeg også mine favoritter. Blandt dem har Mentholatum original lipbalm altid været favoritten MEN er nu blevet overhalet af noget endnu mere fantastisk. Min nye favorit kommer fra mærket NUORI. NUORI er en relativt dyrt mærke, læbepomaden her koster 185 kr.. Havde jeg ikke fået den med Goodiebox havde jeg heller aldrig selv købt den. Men hold op hvor er jeg glad for at have fået den!

NUORI lip treat

NUORI lip treat er i mine øjne intet mindre end fantastisk. Den plejer, fugter og blødgør på en vidunderlig måde. Læbepomaden kommer ud som en tyk konsistens, men så smelter den på læberne. Den giver glans, lidt alla en mild lipgloss, men er på ingen måde klistret eller fedtede. Den ligger sig glat på læberne og gør dem så afsindigt bløde, jeg har ikke oplevet andre gøre det samme. Det er en skøn følelse. Duften er mild, frist og alligevel lidt sødlig, en skøn duft!

Dog har jeg oplevede, at den begynder at dele sig lidt, så der først kommer en mere vandig fase ud før selve læbepomaden. Men trods den lille mangel vil jeg anbefale denne læbepomade til alle der ønsker en luksuriøs pleje til læberne. Jeg er helt solgt og kommer med garanti til at udforske NUORI produkterne nærmere.

Kender du NUORI?

Continue Reading

Indgroet hår og røde knopper? Prøv Australian bodycare

Australian bodycare

Australian bodycare er et hud- og hårpleje brand som benytter sig af tea tree olie. Det australske tea tree olie (Melaleuca alternifolia) virker antibakterielt og holder huden sund. Olien hæmmer væksten af bakterier og svampe samt at genoprette hudens normale bakterieflora. Olien er 100 % naturlig, og så kan den være en hjælp for mange hudproblemer, blandt andet; uren hud, eksem, fedtet hår, svamp, forkælelsessår, barbering og indgroet hår. Til de sidste nævnte har de udviklet en body balm after shaveing, som jeg vil fortælle om i dag.

Body balm after shaving

Jeg epilere mere end jeg barbere, men alligevel har jeg ret mange indgroet hår. De ligger sig typisk lige under huden så jeg kan se dem. Især ved voksbehandlinger og epilering, er det vigtigt at eksfoliere huden ofte, da de nye, fine og bløde hår kan have svært ved at bryde gennem huden = indgroet hår.

Denne body balm after shaving har en dejlig let gel konsistens, som hurtigt trænger ind i huden. Desuden efterlades huden glat og velplejet uden nogen form for fedtede hud. Til dem der ikke er så vilde med den karakteristiske tea tree duften (inkl. mig selv), så forsvinder den meget hurtigt.

Efter epilering plejer jeg at få en masse røde knopper der kommer fordi hårene bliver trukket ud med roden. Jeg plejer at epilere ben om aftenen så knopperne er væk til dagen efter. En af gangene her i sommerferien, epileret jeg om formiddagen, det var alligevel ikke vejr til andet. Men så brugte jeg body balm after shaving og den gjorde faktisk, at min hud hurtigt faldt til ro, og jeg havde betydeligt færre røde knopper den dag. Så på den front virker den utrolig godt. Det er blandt andet allantoin og ekstrakt fra tasmansk peber der begge modvirker irritation og beroliger huden.

Når det kommer til indgroet hår vil jeg sige, at jeg har betydeligt færre indgroet hår MEN jeg er heller ikke fri for dem. Jeg købte produktet her fordi jeg en aften skulle epilere ben, men hele tiden sad og måtte ”grave” i huden for at løste alle de indgroet hår og det blev jeg virkelig træt af. Der var så også atypisk mange den ene gang. Jeg synes body balm after shaving virker, men jeg er mest positiv i forhold til dens effekt til at berolige min hud og reducere antallet af røde knopper.

Har du hørt om Australian bodycare?

Continue Reading

Losing it // Boganmeldelse

Losing it

Som jeg også nævnte lidt om i et tidligere indlæg (læs HER), vil jeg lave et nyt lille tiltag her på bloggen, omhandlende bøger. Anmeldelsen af Losing it-serien bliver det første rigtige indlæg af slagsen. Og måske en stor mundfuld at starte ud med, med jeg synes, at en af mine yndlingsserier skulle være ”kategori” debuten. Fremadrettet vil alt omhandlende bøger være at finde i kategorien bøger. Jeg håber tiltaget er noget I vil synes om og kan lide, da bøger også fylder en stor del af min egen hverdag. Lad mig endelig høre hvad i mener om det. ♥

Losing it er en serie bestående af i alt 3 individuelle bøger. Alle tre bøger indeholder en utrolig sød kærlighedshistorie.

