Har du et godt tip mod fedtet hud?

har du et godt tip

Jeg har brug for din hjælp. Døjer du med fedtet hud, eller har du tidligere haft fedtet hud, vil jeg meget gerne høre hvad du gør/gjorde. Alt fra gode produkter til et godt tip er mere end velkommen. Gennem den sidste tid, og her taler vi en 3-4 måneder, har jeg døjet med et hudproblem jeg ikke rigtig kan komme til livs. Det drejer sig om en form for fedtede hud. Det er ikke fordi jeg synes at min hud decideret er fedtet. Den skinner bare voldsomt meget sådan ca. hele tiden.

Problemer:
  • Min hud skinner simpelthen så meget, både med og uden makeup.
  • Når jeg har makeup på ser det mat og perfekt ud når jeg går ud ad døren om morgen. Men der går ikke længe før det ligner at jeg ikke har nogen form for ansigts makeup på, fordi min hud skinner så meget.

Jeg renser og plejer min hud på daglig basis og bruger meget blandede produkter. Heriblandt produkter til uren hud, fugtgivende produkter og især dagcremer med mattende effekt, der dog ikke har den store effekt på mig i længden. Jeg har selv overvejet om jeg overbehandler min hud, hvilket har ført til at jeg renser min hud grundigt om aftenen, bestående af; scrub ca. hver tredje dag, rens, toner, ansigtsmaske en gang imellem, serum, øjencreme samt natcreme/natmaske. Og så nøjes jeg med en alt-i-en rens på en vatrondel og en dagcreme om morgenen. Før i tiden var det den store behandling både morgen og aften.

Jeg har læst mig frem til at AHA og BHA peelinger skulle være gode mod fedtet hud. Derudover har jeg læst at man faktisk skal holde lidt igen med scrubs, da disse stimulere olieproduktionen (åbenbart)!? MEN jeg har aldrig selv prøvet hverken AHA eller BHA er der nogen af jer der har?

Har du oplevede det samme? Har du nogle gode tips og tricks eller ved bestemte produkter som bare virker, vil jeg meget gerne hører fra dig

Continue Reading

Lidt basis makeup fra Nilens Jord

nilens jord

Jeg har ikke så store erfaringer med Nilens Jord, men det er uden tvivl lækre kvalitets vare. Jeg har ofte savlet over flere af brandets produkter, men har ofte bare købt billigere alternativer. For et stykke tid siden, hvor jeg tilfældigt var i Matas – uden noget egentlig formål, tænkte jeg at nu skulle det være. Jeg stod længe og overvejede hvilken slags foundation det skulle være; almindelig eller serum foundation. Jeg har sagt det før, og gør det gerne igen; jeg er ikke den store foundation forbruger, jeg er mere til BB- og CC-creams der bidrager med andet godt til huden. Derfor valgte jeg også second skin serum foundation (farve: nude). Derudover måtte jeg også eje en af deres fine blushes. Også der stod jeg og kunne ikke vælge mellem to farver. Men jeg kom hjem med to skønne produkter og 465 kr. fattigere, med sådan er det.

Second skin serum Foundation

Jeg har længe overvejet at købe second skin serum foundation. Det er nemlig ikke bare en foundation (vandbaseret og oliefri), det er også en plejende serum med vitamin A, C, E og hyaluronsyre. Det er derfor jeg valgte denne i stedet for den almindelige foundation. Pleje er altid det bedste valg!

Second skin serum foundation trænger hurtig ind i huden og efterlader huden naturlig og velplejet med et svagt mattede finish, man får på ingen måde det makeuppede look. Den blender sig flot ind i huden uden at efterlade streger. Foundationen har en meget let, næsten ikke eksisterende dækkeevne. Jeg vil sige at man nok skal have fat i en concealer til at dække evt. rødme fra urenheder med.

