Losing it // Boganmeldelse

Losing it

Som jeg også nævnte lidt om i et tidligere indlæg (læs HER), vil jeg lave et nyt lille tiltag her på bloggen, omhandlende bøger. Anmeldelsen af Losing it-serien bliver det første rigtige indlæg af slagsen. Og måske en stor mundfuld at starte ud med, med jeg synes, at en af mine yndlingsserier skulle være ”kategori” debuten. Fremadrettet vil alt omhandlende bøger være at finde i kategorien bøger. Jeg håber tiltaget er noget I vil synes om og kan lide, da bøger også fylder en stor del af min egen hverdag. Lad mig endelig høre hvad i mener om det. ♥

Losing it er en serie bestående af i alt 3 individuelle bøger. Alle tre bøger indeholder en utrolig sød kærlighedshistorie.

  • Titel: Som stjernerne står (1), Som sendt fra himlen (2) og Som du ser mig (3)
  • Serie: Losing it
  • Forfatter: Cora Carmack
  • Forlag: Lovebooks
Som stjernerne står (1)

Bagsidetekst

22 år og stadig jomfru

Kontrolfreaken Bliss Edwards er snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare en lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr.

Derfor beslutter hun sig en aften at få det overstået med et one-night-stand, men i sidste øjeblik får hun kolde fødder og efterlader en flot fremmede alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sen seng for mindre end otte timer siden…

Som stjernene står er en vidunderlig sjov og romantisk historie om at turde give slip og miste kontrollen et øjeblik for endelig at møde kærligheden.

Hvad synes jeg om ’som stjerne står’? 

Jeg fløj igennem den her bog, det er simpelthen en af de sødeste kærlighedshistorier. Bogen fangede mig allerede fra start af, den er skrevet i et let sprog og tekstmæssigt står der passende meget pr side. Jeg har flere gange taget mig selv i at side og smile fjoget, den er så sød og sjov og til tider pinlig. Virkelig godt!

Bliss er som sagt jomfru. Bogen starter med at hun beslutter sig at nu skal det være. Hun møder den her charmerende Garrick, som hun tager med hjem. Midt i det hele kan hun ikke gennemføre og undskylder sig med at hun skal hente sin kat midt om natten. Garrick viser sig så at være den nye dramalærer, hvilket giver anledning til lidt flovhed. Deres tiltrækning og energien mellem dem er til at tage og føle på. Og så er der Cade, en af Bliss’ bedste venner, han er lidt lun på hende, hvilket er rigtig synd, jeg fik virkelig medlidenhed med ham. Heldigvis går det godt for Cade senere hen i bog nr. 2.

‘Hvor meget virkelighed havde der været i mine feberdrømme? Jeg turde godt regne med, at min tid som en bi var opdigtet, ligesom et par mytologiske dyr, som jeg var sikker på, at jeg havde set. Og at jeg ikke rigtig havde boet på solen sammen med rumvæsener.’

Bliss er en lidt usikker person, hun elsker sit dramafag og er meget passioneret omkring det, men om hun skal stå på scenen eller bag den, ved hun ikke helt.

Alt i alt en fantastisk god og anbefalelsesværdig feel good fortælling. Som stjernerne står er min favorit i Losing it serien. De to andre bøger er også super søde, men den her er bare lige en tand bedre. ♥

Som sendt fra himlen (2)

Bagsidetekst

Cade og Max er som dag og nat

Max Miller har et problem. Hendes forældre er pludselig kommet uanmeldt til byen, og nu er hun bange for, at de vil slå hånden af hende, når de ser hendes postkasserøde hår og farverige tatoveringer – og ikke mindst hendes kæreste, som er en rå rockmusiker og ikke den søde, fornuftige fyr, som Max har bildt dem ind, han er. Alle hendes løgne er lige ved at ramle sammen om hende, men så møder hun Cade.

Cade er flyttet til byen for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller, men indtil videre går det ikke særlig godt med at få jobs. Så da Max henvender sig til ham på en café og beder ham spille sin kæreste for en aften, går han med på legen. Men da Cade spiller rollen lidt for godt, er de nød til at fortsætte skuespillet. Og jo mere de faker deres forhold, jo mere ægte begynder det langsomt at føles…

Som sendt fra himlen er en skøn og sjov historie om at finde kærligheden, hvor man mindst venter det.