  • Titel: Som stjernerne står (1), Som sendt fra himlen (2) og Som du ser mig (3)
  • Serie: Losing it
  • Forfatter: Cora Carmack
  • Forlag: Lovebooks
Som stjernerne står (1)

Bagsidetekst

22 år og stadig jomfru

Kontrolfreaken Bliss Edwards er snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare en lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr.

Derfor beslutter hun sig en aften at få det overstået med et one-night-stand, men i sidste øjeblik får hun kolde fødder og efterlader en flot fremmede alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sen seng for mindre end otte timer siden…

Som stjernene står er en vidunderlig sjov og romantisk historie om at turde give slip og miste kontrollen et øjeblik for endelig at møde kærligheden.

Hvad synes jeg om ’som stjerne står’? 

Jeg fløj igennem den her bog, det er simpelthen en af de sødeste kærlighedshistorier. Bogen fangede mig allerede fra start af, den er skrevet i et let sprog og tekstmæssigt står der passende meget pr side. Jeg har flere gange taget mig selv i at side og smile fjoget, den er så sød og sjov og til tider pinlig. Virkelig godt!

Bliss er som sagt jomfru. Bogen starter med at hun beslutter sig at nu skal det være. Hun møder den her charmerende Garrick, som hun tager med hjem. Midt i det hele kan hun ikke gennemføre og undskylder sig med at hun skal hente sin kat midt om natten. Garrick viser sig så at være den nye dramalærer, hvilket giver anledning til lidt flovhed. Deres tiltrækning og energien mellem dem er til at tage og føle på. Og så er der Cade, en af Bliss’ bedste venner, han er lidt lun på hende, hvilket er rigtig synd, jeg fik virkelig medlidenhed med ham. Heldigvis går det godt for Cade senere hen i bog nr. 2.

‘Hvor meget virkelighed havde der været i mine feberdrømme? Jeg turde godt regne med, at min tid som en bi var opdigtet, ligesom et par mytologiske dyr, som jeg var sikker på, at jeg havde set. Og at jeg ikke rigtig havde boet på solen sammen med rumvæsener.’

Bliss er en lidt usikker person, hun elsker sit dramafag og er meget passioneret omkring det, men om hun skal stå på scenen eller bag den, ved hun ikke helt.

Alt i alt en fantastisk god og anbefalelsesværdig feel good fortælling. Som stjernerne står er min favorit i Losing it serien. De to andre bøger er også super søde, men den her er bare lige en tand bedre. ♥

Som sendt fra himlen (2)

Bagsidetekst

Cade og Max er som dag og nat

Max Miller har et problem. Hendes forældre er pludselig kommet uanmeldt til byen, og nu er hun bange for, at de vil slå hånden af hende, når de ser hendes postkasserøde hår og farverige tatoveringer – og ikke mindst hendes kæreste, som er en rå rockmusiker og ikke den søde, fornuftige fyr, som Max har bildt dem ind, han er. Alle hendes løgne er lige ved at ramle sammen om hende, men så møder hun Cade.

Cade er flyttet til byen for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller, men indtil videre går det ikke særlig godt med at få jobs. Så da Max henvender sig til ham på en café og beder ham spille sin kæreste for en aften, går han med på legen. Men da Cade spiller rollen lidt for godt, er de nød til at fortsætte skuespillet. Og jo mere de faker deres forhold, jo mere ægte begynder det langsomt at føles…

Som sendt fra himlen er en skøn og sjov historie om at finde kærligheden, hvor man mindst venter det.

Hvad synes jeg om ’som sendt fra himlen’?

I Som sendt fra himlen følger man begge hovedpersoner; Max og Cade. Også denne fangede mig fra start. Max er meget modsat mig selv. Hun er rå, rødhåret, tatoveret, arbejder som danser på en bar og hun er med i et band. Men trods hendes ydre facade er hun meget følsom og har en masse bagage. Jeg hader, og mener virkelig hader hendes kæreste, Mace, han gør mig sur… Cade derimod er sådan en sød, god og sjov dreng. Men trods det, fungere de mange forskellige personligheder rigtig godt for bogen, det gør den anderledes end mange at de andre mere stereotype kærlighedshistorier.

“Fortiden er fortid, Vrede Pige”

Max og Cade’s ”forhold” starter meget pudsigt, ved at Max nu og her skal bruge en erstatnings kæreste, som passer til den løgn hun har givet sine forældre. Det var så ikke meningen at deres falske forhold skulle fortsætte. Og selvfølgelig ender de sammen fordi Cade ikke giver op, og sammen kommer de gennem fortidens skrammer.

Som du ser mig (3)

Bagsidetekst

Sommetider må man fare vild for at indse, hvor man virkelig hører hjemme

De fleste amerikanske piger ville dø for at rejse Europa rundt efter universitetet uden forpligtelser og med et bundløst kreditkort på lommen. Kelsey Summers er ingen undtagelse. Hun nyder friheden og de vilde byture i de europæiske hovedstæder, og alligevel er det, som om noget mangler.

Men en dag møder hun Jacksom Hunt, som overtaler hende til at tage med på eventyr. For hver oplevelse bliver Kelseys tanker en smugle klarere og hendes hjerte en smugle mindre hendes. Jackson hjælper hende med at indse, hvad hun drømmer om, og hvad hun gerne vil med sit liv. Men jo mere hun lærer om sig selv, jo mere går det op for Kelsey, hvor lidt hun egentlig ved om Jackson…

Som du ser mig er en gnistrende kærlighedshistorie fra forfatteren til Som stjernerne står og Som sendt far himlen.

Hvad synes jeg om ’som du ser mig’? 

Denne bog er virkelig godt skrevet. Kelsey er ligeglad med det meste, opføre sig lidt uforskammet, hun drikker sig fuld hele tiden og går i seng med en ny gut hver aften. Men bogen er skrevet så man forstår hende og hvorfor hun gør som hun gør. Jeg kan nu meget godt lide hende som person, når man har lært hende at kende.

Så dukker den lækre Jackson op. Jackson er både beskrevet som et yderst lækkert stykke mandfolk, men har er sku også meget sød, og så er han tydeligt vild med Kelsey. Sammen tager de ud og oplever det skønne Europa, og få en masse fælles oplevelser, der i alt bunder ud i at finde sig selv. Dog sker der et lille uheldigt twist…

“Giv mig en uge. Rejs sammen med mig i en uge. Hvis jeg ikke kan finde det eventyr, du leder efter, så går vi hver til sit.”

Jeg synes at Som du ser mig er en fantastisk skøn bog. Generet er jeg helt forelsket i alle tre bøger i Losing it serien, de er alle fangende, søde og sjove. Man kan ikke andet end at elske historierne og personerne ♥. I forhold til sexscener i bøgerne, foregår det på et passende niveau, både i forhold til hyppighed og detaljer. I nogle bøger kan det godt blive lidt for meget af det gode.

Cora Carmack

Jeg ville rigtig gerne læse meget mere af forfatteren Cora Carmack. Hun skriver simpelthen så godt. Der er 3 engelske spin off bøger til losing it serien; Keeping her (1,5), Inking him (2,5) og Seeking her (3,5). Derudover har hun skrevet nogle andre bøger og serier, dog også på engelsk, men jeg håber på flere oversættelser til dansk engang i fremtiden.

TIP: Spar lige nu 50 % på de tre bøger hos Lindhardt og Ringhof Forlag

Continue Reading

Den friske og kølende mango body sorbet

mango body sorbet

The body shop har mange lækre cremer. Body sorbet er ikke noget nyt i butikken, men det er et nyt bekendtskab for mig. Jeg har været ret glad for deres dagcreme; Vitamin E aqua boost sorbet og har derfor efterfølgende købt deres mango body sorbet, i håb om de havde nogle af de samme egenskaber nu de deler navnet ”sorbet”. Og det har de.

Mango body sorbet

Body sorbeten har en kølene effekt på huden ved påføring og til den er trængt helt ind i huden. Det er en super lækkert egenskab at have her om sommeren da kroppen kan blive varm, ophævet og lettere ulækker af varmen. I forhold til at trænge ind i huden består den også til topkarakter. Den trænger hurtigt ind, den efterlader huden uden synlige spor af creme. Huden er mat og velduftende.

Cremen body sorbet har samme lidt grynede, vandede-geleagtige konsistens som aqua boost sorbet har. Ikke at det betyder at cremen er vandet, det er den ikke. Det er en ok tyk konsistens, men den er ikke fed, den er let og fugtig så om at sige. Når jeg påføre cremen lige efter jeg har været i bad er den lidt grynede. Den grynede konsistens gør den lidt speciel at massere ind i huden, men følelsen forsvinder hurtigt i forbindelse med masseringen af huden. Bruger jeg cremen på andre tidspunkter er den lækker og glat.

Mango serien

Du ved sikkert at the body shop har mange forskellige seriedufte, når det kommer til deres kropspleje serier? Det er meget individuelt hvilke dufte man er til. Jeg synes fx at nogen af dem kan blive lidt for søde i længden. Mango serien er en af mine favoritter. Produkterne i serien indeholder mangokerneolie fra Indien, som giver en sød og frisk duft. Den dufter selvfølgelig lidt af mangofrugten, men har også en lidt kunstig og syntetisk duft. Jeg synes den dufter rigtig skøn, så det syntetiske gør mig ikke noget i dette tilfælde.

Har du prøvet en af the body shops body sorbeter?

Continue Reading