Ved applikation har second skin serum foundation en tilhørende pippete. Det er noget jeg ikke har prøvet/set hos en foundation før. Men det er sådan set heller ikke noget problem. På den måde er det lettere at styre hvor meget produkt man bruger. Ved f.eks. en pumpe er doseringen svær selv at styre.

Jeg synes at foundationen er nem at arbejde med, dog oplever jeg at den ikke sætter sig særlig pænt på områder med hår eller dun. Den kan sagtens fordeles på ansigtet bare ved brug af fingrene, husk dog lige at de skal være rene først. MEN jeg synes at en beautyblender giver det bedste resultat.

nilens jord sekund skin foundtion

Shimmer blush

Jeg stod i Matas og kunne i lang tid ikke bestemme mig for, om jeg skulle købe farven Peach eller Cherry. Jeg blev efter lang tid enig med mig selv om, at Cherry ville blive en tand for mørk til mig og købte derfor den fine blush i farven Peach. Det er bestemt ikke et valg jeg har fortrudt. Jeg kan fortælle at det var 100 % kærlighed ved første applikation, nej hvor overraskede den mig positivt!

Der kommer ret meget blush på penslet, så et strøg over er nok til begge kinder. Farven passer perfekt til min hud, den er varm og uden at det på nogen måde er for meget eller for makeuppet. Den giver et meget naturligt look, og det lille spil af guld shimmer giver en fin glød med let highlight effekt. Blushen indeholder ægte tourmalin mineral der giver huden en ekstra luksus og føles silkeblød. Derudover så er den super nem at blende ud og ind i huden og på den måde undgå shimmerplamager.

Denne blush er det bedste køb jeg har gjort meget længe!

De to produkter fra Nilens Jord har bestemt ikke skræmt mig væk. Tværtimod kunne jeg mistænke dem for en kommende afhængighed. Hvilke produkter fra Nilens Jord bruger du, og kan anbefale?

Continue Reading

Volumen til det korte hår

Volumen

Efter at have fået klippet mit hår kort, er jeg begyndt at bruge meget saltvandsspray. Det hjælper til et mere friskt og pjusket look. På den gode måde. Men da mit hår er meget fladt kunne jeg godt tænke mig lidt mere volumen. Jeg gik i Matas og fandt to produkter som jeg tænkte ville være den rette hjælp til dette. Det jeg købte var en touperingsbørste fra M. Cosmetics samt Matas volumen booster.

Touperingsbørste fra M. Cosmetics

Jeg investere i en ”rigtig” touperingsbørste. Normalt bruger jeg bare en lille fin kam når jeg toupere mit hår, og det virker rigtig godt. Men nu ville jeg prøve en der er lavet til det samme. Dog var oplevelsen meget vattet. Jeg synes kun den giver en meget svag, næsten ikke eksisterende form for toupering.

Noget jeg rigtig godt kan lide ved børsten er dens spidse ende. På den måde kan man meget nemt og hurtigt dele håret op i mindre sektioner og toupere det.

Matas volumen booster

Volumen booster er en spray der giver løft og fylde i håret. Det sprayes i tørt hår fra rod til spids og så kan man eventuelt føntørre håret efterfølgende for maksimal effekt. Håret føles tykkere, fastere og med mere struktur, og så kan det godt komme til at se en smugle uglede ud, men til gengæld løftes håret også oppe ved rødderne. Men jeg synes sprayen fungere fint. Det er et sådanne produkt jeg ikke ville kunne bruge i mit lange hår. Alt i alt; udmærket og billig.

Jeg kommer til at skulle lege med mange hårprodukter det næste lange stykke tid! Jer med kort hår, hvad gør i ved det?

Continue Reading

Miqura laver nogle specielle masker!

miqura 1

Miqura moisturizing bio-cellulose coconut sheet mask

Først og fremmest vil jeg sige, at duften af kokos manglede. Jeg havde lidt forventet den velkendte duft. Masken har dog en mild og meget svag duft, men jeg synes kun at jeg kan dufte den hvis jeg lægger mærke til den. Og så havde duftet intet med kokos af gøre.

Sheet masker er det nye inden for hudpleje, alle er åbenbart vilde med dem. Sheet masker har bare ikke fangede mig. Dem jeg tidligere har prøvede har i hvert fald ikke gjort noget, hverken godt eller dårligt for mig eller min hud. Og det har sådan set været ligegyldig hvilke mærke sheet masken har været fra, jeg har altid syntes alle sheet masker var ens. Men det var datid. Nyt inden for sheet masker er nemlig den her bio-cellulose sombruges i denne maske, men findes hos Starskin’s sheet masker.

Miqura’s sheet maske er overhovedet ikke som alle de våde klude jeg normalt har lagt på mit ansigt. Det første der var lidt sjovt ved denne sheet maske, var de to beskyttende lag – et på hver side af masken. Det andet er at masken faktisk mere er en meget tynd gummi-sheet maske, som sidder meget mere behageligt på huden og den glider ikke ned, allerede der er den meget bedre end andre sheet masker jeg har prøvet. Det skyldes faktisk at den behagelige sheet maske er fremstillet af 100 % naturligt fermenteret kokos juice. Det betyder at maskefibrene er 1000 gange finere end de almindelige ”klude” af sheet masker. Det betyder også at masken lægger meget tættere på huden, faktisk som et ekstra hudlag, på den måde bliver den plejende gel også absorberet lettere i huden.

Sheet maskens gel er tilsat hydrolyseret collagen, der plejer og blødgør huden, samt at øge dens elasticitet og tilføje ekstra fugt. Efter brug er min hud da også blødere og fugtet, den er også let klistret, men man skal ikke skylle efter, følelsen forsvinder lidt efter når huden lige får lov til at lufttørre.

Jeg synes godt nok det er lige i overkanten at give 69 kr. for én sheet maske det kan bruges én gang… Men trods prisen, er dette den eneste form for sheet maske, jeg bryder mig om. Den har gjort noget godt for min hud – så det er jo sådan set meget godt!

Miqura golden modeling mask

Denne maske pakke kan – modsat sheet masken – række til to personer eller gemmes til to gange. I pakken er der to kuverter, den ene er en pulver og den anden en flydende masse, som skal blandes sammen. For at gemme masken til en gang nummer to (anbefalet i forhold til at den er ret dyr (125 kr.)), skal du kun blande halvdelen af de to konvolutter og stille resten i køleskabet og blande den inden for få dage.

Dernæst vil jeg sige at det er en rigtig sjov maske. Når pulveret og den flydende masse skal blandes sammen er det ligesom at bage. Duften har selvfølgelig også en rolle at spille i forhold til, at jeg kommer til at tænke på bagning. Den dufter (og ligner) nemlig rigtig meget kagecreme. Til sammen giver de to ingredienser en meget tyk masse der skal udgøre en ansigtsmaske. Masken skal påføres i et tykt lag og trækkes af efter 15-30 minutter. Jeg oplevede at den allerede efter 10 minutters tid var relativ stiv. I strukturen havde den slet ikke forandret sig, men når jeg rørte ved den skete der ingen ting. Det føles lidt som fugemasse der bruges til at tætne og isolere døre og vinduer.

Når den skal af skal den som sagt trækkes af. Det er som sådan en peel off mask, men ikke helt som man kender dem. Jo tykkere lag man kommer på jo lettere er den at få af.

Miqura golden modeling mask giver en professionel ansigtsbehandling, hjemme hos dig slev. Den giver en øjeblikkelig ensartede og finere udstråling og efterlader huden fastere, yngre og gennemfugtet. Den beskytter og opstrammer huden OG genopbygger og reparere tidligere skader. MEN jeg vil sige at den er sjovere end den gavner. Det er ikke en maske jeg vil gå ud og give 125 kr. for.

miqura

Bio-cellulose sheet mask // Golden modeling mask // Kagemonstret

Hvilke Miqura produkter bruger du?

Continue Reading