Hvad synes jeg om ’som sendt fra himlen’?

I Som sendt fra himlen følger man begge hovedpersoner; Max og Cade. Også denne fangede mig fra start. Max er meget modsat mig selv. Hun er rå, rødhåret, tatoveret, arbejder som danser på en bar og hun er med i et band. Men trods hendes ydre facade er hun meget følsom og har en masse bagage. Jeg hader, og mener virkelig hader hendes kæreste, Mace, han gør mig sur… Cade derimod er sådan en sød, god og sjov dreng. Men trods det, fungere de mange forskellige personligheder rigtig godt for bogen, det gør den anderledes end mange at de andre mere stereotype kærlighedshistorier.

“Fortiden er fortid, Vrede Pige”

Max og Cade’s ”forhold” starter meget pudsigt, ved at Max nu og her skal bruge en erstatnings kæreste, som passer til den løgn hun har givet sine forældre. Det var så ikke meningen at deres falske forhold skulle fortsætte. Og selvfølgelig ender de sammen fordi Cade ikke giver op, og sammen kommer de gennem fortidens skrammer.

Som du ser mig (3)

Bagsidetekst

Sommetider må man fare vild for at indse, hvor man virkelig hører hjemme

De fleste amerikanske piger ville dø for at rejse Europa rundt efter universitetet uden forpligtelser og med et bundløst kreditkort på lommen. Kelsey Summers er ingen undtagelse. Hun nyder friheden og de vilde byture i de europæiske hovedstæder, og alligevel er det, som om noget mangler.

Men en dag møder hun Jacksom Hunt, som overtaler hende til at tage med på eventyr. For hver oplevelse bliver Kelseys tanker en smugle klarere og hendes hjerte en smugle mindre hendes. Jackson hjælper hende med at indse, hvad hun drømmer om, og hvad hun gerne vil med sit liv. Men jo mere hun lærer om sig selv, jo mere går det op for Kelsey, hvor lidt hun egentlig ved om Jackson…

Som du ser mig er en gnistrende kærlighedshistorie fra forfatteren til Som stjernerne står og Som sendt far himlen.

Hvad synes jeg om ’som du ser mig’? 

Denne bog er virkelig godt skrevet. Kelsey er ligeglad med det meste, opføre sig lidt uforskammet, hun drikker sig fuld hele tiden og går i seng med en ny gut hver aften. Men bogen er skrevet så man forstår hende og hvorfor hun gør som hun gør. Jeg kan nu meget godt lide hende som person, når man har lært hende at kende.

Så dukker den lækre Jackson op. Jackson er både beskrevet som et yderst lækkert stykke mandfolk, men har er sku også meget sød, og så er han tydeligt vild med Kelsey. Sammen tager de ud og oplever det skønne Europa, og få en masse fælles oplevelser, der i alt bunder ud i at finde sig selv. Dog sker der et lille uheldigt twist…

“Giv mig en uge. Rejs sammen med mig i en uge. Hvis jeg ikke kan finde det eventyr, du leder efter, så går vi hver til sit.”

Jeg synes at Som du ser mig er en fantastisk skøn bog. Generet er jeg helt forelsket i alle tre bøger i Losing it serien, de er alle fangende, søde og sjove. Man kan ikke andet end at elske historierne og personerne ♥. I forhold til sexscener i bøgerne, foregår det på et passende niveau, både i forhold til hyppighed og detaljer. I nogle bøger kan det godt blive lidt for meget af det gode.

Cora Carmack

Jeg ville rigtig gerne læse meget mere af forfatteren Cora Carmack. Hun skriver simpelthen så godt. Der er 3 engelske spin off bøger til losing it serien; Keeping her (1,5), Inking him (2,5) og Seeking her (3,5). Derudover har hun skrevet nogle andre bøger og serier, dog også på engelsk, men jeg håber på flere oversættelser til dansk engang i fremtiden.

TIP: Spar lige nu 50 % på de tre bøger hos Lindhardt og Ringhof Forlag

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *